PODCAST · news
Natur og Miljø
by Danmarks Naturfredningsforening
Hør udvalgte artikler fra Natur og Miljø, Danmarks Naturfredningsforenings medlemsmagasin. Du kan læse magasinet på www.dn.dk. Er du medlem, får du magasinet tilsendt fire gange om året.
-
78
Tema om dyrevelfærd: Kampen for det gode dyreliv og for naturen hænger sammen
Vi kan ikke forsvare, at millioner af dyr i Danmark lider hver eneste dag, mener DN’s præsident, Maria Reumert Gjerding. Hun kalder det ’systemisk dyremishandling’, hvis følgevirkninger samtidig sætter menneskers helbred på spil. Der er brug for en radikal omlægning af landbruget. Af Maja Plesner Musik: Maja Gry Brøns Natur og Miljø marts 2026
-
77
Tema om dyrevelfærd: Det er ikke ondskab, der får landmanden til at klippe grisenes haler af
En spektakulær udstilling på Københavns Universitet viser, hvordan vi gennem årtiers forskning og indgriben har tilpasset husdyr til vores ønsker – ofte med store konsekvenser for både dyr, mennesker og miljø. Antropolog Nathalia Brichet, der står bag udstillingen, håber, at den kan bidrage til en saglig diskussion om fremtidens dyreproduktion. Af: Maja Plesner Musik: Maja Gry Brøns
-
76
Tema om dyrevelfærd: Transparens
Når vi gemmer dyrene væk i store haller og bruger sproget til at fortrænge det faktum, at de er dyr, bliver vi sårbare i forhold til vores egen overlevelse her på planeten, mener forfatter MATHILDE WALTER CLARK, der vil have os til at tale om tingene, som de er. Af: Maja Plesner Musik: Maja Gry Brøns
-
75
Vi kommer ikke sovende til det
Togrejsen skal tilbage, hvis vi skal nå vores klimamål – og stadig flere rejsende ønsker at vælge tog frem for fly. Men skal toget for alvor vinde terræn, kræver det store investeringer og samarbejde på tværs af landegrænser. Togentusiaster kæmper for at få nattoget tilbage. Af: Anne Anthon Andersen Musik: Maja Gry Brøns
-
74
Fantastiske skabninger: Skrubtudsen
Snart er skrubtudsen klar til at forlade sit vinterhi og finde sig en partner. Ved hjælp af sine eminente navigationsevner finder skrubtudsen frem til lige præcis det vandhul, hvor den selv kom til verden. Her er konkurrencen mellem hannerne benhård, og for hunner kan de ivrige hanners kappestrid bogstaveligt talt ende fatalt. Af: Jonas Meldal Musik: Maja Brøns Natur og Miljø marts 2026
-
73
Den unikke bank
I Nordens frøbank opbevares frø fra tusindvis af planter og fødevarer. Der forskes i plantefrø, og man forsøger at fremtrylle alt lige fra nordiske edamamebønner til afgrøder, der kan vokse under de forandrede klimaforhold. Frøbanken er så unik, at der findes et hemmeligt backuplager i Danmark og endnu en kopi af kopierne i den norske permafrost. For går et frø først tabt, er det væk for altid. Af: Laura Elisabeth Lind Musik: Maja Gry Brøns Natur og Miljø, marts 2026
-
72
Naturens under kalder på ærefryd
Erkendelsen af sin egen dødelighed førte chefredaktør LEA KORSGAARD ud på en søgen efter 64 danske sommerfuglearter. Undervejs fik hun en dyb forståelse af naturen og menneskets rolle i den – en forståelse, der har ført både glæde og sorg med sig, men mest af alt håb om en bedre fremtid. Af: Rikke Bolander Musik: Maja Gry Brøns Natur og Miljø, marts 2026
-
71
Fantastiske skabninger: Trompeterende kæmpefugl overvintrer i Danmark
Tranen var længe helt forsvundet fra Danmark. Nu er trækfuglen tilbage i stor stil og vælger ligefrem at tilbringe vinteren her i landet. Natur og Miljø, november 2025. Tekst: Jonas Meldal, musik : Maja Gry Brøns.
