PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne endelig ånde lettet op, efter at dronning Sophie allerede havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen.Og se, den 12. april 1577 fik kongen en søn, som kom til at regere Danmark i 60 år.  Nemlig Christian 4., som blev født på Frederiksborg. Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin nye, stærkt anmelderroste og meget bevægende roman “Rasmus Nielsøn”.Samtidig fortæller forskeren Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om endnu en Rasmus: hofdigteren Rasmus Glad, som skrev under sit latiniserede navn Erasmus Lætus. Det er nemlig hos ham, vi finder beretningen om Christian 4.s fødsel og dåb og havfruens spådom.

En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne ånde lettet op, efter at dronning Sophie havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen.Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin nye, stærkt anmelderroste roman "Rasmus Nielsøn".Samtidig fortæller forskeren Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om endnu en Rasmus: hofdigteren Rasmus Glad, som  skrev under sit latiniserede navn Erasmus Lætus. Det er nemlig hos ham, vi finder beretningen om Christian 4.s fødsel og dåb og havfruens spådom.

I 1912 overvejede Frederiksborg at standse det store og kostbare gobelinprojekt midtvejs. Gobelinerne falmede - de nye gobeliner til Riddersalen. Det fornemme garn fra Paris viste sig ikke at være lysægte. Det kunne ikke modstå "solens kys".I denne episode af PORTRÆT fortæller vi om samarbejdet med den nationale franske gobelinfabrik i Paris, om problemerne på gobelinfabrikkens farveri, og om det store farvedrama, der kulminerede i 1912, hvor samarbejdet ophørte mellem Frederiksborg og La Manufacture des Gobelins.Historien om farvedramaet er et af kapitlerne i den store, smukke bog TRÅDE AF TID, som er udkommet i forbindelse med forårets og sommerens store udstilling GOBELIN - I TRÅD MED TIDEN.

I februar 1912 kom den allersidste leverance af garn fra den berømte gobelinfabrik i Paris til vævestuerne på Frederiksborg. Det år kulminerede den store farvekrise. Frederiksborg overvejede at standse det store og kostbare gobelinprojekt midtvejs. Og senere på året stoppede samarbejdet helt med Les Gobelins. Sagen var, at de helt nye gobeliner til Riddersalen falmede. Det fornemme, franske garn fra Paris viste sig nemlig ikke at være lysægte. Det kunne ikke modstå "solens kys".I næste uges episode af PORTRÆT fortæller vi om samarbejdet med den nationale franske gobelinfabrik i Paris, om problemerne på gobelinfabrikkens farveri, og om det store farvedrama, der som sagt kulminerede i 1912.

I 1928 stod den store gobelinudsmykning i Frederiksborgs Riddersal færdig. Gobelinerne blev vævet af mere end 50 kvinder over en periode på næsten 30 år. I spidsen stod tekstilkunstnerne og entreprenørerne Kristiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll, som her skabte et levende arbejdsfællesskab, der var med til at udfordre normerne for køn, erhverv og familieliv.De tilhørte en generation af kvinder, der rejste ud i Europa. Malede, udstillede, slentrede i Paris og gik på vinbar i Rom. Kristianes lillesøster, maleren Elise Konstantin-Hansen, er en af de kunstnere, som Sara Alfort skriver om i sin seneste bog, Da træerne voksede ind i himlen.I denne episode af PORTRÆT giver Sara Alfort ordet til disse kunstnere, der ligesom deres samtidige kolleger, kvinderne bag gobelinerne, var drevet af skabertrang, ambition og ønsket om et selvstændigt liv.

Frederiksborg har lige åbnet den store udstilling GOBELIN – I tråd med tiden. Historien om de kvinder, der vævede Frederiksborgs gobeliner mellem 1898 og 1928 – og historien om, hvordan gobelinerne skriver sig smukt ind i samtidens kunstneriske strømninger, Arts & Crafts, Art Nouveau, Jugend, Skønvirke. I næste uges episode af PORTRÆT er det Sara Alfort, der er gæst. Hun har i sin nyeste bog skrevet om de vævernes kolleger og søstre: de kvindelige kunstnere, som i slutningen af 1800-tallet rejser fra Skandinavien til Rom, Athen og Paris for at gå på kunstskole, uddanne sig, udstille, drikke rødvin og rulle cigaretter, slentre ned ad Champs-Elysees og gå alene rundt i gaderne om natten.Det er de kvinder, der får ordet i Sara Alforts bog – ”Da træerne voksede ind i himlen”. 

GOBELIN – I tråd med tiden hedder vores nye særudstilling på Frederiksborg. Her kan du opleve uovertruffen vævekunst, skønvirke og internationale tekstilhovedværker i historien om det 20. århundredes største væveprojekt: genskabelsen af gobelinerne på Frederiksborg. Og du kan møde kvinderne, der brugte næsten 30 år bag vævene og skabte en moderne arbejdsplads – i tråd med tiden!I denne episode af PORTRÆT fortæller udstillingens kurator, kunsthistoriker Lene Bøgh Rønberg, sammen med seniorforsker, historiker Tina Langholm Larsen og forskningschef, historiker Lone Kølle Martinsen om udstillingen og om den smukke bog, der også er udkommet.

I næste uge åbner vi udstillingen GOBELIN – I TRÅD MED TIDEN.Den åbner på torsdag, den 26. marts – og den podcast-episode, der udkommer fredag den 27. folder udstillingen smukt ud. I næste uges episode medvirker både vores forskningschef Lone Kølle Martinsen, forskeren Tina Langholm Larsen og udstillingens kurator, Lene Bøgh Rønberg.Forhistorien er, at Christian 4.s vævede billedtæpper fra 1620 gik til i den store brand på Frederiksborg i 1859 – og fra 1900 til 1928, gennem 28 år, fik man skabt nye gobeliner til den store, smukke Riddersal.For første gang sætter vi gobelinerne ind i en større sammenhæng – både med udstillingen og den bog, der udkommer samtidig.Som opvarmning har jeg inviteret kurator, kunsthistoriker Lene Bøgh Rønberg ind i studiet i dag. 

