PODCAST · health
Ude af Kurs
by Cecilie Buhl
Ude af Kurs handler om de livsbegivenheder, der slår os ud af kurs. Mit navn er Cecilie Buhl, og jeg har prøvet at stå med følelsen af, mit liv blev sprængt til atomer flere gange. Men det er min erfaring at selvom livslussingerne kan virke uretfærdige og uoverskuelige i momentet, så er der faktisk tit guld gemt i de læringer, der følger med dem, som ender med at forme os og gøre os til dem vi er. Derfor taler jeg i den her podcast med mine gæster om, da deres liv blev slået ud af kurs og hvordan de kom videre, så du forhåbentlig kan få nogle gode råd med på vejen til at komme på rette kurs igen. For måske er du faktisk ikke slået ud af kurs — bare på vej i en ny retning. Glæd dig til et nyt afsnit hver onsdag og følg med i podcastens liv på Instagram på @ude.af.kurs. Tusind tak for at lytte med.
-
94
Tak for nu
Ude af Kurs lukker og slukker, for nu skal jeg videre til et nyt kapitel. Tak af hjertet til alle jer, der har lyttet med gennem årene og til de fantastiske gæster, der har medvirket. Det har været så rørende og meningsfuldt at være en del af det fine fællesskab, der har været omkring podcasten. Jeg håber, historierne har kunnet hjælpe jer. Knus fra CecilieSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
93
Emma Martiny
Emma Martinys liv blev slået ud af kurs, da hun for et par år siden blev skilt fra faren til sine børn. Her mistede hun komplet fodfæstet, og stod pludselig over for en ny virkelighed. For gennem sine 20’ere var Emma hurtigt blevet voksen, fik købt hus og blev mor som 26-årig. Samtidig byggede hun et brand op omkring velvære, men efter skilsmissen føltes det svært at leve op til, fordi hendes eget liv var ude af balance. Så hvordan bygger man lige sig selv op igen efter sådan en omgang?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
92
Nicklas Sahl
I foråret 2024 tager musiker Nicklas til Nashville, Tennessee med guitaren på ryggen. Han er netop brudt med sit gamle pladeselskab og står nu over for det næste skridt i karrieren. Her forsøger han at netværke med andre i branchen og iscenesætter sig som bedre, sjovere og mere udadvendt end han egentlig er. Og det ender med at slå ham ud af kurs. Det er her, det går op for ham, at den rejse, han troede skulle handle om at møde den rigtige brancheperson og skrive et hit, i stedet bliver en vigtigere rejse ind i sig selv.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
91
Bella Norup
Bella Norup er satiriker og vært på P3, kendt for at lave hylende morsomme og tåkrummende sketches. Da Bella flyttede til København i 2018 for at studere kendte hun kun to mennesker, og havde hverken penge eller lejlighed. Hun følte sig enormt alene og var generelt hyper opmærksom på at finde venner, men i den proces endte hun med at tabe mig selv. Og det slog hende ud af kurs.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
90
Hannah Grant
Hannah Grant er kok, iværksætter og kogebogsforfatter, kendt fra blandt andet Go’ Morgen Danmark. Da Hannah kom hjem fra Tour de France i 2017, hvor hun arbejdede på en Amazon-dokumentar, fandt hun en sok i tørretumbleren, der ikke var hendes. Kort efter opdagede hun, at hendes daværende mand havde været i Venedig med en anden kvinde. Inden for en time var han smidt ud, og et 10 år langt forhold var slut, men det blev også kickstarten på en årrække præget af vrede. For Hannah fik aldrig en forklaring. Ingen closure. I stedet stod hun tilbage med et massivt tillidsbrud og en vrede, som hun siden har måttet lære at leve og arbejde med. Så hvordan rejser man sig igen efter sådan et tillidsbrud?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
89
Tanja Largré
