PODCAST · society
Only in America
by RADIO IIII
Alt er større over there. Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster har overblikket over popkulturens vilde kaos. Taylor, Trump og tech-giganter – er USA mere end alle de fede mennesker, der bor der?Amerika som du aldrig har hørt førVærter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster
-
207
Only Trump (3:5): Ægtemanden Trump
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette tredje afsnit ser vi nærmere på den del af Donald Trumps liv, der aldrig helt har været privat. Ægteskaberne med Ivana, Marla og Melania blev alle en del af fortællingen om ham som magtmand, tabloidfigur, familiefar, forfører, overgrebsmand, skandalehistorie og præsident. Men hvad fortæller Trumps forhold til kvinderne i hans liv os om hans syn på loyalitet, image, køn og kontrol? Og kan ægteskaberne forstås som mere end sladder — som en nøgle til manden bag myten? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
206
Only Trump (2:5) - Forretningsmanden Trump
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette andet afsnit følger vi Donald Trump fra de ydre bydele i New York og ind på Manhattan, hvor han for alvor begynder at bygge myten om sig selv. Med familieformue, gæld, medietække og kompromisløs selviscenesættelse forvandler han navnet Trump til et brand, der bliver større end bygningerne, det står på. Men hvor meget af forretningsmanden Trump var egentlig forretning — og hvor meget var fortælling? Og hvordan skabte han et image som succesfuld milliardær, længe før resten af verden for alvor lærte ham at kende? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
205
Only Trump (1:5): Familien Trump
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette første afsnit starter vi helt tilbage hos Donald Trumps tyske bedsteforældre. Vi ser nærmere på Donalds forhold til sin mor, sine søskende og især hans far, Fred Trump, som nok er den person, der har betydet mest for Donald. Fred Trump opdrog ikke bare Donald i sit eget billede — han formede også forretningsmanden Trump og overdrog familieforetagendet til ham. Hvilken start på livet fik verdens måske mest magtfulde og kontroversielle politiske figur? Og kan vi lettere forstå hans handlinger, hvis vi ved, hvad han er rundet af? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
204
Tillykke! 250 år med USA
Den 4. juli 1776 erklærede 13 britiske kolonier sig uafhængige og lagde grundstenen til det land, vi i dag kender som USA. Siden har USA gennemlevet borgerkrig, verdenskrige, kulturel storhedstid, Watergate, 9/11, tech-revolution og en stadig dybere politisk splittelse. På 250 år er landet blevet et symbol på både frihed, magt, drømme og kriser. De seneste ti år har været præget af politisk splittelse, Donald Trumps politiske bevægelse og tech-giganternes dominans, som har ændret måden, vi kommunikerer på. I denne uge ser Only in America tilbage på USAs vilde historie og spørger, om landet stadig kan rejse sig efter nogle hårde år. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
203
Obama: En simplere tid?
Da Barack Obama blev valgt som USA’s 44. præsident i 2008, blev det læst som begyndelsen på en ny æra: en ung, relativt uprøvet politiker og den første brune mand i Det Hvide Hus blot få årtier efter raceadskillelsens ophør. Men efter Obama fulgte Trump. I 2026 åbner The Barack Obama Presidential Center i Chicago - byen hvor Obamas politiske karriere begyndte, og hvor han mødte Michelle Obama. Centret er ikke blot et arkiv eller museum, men beskrives som et sted for demokratisk engagement og åbningen falder i en tid, hvor amerikansk politik igen er præget af dybe brud. I Only in America ser vi tilbage på Obamas USA: Hvordan kunne en politisk newcomer besejre John McCain? Hvad sagde hans sejr om landet dengang? Banede Obama-æraen vejen for Trump? Og hvad er historien bag de amerikanske præsidentbiblioteker? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
202
Kejserens store gladiatoraften
Donald Trump fortsætter med at udfordre grænserne for, hvad en amerikansk præsident kan tillade sig. Senest kulminerede det i en spektakulær UFC-begivenhed foran Det Hvide Hus, hvor MMA-kæmpere sloges i et bur på plænen foran præsidenten under USA’s 250-års jubilæum - dog på en anden dato, nemlig på Trumps 80-års fødselsdag. For nogle var det et symbol på amerikansk styrke. For andre et eksempel på, hvordan Trump blander politik, forretning og personlig branding på en upassende måde. Kritikken rammer også UFC-chef Dana White, der i årevis har været en af Trumps mest loyale støtter og hjulpet med at redde præsidentens ry og rygte efter stormen på kongressen og den famøse retssag i 2024 hvor Trump blev kendt skyldig i 34 tiltalepunkter. Vil man forstå Trumps appel til især unge mænd op mod valget i 2024, er man nødt til at forstå forholdet mellem Trump og UFC. Men er kritikken af Trump og White berettiget? Hvordan forløb arrangementet? Og kan deres tætte parløb ende med at skade dem begge? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
201
Er Spielbergs UFO-film virkelighed?