Hvordan fotograferer man en balletdanser? Midt i et spring, i bevægelse? Smukt opstillet på scenen i en positur? Eller ser man kroppen som en skulptur med små detaljer, en arm, en hånd, en hage, et ansigt?I 2000 kom den brasilianske mesterfotograf Mário Cravo Neto til København og fotograferede danserne ved Den Kongelige Ballet. Vi har fundet de allerbedste af portrætterne frem og udstiller dem på 3. sal. Stor fotokunst og smukke, smukke portrætter af stjerner som Thomas Lund, Alexander Kølpin og Mads Blangstrup, Silja Schandorff, Lis Jeppesen og Heidi Ryom.I denne uges episode af PORTRÆT fortæller Informations ballet- og teateranmelder Anne Middelboe Christensen om danserne, balletten – og om, hvad hun ser i Crávo Netos fotografier af kroppen som skulptur.Der er også lejlighed til at møde min allernyeste kollega, Charlotte Præstegaard Schwartz, som kommer fra en stilling som fotokurator og ansvarlig for den nationale fotosamling på Det Kongelige Bibliotek – og som fra 1. marts 2026 er museumsinspektør på Frederiksborg med ansvar for fotosamlingen her på museet.

Hvordan fotograferer man en balletdanser? Midt i et spring, i bevægelse? Smukt opstillet på scenen i en positur? Eller ser man kroppen som en skulptur med små detaljer, en arm, en hånd, en hage, et ansigt?I 2000 kom den brasilianske mesterfotograf Mário Cravo Neto til København og fotograferede danserne ved Den Kongelige Ballet. Vi har fundet de allerbedste af portrætterne frem og udstiller dem på 3. sal.I næste uges episode af PORTRÆT fortæller Informations ballet- og teateranmelder Anne Middelboe Christensen om danserne, balletten - og om, hvad hun ser i Crávo Netos fotografier af kroppen som skulptur. Udkommer fredag 13. marts.

Kvinderne omkring år 1900 får krop og stemme i disse år. Udstillinger og bøger fortæller om det moderne gennembruds kvinder og kvindernes moderne gennembrud. Om forfattere og kunstnere. Om damer, der var for meget – og om træerne, der voksede ind i himlen.Den 26. marts åbner vi her på Frederiksborg en stor, smuk og betagende udstilling om Frederiksborgs gobeliner og de kvinder, der skabte dem. Om fabelagtig kunst og kunsthåndværk. Om Art nouveau og Skønvirke. Om kvindelige vævere og kvindelige arbejdsfællesskaber. Vævestuerne blev centrum for en gruppe kvinder, der udfordrede og forandrede ikke bare tekstilkunsten, men også de muligheder og roller, som kvinder havde i samtiden.Samtidig var årene omkring år 1900 en tid, hvor nye former for samliv og kærlighed spirede frem blandt kvinder. I vores portrætsamling på 3. sal hænger f.eks. operasangeren Elisabeth Dons og maleren Bertha Wegmann, der havde livslange samliv med andre kvinder.Ingen ved mere om det aspekt af det moderne end forskeren Karin Cohr Lützen. Hun er ph.d., mag.art. i nordisk folkemindevidenskab og lektor emerita i historie ved Roskilde Universitet.Hun har skrevet bogen Hvad hjertet begærer om kvinders kærlighed til kvinder i 200 år.

Frederiksborgs podcast PORTRÆT udkommer hver anden fredag. I næste uge udkommer episode 138.I vores fotoudstilling på 3. sal har vi netop ophængt 15 helt fantastiske fotos af kongelige balletdansere. Stjerner som Silja Schandorff og Heidi Ryom, Thomas Lund og Alexander Kølpin.Efter planen handler næste uges podcast om lige præcis de fotos – jeg har inviteret Informations fremragende balletanmelder Anne Middelboe Christensen på besøg her på Frederiksborg, hvor vi skal optage interview om de helt vidunderlige fotografier.Og så begynder vi at varme op til forårets og sommerens store udstilling her på Frederiksborg: den store Gobelinudstilling i Riddersalen og Englesalen. Vores udstilling undersøger den vigtige periode i dansk kunst og kulturhistorie, hvor kunsthåndværk og kunst smeltede sammen. Samtidig trækker udstillingen tråde mellem historie, kunsthåndværk, kvindebevægelse og nytænkning. Vævestuerne blev centrum for en gruppe moderne kvinder, der udfordrede og forandrede ikke bare tekstilkunsten, men også de muligheder og roller, som kvinder havde i samtiden. Glæd dig til forårets podcasts her fra Frederiksborg – om skulpturelle balletdansere, om arts and crafts og skønvirke, om genskabte gobeliner, om moderne kvinder drevet af skabertrang, ambition og ønsket om et selvstændigt liv.  

”1700-tallet er blevet kaldt Frankrigs århundrede. Da krigenes larm var forstummet, og pudderstøvet i Versailles havde lagt sig, var dét facittet, og det var frem for nogen Ludvig 14.s fortjeneste”, skriver historikeren Lars Christensen i sin nye biografi om Solkongen, Ludvig 14., med undertitlen "Da Norden blev fransk".Frankrig var Europas ubestridte stormagt, og Ludvig 14. var verdens mægtigste mand. Denne episode af PORTRÆT begynder med den danske kronprins, den senere Frederik 4.s, besøg på Versailles en kold januardag i 1693. Hør om magt og iscenesættelse, og om fransk sprog, kultur og mode, der spredte sig til hele Europa - i en sådan grad, at Ludvig Holberg kunne gøre nar ad frankofilien i sit stykke om den unge dansker Hans Frandsen, der vender hjem fra Paris under navnet Jean de France. 

”1700-tallet er blevet kaldt Frankrigs århundrede. Da krigenes larm var forstummet, og pudderstøvet i Versailles havde lagt sig, var dét facittet, og det var frem for nogen Ludvig 14.s fortjeneste”, skriver historikeren Lars Christensen i sin nye biografi om Solkongen, Ludvig 14., med undertitlen "Da Norden blev fransk".I næste uges PORTRÆT kan du høre om Frankrig, Europas ubestridte stormagt, og Ludvig 14., verdens mægtigste mand. Om magt og iscenesættelse, og om fransk sprog, kultur og mode, der spredte sig til hele Europa - i en sådan grad, at Ludvig Holberg kunne gøre nar ad frankofilien i sit stykke om den unge dansker Hans Frandsen, der vender hjem fra Paris under navnet Jean de France. 

