Matador reMix podcast artwork

PODCAST · society

Matador reMix

Matador reMix tager fat på den folkekære serie Matador fra et filosofisk perspektiv. Her går vi i dybden med personerne, stederne, etikken og meget mere. Lyt med når filosofferne Niels & Alberto tager livtag med serien. Matador er fyldt med dybe filosofiske pointer og livsvisdom, og sammen vil vi blive klogere på, hvorfor serien er så fantastisk. Første sæson af podcasten gennemgår vores forberedelser til kurset 'Bag om Matador' på Brandbjerg Højskole (2021). I de efterfølgende sæsoner går podcasten i dybden med klassisk dansk film og seriekunst.Lyd: Sune WithMusik af ZakharValaha & JuliusH

  1. 74

    11. Afsnit - Olsenbanden overgiver sig aldrig

    Egon har fulgt et kursus i fængslet i management og virksomhedsledelse og har nu indset, at de ulovlige forbrydelser ikke betaler sig, så derfor må de holde sig til de lovlige. Men hvad er en "lovlig forbrydelse?" Hvad er det for en modstander banden kæmper imod i denne film? Vi får hele bagmandskataloget - Hallandsen, Holm Hansen og Bang-Johansen. Og hvad med Magasin? Hvad symboliserer Magasin egentlig? Og så er vi begge enige om, at det her på mange måder er den perfekte Olsenbanden-film. Det er den med tanken, den med Bruxelles, den med legomaskinen i starten, men det er som om, der mangler lige præcis dén scene eller den signatur, der også gør den helt speciel. Eller hvad? Vi har set Olsenbanden overgiver sig aldrig (1979). Værter og tilrettelæggelse: Niels Wilde og Kristian-Alberto Lykke Cobos.

  2. 73

    10. Afsnit - Olsenbanden går i krig

    I denne episode kaster vi os over Olsenbanden går i krig 1978, hvor det er selve Danmarks fremtid, der står på spil. Kjeld er på slankekur og Yvonne har fået arbejde. Endelig forstår hun hvad Egon har snakket om i så mange år, for arbejde kan ikke betale sig. Inde i rigsregistraturen skal de finde en yderst værdifuld mikrofilm. Er det en pornofilm? Nej det er generalplanen for Danmark, den såkaldte operation Daisyland. Det er et kapløb mod tiden, både i forhold til ydre kræfter, der truer Danmarks selvstændighed og en meget konkret tid manifesteret ved rådhusurets viser, der truer med at vippe Egon ned fra rådhustårnet. Værter: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde. Redigering: Sune With

  3. 72

    Fjerde søndag i advent: Alene hjemme

    Vi har åbnet den 4. og sidste låge i dette års adventskalender. Bag lågen gemmer sig en indbrudstyv. Han har ganske vist maske på, men det har de skurke vi skal møde i denne julefilm faktisk ikke. De har til gengæld et andet kendetegn, et vandmærke kunne man næsten kalde det.Værter: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde. Redigering: Niels Wilde

  4. 71

    Tredje søndag i advent: Jul på Vesterbro

    Det er den 3. søndag i advent i dag og bag dagens låge gemte der sig en pølsevogn foran Christiansborg.

  5. 70

    Anden søndag i advent: Klaus

    Så fik vi åbnet den anden låge i vores adventskalender. Denne gang skal vi langt nordpå.

  6. 69

    Første søndag i advent: Jul på slottet

    Så fik vi åbnet den første låge i dette års adventskalender.

  7. 68

    9. Afsnit - Olsenbanden deruda'

    Olsenbanden deruda' byder både forfald og fornyelse i bandens univers. Et centralt tema er Egons begyndende senilitet. Denne mulig brist bryder med hans ellers urokkelige status som den geniale planlægger. Yvonne, Benny og Kjeld minder ham gentagne gange om glemsomheden, og da han mislykkes i at huske pengeskabets "zonetal," bryder det velkendte mønster for filmens traditionelle indledende kup. Dermed stilles spørgsmål ved, om Egon stadig kan bære rollen som leder og geni. Filmen flytter samtidig bandens forbrydelser fra de små kup til en større politisk arena. Denne gang handler kuppet om EF’s smørpukle og europæisk politik. Hallandsen træder frem i egen høje person, og med introduktionen af den rivaliserende tyvebande ledet af Mester Hansen skabes et spil, hvor Olsenbanden både udfordres internt og eksternt.Vi har set Olsenbanden deruda' (1977). Nordisk Film A/S. Værter: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde.