UFO’er er igen blevet et globalt samtaleemne. Samtidig med at den amerikanske regering fortsætter frigivelsen af tidligere hemmeligholdte UFO-filer, er Steven Spielberg aktuel med filmen Disclosure Day, der kredser om en af de mest sejlivede teorier i moderne historie: at myndighederne skjuler viden om intelligent liv uden for Jorden. Spielberg har i forbindelse med filmen selv udtalt, at han mener, det er sandsynligt, at UFO’er og måske endda rumvæsner er virkelige. Det skaber en bemærkelsesværdig sammenblanding af Hollywood-fiktion og virkelighedens debat om uforklarlige fænomener på himlen. Men hvad er egentlig op og ned? Hvad gemmer der sig i Pentagons UFO-filer? Hvorfor er en række amerikanske politikere og kongresmedlemmer overbeviste om, at der findes fænomener, som endnu ikke kan forklares? Og hvordan passer Spielbergs nye fortælling sammen med de virkelige observationer, vidneudsagn og videoer, der har sat gang i debatten? Vi undersøger, om vi er tættere på svarene - eller blot midt i den største UFO-fortælling nogensinde. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
200
Soccer eller suckers?
Verdensmesterskabet i fodbold er tilbage i Nordamerika, og USA står som centrum for det største VM nogensinde. Men værtsnationen er forandret markant siden tildelingen i 2018. Under Donald Trump er USA blevet et af verdens mest omdiskuterede lande, og VM er allerede omgærdet af debat om krig, politik, skyhøje billetpriser og sportens rolle i en splittet verden. Trump kaldes af nogle for "The Soccer President". Han var præsident, da USA fik VM-værtskabet, og han er præsident, når turneringen spilles. Samtidig har han opbygget et tæt forhold til FIFA og sportens største stjerner. Men bliver det et problem for VM? Hvordan blev Donald Trump fodboldens præsident? Hvilken rolle spiller han ved verdens største sportsbegivenhed? Kan USA stadig samle verden om fodbolden? Og hvordan ser fodboldens udvikling i USA med soccer-moms og et hypet landshold ud i 2026? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
199
Hvad vil Colbert blive husket for?
Da Stephen Colbert tidligere i år meddelte, at han stopper som vært på The Late Show efter 11 år, lød forklaringen fra CBS, at det handlede om økonomi. Men timingen vakte hurtigt opsigt. Kort forinden havde Colbert nemlig kritiseret kanalens nye ejere og kaldt deres forlig med Trump for “en stor fed bestikkelse”. Nu er sidste program sendt, og debatten raser: Er amerikanske talkshowværter under pres som aldrig før? Er ytringsfriheden truet i Trumps USA - eller bliver sagen blæst ud af proportioner? Samtidig hyldes Colberts sidste udsendelse, der satte seerrekord og samlede nogle af de største navne i amerikansk populærkultur. I Only in America ser vi på fremtiden for late night-tv, den politiske magtkamp bag kulisserne og afslører selvfølgelig, hvem der blev Stephen Colberts aller sidste gæst i den ufatteligt stjernespækkede sidste udsendelse. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster, Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
198
Trumps overmand?
I denne udgave af Only in America ser vi på Donald Trumps mangeårige opgør med Kina. Fra handelskrig og hårde toldsatser til et opsigtsvækkende møde med Xi Jinping i Beijing. For mens Trump har gjort Kina til sin største udenrigspolitiske modstander, har Xi Jinping vist sig som en langt hårdere modspiller end forventet. Så hvad fik Trump egentlig ud af mødet med verdens anden supermagt? Og er magtbalancen mellem USA og Kina ved at tippe? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
197
Manipulerer Trump med midtvejsvalget?
I denne uge af Only in America dykker vi ned i den amerikanske kamp om valgkortene. I Virginia stemte vælgerne ja til nye valgdistrikter, der kunne give demokraterne en fordel frem mod midtvejsvalget – men kort efter blev resultatet underkendt af delstatens højesteret. Samtidig har USA’s højesteret kastet sig ind i en lignende konflikt i Louisiana, hvor spørgsmålet om sorte vælgeres indflydelse igen splitter landet og trækker tråde tilbage til borgerrettighedskampen i 1960’erne. Mens Donald Trump lover hårdere kontrol med det kommende valg, kæmper begge partier om at tegne det mest fordelagtige politiske landkort. Men hvor stor betydning får domstolenes afgørelser egentlig for magtbalancen i USA? Det ser vi nærmere på i Only in America. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
196
Er Trump ved at trække USA ud af Europa?
