PODCAST · business
Millionærklubben
by Euroinvestor
Den bedste investering er den tid, du lytter
-
100
Renter og råvarer - er aktiemarkedets fokus uden for egne rækker?
Med stigende oliepriser og globale renter for opadgående er investorerne atter en smule tilbageholdende. Men er der grund til bekymring, eller er der blot tale om forbigående udfordringer? Millionærklubben tjekker ind og debatterer sammen med chefstrateg i Global Risk Management, Arne Lohmann Rasmussen, om råvarepriser og renter for alvor kan køre globale aktier i sænk. I studiet tager Lars Persson et blik på ugens første handelskurser og Michelle Nørgaard ser frem mod et efterår, der kan komme til at blive mere end normalt præget af vejret. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
99
Nervøsiteten tilbage på markederne - men danske selskaber imponerer
Uroen omkring de amerikanske renter vendte torsdag tilbage, og det er ikke lykkes finansministeriet at stabilisere markederne. Det førte torsdag til kursfald i USA, men fortsætter det i Danmark? Bavarian Nordic opjusterer forventningerne og melder sig dermed i rækken af danske selskaber, der har løftet forventningerne. Men hvad siger investorerne? Lars Persson og Michelle Nørgaard er i studiet og er klar til at svare på lytternes spørgsmål. Vært: Lasse LadefogedSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
98
Moderna er tilbage i vild stigning og danske opjusteringer fortsætter
De danske selskaber fortsætter rækken af opjusteringer - nu også fra Novonesis og GN. Torsdagen byder også på regnskaber fra ALK og Gubra, og Millionærklubben zoomer især ind på medicinalsektoren, der er meget mere end Novo Nordisk. Hvor er det godt at sætte sine penge lige nu? Amerikanske Moderna blev verdenskendt for sin coronavaccine, og nu er selskabet tilbage i overskrifterne med en potentielt vaccine mod modermærkekræft. Det sendte onsdag aktien op med 170 pct. på én dag. I studiet er Lau Svenssen, stifter og chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg - og undervejs taler vi bl.a. med ALK-topchef Peter Halling og senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft. Vært: Lasse Ladefoged, journalistisk chef, Euroinvestor ([email protected])See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
97
Fuld fart på regnskaber - Carlsberg, Jyske Bank, FLSmidt og Lundbeck i vælten
Der er masser af guf for investorer, der elsker at læse regnskaber, denne formiddag, for flere af de store danske selskaber har lagt resultater frem for andet kvartal. Millionærklubben tjekker tallene med senioranalytiker Haider Anjum fra Jyske Bank på telefonen og aktiechef Michael Friis Jørgensen i studiet. Du kan også møde en helt ny stemme i klubbens regi, nemlig Jakob Garff, der fremover skal være med til at sætte aktier og investeringer til debat i Millionærklubben. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
96
Kan amerikanske forbrugere fortsat holde hånden under landets økonomi?
Omtrent 70% af verdens største økonomi i USA hviler på de amerikanske forbrugere. Ugens regnskaber fra nogle af de helt store detailhandelsgiganter som Walmart og Target vil derfor være vigtige signalgivere om robustheden amerikansk vækst og dermed også robustheden i den globale økonomi. Millionærklubben tjekker amerikanernes købelyst sammen med aktiechef i Sampension, Philip Jagd, og chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Lau Svenssen. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
95
Er aktiemarkedet blevet immun over for dårlige nyheder?