  8. 67

    8. Afsnit - Olsenbanden ser rødt

    Vi rykker ind på slottet Borreholm hos lensbaron Ulrik Christian Frederik Løvenvold - én af Danmarks store sønner (og store svindlere åbenbart). Hvad sker der, når den hvide greve viser sig? Er det et udtryk for at følge med tiden, når man murer folk inde i kælderen, borgerlige eller ej? Og så skal vi tale om én af de mest legendariske scener i den danske filmskat overhovedet, kuppet i Det kongelige teater - en kortfilm i filmen, et lille mesterstykke til lyden af Fabricius-Bjerres lettere omskrevet version af Kuhlaus ouverture til Elverhøj. Vi har set Olsenbanden ser Rødt (1976). Nordisk Film A/S. Værter: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde.

  9. 66

    7. Afsnit - Olsenbanden på sporet

    "Der er ingen ost!" Til gengæld er der hvide mus i soveværelset, bloody Mary, og det store danske morgenmadsbord. Olsenbanden lever livet på solkysten, men er de lykkelige, som Egon påstår? Hvad er lykke overhovedet? Har Hr. Gotfredsen og Hr. Brodersen i virkeligheden verdens bedste job? Hvad laver Olsens flyttebil pludselig midt i det hele og er det Tue og Rikke vi ser være på picnic? Vi har set Olsen-banden på sporet (1975).

  10. 65

    DEMO-afsnit af Den tænkte verden: Søren Kierkegaard

    Demoafsnit af "Den tænkte verden", en ny podcastserie fra holdet bag Matador ReMix. Året er 1813. Danmark er gået statsbankerot og befinder sig i et økonomisk uvejr efter Napoleonskrigene. Men vi befinder os også i begyndelsen af den danske guldalder, en blomstrende periode i dansk kulturhistorie, der fra 5. maj i dette herrens år 1813 også talte Søren Kierkegaard, der senere skulle blive en verdensberømt filosof, teologi og digter. Hvad var han inspireret af? Hvad gik hans tænkning ud på? Hvilke aftryk har han sat? Hvem var Søren Kierkegaard? Denne særlige personage, der travede rundt i huset på Nytorv i et øjeblik fordybet i tanker, i et andet manisk griflende med pen og papir, når han altså ikke talte med menigmand på gaden på en af sine utallige gåture rundt i København. Georg Brandes udtrykker det så rammende: "Således så sært og monotont tog ydersiden sig ud af et af de indvortes mest bevægede liv, der nogensinde er ført i Danmark." Vært: Sune WithGæst: Niels WildeRedaktion: Kristian-Alberto Lykke Cobos

  11. 64

    6. Afsnit - Olsenbandens sidste bedrifter

    Så er vi landet på Mallorca eller vent, er det i virkeligheden Costa del Sol? Alberto tager os med en tur down memory lane, for han er født og opvokset i lige præcis det område, hvor Egon, Benny, Kjeld, Yvonne og Børge er på ferie i begyndelsen af filmen. Egon bliver snydt for 250 millioner pesetas af konsortiet med den tidligere og nu afdøde bagmand Hallandsen og vekselerer Holm Hansen Jr. Banden må stjæle de eftersøgte Bedford-diamanter, så Egon kan få genoprejsning hos det klientel, han så gerne vil anerkendes af - de multinationale finanskredse, men det ender i psykisk nedsmeltning og en tur i havnebassinet. Til sidst lykkedes det dog at få fingre i alle millionerne, men er det virkelig sandt, at venskab ikke spiller nogen rolle, når det drejer sig om milliarder og kan det passe, at de helt store forbrydere ikke er nogen politiet bør arrestere, men snarere beskytte? Vi har set Olsenbandens sidste bedrifter (1974). Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde.Lyd og redigering: Sune With.

  12. 63

    Miniserie: Matador og filosofien - kap. 13 - Hvem er Agnes fra Matador?

    Så er vi nået til afslutningen på bogen Matador & Filosofien. Bogens epilog er skrevet af Anette Prehn og stiller det grundlæggende spørgsmål: Hvem er Agens i Matador? Er det de enkelte karakterer, samfundsstrukturerne, eller selve fortællingen, der driver udviklingen frem?Vi taler om seriens vedvarende relevans – og hvorfor den stadig optager så mange, selv flere årtier efter dens første visning. Samtidig spørger vi, om den stadig er relevant for yngre generationer, og hvad det betyder, når der ikke nødvendigvis er en fælles referenceramme tværs af generationer. Hvad går tabt, og hvad kan vi måske vinde ved at insistere på intergenerationel samtale og kulturel forankring? Vi afslutter vores gennemgang af bogen med en følelse af nostalgi, men nu mere oplyste end før og med fortsat fokus på de filosofiske spørgsmål om.

