Marketing Perspektivet

PODCAST · business

Marketing Perspektivet

Marketing Perspektivet er podcasten for dig, der ikke har tid til lange forelæsninger, men stadig vil være helt skarp på digital marketing og AI. Tobias Thaastrup-Leth, Digital Innovation Lead hos Generaxion, giver dig hver uge et kvarters konkret indsigt og perspektiv på alt det, der rører sig i branchen - fra Meta Ads og SEO til AI-agenter og vibe coding.

  1. 50

    Claude Mythos: For farlig til at frigive eller et marketing-stunt? Ep. 51

    Anthropic annoncerede d. 7. april 2026 en AI-model, de selv mente var for farlig at frigive. Men er Claude Mythos virkelig en revolution i cybersikkerhed, eller er det fear-based marketing? Jeg dykker ned i sagen, samler den danske skepsis fra TV2, DR, Børsen og Version2, og giver tre konkrete råd til, hvordan du forbereder din virksomhed til Mythos.

  2. 49

    Perspektivet Uncut: Peter Koss om Google Labs - Ep. 50

    Her får du en udvidet episode, hvor du skal du høre om nogle af de AI værktøjer, som Google eksperimenterer med lige nu. Peter Koss og Tobias tager dig med på en tur gennem fem af de mest interessante AI-tools fra Google Labs lige nu:  Pomelli, der læser dit website og bygger en "Business DNA".  Stitch, der designer brugerflader ud fra en beskrivelse.  Google Vids, der AI-genererer videoklip.  Lyria 3, der leverer rettighedssikret original musik.  Og Whisk, der kombinerer billeder til helt nye visuelle udtryk (bliver en del af Flow i maj 2026).  Vi taler om, hvad der virker allerede i dag, hvad der stadig mangler at lande i Danmark, og hvordan man bør tænke værktøjer fra labs.google ind i en seriøs marketing-stack.

  3. 48

    Meta's 1-click serverside tracking: Genialt på papiret, farligt i praksis? Ep. 49

    Meta har lanceret gratis 1-click Conversions API, der gør serverside tracking let tilgængeligt for alle. Ingen udvikler. Ingen omkostninger. Sat op på under et minut. Lyder for godt til at være sandt? Det er det måske også... Jeg dykker jeg ned i, hvad det er Meta tilbyder, og hvorfor du som dansk virksomhed skal være ekstra opmærksom, før du klikker "GO". Og jeg giver dig tre konkrete ting, du skal tjekke, før du går i gang.

  4. 47

    Effektiviser din marketing med mere friktion - Ep. 48

    I årevis har vi jagtet én ting: At fjerne friktion. Men hvad sker der, når alt føles ens?  I den her episode dykker jeg ned i begrebet "intentional friction". Altså bevidst friktion.  Jeg forklarer, hvorfor nogle brands bevidst gør det sværere for deres kunder. Fx Heineken og Hermès.  Du får en praktisk tommelfingerregel for, hvornår du skal fjerne friktion, og hvornår du skal tilføje den. Plus tre ting, du kan gøre allerede i morgen. 

  5. 46

    Derfor lægger OpenAI Sora i graven - Ep. 47

    OpenAI lukker video-AI app'en Sora og beslutningen kom så brat, at selv stor-partneren Disney fik besked mindre end én time før resten af verden. Men hvad siger det egentlig om den tid, vi er i?  Jeg gennemgår, hvad AI-slop er, hvorfor Sora endte som et eksempel på det, og hvad det betyder for dig som virksomhed. Både som trussel og som konkurrencefordel. 

  6. 45

    ChatGPT Ads: De første resultater er her! Ep. 46

    Google ejer søgningen.  Meta ejer opmærksomheden.  Bliver ChatGPT det tredje store reklameunivers?  Annoncering i ChatGPT har nu kørt i ca. 2 måneder på det amerikanske marked, og resultaterne er overraskende:  - Klikraterne er syv gange lavere end på Google, men..  - Konverteringsraterne er højere end på Google.  - En annoncør brugte kun 3% af sit budget på næsten 2 mio kr.  Lyt med nu og få perspektivet på ChatGPT Ads.