Hanekampen mellem Donald Trump og Iran fortsætter, og den amerikanske præsident viser ingen tegn på at trække sig. Tværtimod er tonen blevet skarpere, også over for nære allierede, som han mener bidrager for lidt. Senest har Tysklands kansler Friedrich Merz kritiseret USA’s indsats i Iran som en ydmygelse. Kort efter meldte Donald Trump og Pete Hegseth ud, at tusindvis af amerikanske soldater trækkes ud af Tyskland. Et træk, der vækker spørgsmål om relationen til Europa. I programmet ser vi nærmere på USA’s militære tilstedeværelse i Europa og spørger: Er det transatlantiske samarbejde under forandring? Og er USA og Europa på vej mod en langsom skilsmisse? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
195
Skud ud til Trump!
Endnu et attentatforsøg mod Donald Trump har fundet sted - denne gang ved The Washington Hilton under The White House Correspondents’ Dinner. En 31-årig mand nåede at affyre skud, før han blev anholdt af Secret Service. Hos ham fandt man et manifest med stærkt politiske motiver. Hændelsen har udløst en bølge af konspirationsteorier og genantændt debatten om politisk vold og hård retorik i USA. Præsidenten opfordrede først til forsoning, men har siden kritiseret blandt andre Jimmy Kimmel. Vi ser nærmere på, hvad der skete, hvorfor politisk vold er stigende - og om splittelsen mellem USA’s fløje kan mindskes. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
194
Looksmaxxere og Groypers: Den nye hørefløj har det vildt
De kender navnene: Joe Rogan, Tucker Carlson og Ben Shapiro. Men en ny generation af unge, højreorienterede mandlige influencere er på vej og de får de gamle til at ligne fornuftens stemmer. I front står livestreameren Clavicular, der dyrker ekstrem “looksmaxxing”: jagten på det perfekte udseende - uanset prisen. Hans budskab når millioner, trods skandaler og kontroverser. Fænomenet udspringer af incel-miljøet og smelter sammen med en ny digital manosfære, hvor selvoptimering, misogyni og penge går hånd i hånd - med forbindelser til profiler som Nick Fuentes og Andrew Tate. Hvor er de unge mænd på vej hen og hvorfor vokser de her stemmer så hurtigt lige nu? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
193
Vicepræsidentens forbandelse: Værre, værst, Vance?
Mange ser vicepræsident JD Vance som Donald Trumps naturlige arvtager - også ham selv. Men lige nu møder han modvind. Vance rejste for nylig til Ungarn for at støtte Viktor Orbán op til et afgørende valg, hvor målet var at styrke modstanden mod EU. Resultatet blev dog et klart nederlag. Samtidig virker Vances udenrigspolitiske engagement modstridende. Trods sin “America First”-linje forsøgte han også at mægle mellem Iran og USA i Pakistan, uden succes. Imens blev Trump hjemme og deltog sammen med Marco Rubio i et UFC-stævne i Miami, hvilket understreger en anden prioritering. Tilbage står spørgsmålet: Hvorfor engagerer Vance sig så aktivt i udenrigspolitik og hvad betyder det for hans egne præsidentielle ambitioner?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
192
Er Trump helt på Månen?
Midt i en tid præget af konflikt mellem USA og Iran, stigende oliepriser og voksende frustrationer, udspiller der sig også en mere håbefuld historie. NASA har netop sendt fire astronauter af sted på Artemis II - en banebrydende rejse rundt om Månen, som slår flere rekorder og bringer mennesker længere væk fra Jorden end nogensinde før uden at lande. Men bag kulissen gemmer sig også et benhårdt rumkapløb mellem USA og Kina, som kan få kæmpe implikationer for os alle. Men hvem får først sat en person på månen igen? Er kapløbet i rummet igen ved at blive en ny form for stormagtskonflikt? Samtidig rejser missionen større spørgsmål om, hvad rumrejser betyder for forskning, verdensfred og vores forståelse af os selv. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
191
Bliver Texas blåt i 2026?
Texas har en dramatisk politisk historie - fra selvstændig republik til republikansk højborg. Efter mere end 100 års demokratisk dominans vendte staten i 1994, og siden har republikanerne haft magten. Men nu kan noget være ved at ændre sig. Demokraten James Talerico står med en reel chance for at vinde en sjælden sejr i Senatet og måske rykke ved magtbalancen i Texas. Samtidig er staten i kulturel forandring. Efter covid-19 er profiler som Joe Rogan, Elon Musk og Matthew McConaughey rykket til især Austin, som er blevet et nyt centrum for kultur, tech og medier. Er Texas ved at skifte retning politisk og kulturelt? Og hvad siger det om USA i dag? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
190
Taber Trump i Iran?
