Videnskab fra vilde hjerner
by Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet
Ved du, hvor vilde opdagelser, danske forskere går og gør, mens vi andre går på arbejde, til badminton og i bad? Få flexet din fantasi max, når professor i astrofysik Anja C. Andersen og redaktør Mette Holbæk taler med topforskere fra alle felter om de spørgsmål, gæsten jagter svar på lige nu, og hvordan resultatet kan ændre både vores verden og vores hverdag. Denne sæson af serien er produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Episodes
-
På underjordisk skattejagt – Mads Albertsen, mikrobiolog, kortlægger det usynlige liv under vores fødder
Vi har kortlagt Jordens kontinenter. Men under vores fødder findes et mylder af liv, som vi kun kender en brøkdel af. Hvordan får man overblik over mikroorganismer, man ikke kan se med det blotte øje? Mads Albertsen er professor i mikrobiel metagenomik på Aalborg Universitet og i projektet...
-
Hvorfor forske i sjældne sygdomme? – Stine Falsig Pedersen, cellebiolog, om at lede efter lindring til mange ved at studere de få
Hvorfor forske i en sygdom, som rammer ganske få drengebørn i verden? Fordi en fejl i ét protein kan vise os noget om, hvordan hjernen fungerer hos os alle. Drengene har svære funktionsnedsættelser, og nogle mærker ikke smerte, selv når de brækker en arm. Stine Falsig Pedersen er professor i...
-
De døde kan redde de levende – Jacob Tfelt-Hansen, hjertelæge, forsker for at forebygge tragedier
Et ungt menneske falder pludselig om på fodboldbanen med hjertestop. En anden sover uventet ind. For de efterladte familier står ét spørgsmål tilbage: Hvorfor? Jacob Tfelt-Hansen er professor i retsmedicinsk kardiologi og overlæge på Rigshospitalet, og han forsker i pludselig død hos unge...
-
Hele internettet i én lyskilde – Leif Katsuo Oxenløwe, optisk fysiker, om at teste lysets grænser
Internettet virker trådløst, når du bruger din mobil, men trafikken fortsætter gennem optiske fibre, hvor data sendes som lys. Jo mere vi bruger nettet – blandt andet til kunstig intelligens – desto mere energi kræver infrastrukturen. Kan lyset selv være en del af løsningen? Leif Katsuo Oxenløwe…
more -
”Vi bygger det, I ser om 10 år” – John Leif Jørgensen, rumingeniør, om at udvikle instrumenter til fremtidens rummissioner
Hvordan bygger man et instrument til et spørgsmål, der først skal besvares om ti år? I rumforskning er tidshorisonten lang, omgivelserne ekstreme, og instrumentet skal helst kunne måle det, forskerne endnu ikke helt ved, at de får brug for. John Leif Jørgensen er professor i rumfartsteknologi på...
-
Batterier nok til den grønne omstilling? – Dorthe Ravnsbæk, materialekemiker, leder efter alternativer til litium
Vi skal bruge langt flere batterier, hvis biler, energiforsyning og resten af samfundet skal køre på el. Men der er et problem: Vi har ikke ressourcer nok til at fortsætte med at lave batterier, som vi gør i dag. Derfor leder forskere efter nye materialer, der kan lagre energien fra sol og vind...
-
Når hormoner rammer hjernen – Vibe Gedsø Frøkjær, psykiater, om sårbarhed for depression
Hvorfor bliver nogle mennesker ramt af depression, mens andre kommer igennem store belastninger og biologiske forandringer uden at blive syge? Hvis forskerne kan finde de mekanismer, der gør hjernen særlig sårbar – eller robust – kan vi måske blive bedre til at opdage risikoen tidligere og...
-
Den grønne omstilling kommer nedefra – Jim Rasmussen, forsker i bælgplanter, om markens kvælstofmotor: Kløver
Kløver i græsplænen er ikke bare ukrudt. Bælgplanter kan hente kvælstof fra luften, dele det med naboplanter og være med til at opbygge kulstof i jorden. Derfor kan de få en vigtig rolle, hvis landbruget skal bruge mindre kvælstofgødning og samtidig dyrke fødevarer og biomasse til blandt andet…
more -
Derfor er motion medicin – Bente Klarlund Pedersen, læge, kortlægger musklernes skjulte samtale med kroppen
Fysisk aktivitet handler langt fra kun om at holde vægten. Det er en stor misforståelse, siger Bente Klarlund Pedersen. Bevægelse er en forudsætning for at holde kroppens organer raske – ikke mindst hjernen. Hun forsker i, hvordan fysisk træning kan bruges som medicin, og hvorfor den virker. For...