Der er godt gang i de globale aktieindeks, og investorer verden bliver i disse dage rigere og rigere for - stort set - hvert kalenderblad, der vendes. Men selv sprudlende bull-markeder får en ende, og spørgsmålet er, hvad der kommer til at slå optimismen ihjel i denne omgang. Millionærklubben ser på sagen sammen med aktiestrateg Henrik Henriksen fra Petersen & Partners og debatterer i studiet, om det er tid til mere eller mindre risiko gående ind i en efterårsperiode, der har historisk ry for at tage toppen af enhver aktieoptimisme. I studiet står teknisk analytiker Lars Persson og aktiestrateg Michelle Nørgaard klar til at tage imod dagens regnskaber og aktuelle finansnyheder. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
94
Opjustering på opjustering - danske selskaber er flyvende
Det går godt for de danske børsnoterede selskaber, og enhver bekymring om geopolitisk uro, inflation eller højere renter bliver gennem den igangværende regnskabssæson tilsyneladende gjort til skamme. Men får det udlandet til igen at skue mod Danmark? Det spørgsmål vender Millionærklubben i studiet med Lars Persson og Per Juul, der også svarer på spørgsmål fra lytterne. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
93
Millionærklubben: Stor regnskabsdag - hvordan klarer danske aktier sig i en urolig verden?
A.P. Møller-Mærsk, Pandora, D/S Norden og Ørsted. Flere af de danske giganter kommer med regnskabstal denne torsdag, men hvordan klarer de sig i en urolig verden? Kan rederierne navigere i Hormuz-kaos, hvordan påvirkes Pandora af toldcirkus og svingende sølvpriser - og kan Ørsted leve op til Vestas’ optur denne uge? Panelet runder desuden de svimlende formuer, der ruller ind i den norske oliefond, samt ugens store nøgletal fra USA. I studiet:- Nina Movin, adm. direktør, Otto Mønsteds Fond- Joakim Brüchmann, medstifter og adm. direktør hos Pluto Markets- Lasse Ladefoged, journalistisk chef, EuroinvestorSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
92
Kan vi bare aflyse den AI-boble?
De seneste år har milliardinvesteringer i AI, chips og datacentre været afgørende for markedets nærmest ukuelige optur. Gang på gang har der været talt om en AI-boble, men hver gang har investorerne trodset skeptikerne og sendt aktierne op. Selv i år hvor flere chipaktier har vist svaghed, Situational Awareness-fonden er kollapset, og andre dele af software-sektoren er faldet, har de ledende indeks sat rekorder - bl.a. trukket af de største techgiganter. Så er det på tide bare at aflyse boblesnakken og lave sig rive med? Og hvis ja - hvor er mulighederne så i markedet? Det spørger vi panelet om i onsdagens udgave af Millionærklubben, hvor vi også runder regnskabet fra Vestas. I studiet: Michael Friis, aktiechef, HC Andersen Capital Peter Garnry, medstifter og adm. direktør, Gesda Capital Vært: Lasse Ladefoged, journalistisk chef, EuroinvestorSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
91
Alle skal bruge energi - find vinderaktierne i det gigantiske investeringstema
Efterspørgslen efter energi er stor. Måske endda større end vi helt fatter. For mens verden i disse år formentlig er ved at tage et kvantespring frem mod helt nye teknologier, giver det sig selv, at energiefterspørgslen også kræver kvantespring. Millionærklubben undersøger, hvilke dele aktiemarkedet der kan tænkes at få gavn af den allerede igangværende udvikling og debatterer, hvordan man eksponerer sig bedst mod én af tidens helt store trends. I studiet ser chefanalytiker Lau Svenssen og aktiestrateg Michelle Nørgaard desuden på dagens aktuelle åbningsniveauer på børsen, og med på en telefon er også Mikkel Løgsted fra ABG Sundal Collier om halvårsregnskabet fra ISS. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
90
Klar til danske regnskaber - det skal du holde øje med
Endelig! De danske regnskaber er indtil videre kommet drypvis, men denne uge kommer der heldigvis endelig tryk på strømmen med flere interessante nyheder i vente fra nogle af de helt store børsnoterede selskaber. Millionærklubben klæder dig på og gør dig klar til et hav af tal, der særligt vil gøre torsdagen travl for analytikere og investorer med hang til danske aktier. Hør, hvordan Nordnets investeringsøkonom Per Hansen griber ugen an, og få hans syn på markedets aktuelle styrker og svagheder. I studiet står teknisk analytiker Lars Persson fra Aktierådet også klar til vurdere dagens aktuelle bevægelser og nyheder. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
89
Varm luft eller reelle værdier - sådan investerer du i space-temaet
Det synes stadig lidt højtflyvende at investere i rumfart- og raketteknologi, og den skuffende udvikling i SpaceX-aktien har ikke ligefrem gjort temaet mere hot. Men er der reelle værdier gemt i feltet, og hvordan finder man i givet fald frem til dem? Millionærklubben tjekker området sammen med investor Per Wimmer, der har interesseret og beskæftiget sig med rumfart længe før det blev bredt anerkendt i investorkredse. I studiet ser Lau Svenssen på dagens åbningsniveauer og svarer på lytterspørgsmål. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
88
Investeringsmuligheder i solens rige - for tidligt eller for sent at hoppe på japanske aktier?