Den Oscarvindende film Argo skildrer CIA’s dramatiske redningsaktion under gidselkrisen i Iran i 1979 – en krise, der varede 444 dage og bidrog til Jimmy Carters valgnederlag i 1980. Siden da har forholdet mellem Iran og USA været præget af spændinger. I dag er konflikten igen eskaleret. USA, under Donald Trump og i samarbejde med Israel, har indledt nye angreb mod Iran, hvilket har udviklet sig til en omfattende krig. På trods af løfter om det modsatte under valgkampen og en forventning om en kortvarig konflikt, trækker krigen ud og påvirker nu både verdensøkonomien og de politiske spændinger i USA. Spørgsmålet er nu, om Trump har indledt en krig, han ikke kan vinde – og hvilke konsekvenser det vil få både internationalt og på hjemmefronten. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
189
And the movie business goes to… Ellison-familien
Den 98. Oscar-uddeling løb for nylig af stablen, men bag glamouren præges Hollywood af usikkerhed. Færre går i biografen, politisk pres vokser, og stadig færre - men rigere - aktører opkøber mediebranchen. Senest står David Ellison, der allerede har købt Paramount, til også at overtage HBO og Warner Bros. Det kan få stor betydning, ikke mindst fordi nyhedsmediet CNN dermed følger med i handlen. Ellison-familien har tætte bånd til Donald Trump, og opkøbene rejser spørgsmål om magt, indflydelse og ytringsfrihed. Sammen med andre mediemoguler som Mark Zuckerberg og Elon Musk vokser bekymringen: Hvad sker der med journalistikken, når ejerskabet samles på så få hænder? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
188
You’re fired: ICE-Barbie ude
Under Trumps første periode i Det Hvide Hus blev medarbejdere fyret på stribe, og hans gamle tv-catchphrase “You’re fired” syntes næsten at være blevet en del af politikken. I hans anden periode har der derimod været bemærkelsesværdigt stille - indtil nu. Trumps chef for Homeland Security, Kristi Noem, er blevet fyret fra sin toppost og bliver i stedet udsending til Shield of the Americas, en rolle mange ser som et politisk skånejob. Noem stod i spidsen for Trumps store deportationsplan, men efter en hård senatshøring, kontroversielle udtalelser og rygter om både en affære og en dyr promofilm er presset vokset. Spørgsmålet er nu, hvorfor Noem blev den første reelle fyring i Trumps anden periode? Og om det handler om skandaler, interne republikanske stridigheder eller bekymring før midtvejsvalget. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
187
Operation Epic Podcast
USA og Iran har i årtier haft et komplekst forhold, men håbet om en fredelig løsning mellem de to lande ser nu ud til at være svundet. I militæroperationen Operation Epic Fury gennemførte USA sammen med Israel et massivt luftangreb mod Iran. Over 100 fly deltog, og ifølge general Dan Caine blev mere end 1000 mål ramt på under 24 timer. Målet var blandt andet Irans missilsystemer og atomprogram, og flere iranske nøglepersoner - heriblandt Ayatollah Ali Khamenei - meldes dræbt. Iran har svaret igen med angreb mod amerikanske mål i regionen, og også amerikanske soldater er faldet. Samtidig vil hverken Donald Trump eller hans regering sige, hvor længe operationen vil fortsætte. Men hvad er planen nu? Hvorfor fandt angrebet overhovedet sted? Og hvad betyder angrebet for USA’s rolle i Mellemøsten? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
186
State of Trumps Union
Natten til onsdag slog Donald Trump tonen an for den næste politiske sæson i USA i sin State of the Union-tale. Med løfter, advarsler og velkendte stikpiller tegnede han sit billede af nationens tilstand – og fremtid. Frederik og Mirco gennemgår talens vigtigste pointer, de politiske slagsmål, der gemmer sig mellem linjerne, og hvad det hele betyder for valgkampen, Kongressen og resten af verden. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
185
Good Rubio, Bad Bunny & Ugly Truth (social)
Hvem er USA anno 2026? Da NFL hyrede verdens mest streamede musiker, Bad Bunny, til et spansksproget halftime-show som hyldest til Latinamerika, blev det hyldet af nogle og voldsomt kritiseret af andre. Den republikanske organisation Turning Point USA svarede igen med deres eget “All-American Halftime Show” med blandt andre Lee Brice, Gabby Barrett og Kid Rock. To shows, to fortællinger - ét splittet land. Få dage senere forsikrede udenrigsminister Marco Rubio på sikkerhedskonferencen i München europæerne om USA’s fortsatte loyalitet som allieret - så længe Europa spiller efter Trumps regler. Imens fik Trumps opslag med en racistisk video af Michelle og Barack Obama enomrt kritik og pustede yderligere til polariseringen. USA er kulturelt splittede som aldrig før og i lidt af en identitetskrise. Spørgsmålet er, hvem der har momentum og om de to fløje nogensinde kan finde fælles fodslag. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
184
Nicki Minaj: Fra Monster til MAGA
Da Donald Trump var præsident første gang, var Nicki Minaj en kritiker af hans immigrationspolitik. I dag har verdens bedst sælgende kvindelige rapper overrasket alle ved åbent at støtte Trump - midt i en tid hvor andre superstjerner og tidligere MAGA-allierede som Joe Rogn begynder at vende ham ryggen. Hvad har fået Minaj til at skifte side og hvad får Trump ud af den opsigtsvækkende alliance? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