-
[FRA ARKIVET] Flertalsdemokrati: Er du beskyttet nok mod staten? – Marlene Wind, samfundsforsker, om hvordan vi reelt har fordelt magten i Danmark
[FRA ARKIVET: GENHØR VORES MEST LYTTEDE AFSNIT] Vi lever i et forbilledligt demokrati med borgere, der kender deres rettigheder, ikke? Not so much, siger samfundsforsker Marlene Wind og peger på sin data: Meget få danskere lægger sag an mod staten ved den overnationale EU-domstol, selvom det er…
more -
[FRA ARKIVET] Fri vilje eller tarmflora: Hvad styrer os? – Tom Gilbert, evolutionsbiolog, om at opdage nye sammenhænge i fortællingen om livets udvikling
[FRA ARKIVET: GENHØR VORES MEST LYTTEDE AFSNIT] Hvorfor er herreløse katte ikke kælne? Hvordan blev fortidens ulv til nutidens tamhund? Og hvorfor synes din franske bulldog, at du er toppen, men knurrer af din nye kæreste? Svaret findes tarmens mikrobiom, og det er lige dele ’WTF?!’ og ’Nå ja…
more -
[FRA ARKIVET] Vores fremtid ligger gemt i fortidens skeletter – Eske Willerslev, DNA-forsker, om de svar vi kan finde i en kindtand
[FRA ARKIVET: GENHØR VORES MEST LYTTEDE AFSNIT] Når mennesket stadig lider af depression, skizofreni og andre hjernesygdomme, er det så, fordi der er en evolutionsmæssig fordel i det? Det og meget andet undersøger evolutionsbiolog Eske Willerslev i arvemassen fra 5.000 forhistoriske skeletter –…
more -
Folkesundhed i nye rammer – Naja Hulvej Rod, epidemiolog, om at forstå komplekse problemer med systemtænkning, nye samarbejder og Danmarks verdensberømte dataregistre
Hvordan løser vi samfundsproblemer, der ikke har én årsag – og måske heller ikke én løsning? I denne episode af Videnskab fra Vilde Hjerner dykker vi ned i de store og komplekse folkesundhedsudfordringer som mistrivsel, søvnproblemer og social ulighed. Problemer, hvor den klassiske tilgang med at...
-
Rusland på briksen – Flemming Splidsboel, samfundsforsker, om at forudsige det tidligere Sovjets næste træk
Russiske skolebørn får igen obligatorisk militærtræning, hvor de lærer at kaste håndgranater og skyde med automatvåben – et skridt tilbage til sovjetiske metoder. Hvordan vil patriotisme-programmerne påvirke Ruslands militærstrategi og vores verdensbillede? Kamptræning på skoleskemaet er blot ét…
more -
Bioteknologiens potentiale – Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, bioteknolog, redder liv og starter virksomheder, mens han udvikler fremtidens medicin
Antistoffer – kroppens naturlige forsvar – er et af de mest kraftfulde værktøjer, vi har, og i dag kan vi endda designe dem til at bekæmpe sygdomme som kræft og infektioner. Bioteknologi er videnskaben om at bruge levende organismer, celler eller molekyler til at udvikle produkter eller…
more -
Hvad driver konfliktens parter? – Mona Kanwal Sheikh, politolog, om at lede efter mening, frygt og fremtidsdrømme i krige og voldelige konflikter
Hvad driver aktørerne i globale konflikter og international politik? Kæmper de kun om magt og ressourcer, eller er der dybere faktorer, vi overser? Politolog Mona Kanwal Sheikh forsker i, hvordan verdenssyn – både religiøse og sekulære – former aktørers handlinger i verdenspolitikken. Hendes...
-
Den nye digitale ekstremisme – Line Nybro Petersen, medieforsker, om online hyggelege, der udvikler sig til offline vold
Fra hyggelige fankulturer til radikalisering – sociale medier gør det muligt at dele alt, men hvornår bliver fællesskabet farligt? Medieforsker Line Nybro Petersen kortlægger, hvordan konspirationsteorier og ekstremistiske fortællinger opstår og spreder sig på sociale medier. Med avancerede...