  13. 62

    Miniserie: Matador og filosofien - kap. 12 - Korsbæk: en menighed af levende stene

    I denne episode gennemgår vi Ronald Risvig's kapitel om folkekirkens og kristendommens rolle i Matador. Risvig påstår om Lise Nørgaard: "Som jeg ser Matador, har hun ville formidle et livssyn og en etik, der har sin rod i kristendommen og dermed en nøgle til hedens grundlæggende værdier". Det er noget af en påstand. Lyt med på diskussionen og skriv gerne dit synspunkt i kommentarerne.

  14. 61

    I Afsnit - 1. Den rejsende & 2. Genboen - GENOPTAGET

    Mads Skjern ankommer til Korsbæk i året 1929. Det er en søvnig provinsby med gamle familier, der har gjort tingene på samme måde i generationer. Fra første scenesekvens får vi etableret det sociale hierarki i byen, da Daisy går fra favn til favn, fra herskabet upstairs til arbejderne downstairs. Vi får urscenen, der kickstarter fortællingen - Mads Skjerns afvisning i Damernes Magasin og senere i banken. Dansk tv-dramas kulturelle sværvægter skal til at begynde. Vi har genset episode 1 og 2 af Matador.

  15. 60

    5. Afsnit - Olsenbanden går amok

    Benny og Kjeld har fået arbejde i et gammelt velrenommeret firma og har vendt både Egon og Harry ryggen lige indtil den dag Egon hjælper dem ud af spjældet. Hvad er det egentlig for en type venskabsrelation de har? I denne film møder vi for første gang kriminalassistent Jensen og bagmanden Hallandsen.

  16. 59

    Miniserie: Matador og filosofien - kap. 11 - Livsanskuelser i Matador

    I denne episode er det Albertos eget kapitel, vi kaster os over. Vi får simpelthen et overblik over 4 forskellige livsanskuelser, som er repræsenteret i Matador igennem en analyse af forskellige karakterer og deres livssyn, idealer, og måder at orientere sig i verden på.

  17. 58

    Miniserie: Matador og filosofien - kap. 10 - Maude går i seng ... med Søren Kierkegaard.

    I denne episode dykker vi ned i én af seriens helt centrale karakterer nemlig Maude og prøver at forstå, hvorfor hun går i seng. Vi skal have fat i Søren Kierkegaard og hans begreb om angst som et menneskeligt grundvilkår. Hvor frygt altid er rettet mod noget bestemt, er angsten genstandsløs. Det handler snarere om, at det vi ofte ængstes for, er en usikker fremtid. Og er det netop lige præcis ikke fremtiden, der bliver usikker for Maude, da rygterne går på, at der skal være grisehandel på den anden side af gaden eller at hun må forvente at få Kristen Skjern som svoger? Vi har læst kapitel 10 i Matador og filosofien - Korsbæk til eftertanke, redigeret af Morten Bønke Pedersen fra forlaget Frydenlund. Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde.Lyd og redigering: Sune With.

  18. 57

    4. Afsnit - Olsenbandens store kup

    I dette afsnit afMatador Remix retter vi blikket modOlsenbandens store kup – en klassisk fortælling om snedige planer, uundgåelige forviklinger og jagten på den store gevinst. Egon har endnu en genial plan, men som altid truer både ydre omstændigheder og interne udfordringer med at spænde ben for bandens succes. Med vanlige intriger, præcise kup og samfundets magthavere som både mod- og medspillere sætter filmen scenen for endnu et Olsenbande-eventyr fyldt med humor, spænding og en vis portion skæbnetro.Værter og tilrettelæggelse:Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde Langballe.Lyd:Sune With

  19. 56

    Miniserie: Matador og filosofien - kap. 9 - Abortkamp i Korsbæk.

    I denne episode dykker vi ned i abortspørgsmålet og skal endnu engang forbi en af eksistentialismens store tænkere nemlig Simone de Beauvoir. Vi skal gennemgå de forskellige syn på abort. Mads repræsenterer et generelt problem ved det patriarkalske samfund. Og hvad med Kresten? Han mener jo, at Elisabeth har brug for en mand til at passe på sig, så er han meget anderledes end Mads på det punkt? Elisabeth bliver et eksempel på en person, der overskrider samfundets forventninger til sit køn. Og hvad med de andre Korsbækborgere? Hvad er deres syn på svangerskabsafbrydelse? Vi har læst 9. kapitel: ”Abortkamp i Korsbæk” af Cecilie Cedergren. God fornøjelse.  Matador og filosofien: Korsbæk til eftertanke, redigeret af Morten Bønke Pedersen, Forlaget Frydenlund, 2024.  Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde. Lyd: Sune With. 