  7. 44

    Fremtidens forbrugere: Generation Alpha - Ep. 45

    Halvdelen af alle 10-årige danskere har en profil på sociale medier.  Og alligevel taler de fleste virksomheder slet ikke til Generation Alpha.  Men Alpha påvirker i høj grad hele familiens indkøbsbeslutninger.  Og de brands, der bygger sunde og ægte relationer til dem i dag, har et kæmpe forspring om 10 år.  I denne episode af Perspektivet gennemgår jeg, hvem Generation Alpha er, og hvorfor du bør kende til deres digitale vaner og adfærd. 

  8. 43

    Vibe coding: Bliv software- og webudvikler på én dag - Ep. 44

    Tænk hvis du kunne bygge software og websites uden at skrive en eneste linje kode? Det er præcis det, vibe coding kan.  I denne episode dykker jeg ned i, hvad vibe coding egentlig er, hvorfor det eksploderer i popularitet, og hvilke platforme du skal kende - fra svenske Lovable, Bolt, Manus og Cursor til Googles gratis AI Studio.  Jeg kommer også ind på de reelle sikkerhedsrisici og ulemperne, som LinkedIn-opslagene sjældent nævner.  Og så kigger jeg på, hvad der kommer efter vibe coding (spoiler: det er her allerede).  Lyt med nu og hør hvordan du kan gøre dig selv til udvikler på under én dag.    PS: perspektivet.dk er vibe-coded i Cursor med Claude Sonnet 4.6 via GitHub og Vercel. 

  9. 42

    Meta Ads i 2026: Hvad virker, og hvad er spild af tid - Ep. 43

    Meta har ændret reglerne for annoncering, men mange annoncører kører stadig efter “den gamle model” med snævre målgrupper, look-a-like audiences og bunkevis af annoncesæt.  I denne episode får du en guide til Meta Ads i 2026.  Du lærer hvorfor Advantage+ Audience har gjort manuel målretning nærmest overflødig, hvordan ITP og ATT har ødelagt din tracking (og hvordan CAPI redder dig), og hvorfor du skal teste med mange annoncer i ét bredt annoncesæt.  Jeg gennemgår også forskellen på annoncering for webshops vs. servicevirksomheder, hvad Metas in-app browser betyder for din data, og hvordan du bruger Audience Segments til at forstå, hvem der rent faktisk konverterer.  Lyt med nu, og få succes med Meta Ads i 2026

  10. 41

    Retail Media: Når de største webshops bliver til annonceplatforme - Ep. 42

    Retail media er den annoncekanal der globalt vokser hurtigere end noget andet - og nu bliver det snart for alvor en realitet i Danmark. Men hvad er retail media egentlig, og hvorfor investerer Salling Group, Matas og Zalando så massivt i det? I denne episode får du det komplette overblik: Hvad retail media networks er og hvordan det fungerer i praksis. Lyt med nu, og bliv forberedt til det måske næste store indenfor annonceringi Danmark.

  11. 40

    Danskernes digitale adfærd: 7 timers medieforbrug hver dag - Ep. 41

    2 ud af 3 unge vil gerne bruge mindre tid på TikTok - men bliver der alligevel.  Har du kunder i segmentet under 25 år, vil dine annoncekroner være spildt, hvis du annoncerer som for et par år siden.  Men er målgruppen i alderen 30+, er Facebook og Instagram (stadigvæk) den helt rigtige platform at lægge annoncekronerne på.  I denne episode dykker jeg ned i danskernes medievaner:  • Hvor lang tid bruges der på de forskellige medieplatforme?  • Hvilke SoMe platforme er mest populære i de forskellige aldersgrupper?  • Er 2026 året, hvor du skal starte din egen podcast?    Lyt med nu, og få indsigt i danskernes digitale adfærd.