Tanja Largré er medstifter af makeupmærket Miild og Flourish, et community for kvindelige iværksættere. Tanja var med til at bygge Miild op fra en venindedrøm til en virksomhed med vækst, opkøb og store milepæle, men langsomt mistede hun kontakten til sig selv. Hendes krop begyndte at reagere med allergiske symptomer, hævede øjne og uro, hun fik tanker, hun aldrig havde haft før, og på et tidspunkt havde hun lyst til at give slip på det hele. Alligevel endte udbrændtheden med at blive et vigtigt vendepunkt i Tanjas liv, for den tvang hende til at tage sit liv op til revision og træffe det helt afgørende valg om at leve med mere ro og simplicitet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
88
Katmore
Katmore har i en ung alder har opnået helt vilde ting; hun har turneret med Dua Lipa, arbejdet med Max Martin og fået 50+ mio. streams på tværs af projekter. Som helt ung valgte Mette at blive en del af bandet Off Bloom uden nogen erfaring som musiker. Kort tid efter stod hun på scenen til P3 Guld og derefter på kæmpe scener i hele Europa. Men da bandet gik i opløsning sig, følte hun sig fuldkommen fortabt, retningsløs og overmandet af angst for fremtiden. Og pludselig fandt Mette ud af, at hun var gravid, og det blev et vigtigt vendepunkt for hende.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
87
Julie Blichfeld
Julie Blichfeld er stylist, tv-vært og ejer af vintage webshoppen Collect 23. Da Julie er 25 bliver hun gravid. Hendes forældre er på det her tidspunkt lige gået fra hinanden for 2. gang og Julies morfar er hendes faste klippe. Under graviditeten bliver han dog mere syg med leukæmi og ender med at dø. Det katapulterer naturligvis Julie ud i en stor sorg, samtidig med hun kort efter går igennem en dramatisk fødsel. Herfra går alting mere og mere galt. Det viser sig, at Julies søn lider af umodent strubehoved, de er til hospitalstjek hver 14. dag, hendes parforhold er presset, og det hele kulminerer i at Julie bliver kørt på psykiatrisk skadestue. Så hvordan rejste Julie sig igen fra den livslussing?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
86
Iris Gold
I 2017 boede musiker Iris Gold i London og karrieren kørte bare derudaf. Hun varmede op for store navne som Robbie Williams, Taylor Swift og Blur. Midt i det hele forelskede hun sig i en fyr, som hun endte med at opgive det hele for og flytte tilbage til Danmark med. Da han efter noget tid slog op med hende, var Iris i knæ. Hun flyttede hjem til sin farmor og måtte starte helt forfra. Så hvordan rejser man sig efter et knust hjerte og en karriere i ruiner? See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
85
Nibras Aziz
Nibras Aziz blev landskendt, da hun vandt Nybyggerne med sin mand i 2023 og senest har hun været med i TV 2’s Spillet. Nibras’ far var hendes et og alt. Han klagede aldrig og var ikke bange for noget undtagen at gå til lægen og få at vide, at han havde kræft. I 2019 blev hans værste frygt en realitet. Han havde en tumor i spiserøret. Kort efter blev han erklæret uhelbredeligt syg. Meldingen slog Nibras komplet ud af kurs. Nytårsaftensdag sang han om morgenen. Om aftenen besvimede han. Ambulancen kørte gennem fyrværkeri og mennesker på vejen, i hvad der følte som en krig, ikke et nytår. Få timer efter nytår døde han. Og da han forsvandt, forsvandt noget af Nibras også. For hvem var hun uden sin far?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
84
Emmely Moraitis
Emmely Moraitis er influencer og en af Københavns bedst klædte kvinder. Emmely oplevede at være ude af kurs i årene efter gymnasiet. Hun fik et lavt snit og stod derfor over for at kunne vælge mellem et begrænset udvalg af uddannelser, hvoraf ingen af dem rigtig talte til hende. De næste fem år bød derfor på mange forskellige jobs, praktikforløb og højskoleophold, men gennem det hele kæmpede Emmely med en følelse af fiasko, fordi hun ikke vidste, hvilken hylde hun hørte til på. Så hvordan endte hun alligevel med at finde den?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
83
Marie Hobitz
Podcast- og radiovært Marie Hobitz' liv blev slået ud af kurs, da hun mistede sig selv til et usundt forhold. Under coronatiden var hun lige startet i praktik på DR og mødte en kæreste, som hun blev fuldstændig forgabt i, men forholdet endte hurtigt med at trumfe alt andet i hendes liv; familie, venner, interesser og karriere — og måske vigtigst af alt hendes selvbillede. Så hvordan får man lige løsrevet sig fra en relation, der ikke er god for en?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