  20. 55

    Miniserie: Matador og filosofien - kap. 8 - Hvor langt bør man gå for sin bror?

    I dette afsnit dykker vi ned i kapitel 8 af Matador og filosofien, hvor vi skal fokusere på brødrene Varnæs og brødrene Skjern. Broderskabet er en stærk social relation, men måske netop derfor, er der stor risiko for at man kan lukke andre ude, se igennem fingre med aktiviteter, der ikke er helt fine i kanten, men hvor langt bør man gå? Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde Lyd og redigering: Sune With. Matador og filosofien: Korsbæk til eftertanke, redigeret af Morten Bønke Pedersen, forlaget Frydenlund 2024.

  21. 54

    Godt nytår!

    Vi ser tilbage på året der gik i Matador ReMix, hvor vi både fik afsluttet anden sæson om Huset på Christianshavn, fik påbegyndt vores tredje sæson om Olsenbanden samt vores miniserie om Matador og filosofien. Her i december har vi for første gang også bragt en adventskalender. Derudover taler vi om nytårsklassikeren over dem alle - 90-årsfødselsdagen. Vi har inviteret vores lydmand Sune med i dagens anledning og ønsker alle et rigtig godt nytår. Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos, Niels Wilde og Sune With Lyd og redigering: Niels Wilde.

  22. 53

    Fjerde søndag i advent - Disneys juleshow

    Disneys store varietéshow er blevet en fast del af sendefladen den 24. december herhjemme. Selvom det er et amerikansk program, har vi taget det med, fordi det for så mange af os netop er blevet en tradition og integreret del af vores måde at fejre jul på. Børn og voksne samles i de oplyste stuer, når klokken nærmer sig 16, for at se Disneys juleshow. Vi taler om showets historie, Disney-magi, hvad der kom før de klassiske kortfilm, som i dag er ikoniske og kaster et feministisk blik på værten - Jesper Fårekylling. Fra alle os til alle jer: Rigtig glædelig jul. Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde Langballe.

  23. 52

    Tredje søndag i advent - Nøddebo præstegård (1974)

    Vejen går til Nøddebo ned til pastor Blicher. Nøddebo er lidt af et julefænomen her i landet. Historien om den frimodige og pigeglade Nikolaj og hans tro brødre findes både i en bog- teater- og hele to filmversioner. Vi fokuserer på filmen fra 1974, men trækker tråde til forgængeren fra 1934 og bogforlægget Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard fra 1862. Vi skal tale om ægteskab, kærlighed, den danske filmskat, julen og ikke mindst dannelse, for det er jo som bekendt forbandet svært at være dannet.

  24. 51

    Anden søndag i advent - Jul i Matador og Huset på Christianshavn

    Vi gennemgår den helt særlige julescene i Matador og det herlige juleafsnit af Huset på Christianshavn. Vi har fjernet musikken i det pågældende afsnit, som kun vil være tilgængeligt i december.

  25. 50

    Første søndag i advent - The Julekalender

    Hvem er den mystiske fremmede i mørket? Er dette en julekalender? I første afsnit af vores lille julespecial skal vi en tur ud til det mørke uvejsomme terræn, som menneskene engang skulle kalde Jylland og besøge Oluf Sand, hans kone Gertrud og deres hund Emil. Vi skal tale om blandingen mellem det mytiske og det virkelige, om Varde-engelsk og hvorfor det fungerer så godt. Vi skal tale om gæstfrihed og om julekalenderens historie i Danmark mere generelt. "Det' bår dæjli!"

  26. 49

    3. Afsnit - Olsenbanden i Jylland

    Tag med på skattejagt, når vi i denne episode drager med Egon, Benny, Kjeld og Yvonne til Jylland. Til udlandet? Jep! Helt over til Jylland. Er en rød næse et tegn på pest? Hvordan ser man ud, når man kommer fra Jehovas vidner? Og er kidnapningen af Børge måske den korteste dramatiske spændingsopbygning- og afslutning i filmhistorien?