”Poesi og kunst er nu vort Dannevirke”, sagde H.C. Andersen efter nederlaget i 1864. Det var kulturen, der skulle være vores fæstning efter sammenbruddet, vores bolværk, vores værn mod undergang. ”Nederlagets ekko” hedder en af de nyeste bøger i serien ”100 danmarkshistorier”. Den er skrevet af forskerne Sine Krogh og Anna Sandberg og handler om de kulturelle eftervirkninger af 1864. Om ånds- og kulturlivet, forfatterne og kunstnerne, der dels kritiserede krigens meningsløshed, dels kastede sig over den åndelige oprustning.Et af malerierne her på Frederiksborg er lige kommet hjem til samlingen efter at have været udlånt til dragonkasernen i Holstebro i årtier – og det taler lige ind i den her historie om nederlagets ekko. Et fantastisk – og meget kontroversielt maleri! Det er Frants Henningsens ”En helt fra 1864” med den mytologiserede, og desværre ikke helt sande, heltehistorie om dragonen Niels Kjeldsen og hans sidste kamp.

En helt fra 1864 hedder Frants Henningsens berømte maleri af dragonen Niels Kjeldsen, der kæmper ene mand mod de preussiske husarer og dræber en af dem, før han selv bliver skammeligt dræbt af fjenden. Men maleriet var kontroversielt fra begyndelsen. Øjenvidner fortalte, at det slet ikke var foregået sådan. Maleriet var en myte, og den kedelige sandhed blev et slag mod selve den danske nationalidentitet.Men Henningsens maleri gør jo blot det, alle historiemalerier gør: de er altid en fiktion, en tolkning af historien. Maleriet blev taget ned fra museumsvæggen på Frederiksborg og var i årtier udlånt til dragonkasernen i Holstebro. Nu er det endelig vendt hjem til museet, hvor det hænger flot i stue 65.I næste uges episode af PORTRÆT ser vi på maleriet og på den nye bog Nederlagets ekko i serien 100 danmarkshistorier. Her fortæller forskerne Sine Krogh og Anna Sandberg om den åndelige arv fra 1864. Om ånds- og kulturlivet, forfatterne og kunstnerne, der dels kritiserede krigens meningsløshed, dels kastede sig over den åndelige oprustning. Som blandt andet blev til mere eller mindre fantasifulde malerier.

Forskeren med sikkerhedsbriller og hvid kittel er fanget midt i en forklaring. Han gestikulerer med hænderne og er åbenlyst optaget af at fortælle os noget.Det er Nobelpristageren Morten Meldal, en af Danmarks mest anerkendte kemikere, vi ser. Fortolket og indfanget af billedkunstneren John Kørner.Det er det nyeste portræt i Frederiksborgs samling. Og et af de flotteste!Morten Meldal er professor ved Københavns Universitet og pioner inden for ”klik-kemi”.I 2022 modtog han Nobelprisen i kemi sammen med to andre forskere for udviklingen af en metode, der gør det muligt at “klikke” molekyler sammen hurtigt, enkelt og præcist. Det har i dag afgørende betydning i både medicin, materialeforskning og biologi. For eksempel i behandlingen af alvorlige, kroniske sygdomme.Portrættet er bestilt af Frederiksborg som det nyeste naturvidenskabelige portræt til samlingen. Kørner har placeret Meldal i et udefinerbart vibrerende landskab, mellem gasser, krystaller, molekyler – og ideer. I de neonagtige farver mødes violette og grønne nuancer mellem blå, gul og turkis. Store områder fremstår hvide, ja, overbelyste, som var de ramt af det skarpe lys fra en eksplosion. En eksplosion af tanker og ideer. Midt i billedet svæver bobler malet i signaturfarven Kørner-gul. De hæfter sig på hinanden, klikker sammen nærmest som molekylerne i laboratoriet.I denne episode møder du Nobelpristageren Morten Meldal og billedkunstneren John Kørner.

I næste uges PORTRÆT skal vi møde John Kørner og Morten Meldal. Maleren og Nobelpristageren.  Det nyeste portræt i Frederiksborgs samling er nemlig John Kørners portræt af Morten Meldal. Maleriet er hemmeligt indtil videre – men om en uge kan alle se det.I 2022 fik Meldal Nobelprisen sammen med to andre forskere for arbejdet med at “klikke” molekyler sammen hurtigt, enkelt og præcist. I maleriet har John Kørner placeret professoren i et udefinerbart vibrerende landskab, mellem gasser, krystaller, molekyler – og ideer. Forskeren med sikkerhedsbriller og hvid kittel er fanget midt i en forklaring. Han gestikulerer med hænderne og er åbenlyst optaget af at fortælle os noget.Violette og grønne flader mellem blå, gul og turkis. Farver, der normalt ikke ville hænge sammen, bindes sammen i et åbent, flydende rum. Dele af maleriet er hvide, ja, overbelyste, som var de ramt af det skarpe lys fra en eksplosion. En eksplosion af tanker og teorier. Midt i billedet svæver bobler i signaturfarven Kørner-gul. De hæfter sig på hinanden, klikker sammen som molekylerne i laboratoriet. Nobelpristageren og billedkunstneren – Morten Meldal og John Kørner – i næste uges PORTRÆT fra Frederiksborg – udkommer den 16. januar.

Nytårsaften 1916 blev der på Hotel Bristol på Rådhuspladsen og på de fem andre fineste restauranter i København tilsammen åbnet 5000 flasker champagne.5000 flasker på én aften – til en pris for, hvad 2-300 arbejderfamilier kunne have levet for i ét år.Ved Verdun og Somme i det nordlige Frankrig var der netop i 1916 blevet udkæmpet to af verdenshistoriens blodigste slag, hvor mindst 1,7 millioner unge mænd var blevet såret eller dræbt.Også Champagnedistriktet blev voldsomt ramt af krigen. Reims blev bombarderet, mange vinmarker lå ganske nær frontlinjen og blev fuldstændig ødelagt. Men i København skulle de nyrige, gullaschbaronerne og minutmillionærerne have deres gyldne bobler. Også opiumscigaretter blev der røget, og kokain kunne man købe på apotekerne på falske recepter.I denne nytårsudgave af PORTRÆT fortæller historikeren POUL DUEDAHL om sin bog MINUTMILLIONÆRER. En skildring af de pludseligt riges korte blomstring under Første Verdenskrig, drevet frem af dåsemad til krigens soldater, handel med stort set alt, børsspekulation og skattesvindel.Imens satte forfatteren EMMA GAD sig for at hjælpe de nyrige med at gebærde sig i de finere kredse. “Hvordan vi omgås” lød undertitlen på hendes bestseller “Takt og Tone”, som desværre først udkom i december 1918, lige da krigen var slut.