183
Millioner af nye Epstein-filer udstiller Trump
I årevis har konspirationsteorier om en hemmelig elite-sexsammensværgelse floreret på den yderste højrefløj. Nu har frigivelsen af millioner af dokumenter om den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein givet nyt brændstof til debatten, fyldt med prominente navne. Donald Trump optræder i tusindvis af dokumenter og afviser sagen som politisk motiveret, mens kritikere peger på en langvarig tilbageholdelse af materialet trods retskendelser. Reaktionerne har været voldsomme: støtte smuldrer, og spørgsmålet er, om Trumps politiske magt er ved at ebbe ud. Hvad står der egentlig i dokumenterne og er dette begyndelsen på et større opgør? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
182
ICE-agenter dræber endnu en amerikaner
Blot 14 dage efter mordet på Renee Nicole Good er endnu en Minneapolis-borger, 37-årige Alex Jeffrey Pretti, blevet skudt og dræbt af føderale immigrations- og grænseagenter under en demonstration mod ICE-operationer i byen. Pretti, en intensivsygeplejerske og amerikansk statsborger, deltog i protesterne og filmede sammenstød mellem demonstranter og agenter, da han forsøgte at hjælpe en kvinde, der blev skubbet og pebersprayet af agenter. Videoer fra hændelsen viser, hvordan han blev pebersprayet, kastet til jorden og kort efter skudt flere gange af en Border Patrol-agent. Pretti trak aldrig sit våben trods at have pistol med tilladelse. Begge dødsfald har udløst massive protester i Minneapolis og i hele USA og sat fokus på ICE’s taktik, brugen af dødelig magt og den politiske konflikt om immigrationshåndhævelse under Trump-administrationen. Kritikere kræver uafhængig undersøgelse og ansvarlighed, mens embedsmænd har forsvaret agenternes handlinger som nødvendige under omstændighederne. Hvor er USA på vej hen? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
181
Trump mod Europa
Kampen om Grønland spidser til. Et møde mellem Danmark og USA den 14. januar gav kortvarig optimisme, men det blev hurtigt klart at Trumps ambitioner om at overtage Grønland består. Siden er konflikten eskaleret med danske og europæiske tropper i Nuuk, toldtrusler fra Trump og voksende international opbakning til Danmark og Grønland. Mens Europa og USA splittes, rejser spørgsmålet sig: Hvor står amerikanerne, og hvad betyder krisen for NATO og forholdet mellem Europa og USA? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
180
Good vs evil i Minneapolis
Siden Donald Trump vendte tilbage til det ovale kontor, har hans regering øget deportationerne markant og udvidet ICE’s operationer med aggressive taktikker. Den 7. januar 2026 blev 37-årige amerikanske borger Renee Nicole Good skudt og dræbt af en ICE-agent i Minneapolis under en føderal operation. Good var i sin bil, da en agent åbnede ild og dræbte hende på stedet. Hændelsen, som er dokumenteret på video, har udløst massive protester, kritik af ICE’s brug af dødelig magt og politisk splid mellem føderale myndigheder og lokale ledere. Sagen har sat fokus på Trump-regeringens immigrationspolitik, ICE’s troværdighed og tilliden til retshåndhævelse i USA. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
179
Donroe Doktrinen: First we take Venezuela then we take… Grønland?
I ly af natten iværksatte USA Operation Absolute Resolve, der endte med anholdelsen af Venezuelas præsident Nicolas Maduro. Amerikanske styrker rykkede ind over Caracas, mens eksplosioner kunne høres i hovedstaden, og Maduro samt hans hustru blev fløjet til USA. Aktionen overraskede verden og rejste straks spørgsmål om USA’s reelle motiver: Handlede det om sikkerhed, politisk magt eller Venezuelas olie og råstoffer? Efterfølgende antydede Donald Trump, at lignende operationer kunne komme på tale i andre latinamerikanske lande, og han gentog samtidig sit ønske om, at USA burde overtage Grønland, som han beskrev som et strategisk afgørende territorium. Frederik og Mirco ser nærmere på, hvorfor USA angreb Venezuela, hvad fremtiden bragte for landet – og hvordan Trumps ambitioner, fra Caracas til Grønland, udfordrer den verdensorden, vi troede var fastlagt. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
178
Året der gik: Only Awards 2025
For første gang nogensinde uddeler Frederik og Mirco den prestigefyldte Only Award til de mest bemærkelsesværdige amerikanere, største historier og mest vanvittige øjeblikke i amerikansk politik og populærkultur. Hvad var årets beef? Hvem er de mest sandsynlige kommende præsidentkandidater? Hvad var årets største historie? Hvem var årets troll? Hvem gjorde mest for at ødelægge sit eget image? Det og meget, meget mere. Godt nytår! Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Redaktør: Michelle Mølgaard. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
177
President of the Caribbean: USA's nye sikkerhedsstrategi