-
70
Den glemte forurening
Der findes et ’stof’, som vi alle er i kontakt med hver eneste dag. Det svæver gennem luft og rum i korte og lange bølger, og vi elsker det. Samtidig har forkert brug af stoffet store skadevirkninger både på mennesker og biodiversitet. En forsker er dog optimistisk. Værktøjerne til at mindske forureningen findes – vi skal bare bruge dem. Natur og Miljø, november 2025 Tekst: Kamilla Husted Bendtsen, musik: Maja Gry Brøns
-
69
"Så kan jeg gå i graven og sige: 'Det var det hele værd'"
Professor Eske Willerslev står i spidsen for et sjældent stort forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan ældgammel DNA kan vise vej til fremtidens klimarobuste fødevarer og skabe et bæredygtigt landbrug. Tekst: Rikke Bolander, Musik: Maja Gry Brøns
-
68
Tema om vild natur: Vild natur skaber begejstring og bekymring
Politikerne har besluttet, at vi skal have langt mere vild natur i Danmark. Det vækker begejstring hos langt de fleste, men får også et lille mindretal op i det røde felt. Dyreholdere bliver chikaneret, hegn bliver klippet i stykker, og kommentarspor på Facebook svømmer over med hadefulde kommentarer. Selvom modstanden er drevet af et lille mindretal, så fylder den meget og risikerer at ødelægge både mennesker og natur. Hvordan undgår vi konflikter og hjælper naturen på vej? Natur og Miljø, november 2025. Tekst: Rikke Bolander, musik: Maja Gry Brøns
-
67
Tema om vild natur: Naturen skal være vild og besklyttet
Intet land i EU har mindre natur end Danmark, og størstedelen af den beskyttede natur er kun beskyttet på papiret. Realiteterne ligger derfor milevidt fra de målsætninger, vi har skrevet under på i EU, men den gode nyhed er, at eksperterne godt ved, hvordan vi vender udviklingen. Tekst: Rikke Bolander, musik: Maja Gry Brøns. Natur og Miljø, november 2025.
-
66
Hvorfor er natur i byen vigtig?
Naturen i byen er under konstant pres. Stadig flere mennesker ønsker at bo i byen, og naturen betaler prisen i jagten på ledige kvadratmetre. Hvorfor er natur i byerne vigtig - og hvordan får vi grønnere byer i fremtiden? Det var temaet for denne panelsamtale med Franziska Meisel, global direktør for landskab for Henning Larsens Tegnestue, Solveig Roepstorff, klimapsykolog og Mads Boserup Lauritsen, stifter af TagTomat. Samtalen foregik på Dansk Arkitektur Center i forbindelse med en udstillingen Age of Nature. Musik er komponeret og produceret af Maja Gry Brøns.
-
65
Selvlysende alger lyser havet op
Morild er et smukt og fortryllende lysshow. Men lysfænomenet er slet ikke så unikt, som man skulle tro. Naturen er fuld af selvlysende organismer, og lyset kan have spillet en vigtig rolle i udviklingen af vores syn. Natur og Miljø, september 2025
-
64
Det kræver en landsby at genoprette en ådal
I Midt- og Vestjylland spirer en folkebevægelse frem. De vil slippe naturen i Skjern Ådal fri. For 22 år siden blev Skjern Å genslynget i danmarkshistoriens hidtil største naturgenopretningsprojekt. Nu drømmer lokale i området om at fuldende arbejdet og genskabe naturen i resten af åsystemet. Med hjælp fra treparten og det lokale fællesskab. Natur og Miljø, september 2025
-
63
En naturlig behandling
Natur er vigtig for vores sundhed, lyder det fra forsker Dorthe Varning Poulsen. Hun mener, at vi står midt i et paradigmeskifte, hvor sundhedsvæsenet er på vej i en grønnere retning. Men selvom vi ser flere og flere grønne indsatser, halter vi stadig efter lande som Sverige, der udsteder natur på recept. Natur og Miljø, september 2025.
-
62
TEMA: Det kemiske eksperiment - Fortidens og nutidens synder
I 72 år har Cheminova produceret sprøjtegift til hele verden. Og selvom der er blevet strammet op på miljølovgivningen, mener mange, der stadig er grund til bekymring – ikke mindst fordi fabrikken i dag med al sandsynlighed producerer sprøjtemidler, der er så giftige, at de er ulovlige i EU. Natur og Miljø, september 2025.