-
Luksusfælder, skattely og skumfiduser – Claus Thustrup Kreiner, økonom, forsker i, hvad vi gør med vores penge
Har din nabo flere penge end dig, fordi han var heldig på boligmarkedet? Eller er han simpelthen mere økonomisk tålmodig, har sparet op over længere tid og dermed opbygget en større formue? Eller: Betaler han bare ikke (al) sin skat? Økonom Claus Thustrup Kreiner forsker i betydningen af…
more -
Partipolitik eller substans: Hvad tæller mest? Rune Slothuus, politolog, om hvordan vælgere danner holdninger
Er det indholdet af et politisk forslag, eller hvem der står bag det, der afgør vælgernes holdning – og hvad siger det om vores demokratiske system? Politiske partier fungerer som vejledere for vælgerne i en kompleks politisk verden, og politolog Rune Slothuus’ forskning viser, at vælgernes...
-
AI: ‘Forstår’ maskiner menneskesprog? – Anders Søgaard, forsker i kunstig intelligens, om at opdrage meningsfulde sprogmodeller
I hvilken grad kan vi anvende psykologiske og filosofiske begreber som bevidsthed og vilje til at forstå og beskrive kunstige intelligenssystemer som fx ChatGPT? Og bør vi overhovedet? I krydsfeltet mellem filosofi og datalogi arbejder Anders Søgaard med, hvordan vi beskriver og tester...
-
Den mirakuløse fotosyntese – Birger Lindberg Møller, syntesebiolog, om alt det, planter kan lære os
Hvorfor har naturen valgt fotosyntese som den bærende produktionsmekanisme? Det spørgsmål undersøger syntesebiolog og plantebiokemiker Birger Møller, som i en menneskealder har forsket i planters forsvarsmekanismer og fotosyntese. Følg hans argumentation for, hvorfor den fotosyntese, som foregår…
more -
Ord, som inkluderer – Lisa Villadsen, retoriker, om officielle undskyldninger og retorisk medborgerskab
“På vegne af Danmark: Undskyld.” Når en statsminister uddeler undskyldninger til tvangsflyttede Thule-boere, tyske flygtninge, der blev afvist under anden verdenskrig, Godhavnsdrengene eller de grønlandske eksperimentbørn, er det ikke bare tomme ord. Officielle undskyldninger afspejler ændringer…
more -
I en verden uden centralmagt – Astrid Kjeldgaard-Pedersen, folkeretsjurist, om udfordringerne for international ret
I mangel af en central global regering, hvordan kan vi så regulere forholdet mellem verdens nationer på en måde, der sikrer handel, forhindrer konflikt og gør det muligt at lave afgørende verdensomspændende aftaler, fx om klimaindsatser? Svaret er folkeretten – en betegnelse afledt af det tyske...
-
Altings digitale omkalfatring – Mikkel Flyverbom, kommunikationsforsker, om hvordan ny teknologi lige nu ændrer vores samfund og vores liv
”En hovedløs digitalisering i benovelse over alt, hvad der kom fra Silicon Valley,” kalder han den årelange fest, vi nu er ved at vågne op efter – med stride tømmermænd og måske også en anelse dårlig smag i munden. Mikkel Flyverbom forsker i sammenhængen mellem teknologier og samfundet, især...
-
Kan vi vaccinere os til et længere liv? – Christine Stabell Benn, læge, om indsprøjtningernes underbelyste effekter
I det lille vestafrikanske land, Guinea-Bissau, følger en dansk vaccineforsker knap 10% af befolkningen – 200.000 individer – i et fintmasket registreringssystem af folketællinger og hjemmebesøg, og bedriver forskning, der ændrer den globale konsensus om, hvordan vacciner virker på…
more -
Diplomati: Magtspillet i dit SoMe-feed – Rebecca Adler-Nissen, politolog, om hvordan tech-udvikling former geopolitik
Hvad gemmer sig bag de forudsigelige fotos af kammeratlige håndtryk og fredsommelige spadsereture i parkanlæg, som statsoverhoveder og diplomater verden over deler på sociale medier? Politolog Rebecca Adler-Nissen har kortlagt over 50.000 billeder fra 7.000 ambassadører verden i ét af flere store...