I næste uges nytårsudgave af PORTRÆT fortæller historikeren POUL DUEDAHL om sin bog MINUTMILLIONÆRER. En skildring af de pludseligt riges korte blomstring under Første Verdenskrig, drevet frem af dåsemad til krigens soldater, handel med stort set alt, børsspekulation og skattesvindel.Imens satte forfatteren EMMA GAD sig for at hjælpe de nyrige med at gebærde sig i de finere kredse. “Hvordan vi omgås” lød undertitlen på hendes bestseller “Takt og Tone”, som udkom i december 1918, lige da krigen var slut.

Hvordan var julen på Frederiksborg, da slottet stod færdigt omkring 1620? Hvordan fejrede Christian 4. og hans familie jul?Det var i hvert fald fuld af jalousi og bitterhed, at Christian 4. hævdede, at hans hustru Kirsten Munk i 1632 havde “danset og leget jul og gjort sig lystig med Rhingreven”, mens han selv var i krig og blev skudt i armen!I denne jule-episode fortæller historikeren Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek om jul på slottet og danske juleskikke gennem tiden, både hos høj og lav, i by og på land – fra ca. 1600 over Holberg og Ingemann til de første juletræer og Grevinde Danners julefester på Frederiksborg i 1850’erne.Vi taler om julefest, julemad og julegaver, om julebukken og julebrødet, om juletræet og julenissen – og om, hvorfor julen er så fuld af nostalgi. Glædelig Jul!

Om en uge kommer årets juleepisode.Om jul og juletraditioner fra da Frederiksborg blev bygget og frem til vore dage. Jul på slottet. Jul i hytte og vrå.Jul i Danmark fra år 1600 til i dag.Jeg besøger Caroline Nyvang, seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek – vi taler om, hvordan Christian 4. holdt jul – hvordan man holdt fest, hvad man spiste, hvad man gav af julegaver – vi taler om julebukken og julebrødet – og om, hvorfor julen er så fuld af nostalgi.PORTRÆT fra Frederiksborg med Tore Leifer – årets juleepisode udkommer fredag den 19. december.  

Det var i 1775, at Den Kongelige Porcelainsfabrik blev grundlagt med enkedronning Juliane Marie som en af initiativtagerne og hovedaktionærerne. Det menes endda, at det var hende, der valgte de tre blå bølger som fabrikkens kendemærke. Juliane Marie var Frederik 5.s dronning nr. 2. Den folkekære dronning Louise døde kun 27 år gammel, og det lykkedes aldrig den mere reserverede Juliane Marie at blive lige så populær som sin forgænger.Hun er blevet set som hustru og som enkedronning, som stedmor til Christian 7. og som involveret i kuppet mod Struensee i 1772.  Men hvem var hun egentlig? Hvem var hun som menneske?Juliane Marie lagde – ligesom Elizabeth 2. i The Crown – enormt stor vægt på, at der var orden i “firmaet”. Hun kaldte det selv for enighed i “huset”.Men hvorfor bliver kvinder med magt altid set som onde og manipulerende?Gæst i denne episode er historikeren Emma Paaske.

I aften, når novembermørket har sænket sig, er det Sankt Cæcilie Aften og Sankt Cæcilie Nat – og det betyder, at det er præcis 739 år siden, at Danmark sidst oplevede et kongemord.Natten til den 22. november 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i Finderup Lade uden for Viborg.Han blev dræbt på sit leje af sine mest betroede mænd, og han fik 56 sår. De oplysninger er dybest set alt, hvad vi ved fra de samtidige kilder, tættest på drabet. Ingen af dem nævner navne på nogen af gerningsmændene.Morderne fik ikke noget ud af det. Kongemagten gik styrket ud af den her krise. Erik Klippings 13-årige søn Erik Menved blev en handlekraftig og stærk konge. Men hvem havde myrdet hans far?Et halvt år senere, i pinsen 1287, blev ni stormænd dømt for mordet og gjort fredløse. Men betyder det, at det var de rigtige, der blev dømt? Kan vi være sikre på, at det var dem, der gjorde det?Hvem ville af med kongen? Hvem havde motiv, hvem havde midler, hvem havde mulighed?Gæst i denne episode er historikeren Thomas Heebøll Holm, som har skrevet bogen Det sidste kongemord i serien 100 danmarkshistorier.

Om en uges tid, 22. november, er det 739 år siden, at Danmark sidst oplevede et kongemord. Natten til den 22. november 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i Finderup Lade uden for Viborg.Han blev dræbt på sit leje af sine mest betroede mænd, og han fik 56 sår. Det er dybest set alt, hvad vi ved fra de samtidige kilder. Et halvt år senere, i pinsen 1287, blev ni stormænd dømt for mordet og gjort fredløse. Men betyder det, at det var de rigtige, der blev dømt? Kan vi være sikre på, at det var dem, der gjorde det?Hvem ville af med kongen? Hvem havde motiv, hvem havde midler, hvem havde mulighed?Det er en mordgåde, der har fascineret historikere lige siden – og der er udpeget mange mordere i de 739 år, der er gået siden Danmarks sidste kongemord. I næste uges episode af PORTRÆT får du det bedste bud på, hvem der stod bag mordet.