-
61
TEMA: Det kemiske eksperiment - Evighedskemikalier fra landbruget truer drikkevandet
En række PFAS-pesticider bliver til det ekstremt hårdføre nedbrydningsstof TFA, der bliver målt i knap 40 pct. af drikkevandsboringerne. Et nyt forbud skal gerne knække kurven, men de næste 20 år vil koncentrationen kun stige. Natur og Miljø, september 2025
-
60
TEMA: Det kemiske eksperiment - Et giftigt jerngreb
Halvdelen af Danmarks areal er dækket af konventionelt dyrkede marker, og det betyder, at rester af sprøjtegifte ender i vores vandløb og grundvand. Forbruget af pesticider er steget støt siden 2019, ligesom der fortsat bliver fundet rester af ulovlige pesticider i naturen. Hvad betyder de mange pesticider for naturen, og er en fremtid uden sprøjtegifte realistisk? Natur og Miljø, september 2025
-
59
Tema om reklamer: Reklamer virker – og de er med til at skade klimaet
Reklameindustrien er en milliardindustri, der skaber et overforbrug, som skader klimaet og vores livskvalitet. Derfor er det på tide at holde reklamebranchen ansvarlig, mener to klimaaktivister og en reklamebureau-ejer. Natur og Miljø juni 2025
-
58
Tema om reklamer: Forbyd klimaskadelige reklamer
Danmark er et sort forbrugsland snarere end et grønt foregangsland, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Sammen med en række andre organisationer vil DN puste liv i debatten om at begrænse reklamer for klimaskadeligt forbrug i Danmark. Natur og Miljø juni 2025
-
57
Martins mose
Den selvlærte naturforvalter Martin Sandager er ikke bange for at sætte gummistøvlen på ubetrådt land. I Kragelund Mose i Sydjylland har han gang i et stort natureksperiment af den vilde slags. Naturen skal have plads, og økosystemerne skal genskabes. I dag bruser biodiversiteten frem i den nye jyske ’vildmose’ blandt geder, vandbøfler, vildheste og uldgrise. Natur og Miljø juni 2025.
-
56
Fantastiske skabninger: Klog som en krage
Den kan løse opgaver og lave redskaber – og så er den bevidst om sin egen krop. Kragens intelligens forbløffer forskere, og den gråsorte fugl kan meget vel være en af Danmarks klogeste fugle. Natur og Miljø juni 2025.
-
55
Byudvikling med øje for vandet
Hvordan gentænker vi den såkaldte Fingerplan, der siden 1947 har sat kursen for udviklingen af hovedstaden, så den tager højde for stigende vandstande og en presset natur? Det spørgsmål har minister for byer og landdistrikter netop stillet. Tegnestuen Vandkunsten har givet et visionært bud. Men hvorfor ikke lade en ny Fingerplan være trædesten for en grøn udvikling af hele Danmark? Natur og Miljø juni 2025.
-
54
Åndetro
En nærdødsoplevelse i Sibirien overbeviste professor Rane Willerslev om, at naturen har åndelige kræfter. Disse kræfter skal vi tage dybt alvorligt, for de kan hjælpe os i kampen for natur og klima, mener han. Natur og Miljø, marts 2025.
-
53
TEMA - En klode i trivsel: Fællesskab og omsorg for naturen trækker
Familien Windelboe har byttet karriere- og bylivet ud med bålhygge, fællesspisning, bilklub og køkkenhave i et økosamfund. Det har givet større trivsel og tid til det nære. Og de er ikke alene. Interessen for økosamfund er stigende, oplever Landsforeningen for Økosamfund. Artiklen er en del at et tema om en klode i trivsel. Natur og Miljø, marts 2025.
-
52
TEMA - En klode i balance: Sporskifte
Vi står overfor et kontant opgør med den grundlæggende måde, vi har skruet samfundet sammen på, hvis vi vil sikre en klode, hvor både mennesker og natur kan trives. Vi kan ikke i fremtiden tale om vækst uden samtidig at tale trivsel. Det mener stadigt flere forskere og organisationer. De peger på begrebet trivselsøkonomi, som vejen til en klode i balance. Artiklen er en del af et tema om en klode i balance. Natur og Miljø, marts 2025
-
51
Tema om grøn trepart: Mindre landbrug er den eneste vej
Med ’Aftale om et Grønt Danmark’, som Danmarks Naturfredningsforening har været med til at forhandle på plads, tager landbruget for første gang ansvaret på sig og er gået med til at omlægge 400.000 hektar landbrugsjord til skov og natur. Det er ifølge eksperter fuldstændig afgørende, hvis vi igen skal have liv i vores kystvande. Natur og Miljø november 2024.