De har haft en fantastisk optur i 2026, de japanske aktier, men er der mere at komme efter eller er det på høje tid at komme ud? Millionærklubben zoomer ind på landet, der tilbage i 1980’erne var én af klodens hotteste økonomier, men siden da er gået meget igennem. Hør Danske Banks makroanalytiker Bjørn Tangaa Sillemanns vurdering af landets muligheder, og få Saxo Banks investeringsstrateg Oskar Barner Bernhardtsens bud på aktuelle muligheder i solens rige. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
87
Nydeligt Novo-regnskab sendte aktien i dørken
De har ikke meget held i sprøjten, derude i Bagsværd, for selv når Novo Nordisk leverer nydelige regnskabstal, er de globale investorer tilsynelandende ikke tilfredse. Millionærklubben undersøger, hvordan det kunne gå så galt i den amerikanske handel og dykker ned i regnskabets detaljer sammen med fondsforvalter Claus Johansen fra Global Health Invest. I studiet tager Lars Persson temperaturen på dagens aktuelle marked og tjekker friske regnskabstal fra én af årets mest spektakulære nye børsnoteringer, SpaceX, Sidst i udsendelsen er CEO John Fisker fra Ringkjøbing Landbobank med på en telefon om bankens netop fremlagte regnskab. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
86
Revnerne i AI-aktier har givet det første store brag
En 24-årig AI-forsker rejste på under to år 45 mia. dollar i sin fond og kunne fremvise et afkast på 1000 pct. Men så faldt det hele sammen på få uger over sommeren. Millionærklubben dykker ned i sagen om Leopold Aschenbrenner, der på rekordtid er gået fra Wall Street-ikon til prygelknabe efter de tunge fald til chip-aktierne. En enlig svale eller kanariefuglen i kulminen? Lau Svenssen og Andreas Steno er i studiet og vender også sidste uges regnskaber fra USA’s techgiganter, der skabte historiske markedsudsving i begge retninger, samt de kommende danske regnskaber. Vært: Lasse Ladefoged ([email protected])See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
85
Holder Japan USAs skæbne i hånden?