  27. 48

    Miniserie: Matador og filosofien - kap. 7 - Kvinderne i matador

    I denne episode dykker vi ned i kvindernes verden i Matador gennem Anne-Marie Vestergaards kapitel. Vi ser nærmere på, hvordan de stærke og komplekse kvindelige karakterer afspejler samfundets normer i 1930'erne og 40'erne, og hvordan de bryder med dem. Fra den ene kvindelige karakter til den anden i styrke og svaghed vi diskuterer kapitlets analyse af kvindernes udvikling, deres kampe og deres indflydelse på både serien og seerne. Lyt med, når vi tager en ny vinkel på disse ikoniske karakterer og deres tid. Værter: Niels Wilde og Alberto Lykke Cobos. Lyd: Sune With Christensen.

  28. 47

    2. Afsnit - Olsenbanden på spanden

    I denne episode kaster vi os over Olsenbanden på spanden, der starter med et bankrøveri. Ret unormalt for Olsenbandens modus operandi set i bakspejlet. Denne gang har Egon ikke en plan, men skal resocialiseres, fordi han er faldet for socialforsorgsaspiranten Bodil Hansen. Banden bevidner et kup i Nationalbanken, men bliver selv anklaget for at stå bag, så nu må de rense deres navn og bevise deres uskyld. Vi diskuterer resocialisering, gaslighting og så møder vi jo også for første gang Bennys bror Harry, som vi mener både er komisk, tragisk og uhyggelig. Lyt med der hvor du hører din podcast. Værter: Niels Wilde & Kristian-Alberto Lykke Cobos. Lyd og redigering: Sune With

  29. 46

    Miniserie: Matador og filosofien - kap. 6 - Næste station: Korsbæk: om tid og sted i Matador

    Det mest interessante i Matador er karakterernes indbyrdes relationer, deres udvikling og afvikling, men som den franske filosof Gaston Bachelard udtrykte det må man, for at forstå menneskelivet, også forstå det sted, der udgør rammen om vores mest intime livsverden nemlig hjemmet og det samme kan siges om byen. I dette kapitel, stiller vi derfor skarpt på Korsbæk og Varnæs-familiens private bolig. Værter: Niels Wilde og Kristian-Alberto Lykke Cobos. Lyd: Sune With Christensen.

  30. 45

    1. Afsnit - Olsenbanden

    I tredje sæson af Matador reMix kaster vi os over den elskede filmserie Olsenbanden. Vi diskuterer, hvordan den første Olsenbanden-film (1968) egentlig passer ind i universet. Kjeld og Benny har en stribe børn, Egon bor på bordellet Hamlet, og damerne fylder. Lyt med, når vi taler om Olsenbandens baggrund, kriminelle dyder, pornografi, racisme og meget mere. Værter: Niels Wilde & Kristian-Alberto Lykke Cobos Lyd og redigering: Sune With Musik: ZakharValaha & JuliusH

  31. 44

    Trailer - Sæson 3 - Olsenbanden

    Så løfter vi sløret for, hvad sæson 3 kommer til at handle om. Glæd jer til at jeres værter Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde kaster sig over Olsenbanden fra et filosofisk perspektiv. Lyd og redigering: Sune With

  32. 43

    Miniserie: Matador og filosofien - kap. 5 - om vold og dens retfærdiggørelse i Korsbæk

    I femte kapitel af Matador og filosofien, bruger Charlie Krautwald scenen, hvor vi hører om slagsmålet i anlægget mellem de røde og Ku’erne, som anstødssten til at analyserer volden, som vi ganske vist aldrig ser, men kun hører om. Vi befinder os på et tidspunkt, hvor man som ung politisk aktivist i højere grad går på gaden og indtager det offentlige rum. Ifølge Hannah Arendt er vold er den politiske magts modsætning. Volden river ned (med cykelpumper og andre instrumenter), men bygger ikke op. Matador og filosofien: Korsbæk til eftertanke, redigeret af Morten Bønke Pedersen på forlaget Frydenlund. Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde Langballe.

  33. 42

    Miniserie: Matador og filosofien - kap. 4 - Ude godt, hjemme bedst

    I fjerde kapitel af Matador og filosofien analyserer Mathilde Anhøj stedernes betydning med fokus på ude og hjemme. Med udgangspunkt i Hannah Arendt begreber om privat og offentligt kaster hun nyt lys på karakterne. En af bogens bedste kapitler giver læseren et helt nyt blik på Iben og andre spændende karakterer i en analyse af hvordan de bevæger og opfører sig på forskellige steder. Matador og filosofien: Korsbæk til eftertanke, redigeret af Morten Bønke Pedersen på forlaget Frydenlund. Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde Langballe.