-
50
Tema om grøn trepart: En rigtig skov
Vi skal have 100.000 hektar ny urørt skov i Danmark, og det rejser spørgsmålet om, hvad der skal til for at skabe en god og mangfoldig skov. For den gode skov kan nogle gange være svær at se for bare træer. På Naturdestination Skovsgaard er opskriften tid, plads, naturlige vandstande og store dyr med stor appetit. Natur og Miljø november 2024
-
49
Tema om grøn trepart: Lokalt samarbejde skal bringe livet i fjordene tilbage
Hvor skal der tages marker ud af produktion eller dyrkes noget andet? Det skal kommuner med hjælp fra Danmarks Naturfredningsforening og landbrugsorganisationer i løbet af 2025 lægge en plan for. Lokal forankring og viden er nemlig afgørende, hvis de ambitiøse planer skal føres ud i livet. Natur og Miljø, november 2024
-
48
Kampen om søen
På Djursland har en lokal forening i 25 år kæmpet for et vildt og ambitiøst projekt, som kun få har troet på. De vil genskabe Kolindsund, Jyllands engang største sø. Og nu vækker kampen om søen endelig genklang. Men selvom der er meget at vinde, har det også omkostninger, når landbruget skal vige for naturen. Natur og Miljø, november 2024
-
47
Fremtidsgødning
Når det spredes på markerne, stiger mængden af afgrøder markant. Og samtidig trækker det CO2 ud af atmosfæren. Med det såkaldte gletsjermel vil den verdenskendte geolog Minik Rosing hjælpe udviklingslandene med at producere mere mad – og redde klimaet. Natur og Miljø, november 2024
-
46
Ingeniøren, der genopbygger den danske natur
For 25 år siden blev bæveren genindført i Danmark – og det med stor succes. På ganske få år har gnaveren hjulpet med at genoprette vådområder og øge biodiversiteten herhjemme. Og på verdensplan anser man nu bæveren som yderst vigtig i forhold til at afværge klimakatastrofer som skovbrande og oversvømmelser. Natur og Miljø, november 2024
-
45
Tema om biomasse: Brandgodt
Er det grønt at fælde skov i f.eks. Baltikum eller USA for at brænde det af i Danmark, så vi kan få el og varme? Nej, mener stadig flere forskere og organisationer, heriblandt Danmarks Naturfredningsforening. Biomasse er en klimapolitisk hovedpine, som bør have en hurtig slutdato. Natur og Miljø, september 2024.
-
44
Tema: Fjernvarme fra Jordens indre
I Island nyder man godt af de enorme mængder energi, der kommer fra den aktive undergrund, hvor varme kilder bogstavelig talt springer op af jorden. I Danmark er det knap så dramatisk, men vi kan faktisk også hente varmt vand fra undergrunden til vores varmeforsyning. Vi skal bare bore noget dybere – og potentialet er stort. Natur og Miljø, september 2024.
-
43
Er vi der ikke snart?
Globalt bliver der investeret i solceller, vindmøller og andre vedvarende energiteknologier som aldrig før. Men hvor langt er verden med omstillingen fra sort til grøn energi, når det kommer til stykket? Og har vi grund til optimisme? Natur og Miljø, september 2024.
-
42
Edderkoppens fine spind
Fantastiske skabninger: Spindelvæv er et af naturens mest forunderlige materialer. Silketrådene er så imponerende, at forskere vil efterligne edderkopper og bruge spindet til en lang række formål. Det er dog ikke nemt, men nu er forskerne måske ved at få et gennembrud. Natur og Miljø, september 2024.
-
41
Når naturen værker
Kunst kan vække vores nysgerrighed og forbinde os med naturen. Mød kunstner og skovarbejder RUNE BOSSE,der eksperimenterer med naturens egne værker. Videnskaben dokumenterer, at vi skal handle – kunst giver os lyst til at handle. Natur og Miljø, september 2024.
-
40
Sendt til tælling
Danmark er et af få lande i Europa, der ikke overvåger bestanden af SOMMERFUGLE. Det vil projektet ’Danmarks Dagsommerfugle’ lave om på. Konkret viden om sommerfuglenes ve og vel er nemlig ekstremt vigtig, når man skal finde ud af, hvordan det står til i naturen. Så nu vil Anne og Heidi tælle Danmarks sommerfugle – og du kan være med. Natur og Miljø, september 2024.