82
Mette fra Gift ved første blik
Mette Britt Overmark var i 2025 var med i Gift ved første blik. Mettes liv blev slået ud af kurs, da hun i 2020 fik konstateret brystkræft, mistede begge sine bryster, sit underliv, sit hår — og oven i hatten også sin kæreste og sit job. Forståeligt nok følte Mette at hele hendes eksistensgrundlag forsvandt, og hun havde svært ved at se meningen med det hele.Så hvordan vender man lige tilbage til livet efter sådan en livskrise?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
81
Freja Kirk
Musiker Freja Kirk var i mange år ked af sin krop, og følte ikke hun passede ind i samfundets kønsnormer, og det slog hende ud af kurs. Derfor valgte hun i 2023 at få en top-operation, hvor hun fik fjernet sine bryster, men efter da opstod et tomrum. For hvordan dealer man egentlig med at have fået en ny krop? Og kan sindet følge med?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
80
BERG
Du kender måske sangerinden BERG, med det borgerlige navn Alberte Kragh, fra numre som Ta’ Det Af med Tessa, 10/10 og Koldblodet Killer. Da Berg var 15 begyndte hun at date via nettet, og det gav hende et forvrænget billede af, hvad kærlighed var. Hun begyndte at se det som noget transaktionelt, hvor det ofte handlede at gøre ting, hun ikke rigtig havde lyst til, og det slog hende ud af kurs. For hun endte med at definere hele sit værd ud fra, om mænd kunne lide hende eller ej, og det ledte hende et ret så selvdestruktivt sted hen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
79
Victoria Lundager
Victoria Lundager var i 2022 med i Bachelor, og i dag arbejder hun som influencer, hvor hun deler ud af sit liv med sin kæreste Jonas og deres baby Agnes. Men da Victoria var yngre så hendes liv markant anderledes ud. Hun voksede op i den frikirke-kristne trosoverbevisning, og den var i mange år meningen med hendes liv. Som 21-årig besluttede hun sig dog for at bryde med kirken og sin tro, og det valg slog hendes ud af kurs. For pludselig stod hun i en eksistentiel krise — og i en konflikt med sin omgangskreds.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
78
Amalie Francesca Bendixen
Amalie Francesca Bendixen er astrolog og medskaber af den ikoniske podcast Astropod. De sidste 13 år af Amalies liv har været fyldt med ude af kurs øjeblikke, for da hun var i 20’erne kollapsede hun først med stress, senere blev hun ramt af en hjernerystelse og blev fyret, og da hun som 35-årig blev gravid, fødte hun sin søn halvvejs gennem graviditeten. Så hvordan er det at gennemleve flere år, hvor man står midt i orkanens øje?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
77
Lytterfavorit 3 - Akavet Emma
Mens Ude af Kurs er på juleferie, har jeg lavet en lille pakkekalender til jer med nogle af jeres lytterfavoritter. I denne uge er det Akavet Emma, der fortæller om, hvordan hendes liv blev slået ud af kurs, da hun blev ramt af voldsom angst og måtte flytte hjem til sin familie. Rigtig god lytning.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
76
Lytterfavorit 2 - Mellissa Hussein
Mens Ude af Kurs er på juleferie, har jeg lavet en lille pakkekalender til jer med nogle af jeres lytterfavoritter. I denne uge er det Mellissa Hussein, der fortæller om, hvordan hendes liv blev slået ud af kurs, da hendes bror blev fundet skudt og dræbt. Rigtig god lytning.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
75
Lytterfavorit 1 - Amalie Mathiassen
Mens Ude af Kurs er på juleferie, har jeg lavet en lille pakkekalender til jer med nogle af jeres lytterfavoritter. I denne uge er det Amalie Mathiassen, der fortæller om, hvordan hendes liv blev slået ud af kurs, da hun fandt ud af, at hendes mand levede et dobbeltliv. Rigtig god lytning.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
74
Stephanie Groth