”Skøjteløb i København”, ”Tur ved Søerne”, ”Juletræsmarked”… ”Vinter i haven”, ”Frederiksborg Slot”, ”Juletid i skoven”… Det er nogen af juleplatterne fra de sidste 10 år, alle tegnet af kunstneren Allan Therkelsen.I 2025 fejrer Royal Copenhagen 250 år som en af Danmarks ældste designvirksomheder.  En vigtig del af den historie er de blå-hvide juleplatter, der siden 1908 er blevet skabt som små nationalromantiske og nostalgiske fortællinger om dansk jul. Drømmen om jul.På Frederiksborg kan man lige nu se alle Royal Copenhagens juleplatter siden den første i 1908 – altså 118 juleplatter i alt – iscenesat i en stor installation af scenografen Julian Toldam Juhlin – der er BLÅ JUL på Frederiksborg.En kæmpestor lysende blå skive med årets juleplatte – to montrer med de allersjældneste og dyreste – og et langt julebord med 88 platter, dækket op med knive og gafler, glas og servietter, lyseffekter og lydlandskab – og hvor julebordet ligesom går i opløsning og platterne svæver væk – skyllet bort af oceanet, eller på vej ud i det ydre rum…I denne episode medvirker: scenografen Julian Toldam Juhlin; kunsteren Allan Therkelsen, som siden 2016 har skabt motiverne på Royal Copenhagens juleplatter – også årets platte med Frederiksborg; og Hannibal Frydendal Hansen her fra Frederiksborg. 

Her i 2025 fejrer Royal Copenhagen 250 år som en af Danmarks ældste designvirksomheder.En vigtig del af denne historie er de blå-hvide juleplatter, der siden 1908 er produceret som små nationalromantiske fortællinger om dansk jul.De i alt 118 juleplatter, der er produceret af Royal Copenhagen siden 1908, er fra 2. november samlet i Riddersalen på Frederiksborg og iscenesat af den prisvindende scenograf Julian Toldam Juhlin. Det fortæller han om i næste uges episode - hvor du også kan møde kunstneren Allan Therkelsen, som har skabt motivet til de sidste 10 års juleplatter - også dette års motiv: Frederiksborg.

This special edition of Frederiksborg’s podcast is published in English for listeners all over the world to enjoy.Frederiksborg Castle, just North of Copenhagen, is home to an astonishing treasure: 23 paintings depicting the life of Christ.These artworks cover the entire life of Christ – from the Annunciation and the Nativity, all the way to Gethsemane, the Crucifixion, and the Resurrection.The paintings were created in the 1870s by Danish painter Carl Bloch and form a unique whole. Seldom has a single painter depicted all phases and aspects of the life of Christ as one coherent – and deeply engaging – story.Believers and tourists from all over the world flock to Frederiksborg to see these vivid depictions of Christ, which have become iconic and instantly recognizable worldwide.Not least the members of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints know these paintings by heart. Generations have grown up with these images in schoolbooks and textbooks, often without realizing they are housed at Frederiksborg Castle in faraway Denmark.Exactly 25 years ago this October 24th, the movie The Testaments of One Fold and One Shepherd premiered in the US. The role of Christ was played by a young Danish actor and member of the Church, Tomas Ambt Kofod. In Denmark, he is well-known as an acclaimed stage actor and singer. But he also portrayed Christ – in a film that explicitly used Carl Bloch’s paintings as visual models for its set design. 

Christian den 4.s bedekammer brændte sammen med store dele af Frederiksborg i 1859.Brygger J.C. Jacobsen fra Carlsberg bad Carl Bloch male 23 helt nye malerier til bedekammeret af Jesu liv - fra Bebudelsen og Hyrderne på marken til Korsfæstelsen, Gravlæggelsen og Genopstandelsen.Et enestående kunstværk, for sjældent har én kunstner skildret hele Jesu liv i én samlet billedserie af det format.De malerier trækker turister og troende fra hele verden til Frederiksborg. Hvad er det, Carl Bloch kan, som gør netop hans skildringer af Kristus til nogle af de mest berømte og mest elskede i hele verden?I Danmark har Carl Bloch været lidt glemt, indtil Statens Museum for Kunst i 2023 viste den  store Carl Bloch-udstilling i mands minde. Udstillingen er for længst slut, men i Kongens Bedekammer på Frederiksborg kan du hver dag - året rundt - se Carl Blochs malerier.I dag - den 24. oktober - for præcis 25 år siden havde filmen The Testaments of One Fold and One Shepherd premiere i USA. Det er en film, der bygger på mormonernes vision om Kristus - eller Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som kirken egentlig hedder. Og rollen som Kristus i denne amerikanske film blev overraskende spillet af en ung dansk skuespiller, som selv er medlem af kirken, nemlig Tomas Ambt Kofod.Her i Danmark er han kendt som Reumert-nomineret skuespiller og sanger, ikke mindst i store musicals. Men i et andet hjørne af verden spillede han altså ingen mindre end Kristus, i en film der helt bevidst brugte lige præcis Carl Blochs malerier som inspiration for sin scenografi.Når man f.eks. ser Jesus gå gennem en snæver gade i Jerusalem og helbrede en blind mand, er det en scene, der ikke alene bygger på Johannesevangeliet, men også direkte på Carl Blochs udgave af scenen, som man ser den på Frederiksborg.Som en særlig bonus for vores udenlandske gæster - på 25-årsdagen for filmens premiere - udkommer i dag også en special-episode af PORTRÆT på engelsk.Men denne episode er på dansk: et redigeret genhør med en af PORTRÆTs allerførste episoder fra foråret 2023, der tager dig med ind det helt unikke Kongens Bedekammer.Gæster:Peter Nørgaard Larsen, kunsthistoriker, ph.d., overinspektør og seniorforsker på Statens Museum for Kunst.Tomas Ambt Kofod, skuespiller, Reumert-nomineret musicalstjerne og medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Næste uges episode af PORTRÆT bliver et genhør med historien om de 23 ikoniske malerier af Jesus, som Carl Bloch skabte i 1870'erne til det genskabte Kongens Bedekammer på Frederiksborg. Både troende og turister kommer rejsende fra hele verden for at se de ikoniske billeder, som mange kender helt fra deres barndom.Sammen med kunsthistorikeren Peter Nørgaard Larsen er næste uges gæst skuespilleren Tomas Ambt Kofod, som for præcis 25 år siden spillede Jesus i en amerikansk film, hvor mange af scenerne byggede direkte på Carl Blochs malerier.Samme dag udkommer en særepisode på engelsk, hvor Tomas Ambt Kofod fortæller på engelsk til det internationale publikum. Men den ordinære episode (#129)  bliver på dansk.