  12. 39

    Er vi for afhængige af USA? Alternativer til bl.a. Google, Facebook og ChatGPT - Ep. 40

    Er vi for afhængige af USA? Hvem ved, om Trump kan finde på at “trække stikket” til forbindelsen mellem de europæiske virksomheder og de amerikanske tech-giganter? I et interview på Svensk TV har selveste Bill Gates udtrykt sin bekymring om netop det spørgsmål.  Skræmmende scenarie, når man tænker på at 80% af EU-virksomheders software- og cloudbudget ligger hos amerikanske leverandører. Denne episode handler om alternativer til søgemaskiner og AI chatbots, sociale medier, video- og billedbehandling, og andet teknologi og hverdags-software fra USA. Jeg kigger på, hvad der findes derude, og om det er realistisk at bruge i hverdagen, så du kan blive frigjort fra de amerikanske lænker. OBS: Dette er episode 2 af 2 om alternativer til de store tech-giganter fra USA. Du finder episode 1 her: Alternativer til kontor-software fra USA.   Links der nævnes i episoden: Søgemaskiner Ecosia: https://www.ecosia.org Qwant: https://www.qwant.com Startpage: https://www.startpage.com Billedbehandling GIMP: https://www.gimp.org Photopea: https://www.photopea.com Paint.NET: https://www.getpaint.net Videoredigering DaVinci Resolve: https://www.blackmagicdesign.com/products/davinciresolve Kdenlive: https://kdenlive.org Shotcut: https://shotcut.org LinkedIn alternativ XING: https://www.xing.com Sociale medier Mastodon (dansk server): https://expressional.social Pixelfed: https://pixelfed.dk Meningspunktet: https://meningspunktet.dk Oase: https://oase.app AI-chatbots Mistral AI – Le Chat: https://chat.mistral.ai Proton Lumo: https://proton.me/ai Password managers Proton Pass: https://proton.me/pass Andre værktøjer Signal: https://signal.org Wire: https://wire.com Whereby: https://whereby.com Vivaldi: https://vivaldi.com Samlet oversigt European Alternatives: https://european-alternatives.eu

  13. 38

    Er Google NotebookLM det mest undervurderede AI-værktøj? Ep. 39

    Google NotebookLM er måske det mest undervurderede AI-værktøj lige nu – og det er endda gratis.  I denne episode dykker jeg ned i, hvad NotebookLM er, hvordan det adskiller sig fra fx ChatGPT og Gemini, og hvorfor det bør være din go-to research assistent, når du skal have fuldstændig styr på din data, fakta og kilder.  Lyt med nu, og bliv meget klogere på dette super skarpe men oversete AI-værktøj. 

  14. 37

    Du kender AI, men hvad med AGI og ASI? Ep. 38

    AI kender du, men hvad er så AGI og ASI? I denne episode dykker jeg ned i begreberne og forklarer hvorfor du skal forstå disse tre niveauer af kunstig intelligens.  Fra de AI-værktøjer vi bruger i dag, til fremtidens super-intelligens, der kan overgå mennesker.  Du vil høre om:  1️⃣ AI - Artificial Intelligence: De værktøjer, vi bruger i dag.  2️⃣ AGI - Artificial General Intelligence: Når maskinen kan alt det, et menneske kan.  3️⃣ ASI - Artificial Super Intelligence: Når teknologien overgår os alle.  Få styr på begreberne, tidslinjen og hvad det betyder for dit arbejde i dag og i fremtiden.  Lyt med nu, og få et indblik i fremtidens kunstige intelligens. 