Stephanie Groths kærlighedsliv er netop rullet over skærmen i Bachelor, hvor hun datede Christian helt indtil den sidste rose — ret chokerende — ikke blev givet. Men det er en helt anden kærlighedshistorie, vi skal tale om i dag. For i 2024 gik Steph og hendes ekskæreste fra hinanden, og det slog hende ud af kurs. For pludselig var hun single, skulle lære at bo alene og finde ud af, hvad hun kunne lide at lave på ny. Steph begyndte at føle sig bagud, og så sine veninder blive gift, forlovet og få børn, mens hun selv følte sig utroligt langt væk fra alt det.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
73
Mai Schaarup
Mai Schaarup er DJ og kæmpede i mange år med misbrug, der for alvor slog hendes liv ud af kurs. Da hun flyttede til København som 20-årig, blev hun opslugt af nattelivet, og det førte hende ind i en verden fyldt med fester, oplevelser og fællesskab, men også alkohol og stoffer. Og pludselig følte Mai, at hun mistede sig selv til misbruget, der endte med at styre hendes liv. Indtil hun nåede et vigtigt vendepunkt og blev clean.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
72
Carla Mickelborg
Carla Mickelborg er en af landets største influencere, stifter af virksomheden Monday Bliss, vært på sin egen podcast og tv-vært på Love Island. Siden hun var barn har Carla haft et inderligt ønske om at opnå succes i livet og blive til noget. Men da hun fik det, oplevede hun, at det kom med en pris. For Carla oplevede, at det konstante behov for mere, aldrig stoppede. Og det slog hende komplet ud af kurs. I dag lever Carla markant anderledes, hvor hun ikke længere er optaget af ydre mål, men af sin egen glæde.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
71
Nicklas fra Bachelor
Nicklas Flenø Mikaelsen er lige nu aktuel i TV 2 programmet Bachelor, hvor han leder efter den store kærlighed på Kreta. Nicklas var kun 21 år gammel, da han drog afsted for at cykle jorden rundt, og det valg endte med at slå ham ud af kurs. For dengang var han meget indadvendt, tryghedssøgende og havde det bedst hjemme i Fredericia med familie og venner tæt på. Derfor var det ekstremt grænseoverskridende for ham pludselig at skulle stå på egne ben, tale med fremmede mennesker og intet sikkerhedsnet have. Så hvad lærte det Nicklas at kaste sig ud på dybt vand?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
70
Camilla Miehe-Renard
På papiret havde tidligere tv-vært Camilla Miehe-Renard det hele; mand, barn, drømmehus nord for København og en strålende karriere i mediebranchen, men bag facaden lurede familiehemmeligheder om overgreb og endda et mord. Hemmeligheder, der havde sat sig i Camillas selvværd og formet hende som menneske, men som hun havde ladet ligge gemt dybt inde i sig. Så da hun en dag fik et sammenbrud på sit arbejde, blev det også starten på noget nyt. At hun fik taget sit liv — og sin fortid — op til revision. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
69
Lene fra Bachelor
Du kender måske Lene Wrang fra TV 2's Bachelor, hvor hun lige nu leder efter kærligheden på Kreta. Men faktisk har Lene allerede prøvet at finde sin store kærlighed — og desværre også at miste den igen. For i 2022 mistede Lene sin kæreste Rasmus Fløng Vanner til kræft. Kun en måned inden hans død, nåede de to at gifte sig og lovede hinanden at elske og ære hinanden i medgang og modgang til døden dem skilte. Så hvordan rejser man sig igen efter sådan en livslussing og lærer at tro på kærligheden på ny?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
68
VILMA
Min gæst i dag er Marie Vilsbøll, kendt under kunsternavnet VILMA, der netop har udgivet albummet Sikkert syg af følelser. Som teenager er Marie en aften i byen med sine veninder. Hun får et blackout, og da hun vågner igen opdager hun, at hun ligger på bagsædet af en bil. Foran sidder to mænd. De kører hjem til en af mændenes hus, hvor hun tror, hun skal sove branderten ud. I stedet bliver hun udsat for et overgreb. I 10 år gik Marie alene med det og undlod at sige det højt til nogen, fordi folk negligerede det. I dag insisterer hun på at tale højt om det, fordi det er så vigtigt, vi får et sprog for, hvad overgreb er og lærer, at der er hjælp at hente. HUSK, at hvis du har været udsat for et overgreb, så kan du ringe anonymt til Lev Uden Volds hotline på tlf. 1888 og få hjælp døgnet rundt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