Det har længe været indlysende, at amerikansk økonomi hviler på et fundament af enorm gæld. Men hvad sker der, hvis den gæld udsættes for yderligere pres af den måske allerstørste kreditor, Japan? Millionærklubben debatterer de seneste dages udvikling i USD/YEN og amerikanske renter sammen med økonom Frank Hvid og undersøger, hvilken betydning det kan få for japanske og globale finansmarkeder i det hele taget. I studiet sætter Lars Persson og Michelle Nørgaard fokus på seneste udvikling i Novo-aktien og ser på muligheder i det aktuelle marked. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
84
Fra volatilitet til roligere markeder - juli brillerede med det hele
Det har på alle måder været en spændende sommermåned, men hér hvor den lakker mod enden, tyder noget på, at de meget store bekymringer bliver skubbet en smule til side. Millionærklubben tjekker stemningen og debatterer, om det blot er en pause før mere udfordrende tider, eller om markedsbekymringerne kan skaleres ned på den korte bane. I studiet ser chefanalytiker Lau Svenssen og teknisk analytiker Lars Persson på dagens aktuelle marked og svarer på lytterspørgsmål. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
83
Forbrugsaktier i porteføljen - det skal du være opmærksom på
Med udsigt til højere inflation og renter, er forbrugsaktier så overhovedet noget, du skal putte i porteføljen? Millionærklubben tjekker segmentet sammen med fondsforvalter Johannes Møller fra MW Compounders og chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg. Med på telefonen er også Henrik Karlsen fra Horizon3 om gårsdagens regnskaber fra Microsoft, Meta og ARM. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
82
Alles øjne rettet mod Kevin - opvarmning til aftenens rentemelding fra USA
Markederne er stadig relativt volatile, men onsdagen kunne gå hen at blive et vent-at-se-game. For dagen bringer nyt fra den amerikanske centralbank, og inden mødet ser markedsdeltagerne ud til at være mere uenige om udfaldet, end de plejer. Millionærklubben varmer op til mødet og debatterer med Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, hvilket scenarie der synes mest sandsynligt. I studiet tjekker teknisk analytiker Lars Persson dagens åbningsniveauer, regnskaber og finansnyheder. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
81
Glemte lommer - hvor ligger de bedste investeringsmuligheder for 2026?
Første halvdel af året har leveret ganske pæne afkast, men hvor skal du lede efter afkast for resten af 2026? Det spørgsmål debatterer Millionærklubben med investor Ole Søeberg og chefanalytiker Lau Svenssen. Hør, hvordan de selv placerer midlerne og få deres input til, hvordan du undgår de værste faldgruber. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
80
Techregnskaber, centralbankmøder og Mellemøsten - fuld fart på ny uge i finans
Det skorter ikke på nyheder, den kommende uge, hvor der lander både nye regnskaber, udmeldinger fra flere centralbanker og formentlig også fornyet fokus på situationen i Mellemøsten. Millionærklubben vejrer stemningen og undersøger, hvilke investeringstemaer, der kan holde gennem hele molevitten. I studiet tegner chefstrateg i Danske Bank, Frank Øland, billedet af sidste halvdel af 2026, som han ser det spille sig ud, og teknisk analytiker Lars Persson tjekker ind på dagens aktuelle markeder. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
79
Oliepris og renter skræmmer investorerne og sender aktier lavere
Vi taler ikke om panik. Endnu i hvert fald. Men noget tyder på, at de globale investorer er tiltagende bekymrede over verdens tilstand, og derfor sælger ud af aktiebeholdningerne. Millionærklubben ser frygten i øjnene sammen med chefanalytiker Lau Svenssen og investor Helge Larsen og debatterer, om det også for danske, private investorer er tid til at skære lidt af porteføljens risiko. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
78
Renter og oliepris bekymrer aktiemarkedet
Der er nok at få grå hår i hovedet af, hvis man er aktieinvestor for tiden, men hvor bekymret bør du være? Millionærklubben ser på den underliggende stemning og debatterer, hvilke segmenter der kan have medvind i både gode og dårlige tider. Panelet består af chefanalytier Lau Svenssen og investor Steen Jakobsen. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