  15. 36

    Er SEO død, og er Google ved at grave deres egen grav? Ep. 37

    Nej, SEO er ikke død, men SEO-gamet har ændret sig markant!  Og nej, Google graver ikke deres egen grav med Gemini og AI overview. Men de kæmper for at genvinde markedsandele.  I denne episode forklarer jeg hvorfor Google blev tvunget til at kannibalisere på sig selv, og hvordan du med GEO kan tilpasse din SEO-strategi til den nye virkelighed på Google.  Lyt med nu og hør hvordan du bliver synlig på AI-platforme.  Link der omtales i episoden: https://www.generaxion.com/dk/ai-seo-boost/  

  16. 35

    Træt af Trump og USA? EU-alternativer til software-giganterne - Ep. 36

    Efter Trump kom tilbage i Det Hvide Hus er digital suverænitet blevet en konkret forretningsrisiko - også i lille Danmark! I denne episode får du overblikket over europæiske alternativer til de amerikanske tech-giganter.  Jeg dykker bl.a. ned i Nextcloud, OpenDesk, LibreOffice, OnlyOffice og Collabora som alternativer til kontor-software fra Google Workspace og Microsoft 365, samt Proton, Mailbox og Tuta til e-mail. Og hør desuden hvordan en delstat i Tyskland sparer 15 millioner euro om året på software!  Lyt med nu, og få en plan B til amerikansk software.   PS: Husk at følg podcasten, så du ikke går glip af næste episode. Links fra episoden: Kontor-pakker og samarbejde: Nextcloud: https://nextcloud.com OpenDesk: https://opendesk.eu OnlyOffice: https://www.onlyoffice.com Collabora: https://www.collaboraoffice.com LibreOffice: https://www.libreoffice.org E-mail: Proton Mail: https://proton.me/mail Tuta: https://tuta.com Mailbox.org: https://mailbox.org Cloud Storage: Nextcloud: https://nextcloud.com Proton Drive: https://proton.me/drive ownCloud: https://owncloud.com   Kommunikation: Whereby: https://whereby.com Mattermost: https://mattermost.com Stackfield: https://www.stackfield.com Browser: Vivaldi: https://vivaldi.com  

  17. 34

    Så skete det: Annoncering i Google AI Mode - Ep. 35

    Søndag d. 11. januar annoncerede Googles CEO to nye tiltag: Universal Commerce Protocol: En helt ny checkout-standard.  Direct Offers: Google Ads annoncer i AI Mode.  Det betyder, at dine brugere ikke længere behøver besøge din webshop, når der skal shoppes.  Man gør det bare direkte ude på Google, og formentlig snart også via Gemini app'en.  Udvalgte annoncører i USA er allerede live med Google Ads Direct Offers, og det er kun et spørgsmål om tid, før det lander i Danmark.  Lyt med nu, og kom et skridt foran dine konkurrenter.

  18. 33

    Hvad er forskellen på AI agenter og flows? Ep. 34

    Er AI agenter og flows bare to forskellige ord for det samme?  Nej - slet ikke.  Og forskellen er faktisk ret afgørende for, hvordan du får værdi ud af AI i din marketing.    Lyt med nu og forstå forskellen. 

  19. 32

    Perspektivet på året der gik - Ep. 33

    Fra Nike's ikoniske nytårskampagner til Google's historiske cookie u-vending.  Denne episode dækker både inspiration og indsigt.  Hør om succesfulde nytårskampagner, samt de 3 største marketing begivenheder i 2025:  Google's overraskende beslutning om cookies, Meta's Andromeda opdatering og kampen om AI-chatbot tronen.  Lyt med nu og godt nytår!  Mere info om GEO: https://www.generaxion.com/dk/ai-seo-boost/

  20. 31

    Julekampagner vi aldrig glemmer - Ep. 32

    Vidste du, at Coca-Cola bogstaveligt talt formede vores billede af julemanden? Og at en dansk virksomhed har kørt den samme succesfulde julekampagne i over 40 år?  I denne episode dykker vi ned i de mest legendariske julekampagner nogensinde.  Og vi afslører, hvad der får folk til at huske dem år efter år.  GLÆDELIG JUL!  Link til John Lewis videoen: https://youtu.be/mer6X7nOY_o?si=Ds1HZoXuasR9xO-E Link til WestJet videoen: https://youtu.be/zIEIvi2MuEk?si=JVNQgIq9caP6FJVZ Link til Tuborg videoen: https://youtu.be/bMTkGzy6-yo?si=HJO1muh9X4rWyONs

  21. 30

    Hvilken AI-chatbot skal du bruge i 2026: Er ChatGPT på vej ud? Ep. 31

    Der har været internt krisemøde hos OpenAI - ChatGPT sakker bagud. Google’s Gemini indtager massive markedsandele.  I denne episode guider jeg dig igennem de 5 største AI-chatbots her i 2025.  Deres styrker, svagheder og hvad de koster.  Kommer der en ny konge på AI-tronen i 2026?  Lyt med og få svaret! 