Én af Frederiksborgs største skatte er den berømte Himmelglobus fra Gottorp Slot i Slesvig. Den kom til Danmark som krigsbytte, og brygger Jacobsen købte den i 1879 til sit helt nye museum på Frederiksborg.Yderst på den store globus ser vi stjernebillederne – som Tvillingerne, Krebsen og Løven – fikseret på universets himmelhvælv. Inderst står Solen som en ubevægelig messingkugle. Jorden og de fem andre planeter, man kendte dengang, kredser om Solen i samme tempo som i virkeligheden. Det hele er drevet af et sindrigt urværk, som lige er blevet istandsat. Derfor fungerer Himmelgloben igen!Da Himmelgloben blev lavet, var der videnskabelig enighed om, at Solen – ikke Jorden – var universets centrum.  Men at mennesket blot er en lillebitte del af et uendeligt univers med milliarder af solsystemer, er noget, vi først nu er ved at forstå.  For hvad er egentlig menneskets plads i det endeløse univers?I denne episode af PORTRÆT møder du astrofysikeren Anja Cetti Andersen, der fortæller om solsystemet, urmagermester Rune Bakkendorff, der fortæller om Himmelglobens avancerede mekanik, og filosoffen Joachim Wiewiura, der fortæller om menneskets plads i det uendelige rum.

Én af Frederiksborgs største skatte er den berømte Himmelglobus fra Gottorp Slot i Slesvig. Da Himmelgloben blev lavet, var der videnskabelig enighed om, at Solen – ikke Jorden – var universets centrum.  Men at mennesket blot er en lillebitte del af et uendeligt univers med milliarder af solsystemer, er noget, vi først nu er ved at forstå.  For hvad er egentlig menneskets plads i det endeløse univers?I næste uges episode af PORTRÆT (udkommer 10. oktober) møder du astrofysikeren Anja Cetti Andersen, der fortæller om solsystemet, urmagermester Rune Bakkendorff, der fortæller om Himmelglobens avancerede mekanik, og filosoffen Joachim Wiewiura, der fortæller om menneskets plads i det uendelige rum.

Det er ikke forkert at sige, at grevinde Danner var den første kvinde i moderne dansk politik.Hun var en politisk magtfaktor, fordi hun havde indflydelse på kongen, Frederik 7.Kongen var nemlig ikke særlig interesseret i politik – men han lyttede til Danner. Og det udnyttede især det svenske kongehus i deres planer om at samle hele Skandinavien under én (selvfølgelig svensk) konge.Det var meget tæt på at ende i revolution, kup og bortførelse af den danske kongefamilie.Det handler denne episode af PORTRÆT om.Den er optaget i grevinde Danners egen lejlighed i Ny Vestergade i det indre København, og de to gæster er historikerne Morten Nordhagen Ottosen og Rasmus Glenthøj.

På en måde kan man sige, at grevinde Danner var den første kvinde i moderne dansk politik.Hun var en politisk magtfaktor, fordi hun havde indflydelse på kongen, Frederik 7. Han var ikke særlig interesseret i politik – men han lyttede til Danner.Og det udnyttede især det svenske kongehus i deres planer om at samle hele Skandinavien under én (selvfølgelig svensk) konge.Det var meget tæt på at ende i revolution, kup og bortførelse af den danske kongefamilie.Det handler næste uges episode af PORTRÆT om. Den er optaget i Grevinde Danners egen lejlighed. Udkommer 26. september.

I sidste episode af PORTRÆT fra Frederiksborg fortalte Anne-Marie Mai om H.C. Andersen og et nyt syn på ham – ikke bare en følsom og forfængelig, barnlig og klodset digter med høj hat og alt for stor næse, men en moderne og fremsynet forfatter.I denne episode fortæller musikformidleren Henrik Engelbrecht bl.a. om, hvordan det gik, før Andersen fik succes og blev berømt og fandt sit særlige talent – nemlig da en 14-årig dreng, Hans Christian fra Odense, i 1819 opsøgte Giuseppe Siboni, direktør for sangskolen på Det Kongelige Teater.Og så folder vi ikke mindst historien ud om den italiensk fødte sanger Siboni og hans rolle i guldalderens musikliv. Siboni havde sunget på La Scala-operaen i Milano, han havde stået på scenerne i Wien og London – men det blev i Danmark, han fandt sin karriere som syngemester og direktør for Det Kongelige Teaters syngeskole. Henrik Engelbrecht har skrevet om ham i bogen Opera i Danmark 1634-2005.

I sidste uges PORTRÆT fra Frederiksborg fortalte Anne-Marie Mai om H.C. Andersen og et nyt syn på ham – ikke bare en følsom og forfængelig digter med høj hat og stor næse – men en moderne og fremsynet forfatter.I næste uge fortæller musikformidleren Henrik Engelbrecht bl.a. om, hvordan det gik, før Andersen fik succes og blev berømt og fandt sit særlige talent – nemlig da en 14-årig dreng, Hans Christian fra Odense, i 1819 opsøgte Giuseppe Siboni, direktør for sangskolen på Det Kongelige Teater.Vi folder desuden historien ud om den italiensk fødte sanger Siboni og hans rolle i guldalderens musikliv.Det er i næste uges udgave af PORTRÆT – den kommer på fredag den 12. september. 

En anderledes Andersen hedder professor Anne-Marie Mais nye bog om vores berømte digter og eventyrforfatter.Vi kender ham som den alt for følsomme og forfængelige digter med den alt for store næse. Sådan er han blevet fremstillet, barnlig, kvindagtig, klodset og latterlig – fra Georg Brandes til P.O. Enquists teaterstykke Fra regnormenes liv.Men Anne-Marie Mai giver os et nyt syn på Andersen, og det samme gør en række af de nyere forfattere, der har skrevet om ham.Hos Harald Voetmann, Kim Fupz Aakeson, Jesper Wung-Sung og Joakim Garff træder en anderledes figur frem – en reflekteret og fremsynet forfatter, som taler overraskende klart til vores samtid. En voksen, skarpsindig, modig og empatisk digter, en moderne karakter af en støbning, vi i dag har brug for.I 150-året for H.C. Andersens død har Anne-Marie Mai netop udgivet bogen En anderledes Andersen på Gads Forlag.

