Radio Stjernen

I 1937 får uægte børn samme arveret som ægte børn. Men det er stadig en skam at have født barnet uden at være gift, og det varer længe endnu, før det bliver nemt at være enlig mor.

Der fødes tusinder af børn uden for ægteskab i starten af det 20. århundrede. Samfundets kollektive samvittighed begynder dog at røre på sig, og der kommer en offentlig håndsrækning i form af Mødrehælpen.

Hvad kan gøres for at forebygge barnemordene? Spørger man i Dansk Kvindesamfund i starten af det 20. århundrede. Et lille sikkerhedsnet begynder at forme sig under kvinder, der er kommet i ulykke.

Hvis en enlig fattig ung pige blev gravid omkring år 1900, så var situationen desperat. Lyt til en fortælling om drab på spædbørn, fattigdom, moral og dobbeltmoral.

I 1973 udbrød der konflikt på den franske ur fabrik LIP i Besançon i det østlige Frankrig. Arbejderne besatte snart fabrikken og kørte produktionen videre på egen hånd. Hør Irene Clausen fortælle om den historiske konflikt.

Niels Møller fra KFML var med på en delegationsrejse til Kina i 1976. Hør hans spændende beretning om det fremmedartede land.

Lars Rasborg fortæller om sin tid i Kommunistisk Arbejderparti (KAP). Hør om vild strejke på Kastrup Glasværk og om kampen for bevarelse af en daginstitution i Todesgade på Nørrebro i København.

I 1967 blev Venstresocialisterne dannet. Partiet kom til efter en splittelse i SF, hvor venstrefløjen ikke ville stemme for regeringens økonomiske politik. Preben Wilhjelm var en central figur. Hør ham fortælle om hvad er skete.

USA’s US information service havde mere end 8000 ansatte rundt om i verdenen, heraf 15 i Danmark. De skulle påvirke danskerne og få ansatte i DR til at fortælle den amerikanske version af begivenhederne. Hør forsker Josef Batikha fortælle.

Hør Knud Vilby fortælle om Frederik Dalgaard, der i sin tid havde stor indflydelse som digter, sangskriver og socialdemokratisk politiker. Født i 1893 og som ung aktiv i Socialdemokratisk Ungdomsforbund. Senere folketingsmand og leder i den kooperative bevægelse.

I 1975 besatte grafiske arbejdere deres virksomhed Uniprint. De kæmpede mod en spekulationslukning. Kampen fik enorm betydning for det danske arbejdsmarked. Tidligere fællestillidsmand Bjarne Irlind fortæller om kampen.

Det almene jødiske arbejderforbund, BUND, blev stiftet i 1897 og var en velorganiseret politisk bevægelse blandt jøderne i Østeuropa. Det udgjorde et alternativ til den zionistiske bevægelse. Morten Thing fortæller om BUND og sin nye bog. Mød også Morten på ”Historiske Dage” Søndag 13. marts, kl. 15:30 Rød Scene

Forfatter Christian Holtet fortæller om sin nye bog om en højst usædvanlig mand og hans skæbne.

Helle Virkner får en hovedrolle i en dramatisk konstituering ved kommunalvalget på Frederiksberg i 1978, hvor der er udsigt til et rødt flertal. Pressen og politiske kolleger ynder fortsat at bruge hendes skuespillerprofession som kasteskyts. Men sigter Helle Virkner i virkeligheden selv efter Folketinget?

Der er ting, der kan forbedres i det konservativt-ledede Frederiksberg. Så i 1973 lader Helle Virkner sig opstille for Socialdemokratiet til kommunalvalget. Men kan vælgerne skelne hende fra fru flyttemand Olsen?

Ægteskabet med Jens Otto Krag bragte skuespillerinden Helle Virkner i rampelyset på en ny måde. Hun forstod mediernes magt og optrådte hjemmevant på den internationale politiske scene.

I ejendommen Saxogade 20 sker der flere mord. Hør her om hvordan sliberen Kaj og mekanikeren Egon under voldsomme anfald af jalousi og blindt raseri tog livet af deres koner.