  34. 41

    Miniserie: Matador og filosofien - kap. 3 - Om hykleri og moralsk dobbeltspil i Matador

    I tredje kapitel af Matador og filosofien analyserer Carsten Fogh Nielsen hykleri som fænomen ud fra Silas Harrebye's begreb om hykleri. Hans Christian, Jørgen, Kresten og Laurits er alle på hver deres måde hyklere, men hvad består deres hykleri, hvor slemt er det, og lykkedes det dem at overvinde det? Alt det taler vi om i dette afsnit af podcasten. Matador og filosofien: Korsbæk til eftertanke, redigeret af Morten Bønke Pedersen på forlaget Frydenlund. Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde Langballe.

  35. 40

    Miniserie: Matador og filosofien - kap. 2 - Om ondskaben i lærer Andersen

    I andet kapitel af Matador og filosofien analyserer Morten Bønke Pedersen lærer Andersen ud fra Immanuel Kants begreb om ondskab. Lærer Andersen forbryder sig gang på gang mod moralloven dvs. han tilsidesætter de handlingsregler man kan forvente, at alle bør følge i en given situation og sætter sine egne behov først. Der er tale om ”viljens ondsindethed” og hvis han tilgodeser andre, er det kun fordi de ligner ham.  Matador og filosofien: Korsbæk til eftertanke, redigeret af Morten Bønke Pedersen på forlaget Frydenlund. Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels WildeLangballe.

  36. 39

    Miniserie: Matador og filosofien - kap. 1 - Iris Murdoch om Mads Skjerns karakter.

    I første kapitel af Matador og filosofien analyserer Anne Eggert Stevns den hjerteskærende scene fra episode 11 af Matador, hvor Mads forærer Ellen en islænderhest for indirekte at lære Daniel, at flid og arbejdsomhed i skolen lønner sig. Hvad er Mads’ etiske motivation? Hvorfor er den tvivlsom? Vi gennemgår Annes analyse af scenen med Iris Murdoch og dydsetikken i værktøjskassen. Matador og filosofien: Korsbæk til eftertanke, redigeret af Morten Bønke Pedersen på forlaget Frydenlund. Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde Langballe.

  37. 38

    Bonusafsnit 1 - S2 - Ballade på Christianshavn

    Filmen Ballade på Christianshavn fra 1971 danner rammen for vores første bonusafsnit i 2 sæson. Skurken Hallandsen, spillet af Poul Bundgaard, har opkøbt store dele Christianshavn for at bygge et Hilarious Holiday Hotel. Balladen indtræffer derfor fra første minut til sidste, hvor Egon har købt bil, Larsen er blevet arkivar, Olsen renoverer køkken, Meyer bliver fyret og Emma holder styr på tropperne. Vi taler om det hele, korrupte embedsmænd, overgreb, studiefred, filmens relation til resten af serien og selvføgelig og filosofi, masser af filosofi.

  38. 37

    Bonusafsnit 6 - S1 - Lise Nørgaard (1917-2023)

    Lise Nørgaard (2017-2023) er en af det 20. årh. vigtigste kulturpersonligheder. Hun arbejdede som journalist, redaktør, forfatter og manuskriptforfatter. Derigennem havde hun stor indfyldelse over dansk kultur. I dette afsnit taler vi om Lise Nørgaards livsanskuelse og livsglæde. Hun levede og spillede i dur. Afsnittet behandler blandt andet Lise Nørgaards politiske ståsteder, de livsråd hun har ønsket at give videre, samt nogle betragtninger som hendes livsværk. (Afsnit er optaget og udgivet umiddelbart efter Lise Nørgaards bortgang)

  39. 36

    xiv. Afsnit - Huset på Christianshavn - Sæson 14 - Afsnit 79-84

    I sidste regulære afsnit af anden sæson på vores podcast tager vi fat i samtlige af Husets beboere. Fru Hammerstedt kommer i knibe, Olsen og Egon får købt sig fattige, mens resten af huset solidarisk hæfter og samler på tværs af skel og interesser. Seriens sidste sæson er et nostalgi-trip som vi alt sammen diskutere. Samtidig er sæsonen fyldt med referencer til Olsenbanden, som vi selvfølgelig ikke kan dy os fra at kommentere.

  40. 35

    xiii. Afsnit - Huset på Christianshavn - Sæson 13 - Afsnit 73-78.