En anderledes Andersen hedder professor Anne-Marie Mais nye bog om vores berømte digter og eventyrforfatter. Hun er gæst i næste uges episode af PORTRÆT. Vi kender H.C. Andersen som den alt for følsomme og forfængelige digter med den alt for store næse. Sådan er han blevet fremstillet, barnlig, kvindagtig, klodset og latterlig – fra Georg Brandes til P.O. Enquists teaterstykke Fra regnormenes liv. Men Anne-Marie Mai giver os et nyt syn på Andersen, og det samme gør en række af de nyere forfattere, der har skrevet om ham. Udkommer 29. august!

Saxo Grammaticus – Sakse den Lærde – er en af Danmarks største historieskrivere og en af Europas store forfattere.Allerede før Snorri Sturluson og de islandske stormænd og skjalde begynder at nedskrive deres sagaer om Norges og Islands historie, sidder Saxo i Danmark i årene ca. 1190-1208 og skriver et kæmpeværk, en fantastisk rig tekst på det smukkeste, mest formfuldendte latin. Saxo er grundig og perfektionist, en stor sprogbruger og en stor forfatter, som trækker på tusind års både romersk og kristen historieskrivning.Saxos værk er en bestillingsopgave og begynder nærmest som en politisk biografi om den magtfulde Absalon. Men Saxo fortæller også om den fjerne fortid med bl.a. kong Roar og Skjoldungerne i Lejre, der hvor helten Beowulf bekæmpede uhyret Grendel, som vi fortalte om i sidste episode. Medvirkende i denne episode er Lars Boje Mortensen, professor ved Syddansk Universitet og en af Danmarks største kendere af Saxo samt middelalderens nordiske og latinske litteratur.Han har skrevet bogen Saxo i serien 100 danmarkshistorier.

Fra 1. august – udkommer vores podcast PORTRÆT fra Frederiksborg hver fjortende dag, altså hver anden fredag.Sidste uges episode handlede om helten Beowulf og det oldengelske heltekvad – og om, hvad helte og monstre overhovedet er for nogen. Næste uges episode bliver i sagnene og den tidlige historieskrivning og handler om Saxo Grammaticus – en af Danmarks største historieskrivere og samtidig en af Europas store forfattere.Udkommer 15. august!

Beowulf er en af de store sagnhelte omkring kong Roars og skjoldungernes kongsgård i Lejre – men vi kender ham ikke fra Saxo, fra danske sagn eller andre danske kilder. Han findes kun i ét eneste håndskrift fra omkring år 1000, skrevet på oldengelsk, og mirakuløst genfundet i 1700-tallet.Det var en dansk undersåt, islændingen Grímur Jónsson Thorkelin, der som den allerførste udgav digtet på tryk i 1815 – og det var ingen ringere end N.F.S. Grundtvig, der var den første til at oversætte digtet til et moderne sprog, nemlig dansk, i 1820.Beowulf er netop udkommet i en meget rost gendigtning af Sophus Helle, der tidligere også har oversat det mange tusind år gamle heltekvad Gilgamesh. Historien om Beowulf og Grendel, om drager og guld, mjød og sværd, har påvirket forfattere som J.R.R. Tolkien og hele fantasy-genren, ligesom Nobelpristageren Seamus Heaney oversatte kvadet til engelsk i 1999.Handlingen foregår nok omkring år 500. Digtet er måske skabt omkring år 700, og blev som sagt nedskrevet omkring år 1000, måske under den store engelske dronning Emma af Normandiet, som først var gift med den engelske kong Æthelred, derefter med den danske Knud den Store, som blev konge af England i 1016.

I år fejrer vi 80-året for befrielsen i maj 1945.I Frederiksborgs store samling af fotografier findes et album med fotos fra befrielsesdagene i maj 1945 taget af Elfelt & Co. under ledelse af hoffotograf Poul Johansen. Albummet var en gave til Christian 10. og blev siden skænket af kongehuset til Frederiksborg.Helt indtil 31. december 2025 udstiller vi 30 af fotografierne på 3. sal på Frederiksborg.Denne sommerepisode er et genhør med Tore Leifers samtale med historikeren, oversætteren og forfatteren Thomas Harder, som blandt meget andet har udgivet den store bog Besættelsen i billeder.

Her i foråret publicerede Frederiksborg en audioguide om Danmark som caribisk kolonimagt.Når du bevæger dig rundt på museet, vil du se kolonitidens spor på forskellige måder. Prinser, prinsesser, hertuger og hertuginder er blevet malet med sorte og slavegjorte mennesker som del af iscenesættelsen, der skal udstråle luksus og magt. Andre – slaveejere, storkøbmænd og skibsredere – er malet uden spor af, hvor deres rigdom kommer fra. Her er slaveriet usynligt.Et af de første og største slaveoprør i Caribien fandt sted på den danskejede ø Sankt Jan, og det er det, vi fortæller om i denne sommer-podcast.Tidligt om morgenen den 23. november 1733, før daggry, bevægede en lille gruppe sorte mænd sig op ad en stejl sti mod et lille fort med otte danske soldater. De danske soldater blev hugget ned. De slavegjorte tog magten over fortet og hejste deres eget flag.De tilhørte Akwamu-folket i det nuværende Ghana og var som krigsfanger blevet solgt til danske slaveopkøbere ganske kort forinden. De var veltrænede krigere og greb til våben mod det umenneskelige slavesystem. Guerillakrigen på Sankt Jan varede i et halvt år og endte med, at oprørslederne begik kollektivt selvmord.Historikeren Louise Sebro fortæller i bogen Slaveoprøret på Sankt Jan (i serien 100 danmarkshistorier) om selve oprøret, om slavearbejdet i plantagerne og det undertrykkende samfund i Vestindien, og om de slavegjorte vestafrikaneres egne vidt forskellige etniske identiteter. Det var først i Caribien, at stolte Akwamu-krigere blev til “sorte” eller “afrikanere”.