-
39
Et afgørende grønt valg
EU har sat en ambitiøs kurs for natur, miljø og klima de sidste fem år. En kurs, der dog fremstår hårdt presset forud for den 9. juni, hvor vi skal stemme danske politikere ind i EU-Parlamentet Natur og Miljø, juni 2024
-
38
Tænk, hvis naturen kunne lægge sag an
Rundt om i verden føres et stigende antal retssager i naturens og klimaets navn. Bare ikke i Danmark. For mens 149 lande har skrevet naturen ind i deres forfatninger, står Danmark uden for det gode selskab. Vi vil ikke give naturen grundlovssikrede rettigheder. Grundloven fylder 175 år – er det på tide med en ændring? Natur og Miljø, juni 2024
-
37
TEMA: Drømmen om et nyt landbrug
Vi står midt i en tid med flere alvorlige, grønne kriser. Naturen på land er presset, vores fjorde er ramt af iltsvind, CO2-udledningerne er alt for høje, og der findes stadig flere rester af pesticider i vores drikkevandsboringer. Det kalder på politisk mod og handlekraft, og særligt en sektor rummer løsningerne: Landbruget. Artiklen er en del af temaet: 'Et nyt landbrug', fra Natur og Miljø, juni 2024.
-
36
TEMA: Et ekko af et landbrugsland
Siden sidst i 1700-tallet er dansk landbrug blevet mere og mere effektiviseret, så det i dag fylder meget i areal, men kun ganske lidt i antallet af beskæftigede. Den grønne omstilling kræver, at vi ændrer den måde, vi driver landbrug på, fundamentalt. Natur og Miljø, juni 2024
-
35
TEMA: Levende muld i lokale landbrug
Vi skal gentænke den måde, vi driver landbrug på, så det sker i respekt for både natur og klima. Er regenerativt landbrug en af måderne? Mød tre regenerative jordbrugere, der har fortalt deres historie til journalist RIKKE BOLANDER. Natur og Miljø, juni 2024.
-
34
TEMA: Regenerativt landbrug vækker død jord til live
Flere og flere jordbrugere får øjnene op for det såkaldte regenerative landbrug. De mener, at metoden både kan skabe mere frugtbar jord og dermed mere robuste planter, bidrage til biodiversiteten og gøre jorden mere modtagelig for store mængder regn og tørke. Men det regenerative kan kun fungere, hvis det står på skuldrene af økologien, mener eksperter. Natur og Miljø, juni 2024.
-
33
Bier har følelser og elsker at lege
Ny forskning har løftet sløret for biernes hemmelige – og forunderlige – indre verden. Og den byder på langt flere menneskelignende egenskaber, end vi hidtil har troet.
-
32
Uforstyrret
Alene på en øde ø. Sådan har kunstneren Jens Gregersen og hans kone boet i 42 år på den fredede ø Vorsø i Horsens Fjord. Det var Jens Gregersens helt særlige evne til at klatre i træer og registrere fugle, der gav ham adgang til at leve på øen. Han finder en særlig ro i naturen og lever i dag af at tælle, tegne og skrive bøger om Danmarks fugle, årstider og natur. Natur og Miljø, juni 2024.
-
31
Temaartikel: Er du klar til at leve grønt?
Forestil dig et liv med færre biler og mindre forurening. Hvor vi spiser grønt, flyver mindre, deler mere og skruer ned for forbruget. Lyder det tillokkende – eller uoverkommeligt? Et bæredygtigt liv kobles ofte med afkald på alt det, vi holder af. Men hvad nu, hvis vi begynder at tale om det grønne liv med omsorg og begejstring? Kan det hjælpe de grønne valg på vej? Artiklen er en del af et tema om det gode grønne liv, fra Natur og Miljø, marts 2024.
-
30
Temaartikel: Lejreliv
Midt på Sjælland ud mod Roskilde Fjord ligger Lejre Kommune, måske mest kendt for sine istidslandskaber og sit jernaldermuseum. Men kommunen gemmer også på et væld af grønne initiativer – fra bæredygtige bofællesskaber til repaircaféer og regenerative gartnerier. Her spirer ’det gode grønne liv’. Artiklen er en del af et tema om det gode grønne liv, Natur og Miljø, marts 2024.
-
29
Podcast: Teamwork
Det kan være både ensomt og udmattende at kæmpe alene mod klimaforandringerne med sit forbrugsmønster som eneste våben. Langt mere nyttigt er det at kæmpe sammen med andre mod de strukturer, der står i vejen for, at vi for alvor kan leve mere bæredygtigt. Den erkendelse deler klimaaktivist ESTHER MICHELSEN KJELDAHL og forfatter CARSTEN JENSEN, selvom de står hver sit sted i livet. Artiklen er en del af temaet det gode grønne liv, Natur og Miljø, marts 2024.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
Loading similar podcasts...