-
Klimaforudsigelsernes ’black box’ – Riikka Rinnan, miljøbiolog, måler det umulige: De flygtige gasser, der påvirker jordens klima
"Der er noget i luften, vi ved ikke hvad" – eller: Riikka Rinnan ved godt hvad, men ikke hvor meget. Vi lever omgivet af flygtige organiske forbindelse, også kaldet VOC'er, som udsendes af både menneskeskabte ting, vores egne kroppe og naturen: Dyr, planter, bakterier, svampe. Disse kemiske...
-
Hvad kommer du til at dø af og hvornår? – Søren Brunak, bioinformatiker, ser på det, der gør os syge, så vi kan udvikle medicin, der holder os raske.
Hvad kommer du til at dø af og hvornår? Det ved Søren Brunak en del mere om end den lokale spåkone på din sommerferiedestination. Han forsker nemlig i sammenhængen mellem de sygdomme, vi får gennem livet, og de arvelige egenskaber, vi er født med. Og da vi bliver ældre og ældre, lever vi med...
-
Lost in translation – Eva Boxenbaum, organisationsforsker, om konsekvenserne af, hvordan forskningsviden bliver fortolket og brugt
Forskere undersøger verden på vegne af resten af os, så vi alle sammen kan blive klogere. De deler den nye viden, deres forskning bringer for dagen, med alverden gennem bl.a. teorier, modeller og begreber. Men hvad sker der, når den forskningsgenerede viden så bliver fortolket og brugt i...
-
Hvad begrænser din frihed? – Thomas Gammeltoft-Hansen, jurist, om juraens betydning for, hvordan mennesker bevæger sig i verden
Hvad bestemmer, hvor meget af kloden du kommer til at opleve i din livstid? Engang var vores bevægelsesmuligheder begrænset af geografi og teknologi, i dag er det i vidt omfang jura, der bestemmer, hvordan vi må rejse og leve på tværs af landegrænser. Thomas Gammeltoft-Hansen laver banebrydende...
-
IT-støttet samarbejde: Når teknologi gør os bedre– Pernille Bjørn, datalog, kaster nyt lys på forholdet mellem menneske og maskine
Forestil dig at være indlagt på eneværelse på et af de nye supersygehuse og falde om med et hjertetilfælde, mens du er på badeværelset. Alarmen går, og læger og sygeplejersker – op mod 12 af dem – skal ind på stuen for at genoplive dig. Forestil dig så, at fordi du tilfældigvis er indlagt på den...
-
Så besværligt, så vigtigt: Iskerneboringer – Dorthe Dahl-Jensen, klimaforsker, om at lede efter fortidens klimasystemer under 3 km indlandsis
På Grønlands indlandsis leder en verdensberømt dansk geofysiker et internationalt hold af forskere i projekt, der er lige så vildt, som det lyder: De borer flere kilometer ned gennem iskappen og trækker klodens historie op fra dybet. Dorthe Dahl-Jensen bruger isen og grunden under den i sin...
-
Computer-assisteret kreativitet i praksis – Peter Dalsgaard, humanistisk IT-forsker, om de digitale redskaber, vi bruger til at skabe med
Hey LinkedIn, informationsteknologien har fået nyt job! I årtier har vi brugt IT til at automatisere og effektivisere rutinepræget arbejde, og dét felt er derfor velundersøgt. Men vi kan ikke leve af at være effektive, vi skal også være kreative, og derfor har vi også udviklet interfaces og...
-
Fremtidens byggeri: Vi skal afsøge det nærved umulige – Anne Beim, arkitekt, om at forske i radikal tektonik
Hvordan skal vi bygge, og hvordan skal vi bo i fremtiden, hvis det skal være værdigt for alle og ikke belaste kloden? Dén udfordring har åbnet et væld af forskningsspørgsmål, og som arkitekturforsker samler Anne Beim eksperter fra mange fronter for at finde svarene, vi alle får brug for om ganske...
-
Naturen og dig: Hvordan påvirker I hinanden? – Jens-Christian Svenning, biolog, om hvad biodiversitet betyder for kloden (og dit mentale helbred)
Hvorfor er det egentlig vigtigt at bevare så mange arter som muligt? Det er overordnet et filosofisk spørgsmål, siger en af landets mest anerkendte forskere i biodiversitet og økosystemer, Jens-Christian Svenning. Jorden er rigere på liv end nogen anden planet, det endnu er lykkes os at finde, og...