  22. 29

    Google Ads i 2026: Bliver Journey Aware Bidding en gamechanger? Ep. 30

    Google tester lige nu Journey Aware Bidding - en ny budstrategi der lærer af hele kunderejsen, ikke kun den sidste konvertering.  Fra første klik til køb. Drømmen for alle, der arbejder med lead generering og komplekse kunderejser.  Her får du den fulde gennemgang af, hvad det kan komme til at betyde for din virksomhed i 2026.  Din vært er:  Tobias Thaastrup-Leth  Digital Innovation Lead hos Generaxion 

  23. 28

    Farvel til cookie-bannere? Og træder EU (endelig) ind i AI kampen? Ep. 29

    Du kender dem… Og de irriterer os alle.  Vi taler selvfølgelig om cookie-bannere.  Men der er godt nyt. Ikke endnu en privacy-stramning - tværtimod!  I EU-parlamentet har man indset, at vi er helt ude af AI-kapløbet, som i dag styres af USA og Kina. Og nu gør man noget ved det.  Med en ny digital reformpakke skal cookie-bannere måske afskaffes, og europæiske virksomheder vil få mere konkurrencedygtige vilkår.  Lyt med og bliv klogere på, hvad der diskuteres i Bruxelles lige nu - og hvad det betyder for dig og din virksomhed.  Velkommen til Perspektivet på de fremtidige cookie-regler og EU's ambition om at komme med i AI-kapløbet.  Din vært er: Tobias Thaastrup-Leth Digital Innovation Lead, Generaxion

  24. 27

    Meta Andromeda: Den største ændring for Meta Ads siden iOS 14 - Ep. 28

    Hvis din annoncering på Facebook og Instagram har opført sig uforudsigeligt det seneste år, er det sandsynligvis denne nye annoncerangerings-algoritme, der er årsagen.  Systemet blev rullet ud globalt fra sidst i 2024 og var fuldt implementeret omkring oktober 2025. Men hvad er Andromeda egentlig - og hvad betyder den for dit arbejde med digital annoncering?  Velkommen til Perspektivet på Meta Andromeda.  Din vært er: Tobias Thaastrup-Leth Digital Innovation Lead hos Generaxion

  25. 26

    Marketing Essentials: Sådan konverterer du i 2025, Ep. 27

    Om din virksomhed har et helt simpelt website, eller du driver en større webshop, så er du næsten med garanti interesseret i at få flere konverteringer. Men konverteringsoptimering handler om mere end bare at ændre farven på købsknappen eller gøre bogstaverne større. Tobias og Daniel har inviteret Peter Koss fra Generaxion ind til en snak om, hvordan du øger dine konverteringer i 2025.

  26. 25

    Meta AI var en privacy katastrofe - Ep. 26

    Hvad ville du gøre, hvis du opdagede, at dine personlige oplysninger stod til offentlig skue for hele verden - bare fordi du lige spurgte AI til råds om dit helbred? Det var præcis den situation, tusinder af brugere stod i, da Meta lancerede deres egen AI-app.  Så hvordan gik det så galt? Og betyder det noget for Metas fremtid i AI-ræset? Tobias og Daniel kigger tilbage på et af sommerens største samtaleemner inden for digital marketing. 

  27. 24

    ChatGPT-5 er her. Hvad bør du gøre? Ep. 25

    Det trak overskrifter, da OpenAI i starten af august lancerede deres længe ventede ChatGPT-5. En model, der skulle overgå dens forgængere med længder. Men gjorde den det?  Støvet har nu lagt sig. Så Tobias og Daniel kigger nærmere på ChatGPT-5, hvad den kan - og hvorfor den trak så mange overskrifter som den gjorde. 