67
Natasha Brock
Én af de sjoveste kvinder, vi har i Danmark, komikeren Natasha Brock, er gæst i denne uges afsnit. For egentlig troede Natasha, hun skulle være lærer og stod også med et fast job på hånden og kiggede ind i en stabil fremtid. Standuppen var kun et side gesjæft, men da pludselig tog fart, stod hun med et valg om enten at beholde sit sikre job eller opgive det for at satse på noget, som hun ikke havde set mange lykkes med. Især ikke kvinder. Og dét valg slog hende ud af kurs. For hvordan finder man lige modet til at gå efter ens drømme med al den uvished, der følger med? See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
66
Amalie fra Gift ved første blik
Amalie Klæstrups kærlighedsliv er netop rullet over skærmen i Gift ved første blik, hvor hun fandt kærligheden i Otto. Men det er en helt anden kærlighedshistorie, vi dykker ned i i denne uge. For Amalies liv blev slået ud af kurs, da hun et par måneder før sin 30-års fødselsdag gik fra at have kæreste, hund, bil, rækkehus nord for København og familieplaner, til pludselig at sidde i en fremlejet lejlighed på Nørrebro alene med sin hund. Et wake-up call som sendte Amalie ud på en lang selvudviklingsrejse fra psykoterapi til solorejser og et rimeligt heftigt datingliv — og måske endda også i retning mod sin kommende mand.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
65
Julie Koch
Julie Koch er iværksætter, opskriftsudvikler og forfatter bag en lang række kogebøger til sund og nærende mad. Julies liv blev slået ud af kurs, da hun en dag i 2021 fik at vide, at hun var ved at få en blodprop i hjertet. Hun blev indlagt på hospitalet og lå alene i flere timer og troede, hun skulle dø. Dagen efter kom en læge og sagde til hende, at det var en fejl, hun overhovedet lå der. Hendes hjertet havde det fint. Glem dit hjerte igen, sagde han. Men det var det eneste, hun ikke kunne. Fra den dag af udviklede Julie en så voldsom angst, at hendes liv gik i stå. Så hvordan navigerer man gennem pludselig at udvikle angst som voksen?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
64
Mai Cermeño
For nylig fyldte Mai Cermeño 30 og hendes forestilling var, at hendes liv ville se helt anderledes ud på det her tidspunkt, end det gør. Hun forestillede sig, at hun ville eje en lejlighed præcist indrettet efter hendes hoved, at hun ville have et job, hun var stolt af og motiveret omkring og en partner, hun så en fremtid med. Desværre er intet af det en realitet. Så hvad gør man lige, når man føler sig ude af kurs i livet og ikke aner, hvor man skal hen?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
63
KEDDE
Musikeren Kedde voksede op i Sønderjylland som queer, og den kombination var med til at slå hans liv ud af kurs. Fra en tidlig alder var han mere feminin end andre drenge, eksperimenterede med at farve sit hår og øjenbryn, og derfor gik der hurtigt rygter om, at han var homoseksuel. Dengang fandt han det skamfuldt og nedværdigende, og oplevede også at blive truet og spyttet på af andre drenge. I mange år ledte han efter nogen at spejle sig i og forsøgte at finde sin hylde.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
62
Annemette Voss
Annemette Voss vandt i 2013 Den Store Bagedyst, og siden har hun udgivet flere bagebøger og stiftet designvirksomheden All By Voss. I sommeren 2024 crasher alt i løbet af 24 timer for Annemette. Hun er max presset både privat og i sin virksomhed og begynder pludselig at ryste voldsomt. Lægen sygemelder hende straks med stress. Derfra går det hurtigt ned ad bakke. Annemette mister grebet om sin virksomhed, sin privatøkonomi og sig selv. Hun er tæt på at give op på alt, indtil hun i foråret 2025 tager en drastisk beslutning, der vender hendes liv komplet på hovedet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