77
Vigtige regnskaber rammer markederne
Et brag af en handelsdag venter onsdag, hvor den danske transportkæmpe DSV blandt andet har leveret friske tal. Senere på dagen venter regnskaber fra blandt andet Alphabet, Tesla og IBM, der kan definere om tech-aktierne skal op eller ned. Millionærklubben diskuterer og dissekerer derfor tallene, og vender hvad det kan betyde for investorerne. Vi vender også nye kinesiske AI-modeller, der har rystet markedet, og undersøger om der er grundlag for at rykke rundt på porteføljen. Med i studiet er investeringsstrateg hos Saxo Bank Oskar Barner Bernhardtsen og investeringschef i teknologifonden Techwave, Benjamin Bjerre. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
76
Hop med i maskinrummet: Sådan sammensætter succesfuld investor porteføljen lige nu
Hvordan rammer man balancen mellem at hente de gode aktiegevinster, uden at blive kørt over af skiftende geopolitiske ændringer? Det er et af de spørgsmål, som den succesfulde forvalter og investor Michael West Hybholt fra Regulær Invest Nordiske Aktier bruger meget af sin tid på at håndtere. I dagens udgave af Millionærklubben dykker vi ned i hans portefølje, der er sammensat til at slå markedet og stadig kunne klare store udsving. Med i studiet er også chefanalytiker ved Svenssen & Tudborg Lau Svenssen, der tager temperaturen på markederne og blandt andet diskuterer friske regnskaber fra Embla Medical og Vår Energi. Vært: Adam GeilSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
75
Klubben er tilbage: Her lurer erfarne investorer efter afkast
Millionærklubben er tilbage med friske kræfter efter årets sommerferie. Det markerer vi i studiet med en grundig status af tilstanden på de finansielle markeder, og en diskussion af hvor de bedste aktiemuligheder er lige nu. Vi diskuterer blandt andet den seneste krigsudvikling i Mellemøsten, et nyt DeepSeak-moment og den igangværende regnskabssæson. Og så fortæller direktør i Juul Value Invest Per Juul og vores faste porteføljeforvalter Lau Svenssen, hvor de ser de bedste aktiemuligheder lige nu. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
74
Positiv stemning på ugens sidste handelsdag - varer optimismen ved?
Sommerstemningen blæser stille og roligt ind over markederne. En frisk jobrapport i USA får investorernes panderynker til at mildnes og genopliver muligvis håbet om rentenedsættelser i 2026. Spørgsmålet er nu, om der overhovedet er noget at være bekymret for, eller om investorerne roligt kan lægge sig ved swimmingpoolen og forvente stigende aktiekurser. Det diskuterer dagens panel i Millionærklubben, der traditionen tro også svarer på en masse lytterspørgsmål. Med i studiet er teknisk analytiker Lars Persson og investor samt partner hos Lumina Ejendomme, Michelle Nørgaard. Vært: Adam GeilSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
73
Millionærklubben: Sådan spotter du en vinderledelse
En stærk ledelse kan være afgørende for, om et selskab lykkedes med at skabe værdi for aktionærerne eller ej. Men hvordan vurderer man som investor en ledelse? Og kan man bruge det til at vurdere, hvilke aktier der er attraktive lige nu? Det diskuterer Millionærklubben denne torsdag med mangeårig akatieanalytiker og forvalter Carsten Dehn, samt investeringsstrateg i Saxo Bank Oskar Barner Bernhardtsen. Hør også fra Bang & Olufsen, som netop har sendt et friskt årsregnskab ud til investorerne. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
72
Oversete lommer i markedet - tør du investere mod strømmen?
Hvis alle investorer sender pengene i den samme retning, kan det måske være en god ide at kigge den anden vej. I dagens udgave af Millionærklubben taler vi derfor om nogle af de lommer i markedet, som ikke har været hotte i år. Dagens panel undersøger om der gemmer sig gode muligheder, eller om man burde holde sig væk og blive i markedets slipstrøm. Derudover kigger vi på et friskt regnskab fra Nike og den aktuelle stemning i markedet. Med i studiet er aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen og adm. direktør i Dansk Aktionærforening Mikael Bak. Vært: Adam GeilSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
71
Solen skinner på japanske aktier - men hvor længe?