USA har netop præsenteret sin nye nationale sikkerhedsstrategi og den varsler et mere indadvendt USA med America First som rettesnor. Rapporten sender bekymrende signaler til både Europa og Latinamerika, hvor bombninger af venezuelanske både, reduceret europæisk engagement og interne modsætninger i amerikansk forsvarspolitik rejser nye spørgsmål. Hvad vil USA egentlig opnå? Er Latinamerika på vej ind i en ny konfliktzone, og er forholdet mellem Europa og USA ved at bryde sammen? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Redaktør: Michelle Mølgaard. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
176
Wiles World: Trumps stabschef taler ud
Susie Wiles regnes som en af hovedarkitekterne bag Trumps regering og hans valgsejr sidste år. Hun er kendt for at holde sig i baggrunden, men vækker nu opsigt, efter et ‘tell-all’-interview i Vanity Fair. Her leverer hun et usædvanligt indblik i beslutningsprocesserne og kommer med hudløst ærlige og kritiske kommentarer om både Trump, JD Vance, Elon Musk og centrale politiske beslutninger. Interviewet udkommer samtidig med voksende intern kritik af Trump i MAGA-bevægelsen. Spørgsmålet er nu, om sprækkerne i Trump-lejren er ved at blive synlige – og hvilken fremtid Susie Wiles har i magtens centrum. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Redaktør: Michelle Mølgaard. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
175
Game of loans: Kampen om Hollywood
Et dramatisk milliardspil ryster lige nu Hollywood. Warner Bros - blandt andet hjem til HBO og en række af de mest kendte filmbrands - stod nemlig til at blive opkøbt af streaminggiganten Netflix. Men i sidste øjeblik har Paramount blandet sig og er gået direkte til aktionærerne med et endnu højere bud. Paramount-ledelsen som har tætte relationer til Trump, advarer desuden om, at en fusion mellem Netflix og Warner vil skabe et næsten uovervindeligt medie-monopol og true biografernes fremtid. Hollywoodstjerner, politiske kræfter og præsidenten selv er nu trukket ind i kampen, ikke mindst fordi CNN indgår i den pakke, Paramount ønsker at købe. Det rejser spørgsmål om både politisk indblanding og pressens uafhængighed. Hvem vinder den store streaming-stoledans - og hvad betyder udfaldet for forbrugerne? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Redaktør: Michelle Mølgaard. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
174
Røde Russere, Rustne Idealer og Orange Drømme
Siden Den Kolde Krigs begyndelse har forholdet mellem USA og Rusland været præget af dybe politiske spændinger og stor populærkulturel interesse. Tag bare Jagten på Røde Oktober, Dr. Strangelove eller The Americans. Men efter årtier med Rusland som det faste fjendebillede i Washington synes noget at være i forandring. Efter Ruslands angreb på Ukraine talte den daværende amerikanske præsident Joe Biden - i tråd med reaktionen i Europa - om en invasion. Donald Trump har derimod været langt mere afdæmpet i sin kritik af Putins angrebskrig. Spændingerne tog yderligere til, da en lækket fredsplan, udarbejdet af Trumps og Putins rådgivere, viste sig at være særdeles utilfredsstillende for Ukraine og udløste bekymring i Europa sidste måned. Hvad er historien bag det anspændte forhold mellem USA og Rusland? Er vi vidne til et geopolitisk kursskifte, og hvad betyder det for Ukraine, for Europa og ikke mindst vores syn på USA?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
173
Satiren slår tilbage: South Park vs. Trump
Da South Park havde premiere i 1997, chokerede serien med sin barnlige stil og brutale satire og Matt Stone og Trey Parkers politisk ukorrekte univers var fra start ikke til at tage fejl af. 28 år senere er serien mere populær og mere politisk end nogensinde. I Trumps anden periode var South Park blandt de få, der åbent gik brutalt efter præsidenten og hans støtter i en tid, hvor amerikanske medier forsigtigt undgår kritik. Hvad driver de to rebelske skabere til konstant at udfordre magthavere, religioner og kendiskulturen? Og kan en anarkistisk animationsserie overhoved rykke ved det politiske klima i USA, i en tid hvor politik og populærkultur er smeltet sammen?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
172
Falling Down i MAGA-Land
Den 1. oktober blev den amerikanske regering lukket ned, efter at demokraterne blokerede et forslag, der ville fjerne sundhedstilskud for millioner. Nedlukningen ramte hårdt og skabte dyb politisk splittelse. Samtidig stod Trump over for luksusprojekter i Det Hvide Hus og voksende intern kritik fra MAGA-profiler som Marjorie Taylor Greene. Da regeringen endelig blev genåbnet, var spørgsmålet tilbage: Hvem vandt egentlig kampen – og er Trumps greb om baglandet ved at svækkes?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
171
Nye e-mails forbinder Trump og Epstein
Julespøgelset fra Donald Trumps fortid spøger stadig. Denne gang i form af en række offentliggjorte e-mails fra Jeffrey Epstein-boet, hvor Trumps figurerer over 1600 gange. Vi diskuterer, om det her en rygende pistol, når det kommer til Trumps forhold til sexforbryderen Jeffrey Epstein. For efter mange måneders pres og ydmygende dokumenter og mails bakker Trump nu op om frigivelsen af alle Epstein-dokumenterne. Men hvorfor er Trump nu vendt på en tallerken? Og hvordan reagerer hans bagland og MAGA-vælgerne på de nye Epstein-mails? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster Klipper: Rebecca NesheimRedaktør: Michelle Mølgaard Andersen See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
170
Verdens største Dick?