61
Ida Laurberg
Musiker Ida Laurberg er kendt for sange som Terrier og Jeg Ka' Rigtig Godt Li' Dig med Andreas Odbjerg. I mange år har hun toppet hitlisterne, vundet flere priser og spillet på Orange Scene, men når lyset slukkede stod hun pludselig med en følelse af “hvad gør jeg så nu?” For hvad gør man lige, når succesen ikke dulmer det hul, man har inden i?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
60
Line fra Derma Habits
Line Smith er stifter af Derma Habits, et community, der guider dig med hudlidelser til at blive rask. Hvis du nogensinde har prøvet at kæmpe med akne eller eksem ved du, hvor generende hudproblemer er for ens hverdag. I 15 år kæmpede Line med atopisk eksem, der dækkede stort set hele hendes krop, og det slog for alvor hendes liv ud af kurs. Line kunne ikke gå i bad med hele kroppen eller sove igennem en hel nat, uden det gjorde ondt, og det gjorde selvsagt, at hun følte sig enormt begrænset, usikker og dårlig tilpas i sin krop. Lægerne blev ved med at give Line medicin og hormoncremer, men intet virkede, indtil hun besluttede sig for at tage skeen i egen hånd og spise sig rask. Og i dag er Line eksemfri. Så hvorfor er det lige, at kosten, tarmen og regulering af nerversystemet er så vigtigt for vores helbred?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
59
Caroline Stordal
Caroline Stordal er influencer, fashionista og YouTuber og vlogger om sit liv som en "Copenhagen Girlie." Carolines liv blev slået ud af kurs, da hendes forældre blev skilt, og hun lærte hurtigt at undertrykke sine behov og please. I sine ungdomsår gemte hun sig væk på grund af kropskomplekser og prøvede at passe ind i, hvad hun troede var den “rigtige” vej at gå. Derfor startede Caroline på en videregående uddannelse og fik et godt studiejob, men inderst inde følte hun sig dybt umotiveret og drømte om at springe ud som selvstændig. Men hvordan finder man lige modet til at leve autentisk og stille sig frem, når man hele livet har lært at gemme sig væk?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
58
Julie Kriegler
Julie Kriegler medvirkede i 2023 i Bachelorette, og i dag arbejder hun som influencer, hvor hun særligt deler ud af livet som nybagt mor. Efter programmet fandt Julie sammen med sin tidligere kæreste, og de to valgte at flytte sammen og stifte familie. Det kunne lyde som afslutningen på et eventyr, men ikke alt gik lige så rosenrødt, som Julie troede. For efter deres søn Viggo kom til verden, fik Julies kæreste en efterfødselsreaktion, og hun stod pludselig alene med alt de første måneder. Oven i det sov deres søn kun 12 timer i døgnet og græd de resterende, så Julie endte med at føle sig godt og grundigt slået ud af kurs over sit nye livsstadie.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
57
Nicklas Bøhm
Nicklas Bøhm er journalist og lige nu aktuel som vært på kulturprogrammet Insider på TV 2 Play. I sit unge liv har Nicklas haft en del ude af kurs momenter. Som teenager var han del af Præstø-ulykken, kæmpede i årene efter med selvskade og spiseforstyrrelse, og så har han været udsat for overfald på grund af sin seksualitet. Alt det til trods har han skabt sig en fantastisk beundringsværdig karriere, men det er også kommet med en pris. For ligesom en stigende andel af danskerne, blev Nicklas i 2022 syg med stress, og det sendte ham ud i en massiv livskrise. Alligevel lærte stressforløbet Nicklas en vigtig livslektie, han ikke ville være foruden.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
56
Danica Chloe
Danica Chloe er influencer og podcastvært på Voksen Dating, som du med sikkerhed kender, hvis du har slået dig på datingtilværelsens brutaliteter. Danica blev selv kastet ud i singelivet, da hun i sommeren 2022 blev skilt fra faren til sine to børn. Det ledte til en proces, hvor hun skulle lære sig selv at kende på ny. Hun havde nemlig været meget magelig i sit ægteskab og skulle nu stå for alt selv; børn, økonomi, praktik, hjemmet, karriere og de ensomme aftener. Så hvordan forener man sig selv med, at livet ikke gik som man troede, det skulle?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