  28. 23

    Search Intent, AI og Googles nye SERP features - Ep. 24

    Search Engine Result Page. Bedre kendt som SERP - og bedst kendt som de ekstra elementer, du finder på en Google-resultatside ved siden af de sædvanlige resultater. Elementer, der bliver vigtigere og vigtigere, i takt med at Google øger fokus på både AI og Search Intent. Hvis du vil være synlig i det øverste AI overview, eller i infopanelet til højre, handler det om at inkorporere SERP i din SEO-strategi. Det dykker Tobias og Daniel dybere ned i. 

  29. 22

    Når AI bliver trænet på dine billeder - Ep. 23

    I slutningen af maj 2025 eksploderede Facebook med opslag, der alle havde samme budskab: "Meta må ikke træne AI på mit indhold". Nu er de i gang - og hvis du ikke nåede at lave en (formel) indsigelse, kan dine billeder, opslag, m.m. nu bruges til at træne Metas AI-systemer. I dette afsnit af Perspektivet dykker vi ned i, hvad det helt konkret betyder - og hvorfor det sker netop nu. 

  30. 21

    En fremtid med AI: Perspektivet på AI - Ep. 22

    Det går stærkt i den digitale marketingverden - og det gælder ikke mindst for AI. Derfor har Tobias og Daniel inviteret Rune Jensen, Group CTO og AI-ekspert, ind i studiet for at komme helt i dybden med emnet. Og for at få svar på det store spørgsmål: hvad kan AI gøre for digital marketing i 2025? I sjette og sidste afsnit af miniserien Perspektivet på AI kigger vi ind i krystalkuglen. For der er ingen tvivl om, at vi går en fremtid med mere AI i møde - spørgsmålet er bare, hvad det reelt set kommer til at betyde. 

  31. 20

    Digital marketing og AI: Perspektivet på AI - Ep. 21

    Det går stærkt i den digitale marketingverden - og det gælder ikke mindst for AI. Derfor har Tobias og Daniel inviteret Rune Jensen, Group CTO og AI-ekspert, ind i studiet for at komme helt i dybden med emnet. Og for at få svar på det store spørgsmål: hvad kan AI gøre for digital marketing i 2025? I det femte afsnit af miniserien Perspektivet på AI skal det handle om marketing. Der er nemlig en del, AI kan gøre for din digitale performance - hvis du bruger det rigtigt.

  32. 19

    Kunstig og menneskelig intelligens: Perspektivet på AI - Ep. 20

    Det går stærkt i den digitale marketingverden - og det gælder ikke mindst for AI. Derfor har Tobias og Daniel inviteret Rune Jensen, Group CTO og AI-ekspert, ind i studiet for at komme helt i dybden med emnet. Og for at få svar på det store spørgsmål: hvad kan AI gøre for digital marketing i 2025? I det fjerde afsnit af miniserien Perspektivet på AI skal vi snakke nærmere om alle de ting, AI netop ikke kan. Og hvordan vi som mennesker skal håndtere de nye redskaber, så vi i sidste ende ikke spænder ben for os selv. 

  33. 18

    Hvordan udvikler vi AI? Perspektivet på AI - Ep. 19

    Det går stærkt i den digitale marketingverden - og det gælder ikke mindst for AI. Derfor har Tobias og Daniel inviteret Rune Jensen, Group CTO og AI-ekspert, ind i studiet for at komme helt i dybden med emnet. Og for at få svar på det store spørgsmål: hvad kan AI gøre for digital marketing i 2025? I tredje afsnit af miniserien Perspektivet på AI gør Rune os klogere på, om vi rent faktisk gør AI klogere og klogere, hver gang vi skriver et prompt til ChatGPT. Og det viser sig, at virkeligheden er en anelse mere kompliceret.