Verden har taget afsked med en af USA’s mest magtfulde politikere: tidligere forsvarsminister og vicepræsident Dick Cheney, der er død, 84 år gammel. Cheney stod i centrum for beslutningen om at invadere Irak efter 11. september og blev både hyldet som strateg og udskældt som magtens mørke mand. Vi tegner et portræt af Dick Cheney gennem Adam McKays film ‘Vice’ fra 2018, og ser tilbage på tiden, der formede “krigen mod terror”. Og så diskuterer vi, om Cheneys metoder, banede vejen for både Obama og Trump. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
169
You don't mess with the Zohran
New York – byen der aldrig sover, men som længe har været træt af stigende priser og politisk skandale. Nu har byen fået en ny borgmester: Zohran Mamdani. 34 år, født i Uganda, muslim – og selverklæret socialist. Han lover billigere boliger og dagligvarer, og for mange newyorkere er han et frisk pust. Men med sin kritik af Israel og sin venstrefløjsprofil splitter han en by, der i forvejen er på kogepunktet. Er Mamdani begyndelsen på en ny politisk æra – eller endnu et amerikansk eksperiment, der ender i kaos?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
168
Lyt til 'Det amerikanske mareridt' - med Frederik Dirks Gottlieb
Frihed, rigdom og søgen efter lykke. Den amerikanske drøm er kendt over hele verden. Men der findes også et amerikansk mareridt. Et blodigt spor af massakrer, undertrykkelse, slaveri, indespærring og racisme gennem landets historie. Det blodspor undersøger Frederik Dirks sammen med en række USA eksperter i en tid, hvor mange har svært ved at genkende landet som lederen af den frie verden. Produceret for Radio IIII af MonoMonoSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
167
Bruce Springsteen: Arbejderhelten USA har brug for
Gennem seks årtier har Bruce Springsteen været en af USA’s mest elskede og respekterede musikere. Fra debuten i 1973 til gennembruddet med Born in the U.S.A. og de senere, mere personlige countryalbums, har han bevaret sin folkelige appel – båret af ærlige fortællinger om den amerikanske arbejderklasse, som han selv kommer fra. Nu kommer en ny film, hvor Jeremy Allen White spiller den unge Springsteen på tærsklen til det store gennembrud – fanget mellem ambitioner og ar fra en hård opvækst. Som musiker, aktivist og åbenhjertig kritiker af Trump er Springsteen i dag mere end en rocklegende: han er et levende symbol på det Amerika, der stadig kæmper for håb, værdighed og fællesskab.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
166
Trump - Mellemøstens redningsmand?
Donald Trump vil skrive sig ind i historien som den store fredspræsident. Efter en opsigtsvækkende fredsaftale mellem Israel og Hamas, forhandlet af Trumps svigersøn Jared Kushner og forretningsmanden Steve Witkoff, står Mellemøsten midlertidigt stille. Men mens Trump høster ros på højrefløjen, vokser protesterne hjemme i USA, hvor millioner demonstrerer mod hans magtgreb. Hvordan lykkedes Trump med en våbenhvile i Gaza? Hvad er svigersønnen Kushners rolle i Mellemøsten? Og hvorfor jagter Trump fred i udlandet, mens hans eget land er på randen af splittelse?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
165
Saudi Arabia Night Live: Hvem ler sidst?
De amerikanske komikere står midt i en identitetskrise. Engang var de blot underholdere men nu er de magtfulde stemmer i den politiske debat. Særligt efter Trumps fokus på komediepodcasts frem for traditionelle medier, har figurer som Joe Rogan og Theo Von fået enorm indflydelse på vælgerne. Men rollen som samfundets moralske kompas er under pres. Da komikere som Bill Burr, Kevin Hart og Louis CK sagde ja til at optræde ved en comedy-festival i Saudi-Arabien, blev de mødt med beskyldninger om hykleri da fordi flere af dem tidligere har kritiseret politisk dobbeltmoral. Samtidig tager komikere som Rogan og Andrew Schultz afstand fra Trump, mens Theo Von raser over at være blevet brugt i en statslig ICE-kampagne. Hvor stort et ansvar har komikerne egentlig i det amerikanske magtspil? Og kan de stadig få folk til at grine, når joken rammer virkeligheden?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
164
Trump overtager USA, One Battle After Another
Grænserne er trukket skarpt op i USA, både fysisk og politisk. Antallet af illegale grænsekrydsninger er faldet, tusindvis deporteres, og landet er dybt splittet mellem ekstreme fløje. Midt i denne virkelighed rammer Paul Thomas Andersons nye film One Battle After Another som et spejl af tiden. Filmen følger en venstreorienteret gruppe af frihedskæmpere, der er oppe mod et konservativt styre og militære kræfter med fascistiske træk. Den føles så aktuel, at det er svært at tro, den blev færdig, før Trump igen indtog magten. Med billeder af gadekampe, Trumps indsatte styrker i Chicago, Pete Hegseths frygtindgydende brandtale til de amerikanske tropper og mordet på Charlie Kirk som bagtæppe, rejser filmen uundgåelige spørgsmål: Hvem er heltene og skurkene i et splittet USA? Og hvor tæt er vi på, at virkeligheden overgår fiktionen?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
163
MAGA: Make Autism Go Away?