    Bo flytter ud og en virkelig dame flytter ind. Vi siger goddag til Fru Hammerstedt (Karen Berg) født Larsen omend de fine "Lärsner". Olsen har svært ved at omgås den nye beboer, for han er ikke en gentleman, men hvad er i grunden det? Vi får også besøg af Fru Hammerstedts afdøde mand, der hjemsøger huset hvilket giver anledning til en lille snak om spøgelser.

  41. 34

    xii. Afsnit - Huset på Christianshavn - Sæson 12 - Afsnit 67-72

    Så er vi nået til endnu et rabalder af et afsnit, hvor vi diskutere Husets forhold til alkohol, trekantsdramaer, sladder og falske fædre. Og måske er det bedst, hvis vi bare får solgt det gamle lort til fordel for liebhaver lejligheder. Lyt med, når Clausen, den arme mand, beskyldes for utroskab; Bo forsøger at passe ind i middelklassens drøm om Villa, Volvo og Vovse.

  42. 33

    xi. Afsnit - del 2 - Huset på Christianshavn - Sæson 11 - Afsnit 61-66

    Er det sværere at være mand i dag end for 100 år siden? Er det en velsignelse eller en forbandelse at arve? Olsens principper om lighed mellem kønnene bliver endnu engang sat på prøve, da Ellen opsøges af en gammel bekendt, der inviterer hende ud. Clausen bliver helt tummelumsk, da hans egen niece gæster huset og vækker et begær vi ikke anede han havde. Larsen vil ære en gammel kollegas sidste ønske om hævn og stjæler et kostbart smykke tilbage fra en løgnagtig hæler med Olsens og Clausens hjælp. Olsen mener, at der blot er tale om fortvivlelsens selvhjælp da de alle er i pengenød og kan løse problemerne ved at sælge tyvekosterne imens Meyer mener, at Larsen endnu engang er endt i fortabelsens svovlpøl. 

  43. 32

    xi. Afsnit - del 1 - Huset på Christianshavn -Sæson 11 - Afsnit 61-66

    Er det altid en velsignelse at arve eller kan det være en forbandelse? Skal dyrehandlen pludselig forvandles til pornobutik? Hvad er porno i det hele taget for et fænomen og kan det virkelig løse alle Meyers problemer? Hvorfor begynder beboerne pludselig at mistænkeliggøre hinanden da huset inficeres af utøj? Vi havde simpelthen så meget at diskutere denne gang, så vi måtte dele afsnittet op i to. Dette er første del, hvor vi tager os af de to første afsnit i sæson 11. Lyt med når vi endnu engang dykker ned i det komiske og finurlige univers, der omgiver Huset på Christianshavn. 

  44. 31

    x. Afsnit - Huset på Christianshavn - Sæson 10 - Afsnit 55-60

    Når beboerne taler om at tage på fugletur og betragte dyrene i deres naturlige habitat eller når Olsen og Clausen stavrer afsted som friluftsentusiaster mod volden, hvilket begreb om natur er der så tale om. Er det i øvrigt værre at være en fodermester end et skumpelskud? Og hvad med den frie forskning? Hvordan står det til med den i dagens Danmark? Vi har set og diskuteret sæson 10 af Huset på Christianshavn. 

  45. 30

    ix. Afsnit - del 2 - Huset på Christianshavn - Sæson 9 - Afsnit 49-54

    Vi fortsætter diskussionen af sæson 9, hvor vi åbner med en diskussion om forbindelserne mellem Huset og Olsenbandens univers. Hvorefter vi kaster os ud i en samtale om Olsens forhold til sex. Olsen skal have en alvorlig samtale med William om sex og prævention. Olsen får i afsnittet afsløret, at han er mere forarget over sex mellem to damer end sex mellem mennesker og dyr. Vi kaster os bramfrit over emnerne. Efterfølgende taler vi om pølsemandens akutte eksistenskrise, da han opdager tomheden ved sin konstante spørgen: "sennep og ketchup?" Til sidst diskuterer vi, om man skal hjælpe familie og venner i nød. Hvor går grænsen?

  46. 29

    ix. Afsnit - del 1 - Huset på Christianshavn - Sæson 9 - Afsnit 49-54

    Sæson 9 er måske en af de mest morsomme afsnit, men bag den morsomme overside finder vi en bagside fyldt med filosofi. Lyt med når Niels og Alberto diskuterer, hvor tidligt børn bør introduceres til dansk filmkunst. Vi taler Meyer's otium og hvorvidt mennesket er et væsen som overholdet bør trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det kan være hårdt at acceptere forandring, hvilket vi ser i hele huset og vi genkender smerten. Slutteligt taler vi om Karla's gæstebud og sammenligner afsnittet med Gabriel Axel's Oscar klassisker Babettes gæstebud.