55
Trine Petersen
Trine Petersen kender du måske bedst som kvinden bag Instagram profilen @trinesblend, hvor hun deler ud af livet som mor til 3 fra sit hjem på Nørrebro. Trines liv blev slået ud af kurs, da hun i 2022 fik en blodprop i hjernen, og som om det ikke var nok, fik hun også konstateret brystkræft kort tid efter. Som alenemor og selvstændig følte hun sig presset over at stå med uvisheden om, hvad fremtiden ville bringe. Alligevel har Trines livskrise gjort hendes bevidst om, hvor dyrebar tiden er. Og hvor lidt vi skal tage den forgivet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
54
Alexander Wessel Rasmussen
Alexander Wessel Rasmussen er lige nu aktuel i TV 2 programmet Bachelorette, hvor han bejler om at få Mais sidste rose. Hans liv blev slået ud af kurs, da han var mellem 12 og 16 år. I den periode var der mange svære udfordringer i hans familie, og i takt med at de eskalerede, begyndte angst, tvangstanker og dumme beslutninger at fylde mere og mere af Alex’ hverdag. Han begyndte at feste, drikke og tage stoffer, og selvom det virkede som den nemme udvej på aftenen, ramte de negative følelser dobbelt så hårdt dagen efter. Så hvordan får man lige grebet fat i sig selv og vendt skuden?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
53
Emma Sofie Nielsen
Bachelorette Emma Sofie Nielsens kærlighedsliv ruller lige nu over skærmen på TV 2, hvor hun forsøger at finde en potentiel kæreste under Mexicos sydende sol. I dag skal vi lære hende lidt bedre at kende. For Emmas liv blev slået ud af kurs, da hun efter at have boet i New Zealand i 16 år for få år siden flyttede tilbage til Danmark. For pludselig skulle Emma starte helt forfra med sit liv. Hun kendte ingen mennesker, gik ikke i skole og skulle banke sit tøjbrand op fra bunden. Så hvordan får man lige stablet et helt nyt liv på benene som voksen?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
52
Sofie Sytnik
Sofie Sytnik, podcastvært på Hvad skal der ske med os?, har altid haft to store livsdrømme; at blive succesfuld og finde kærligheden. Derfor slog det også Sofies liv ud af kurs, da hun først mistede sit prestigefulde job på P3, og lige da hun var kommet oven vande igen og havde fundet kærligheden, mistede hun også den. Men selvom Sofie har prøvet at få revet tæppet væk under sig flere gange, har hun indset, at livets bølgeskvulp altid har vigtige læringer med sig. Og dem dykker vi ned i i dag.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
51
Filuka
Rapperen Filuka er vokset op med mottoet "big girls don't cry," og derfor udviklede hun tidligt en hård facade. I denne uge skal vi en tur ind bag den for at lære hende bedre at kende. For da Filuka var bare 13 år gammel fandt hun sin far bevidstløs på gulvet. Hun fik tilkaldt en ambulance, og i 5 dage efter levede hun alene i hans hus med uvisheden om, hvorvidt han ville overleve. Det gjorde han, gudskelov, men chokket gav Filuka gentagne angstanfald, tvangstanker og et tiltagende hashmisbrug. Men hun havde musikken og musikken havde også hende. Og på den måde blev den også dét, der fik hende tilbage på rette kurs.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
50
Eva Lund
Eva Lund, kendt fra TV 2 programmet Bachelor, var i starten af året i et lykkeligt parforhold og drømte om, at 2025 skulle blive året, hvor hun skulle blive gravid. Men i stedet sprang en bombe i hendes liv, der slog hende komplet ud af kurs. For Evas kæreste kom pludselig en dag og sagde, at han ikke ville have børn alligevel. Og det kompromis ville Eva ikke gå på. Så der stod hun pludselig som 32 årig med et knust hjerte, uden manden i sit liv, uden indkomst, uden et sted at bo og med følelsen af et indre ur, der bare tikkede. Så hvordan navigerer man lige i gennem, at ens liv tager en helt anden drejning end forventet?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