  34. 17

    ChatGPT, DeepSeek og LLM'er: Perspektivet på AI - Ep. 18

    Det går stærkt i den digitale marketingverden - og det gælder ikke mindst for AI. Derfor har Tobias og Daniel inviteret Rune Jensen, Group CTO og AI-ekspert, ind i studiet for at komme helt i dybden med emnet. Og for at få svar på det store spørgsmål: Hvad kan AI gøre for digital marketing i 2025? I andet afsnit af miniserien Perspektivet på AI dykker vi ned i den komplekse infrastruktur i de såkaldte Large Language Models. ChatGPT, Google Gemini - og senest også den nye DeepSeek.

  35. 16

    Hvad er AI helt præcist? Perspektivet på AI - Ep. 17

    Det går stærkt i den digitale marketingverden – og det gælder ikke mindst for AI. Derfor har Tobias og Daniel inviteret Rune Jensen, Group CTO og AI-ekspert, ind i studiet for at komme helt i dybden med emnet. I første afsnit af miniserien Perspektivet på AI hjælper Rune os med at afklare, hvad AI rent faktisk er. Kunstig intelligens som redskab udvikler sig nemlig hver eneste dag – og er idag meget mere end blot ChatGPT.

  36. 15

    Marketingåret der gik: 2024 - Ep. 16

    Året går på hæld, kransekagerne skal købes - og snart kigger vi ind i et nyt og spændende år for digital marketing. Traditionen tro, deler Tobias og Daniel pokaler ud til nogle af de største ting, der er sket i den digitale verden i 2024. Hvem løber mon afsted med den store Perspektivet Award?

  37. 14

    Du kan bruge AI i dine Google Ads - Ep. 15

    AI er kommet for at blive. Og med det rette værktøj, kan det måske løfte dine Google Ads til nye højder. Værktøjet hedder Performance Max - men hvad kan det helt præcist? I dette afsnit af Marketing Perspektivet giver Tobias og Daniel dig en gennemgang af, hvordan Performance Max egentlig fungerer. 

  38. 13

    Derfor scroller brugerne forbi dit content - Ep. 14

    Letfordøjeligt content er blevet the name of the game. Og hvis det ikke allerede er en del af din strategi, er det på tide at kigge ind på det.  I dette afsnit af Marketing Perspektivet snakker Tobias og Daniel om, hvordan du effektivt implementerer digestible content, så alt dit indhold - kort som langt - faktisk bliver set. 

  39. 12

    Cookies eller ej - hvad er situationen på Google Chrome? Ep. 13

    Google beholder third-party cookies alligevel. Annoncører og virksomheder verden over kan ånde lettet op - men hvad betyder det egentlig?  Tobias og Daniel tager dig på en guidet tur igennem udfasningen: hvorfor den startede, hvorfor den nu er droppet - og hvad du som virksomhed skal gøre fremadrettet.

  40. 11

    Google E-E-A-T og people-first strategier - Ep. 12

    Når du tænker faktorer, der får dit website til at performe på Google, tænker du sikkert på SEO og algoritmer. Men bag tusindvis af skærme verden over sidder der rigtige mennesker og vurderer websites baseret på nogle helt andre parametre.  I dette afsnit af Marketing Perspektivet snakker Tobias og Daniel om retningslinjerne bag Google E-E-A-T - og hvorfor de er vigtige at kende til.

  41. 10

    Hvordan ser medielandskabet ud i 2024? Ep. 11

    Hvert år byder på nye udfordringer i digital markedsføring. 2024 er ikke anderledes. Tobias og Daniel kigger nærmere på DRs medierapport og giver dig lidt inspiration til, hvordan du kommer helskindet igennem dette års digitale jungle.

  42. 9

    Marketingåret der gik: 2023 - Ep. 10

    2023 nærmer sig sin afslutning - og det har ikke ligefrem været et stille år. I årets sidste afsnit af Perspektivet kigger Tobias og Daniel tilbage på 2023 og uddeler velfortjente pokaler til nogle af de ting, der for alvor ændrede marketingverdenen. Hvad mon vinder årets store Perspektivet-award?