  47. 28

    viii. Afsnit - Huset på Christianshavn - Sæson 8 - Afsnit 43-48

    Så går løs igen. Skat sender brev til beboerne på huset til stor ærgrelse for mange. Olsen får et anfald og Larsen begynder ligefrem at drikke! Men burde staten have den magt over os? Karla hjemsøges af en farlig mand, derfor tematiserer vi det uhyggelige, og ender ud i en snak om robotsex. Og hvis det ikke skulle være nok er vi også forbi religøse vækkelsesbevægelser og Olsens udsagn: "Alt kunst er svindel!" Velkommen til.

  48. 27

    vii. Afsnit - Huset på Christianshavn - Sæson 7 - Afsnit 37-42

    Huset har fået en ny beboer - sociopaten, dovendyret, lemmedaskeren og freelancefotografen Bo, der hurtigt får smigret sig ind hos ejendommens kvinder, men ringeagtes af mændene. Karla er faldet ned i endnu et kaninhul og har denne gang kastet sig over grafologi. Clausen vinder en rejse til Bali og skal fotograferes af en flok usympatiske reklamefolk. Vi taler om repræsentation og gæstfrihed, om den antropologiske metode og forholdet mellem poesi og filosofi, når vi dykker ned i 7. sæson af Huset på Christianshavn.

  49. 26

    vi. Afsnit - Huset på Christianshavn - Sæson 6 - Afsnit 31-36

    Oplever du også torsdagsdepressioner ligesom Meyer? Fortvivl ikke, du er ikke alene. Lyt med, når Niels og Alberto diskuterer fordelene ved et mere afslappet forhold til følelserne. Vi er også her på grund af vores kære Larsen, som i forbindelse med at finde arbejde siger, at "anbefalinger er ikke noget, man får, men noget man selv skaber." Men vi stopper ikke der. I huset eksperimenterer vi med foreningslivet, og det giver anledning til at tale om andelsbevægelsen i Danmark og hvordan den ser ud i dag. Som altid tager vi mange forskellige emner op, herunder teknologioptimisme og -pessimisme, og vi vil også kort gennemgå den naturalistiske fejlslutning. For hvis noget er på en bestemt måde, betyder det så også, at det bør være sådan?

  50. 25

    v. Afsnit - Huset på Christianshavn - Sæson 5 - Afsnit 25-30

    Denne gang har vi set femte sæson af Huset, hvor vi bl.a. taler om alkoholforbruget i serien og Tues lille placebo-eksperiment med hashkagerne. Meyer har fejlet adskillige spændende ting gennem tiden, som end ikke lægerne vidste hvad var. Det giver anledning til at tale om sygdomsbegreber. Hvornår er man egentlig syg? Olsen går fra at være frisk som en havørn til at være døden nær og hvad med Doktor Bergs kur? Ingen øl, ingen tv, ingen radio, ingen aviser, kun lidt kogt vand, havresuppe og revet gulerod og så et lavement en gang hver anden time. Det kan nok alligevel kurere de fleste.

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Matador reMix tager fat på den folkekære serie Matador fra et filosofisk perspektiv. Her går vi i dybden med personerne, stederne, etikken og meget mere. Lyt med når filosofferne Niels & Alberto tager livtag med serien. Matador er fyldt med dybe filosofiske pointer og livsvisdom, og sammen vil vi blive klogere på, hvorfor serien er så fantastisk. Første sæson af podcasten gennemgår vores forberedelser til kurset 'Bag om Matador' på Brandbjerg Højskole (2021). I de efterfølgende sæsoner går podcasten i dybden med klassisk dansk film og seriekunst.Lyd: Sune WithMusik af ZakharValaha & JuliusH

HOSTED BY

Niels Wilde; Kristian-Alberto Lykke Cobos

Frequently Asked Questions

How many episodes does Matador reMix have?

Matador reMix currently has 50 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is Matador reMix about?

Matador reMix tager fat på den folkekære serie Matador fra et filosofisk perspektiv. Her går vi i dybden med personerne, stederne, etikken og meget mere. Lyt med når filosofferne Niels & Alberto tager livtag med serien. Matador er fyldt med dybe filosofiske pointer og livsvisdom, og sammen vil vi...

How often does Matador reMix release new episodes?

Matador reMix has 50 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to Matador reMix?

You can listen to Matador reMix on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts Matador reMix?

Matador reMix is created and hosted by Niels Wilde; Kristian-Alberto Lykke Cobos.
URL copied to clipboard!