På en opsigtsvækkende pressekonference stod præsident Trump og sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr forleden side om side med et budskab, der har sendt chokbølger gennem det videnskabelige miljø: Gravide bør undgå det smertestillende middel Tylenol - på dansk paracetamol - da det ifølge Kennedy øger risikoen for autisme. Udtalelsen står i skarp kontrast til al eksisterende forskning og følges af en række andre kontroversielle påstande. Hvad betyder denne kurs for folkesundheden i USA og hvordan påvirker det fremadrettet amerikansk forskning og medicin?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
162
Kimmel, you’re fired!
Satiriske talkshows har længe været en amerikansk tradition, og Jimmy Kimmel har gjort det til sin mærkesag at kritisere magthaverne – især Donald Trump, som han har haft en årelang fejde med siden 2015. Da Kimmel for nylig blev suspenderet efter kontroversielle kommentarer, blussede debatten op: Var det pres fra Trump og politiske kræfter, eller blot en tv-station, der trak en streg i sandet? Hvad siger sagen om ytringsfrihedens tilstand i USA – og om Kimmels særlige rolle som Trumps satiriske ærkerival? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster Redaktør: Michelle Mølgaard Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
161
Iryna Zarutska: Højrefløjens George Floyd?
Det seneste årti har USA været præget af aktivisme for minoriteter, anført af Black Lives Matter-bevægelsen i 2020. Men på det seneste er stemningen vendt. Mordet på den ukrainske flygtning Iryna Zarutska og drabet på Charlie Kirk har givet højrefløjen nyt brændstof i debatten om tryghed, immigration og "hvid skyld". Iryna er blevet symbol på, at også hvide rammes af umotiveret vold - men er den hvide amerikaner virkelig et glemt offer? Eller er tragedierne blevet et politisk våben for højrefløjen i et historisk polariseret USA? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster Redaktør: Michelle Mølgaard Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
160
Ekstra: Mordet på Charlie Kirk
Den 10. september 2025 blev den konservative kommentator og aktivist Charlie Kirk, 31 år, skudt og dræbt under et offentligt arrangement på Utah Valley University. Publikum, sikkerhedsvagter og politi forsøger stadig at forstå, hvad der ledte til, at et enkelt skud blev affyret mod Kirk, mens han besvarede spørgsmål som en del af sin “American Comeback Tour”. I denne særepisode ser Mirco og Frederik nærmere på omstændighederne, tegne ret portræt af Kirk og gennemgår de mange reaktioner på mordet. De ser også nærmere på de politiske spændinger, der har været øget i USA, og hvordan dette drab ryster et allerede dybt splittet samfund.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
159
Fredspræsidenten på krigsstien
“I love the smell of napalm in the morning,” sagde Kilgore i Apocalypse Now. Over 40 år senere parafraserer præsident Trump replikken på Twitter – ledsaget af en AI-redigeret filmplakat, nu med titlen Chipocalypse Now. Det sker samtidig med, at han symbolsk omdøber Forsvarsministeriet til “Krigsministeriet” – midt i indsatser med nationalgarden i Washington D.C., angreb mod et venezuelansk skib og trusler om soldater i Chicagos gader. Men betyder et navneskifte mere end symbolpolitik? Og hvad fortæller det om præsidentens måde at føre krig – både hjemme og ude?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
158
Dear Epstein...
Jeffrey Epstein-sagen nægter at dø og trækker nu Donald Trump længere ind i miseren. Nye dokumenter afslører præsidentens personlige fødselsdagshilsen til Epstein med kryptiske hentydninger og tegninger, nu offentliggjort af The House Oversight Committee. Men hvad betyder det, at stadig flere inkriminerende papirer ser dagens lys? Og kan sagen til sidst få reelle konsekvenser for Trump?See omnystudio.com/listener for privacy information.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Alt er større over there. Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster har overblikket over popkulturens vilde kaos. Taylor, Trump og tech-giganter – er USA mere end alle de fede mennesker, der bor der?Amerika som du aldrig har hørt førVærter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster
HOSTED BY
RADIO IIII
Loading similar podcasts...