Her i sommer kommer PORTRÆT med en række bud på, hvad du kan opleve på Frederiksborg hen over sommeren. I den stemningsfulde mønt- og vinkælder kan du se udstillingen GUDER GENSKABT. Frederiksborg Slots facade er prydet med 19 statuer af græsk-romerske guder, som Christian 4. fik sat op 1619-21. De blev skabt i Amsterdam hos en af tidens mest berømte billedhuggere, Hendrick de Keyser.Under den store brand på Frederiksborg i 1859 blev skulpturerne voldsomt beskadiget. De er siden blevet restaureret i 1870’erne og 1940'erne i frit fortolket og forskelligartet stil. Skulpturerne er lige nu ved at blive restaureret og genhugget, så vi kan komme nærmere til, hvordan de så ud på Christian 4.s tid.I 2028 bliver de 19 helt nye sandstensskulpturer sat op på slottets facade. Indtil da viser vi en enestående udstilling om galleriets historie og billed- og stenhuggernes arbejde med restaureringen. Denne sommer-episode er et genhør med udstillingens kurator, museumsinspektør Lejla Mrgan. 

Her i sommer kommer PORTRÆT med en række bud på, hvad du kan opleve på Frederiksborg hen over sommeren.I denne episode skal vi igen møde Rasmus Myrup, den unge kunstner, som har opstillet 16 skulpturer rundt omkring på museet. Figurer af guder, jætter, monstre og mystiske væsener. Dem kan du se hele sommeren indtil 31. august.Svantevit, Lindormen, Misteltenen, Gefion, jætterne Fenja og Menja og nornen Skuld. Væsener og figurer fra den nordiske mytologi, fra folketro og folkesagn, fra vores historie.Skulpturer, som taler ind i Frederiksborgs samling. Ind i vores værker om dansk historie og identitet, i Saxos Danmarkshistorie og de gamle sagn fra de tidligste tider.Pludselig sidder Gefion på gulvet i et hjørne, pludselig ligger Lindormen og slanger sig – og her står Misteltenen og Mosekonen.Rasmus Myrup bringer sagnfigurerne ud af tidens tåger, og de står nu som gæster rundt om i samlingen – ofte skabt ud af naturmaterialer fundet der, hvor sagnet eller myten udspringer fra.

Frederiksborg for mig, er et EedenNaar min Louise detMed sin Elskværdighed smykker.Frederiksborg for mig har stedse væretDet kjæreste Sted paa JordenSådan skrev Frederik 7. i et lille digt mellem 1848 og 1850 til sin elskede Louise Rasmussen. Inden de blev gift og hun blev lensgrevinde, men efter at de sammen havde valgt Frederiksborg som deres tilflugtssted.Frederiksborg blev for dem et sted, hvor de kunne skabe sig et hjem på deres egne præmisser. På afstand af den misbilligelse, de blev mødt af ved hoffet, hos politikerne og i København generelt.Her kunne de også skabe sig en ny omgangskreds. På en hidtil uset måde interagerede de med lokalmiljøet i Hillerød og dannede venskaber med byens borgerskab, som de inviterede indenfor på slottet til fester og fejringer.Ude i skoven øst for slottet skabte de en halvø om til en kunstig ø, “Fantasiens Ø”, komplet med egen oldtidshøj (der samtidig fungerede som toilet). Og i selve slotsparken havde de dels Badstueslottet fra Frederik 2.s tid, som de nyindrettede – og dels fik de lavet en ø, “Louises Ø”, med lille bådebro og en eksotisk norsk bjælkehytte. Her kunne de være i fred.Historikeren Marie Møller Christensen er museumsinspektør på Frederiksborg og bidragyder til den nye, store bog “Danner af Danmark”. I denne episode viser hun rundt i Louises og Frederiks private verden.

Danmark har to kongelige ridderordener, Elefantordenen og Dannebrogordenen – og Frederiksborg Slotskirke er De Kongelige Danske Ridderordeners Kapel.De første riddere var rigtige riddere og havde rigtige skjolde. Ridderne og borgene opstod i Normandiet i 900-tallet, og de første ridderskjolde har været nogenlunde i stil med normannernes skjolde på Bayeuxtapetet.Det var i 1130’erne, at brugen af våbenskjolde blev reguleret, og de enkelte ridderes kampskjolde blev bemalet med mønstre i klare, kontrasterende farver.Danmark er ét af kun fire lande i verden, som endnu har et fungerende ridderkapel, hvor riddernes skjolde bliver hængt op. De andre er Sverige, England og Skotland. Samlingen på Frederiksborg er så imponerende stor, at kirken langtfra har plads til alt. Mange af storkorsridderskjoldene hænger rundt omkring i hvert eneste tårn på slottet – Kongetårnet, Dronningetårnet og Prinsessetårnet.Ronny Skov Andersen er kongelig våbenmaler, konsulent i Ordenskapitlet og ridderkapelforvalter – og gæst i denne uges episode af PORTRÆT.

Reagensglas og kolber, ståltanke, laboratorier, en let duft af gær og malt og øl … I denne episode er jeg taget på besøg hos Frederiksborgs meget nære slægtning – Carlsberg Laboratorium.Laboratoriet er en del af Carlsbergfondet, nøjagtig ligesom museet her på Frederiksborg – og begge dele er grundlagt af brygger J.C. Jacobsen. Museet kan fejre 150-årsjubilæum om tre år, Carlsbergfondet om ét år, mens laboratoriet har jubilæum allerede i år.Og i vore dage handler det ikke bare om at skabe godt øl - men også om at fremavle klimatolerante planter og sikre fremtidens fødevareforsyning. Det var i 1875, at brygger Jacobsen grundlagde laboratoriet med den enestående grundtanke, at alle forskningsresultater skulle stilles frit til rådighed for alle – over hele verden.Laboratoriet ligger på J.C. Jacobsens Gade på Carlsberg – og det er her, jeg skal mødes med forskningsdirektøren, Birgitte Skadhauge.

Tre hænder foreviget i marmor. Den ene tilhører bogtrykker Carl Berling, den anden kong Frederik 7. og den tredje lensgrevinde Danner.Det er en kærlighedstrekant, som i vores udstilling også bliver markeret med de tre hænder udstillet på et trekantet podium.I denne episode går vi helt tæt på udvalgte genstande i udstillingen, for det er genstande, der bringer os helt tæt på fortidens mennesker: Berling, Frederik og Danner.Deriblandt en lønseddel fra Det Kongelige Teater, en skønhedscreme, rejsesouvenirs, smædeskrifter og en smædefigur af porcelæn.