49
Kh Underlivet
Emma Libner står bag Instagram profilen @kh_underlivet, og er med kælenavnet "menstruationspigen" lidt af en ekspert i menstruation. For dét at have en cyklus er noget, der kan slå en ud af kurs månedligt — og det kender Emma alt til. Hun har haft et ønske om at aftabuisere kvinders underliv, skabe et fællesskab omkring det at være blødende væsener og en viden om, hvorfor det kan påvirke humøret så meget. Så i anledning af, at det i dag er international menstruationsdag, dykker vi ned i de månedlige ude af kurs øjeblikke, som de fleste kvinder kender til.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
48
Martin Lidegaard
Politisk leder for Radikale Venstre, Martin Lidegaards, liv blev slået ud af kurs, da han røg ud af Folketinget ved valget i 2007. Fra den ene dag til den anden gik han fra at være en magtfuld og respekteret politiker til at være - ingenting. Sådan føltes det i hvert fald. Martin mistede sit arbejde, sin identitet, indflydelse, anseelse og position. Alt sammen i fuld offentlighed. Og følte sig som en kæmpe taber. Så hvad har livslussingen lært Martin om livet? Det vender vi i denne uges afsnit. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
47
Fedty
Maria Barfod aka Fedty er Københavns ukronede DJ dronning og radiovært på DR. I 2023 fandt Maria ud af, at hun havde ADHD, og det slog for alvor hendes liv ud af kurs. For det var en stor sorg for hende at have navigeret gennem livet i 44 år og følt sig forkert, når der faktisk hele tiden havde været en grund til det. Siden diagnosen har Maria skullet lære sig selv at kende på ny, og det har været en rejse ind i at være i verden med mere kærlighed til sig selv — og til andre.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
46
Pil
Pil er en sårbarheds queen, der med sin særlige blanding af pop, melankoli og ærlige tekster har skabt et univers, der føles både råt og nænsomt. Hun debuterede i 2018 og har siden markeret sig som en af de mest personlige stemmer på den danske musikscene med sange som Dronning af Månen og Nattely. Pil var sikker på, hun skulle gå den traditionelle vej i livet, og derfor endte hun også med at læse psykologi på universitetet. Men det valg slog hende ud af kurs, for hun ville leve af at lave musik, stå på en scene, gå efter sine drømme. Men hvordan finder man lige modet til det i en verden, hvor man helst skal passe ned i kassen?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
45
Mette Marie Lei Lange
Mette Marie Lei Langes liv blev slået ud af kurs, da hun blev mor til sine tvillinger. For ikke nok med de kom for tidligt, så kæmpede Mette Marie også med en nyfunden ængstelighed. For hun var bange hele tiden — bange for at hendes tvillinger skulle dø, bange for at de fik forkert øjenkontakt, bange for at hun ikke gjorde det godt nok. Til sidst måtte hun erkende, at livet som hun kendte det, og alt det hun troede, hun vidste om sig selv, var for evigt forandret. Og selv den dag i dag, 11 år efter, fortsætter forandringen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Ude af Kurs handler om de livsbegivenheder, der slår os ud af kurs. Mit navn er Cecilie Buhl, og jeg har prøvet at stå med følelsen af, mit liv blev sprængt til atomer flere gange. Men det er min erfaring at selvom livslussingerne kan virke uretfærdige og uoverskuelige i momentet, så er der faktisk tit guld gemt i de læringer, der følger med dem, som ender med at forme os og gøre os til dem vi er. Derfor taler jeg i den her podcast med mine gæster om, da deres liv blev slået ud af kurs og hvordan de kom videre, så du forhåbentlig kan få nogle gode råd med på vejen til at komme på rette kurs igen. For måske er du faktisk ikke slået ud af kurs — bare på vej i en ny retning. Glæd dig til et nyt afsnit hver onsdag og følg med i podcastens liv på Instagram på @ude.af.kurs. Tusind tak for at lytte med.
HOSTED BY
Cecilie Buhl
Loading similar podcasts...