Det har været absolut glimrende at have japanske aktier i porteføljen det seneste år, men hvor længe holder opturen? Millionærklubben ser nærmere på “solens rige”, tjekker de toneangivende aktier og debatterer, om der er mere at komme efter med tekniske analytiker Lars Persson og aktiechef i Sampension, Philip Jagd. Hør også, hvad panelet mener om det generelle marked og prisfastsættelserne på de store, globale markeder. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
70
Begivenheden, der ændrede verden - fremtidsforskeren ser store ændringer på vej
Der er sket meget de seneste år, men én ting har særligt ændret den måde, han ser fremtiden på. Hør hvilken, når Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk - Center for fremtidsforskning, gæster Millionærklubben og få hans bud på, hvor verden er ved at bevæge sig hen efter den skelsættende begivenhed. I studiet samler klubbens faste paneldeltager, Michelle Nørgaard, op på endnu en urolig weekend i Mellemøsten og ser frem mod ugens vigtigste begivenheder. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
69
Investorerne tager ikke farten af i varmen
Der er fuld fart på de globale aktiemarkeder med dagligt store udsving i udvalgte segmenter. Det giver muligvis grå hår i hovedet til nogle investorer, men helt sikkert også muligheder for andre. Hør, hvad klubbens to porteføljeforvaltere, Lars Persson og Lau Svenssen, mener om markedsstemningen, når de i studiet debatterer udviklingen og svarer på lytterspørgsmål. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
68
Strateg og investor: Her er de bedste muligheder i andet halvår
Knap 13 pct. Så pænt et afkast har de globale aktier leveret i løbet af første halvår. Investorerne har således flot svævet over uro i Mellemøsten, Latinamerika og skiftende regeringer. Spørgsmålet er, om det kan fortsætte i andet halvår, og hvor de gode aktiemuligheder i så fald gemmer sig. Det diskuterer dagens panel i Millionærklubben, hvor vi også vurderer blockbuster-regnskabet fra Micron og kigger frem mod dagens inflationstal fra USA. Med i studiet er chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm og populær investor hos eToro Christian Jain Kongsted. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
67
Millionærklubben Eksklusiv: Tid til status - sådan kom de gennem første halvår Del 2
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem løb afsted med førertrøjen i første halvdel af 2026? Millionærklubbens faste panel, Lau Svenssen, Lars Persson, Michael Friis Jørgensen og Michelle Nørgaard stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
66
Millionærklubben Eksklusiv: Tid til status - sådan kom de gennem første halvår Del 1
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem løb afsted med førertrøjen i første halvdel af 2026? Millionærklubbens faste panel, Lau Svenssen, Lars Persson, Michael Friis Jørgensen og Michelle Nørgaard stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår.Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
65
Sådan tjener man penge i 'The Token Economy'
Under den industrielle revolution var det råvarer som vand, damp og olie der muliggjorde teknologiske kvantespring. I AI-revolutionen er den nye råvare de såkaldte Tokens. Millionærklubben dykker i dag ned i fænomenet og diskuterer, hvordan en verden baseret på AI-tokens ser ud - og ikke mindst, hvordan man tjener penge i den. Det gør vi med et skarpt panel bestående af aktiechef i HC Andersen Capital, Michael Friis Jørgensen samt økonom og investor Andreas Steno. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
64
Sommer i finans - sådan gør du porteføljen ferieklar
Selvom markedet ikke holder sommerferie, tager de fleste investorer sandsynligvis en pause i løbet af de kommende måneder. Men får det betydning for markedsdynamikken, og skal du omlægge din portefølje inden du smækker benene op? Millionærklubben varmer op til ferieafslapning sammen med chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg og investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
63
AI tager hurtigt hele dagsordenen - men andre sektorer står klar til spring