29. januar 1952, blev den 31-årige fru Ingrid Marie Hansen fundet myrdet på sit værelse på Arbejderhotellet i Saxogade i København. I starten var politiet på bar bund. Men sagen tog en uventet drejning.

En meget speciel hat bliver det afgørende spor i sagen fra 1944 i Colbjørnsensgade 5, hvor den 36-årige Mimi bliver brutalt stranguleret.

Dr. Nellemann er en dag i 1938 på sygebesøg hos en familie i Saxogade. Her finder han 6-årige Tage stærkt mishandlet. Drengen dør senere. Men hvem forsagede den lille drengs død, og hvorfor skete det?

I 1960´erne begynder de nye tider for alvor i kontormaskine-branchen. Der kommer elektriske skrivemaskiner og kopimaskiner. Senere introduceres de personlige computere. For at følge med udviklingen skal mekanikerne og reparatørerne hele tiden efteruddannes.

Hør om brancheklub 117, som blev dannet i 1919. Her samledes de første skrivemaskinemekanikere for at diskutere faglige rettigheder. Kom med på en spændende rejse fra skrivemaskinens tid til de moderne personlige computere.

10.000 københavnske husmødre gik på gaden i 1947, for at udtrykke deres utilfredshed med de vilkår, de blev budt med vedvarende rationering og smalhals. En deputation fik et møde med statsministeren. Nu skal der ske noget lød beskeden.

Gigantiske dele af havvindmøller ligger klar til udskibning, kæmpekraner knejser overalt og lastbiler drøner rundt. Der er stadig liv på Esbjerg Havn, det er bare mere skjult for esbjergenserne, men forskellige projekter forsøger at forene by og havn på ny.

70´erne bringer flere konflikter, nye tekniske hjælpemidler og færre tunge løft. For en havnearbejder gælder det ikke længere om at kunne bære en flæskeside på 125 kg op af lejderen. Lønnen er stadig god, det er stadig løsarbejde, men der er brug for langt færre hænder.

I 1868 kommer de rejsende bisser fra nær og fjern for at bygge en havn på den øde strandbred. Havn og by vokser hurtigt. Havnens arbejdere er løsarbejdere. Flere gange om dagen stiller de op på havnekajen til mønstring for at blive hyret til opgaver.

Efter 2. Verdenskrig er der gang i fiskeriet i Esbjerg. Der landes rødspætter, sild og sidenhen industrifisk. Men i de senere år er det gået meget tilbage for fiskeriet. Hør historien om fiskeriets optur og nedtur.

Danmark taber krigen i 1864, og alle store vestvendte havne tilhører nu fjenden. De danske bønder skumler, handelen med stude til England er truet. Efter en langvarig diskussion bygger man en havn ved Esbjerg Kleve.

En sen aften i november 1944 opsøger en bande Schalburgfolk en talentfuld ung bokser på hans bopæl. De har ikke gode hensigter med besøget, men før de kan få åbnet døren, lyder der et skud inde fra lejligheden. Men hvad skete der?

Danskere i tusindvis rejste under den tyske besættelse af Danmark til Tyskland for at arbejde. Stærkt opfordret af både samlingsregeringen og fagbevægelsen. Det var samfundsgavnligt, mente man.

På en almindelig arbejdsdag i 2006 mødte en stor gruppe lærlinge fra byggefagene op foran arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeris hovedkontor i det centrale København. De var rasende over nogle forringelser af deres vilkår, og det gik ikke stille af.

Historien om arbejderne i Tampere og den finske arbejderbevægelse indeholder alt lige fra sauna-samtaler og fælleskøkkener til et manifest på et stykke rødt papir og et hemmeligt møde med russiske revolutionære.

Kulsorte skyer trækker ind over resterne af den danske værftsindustri. I 2009 kommer beskeden om lukningen, og i 2012 glider det sidste skib ud af gabet. Værftsarbejdere, en tillidsmand og en forhenværende borgmester lukker og slukker.