  43. 8

    Marketing Essentials: Google Ads i 2023 - Ep. 9

    Værktøjskassen i digital markedsføring er stor. Meget stor. Usikker på, hvor du skal starte? Kom med os: vi tager hul på nogle af branchens vigtigste discipliner. I det tredje afsnit af vores Marketing Essentials-serie, giver Peter Geil, Senior PPC Specialist & Product Lead i Generaxion, dig en hånd med at forstå, hvad Google Ads kan gøre for din virksomhed i 2023.

  44. 7

    Marketing Essentials: SEO i 2023 - Ep. 8

    Værktøjskassen i digital markedsføring er stor. Meget stor. Usikker på, hvor du skal starte? Kom med os: vi tager hul på nogle af branchens vigtigste discipliner. I det andet afsnit af vores Marketing Essentials-serie, giver Mathias Krogh, SEO Specialist i Generaxion, dig en hånd med at forstå, hvad SEO kan gøre for din virksomhed i 2023.

  45. 6

    Marketing Essentials: Meta-annoncering i 2023 - Ep. 7

    Værktøjskassen i digital markedsføring er stor. Meget stor. Usikker på, hvor du skal starte? Kom med os: vi tager hul på nogle af branchens vigtigste discipliner. I det første afsnit af vores Marketing Essentials-serie tager vi sammen med Mette Vinum, Social Media Specialist i Generaxion, et nærmere kig på Meta-annoncering i 2023. 

  46. 5

    Marketingtragten: Top, middle og bottom funnel - Ep. 6

    Du har mål med din markedsføring. Og du har med garanti potentielle kunder, der gerne vil hen til det mål. Spørgsmålet til en million kroner er bare: hvordan sikrer du dig, at de rent faktisk kommer derhen?  I denne runde Perspektivet tager Tobias og Daniel hul på et af de vigtigste marketingredskaber, du nogensinde kommer til at støde på: marketingtragten. 

  47. 4

    Du bør tænke på Black Friday allerede nu - Ep. 5

    Det er sommer, det er sol - og på ingen måde november. Alligevel er der faktisk mange strategiske grunde til, at du allerede nu bør begynde at gøre din virksomhed klar til årets største shopping dag: Black Friday anno 2023.

  48. 3

    Brand eller Performance Marketing? Ep. 4

    I fjerde afsnit af Perspektivet drøfter Tobias og Daniel et spørgsmål, der har udfordret digital markedsføring siden begyndelsen: skal man fokusere på langsigtet branding - eller kortsigtet målbar markedsføring? Svaret er "begge", men vejen dertil er ikke helt så enkel. Især ikke, når man sammenligner med markedsføringens største giganter.

  49. 2

    Vejen til Omnichannel Marketing - Ep. 3

    Det er ikke nok bare at være online. Det er heller ikke nok bare at være online mere end et sted. Så hvad er kravene nu? Svaret er omnichannel marketing – og det er mere kompliceret end man måske lige skulle tro.

  50. 1

    Den nye SoMe bølge: Mastodon, BeReal, Clubhouse, m.fl. - Ep. 2

    I godt og vel 1,5 årti har vi været vant til sociale medier, der udvikler sig på en næsten helt symbiotisk måde. Men vi går ind i en anden tid. Hvor nye platforme i stedet forsøger at ryste posen mere og mere – og spillereglerne bliver sværere at skrive ned.

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Marketing Perspektivet er podcasten for dig, der ikke har tid til lange forelæsninger, men stadig vil være helt skarp på digital marketing og AI. Tobias Thaastrup-Leth, Digital Innovation Lead hos Generaxion, giver dig hver uge et kvarters konkret indsigt og perspektiv på alt det, der rører sig i branchen - fra Meta Ads og SEO til AI-agenter og vibe coding.

HOSTED BY

Tobias Thaastrup-Leth, Generaxion

CATEGORIES

URL copied to clipboard!