Der er faktisk andet end teknologi og AI at investere i, og måske er investorerne ved at være mætte af den megen snak om årets højdespringere. I hvert fald synes sundhedsaktier igen at røre en smule på sig. Millionærklubben ser derfor på globale medicinal-, medico- og biotech-aktier og debatterer, om det er tid at skrue op for eksponeringen med sundhedsinvestor Claus Johansen fra Global Health Invest. Med i studiet er også klubbens to faste paneldeltagere, teknisk analytiker Lars Persson og aktiestrateg Michelle Nørgaard, der vejrer stemningen og weekendens skiftende udvikling i Mellemøsten. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
62
Fokus fortsat på Mellemøsten mens USA holder lukket
Ugen slutter med lukkede børsmarkeder i USA, der fejrer Juneteenth, men den spændte situation i Mellemøsten kommer sandsynligvis fortsat til at holde resten af verdens investorer på tæerne. Hør, hvad Millionærklubbens erfarne porteføljeforvaltere, Lau Svenssen og Michael Friis Jørgensen, mener om situationen, når de debatterer markedsstemning og svarer på spørgsmål fra lytterne. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
61
Sådan ser kapitalforvalteren på AI-udviklingen lige nu
Nye toner fra den amerikanske centralbank, en underskrevet fredsaftale og en status på udviklingen indenfor kunstig intelligens. Det er hvad vi har på menuen i dagens udgave af Millionærklubben, hvor vi også skal undersøge om man bør være begejstret eller bekymret over, at nogle af verdens førende tech-virksomheder i øjeblikket henter mia. af kr. fra investorerne. Dagens panel består af adm. direktør hos handelsplatformen Pluto.markets Joakim Brüchmann og Thomas Juul-Larsen, der er stifter og adm. direktør hos Mermaid Asset Management. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
60
Tusinder følger i hans fodspor - sådan spotter han vinderaktier
Som copy-investor på handelsplatforment eToro har Jeppe Kirk Bonde tusindvis af følgere. Og godt for dem. For investoren har gennem årene skabt et betydeligt merafkast, der er kommet lige præcis kopisterne til gode. Hør, hvordan han ser på den aktuelle markedsstemning, og få hans råd til at spotte vinderaktier i de nuværende markeder. I studiet ser Michael Friis Jørgensen, aktiechef i HC Andersen Capital, på onsdagens åbningsniveauer og varmer op til dagens måske vigtigste begivenhed, rentemødet i den amerikanske centralbank. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
59
Her leder erfarne investorer efter afkast lige nu
Mens de globale aktiemarkeder er i storform står det desværre lidt sløjere til hos det danske C25-indeks. Derfor kan det give mening for investorerne at udvide spillepladen. Millionærklubben diskuterer i dag, om man kan finde afkast tæt på hjemmebanen når de danske eliteaktier halter. Derudover vender vi stemningen i markedet og nogle af de aktuelle historier i tirsdagens finans. Med i studiet er chefanalytiker og porteføljeforvalter Lau Svenssen og investeringsrådgiver Lars Jørgen Rasmussen fra Formue & Investeringsrådgivning. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
58
Endelig tid til et lettelsens suk - men tør finansmarkederne tro på fred i Mellemøsten?
Finansugen starter godt ud, med hvad der ligner første vigtige skridt på vej mod fred i Mellemøsten og åbning af Hormuz-strædet. Der er dog stadig et stykke vej til endelige aftaler skrevet ned på papir, så hvor holdbar er situationen, og tør de globale investorer for alvor tro på gode tider forude? Millionærklubben ser på situationen og vurderer, om det er tid til at skrue op eller ned for aktieeksponeringen sammen med klubbens faste deltagere, tekniske analytiker Lars Persson og aktiestrateg Michelle Nørgaard. I studiet er der også besøg af to unge investorer, Josias Fagerland og Sejer Stray Christiansen fra Unge Aktionærer, der oplever, at mange unge har et urealistisk forhold til deres økonomiske fremtid. Det har de tænkt sig at gøre noget ved. Hør hvordan, når de beretter om deres eget tiltag ind i det felt. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
57
Fredshåb løfter markederne - tør investorerne tro på det?