De gamle Lindøarbejdere fortæller historien om alkohol på arbejdspladsen, om fællesskab, og om hvad der sker, når en af kollegerne bliver udnævnt til funktionær. Lyt med: www.radiostjernen.dk

Hverdagen på en stor industriarbejdsplads har sin egen rytme og jargon. Mange dumper ind ved et tilfælde, og de fleste bliver hængende i mange år. Måske er det den særlige omgangstone og det stærke fællesskab, der holder på folk.

Lindøværftet og byen Munkebo udviklede sig sammen. Hør den usædvanlige historie, om hvordan værftsarbejderne levede og boede.

Havregrynskvarteret var tilnavnet på boligerne til værftsarbejderne, der blev skabt i tiden efter 1.Verdenskrig. Forklaringen på navnet var, at huslejen var så dyr, at beboerne kun have råd til at spise havregrød.

I 1918 slog man portene op til det, der skulle blive et af landets største værfter. Lyt til historien om værftet, arbejderne, fællesklubben og livet i og omkring den store arbejdsplads.

Drømmen om Amerika kunne nok få en ung lollandsk mand til at udvandre i starten af 1900-tallet. Hør hvordan det gik Niels Andreas Jensen i det fremmede.

Efter 2. Verdenskrig kom der store udfordringer for Richard Jensen. Men som altid klarede han sig igennem og fik på mange måder en central position både i den faglige verden og som agent for Sovjet. Lars Halskov fortæller videre her.

Den danske kommunist Richard Jensen rager op i det revolutionære landskab. Både fysisk og som en stor personlighed. Lars Halskov har udgivet bogen: Manden med de mange ansigter – Richard Jensen og den røde underverden.

I sommeren 1979 nedlagde arbejderne på Købmagergades posthus arbejdet og blokerede posthuset. De protesterede imod at sommerafløsere nægtede at organisere sig. Irene Clausen fortæller om kampen.

I 1909 udbrød en voldsom kamp i byen Spokane. Den blev et vigtigt kapitel i den amerikanske arbejderbevægelses historie og har haft stor indflydelse på fagforeningers ytringsfrihed.

Tiden med Jomfru Ane Band var noget af det mest kreative, jeg oplevede, fortæller Claus Flygare, som skrev tekster til bandet. Hør også Kaya Brüel fortælle om sin mor og moster og tiden i bandet.

”Kom og spil med os”, lyder det fra Jomfru Ane Band til den kvindelige trommeslager Ulla Tvede. Det kom der bestemt noget godt ud af. Historien fortsætter fortalt af musikerne og tekstforfatteren.

Ruth Jønsson arbejdede i 27 år på Andelsfisk kaldet ”Fisken” på Bornholm. I starten var det hårdt, men med tiden kom hun til at elske sin arbejdsplads. Hun var på akkord, og fordi hun var hurtig, havde hun en høj løn.

Vi skruer tiden tilbage til dengang, der hverken var høreværn, sikkerhedssko eller udsugning, og hvor maskinlærlinge på lokomotivfabrikken Frichs helst ikke skulle lide af højdeskræk eller være bange for blod!

Han gik hele vejen fra maskinarbejder og tillidsmand på Frichs til Folketinget, men hans navn klinger næppe velkendt i dag. Men Leonhard Hansen er på en måde typisk for sin tid, og et portræt af ham er også et portræt af en klassisk arbejderpolitiker og af et socialdemokratisk miljø i mellemkrigstiden.

Smedene og maskinarbejderne på A/S Frichs kæmpede både for at få varmen, for bedre lønvilkår og for at holde engelsk lørdag, mens de var med til at bygge lokomotiver i 1910’erne, hvor fabrikken blev primær leverandør til statsbanerne i Danmark.

Med introduktionen af masseproduktion blev der pludselig vendt op og ned på den helt normale arbejders mulighed for at købe varer. I dag taler vi om vores forbrug som aldrig før, men vælger vi som mennesker egentlig helt frit, når det kommer til hvordan vi bruger vores penge?