Nye meldinger om en (potentiel) snarlig fred mellem USA og Iran løfter humøret hos investorerne denne fredag. Spørgsmålet er, om investorerne tør sætte deres lid til, at aftalen bliver underskrevet og overholdt denne gang? Millionærklubbens faste paneldeltagere Lau Svenssen og Lars Persson kommer med deres vurdering i dagens program. Derudover vender vi Svenssens nyeste aktiesats og svarer på alle de lytterspørgsmål, vi kan. I studiet er teknisk analytiker ved Aktieraadet Lars Persson og chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg Lau Svenssen. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
56
Klar til verdens største børsnotering - SpaceX skal snart i luften
Der er store summer i spil, når SpaceX fredag skydes af rampen og bliver børsnoteret, men er investorerne for alvor ombord? Millionærklubben dykker ned i selskabet, tjekker hvad der ligger under rakettens varmeskjold og debatterer, om den umiddelbart eksorbitante prisfastsættelse på nogen måde kan give mening sammen med privat investor Anders Bæk og aktiestrateg Michelle Nørgaard. Med på en telefon er også Christian Stig Møller, partner i Nordic Bloom, der peger på muligheder for at komme med på lignende investeringer, inden de rammer børsen. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
55
Millionærklubben: Ny dansk aktie til eksamen - sådan ser investorer på den
Det er ikke bare i USA, der er gang i børsnoteringerne i øjeblikket. Fondsbørsen i København har for nyligt fået tilgang af BioMar og Bar Djus, og i morgen lander InstallatørGruppen på kurslisten. Millionærklubben får i dag besøg af adm. direktør Niels Eldrup Meidahl, der fortæller om selskabet og børsnoteringen. Derudover vurderer aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen og Lars Hytting fra ArthaScope om aktien er attraktiv for dem. Panelet kigger også på kommende inflationstal fra USA, situationen i Mellemøsten og hvor der kan gemme sig spændende muligheder lige nu. Vært: Adam GeilSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
54
Fred eller ikke fred - verdenslederne debatterer fortsat, men finansmarkederne synes ikke voldsomt skræmt
Det er noget af en kæp, der er smidt i det globale erhvervslivs hjul med lukningen af Hormuz-strædet, og selvom ingen synes i stand til at fjerne den her og nu, reagerer finansmarkederne fortsat relativt roligt. Millionærklubben tager bestik af situationen og debatterer verdens tilstand med chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg og investor og økonomisk kommentator, Steen Jakobsen. Hør også, hvordan de to erfarne finansfolk er kommet igennem året indtil videre. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
53
Kina kører stærkt - men mest under radaren
Kunstig intelligens og tech-udvikling har stjålet den fulde opmærksomhed i finans med fleste investorers blik rettet mod vest. Der sker dog mindst lige så meget - om ikke mere - mod øst, så Millionærklubben drejer mandag en halv omgang, tjekker udviklingen i de kinesiske tech-selskaber og debatterer, hvilke investeringsmuligheder der ligger i regionen. Med i studiet er direktør Peter Lisbygd fra China Experience, der netop er vendt hjem fra Kina og dermed har helt friske perspektiver med om udviklingen dér. Teknisk analytiker Lars Persson og aktiestrateg Michelle Nørgaard tjekker ind på dagens marked og vurderer eskaleringen af konflikten i Mellemøsten set med investorbriller på. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
52
Lau Svenssens grundlovstale
Markedet er lukket, men til gengæld er der masser af holdninger på banen. Lau Svenssen leverer traditionen tro årets grundlovstale, med et overblik over verdenssituationen og et bud på fremtiden. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
51
Teknologiaktierne er rødglødende - her ser forvalter mere potentiale
Euforien over kunstig intelligens har de seneste uger løftet aktiemarkederne til nye højder. Chipaktier fordobler i flæng og softwareaktierne virker også til, at have fået nyt liv. Spørgsmålet er, om de vilde kursridt kan fortsætte, eller om markedet er i gang med et melt-up. Millionærklubben tager diskussionen med investeringsstrateg i Saxo Bank Oskar Barner Bernhardtsen og investeringschef hos teknologifonden Horizon3 Henrik Karlsen. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Den bedste investering er den tid, du lytter
HOSTED BY
Euroinvestor
CATEGORIES
Loading similar podcasts...