-
Forskning uden forsker? – Tejs Vegge, materialefysiker, sætter turbo på grøn omstilling med robotter og AI
Mennesket tager normalt 20 år om at udvikle nye materialer, men så lang tid har vi ikke til den grønne omstilling, det ved ethvert skolebarn. Hvad gør vi så? Kombinerer kunstig intelligens med robotter! Materialefysiker Tejs Vegge forsker i udviklingen af selvkørende laboratorier, der kombinerer...
-
Grønne investeringer: Kan det betale sig?– Lasse Heje Pedersen, finansiel økonom, om at forudsige og forstå finansielle markeder
‘Lav risiko, højt afkast’ er normalt succesformlen for en investor. Men noget er skiftet på aktiemarkedet: Grønne og bæredygtige investeringer står højt på ønskelisten hos mange investorer, og det stiller nye spørgsmål til økonomiforskningen. For kan de grønne investeringer betale sig? Og på…
more -
Talhvisker og datadomptør – Susanne Ditlevsen, statistiker, om hvordan vi kan se de store linjer uden at have det fulde billede
”Det bedste ved at være statistiker er, at man får lov at lege i alle andres baghaver”, sagde den amerikanske statistiker John Tukey engang, og dagens gæst, Susanne Ditlevsen, citerer ham, når hun udlægger spændvidden i det fag, der driver hende – fra feltarbejde med grønlandshvaler til...
-
Hvis krig er en kunstform, hvem er vi så – Anders Engberg-Pedersen, litterat, om fiktive forestillinger på virkelige slagmarker
Når mennesker går i krig mod hinanden, er det ikke kun politik, der driver værket og bestemmer, hvem og hvordan vi angriber. Kulturen påvirker også militær tænkning, fordi kulturen former militære lederes forestillinger om verden og dem selv. Siden Napoleon er krig blevet betragtet som en slags...
-
Kulturjournalistik skaber fælles mening – Nete Nørgaard Kristensen, medieforsker, om den ’bløde’ journalistiks vigtige rolle
Blødt, men godt. Kulturjournalistik behøver ikke stå i skyggen af sine hårdere søskende, politik og samfund, for dens rolle er en anden. Kulturstoffet skaber sammenhængskraft, siger Nete Nørgaard Kristensen. Hun forsker i medier og kultur, navnlig nyhedsmediernes dækning af, journalistik om og...
-
Kan vi genkende liv, når vi ser det? – Uffe Gråe Jørgensen, astrofysiker, om at nærstudere exoplaneter for at forstå os selv bedre
Hvad leder vi efter, når vi leder efter liv på andre planeter? ”Forhåbentlig kommer vi ikke til at kunne genkende det, når vi først ser det, fordi forhåbentlig er det meget mere mærkeligt, end vi troede, det var, ” siger Uffe Gråe Jørgensen. Han forsker i planeter omkring andre stjerner, de...
-
Flertalsdemokrati: Er du beskyttet nok mod staten? – Marlene Wind, samfundsforsker, om hvordan vi reelt har fordelt magten i Danmark
Vi lever i et forbilledligt demokrati med borgere, der kender deres rettigheder, ikke? Not so much, siger samfundsforsker Marlene Wind og peger på sin data: Meget få danskere lægger sag an mod staten ved den overnationale EU-domstol, selvom det er en helt unik mulighed for at få prøvet sine...
-
Til kamp for de stigmatiserede – Kamilla Miskowiak, psykolog, om sammenhængen mellem din psyke og din hjerne
Du kan ikke ’bare lige tage dig sammen’, hvis du har en depression. Psykiske lidelser hænger sammen med hjernemæssige forandringer, der kan spores, registreres og i mange tilfælde enten afhjælpes eller diagnosticeres tidligere. Psykolog Kamilla Miskowiak tager utraditionelle midler i brug for at...
-
Hun bygger universer i sit laboratorium – Liv Hornekær, eksperimentalfysiker, om jagten på livets oprindelse
Hvordan opstod liv – og hvor i universet skete det? Som én af ganske få forskere i verden undersøger Liv Hornekær det gennem unikke astrokemiske eksperimenter i sit laboratorium i Århus. Hun har næsen helt nede i vuggen, hvor stjerner og planeter bliver til, når hun undersøger, hvor i universet...
-
Skal journalister gøre verden bedre? – Peter Bro, medieforsker, om nødvendigheden af de gode historiers genkomst
Journalisten som vagthund, det billede kender de fleste: Demokratiets vogter, afslører af magtmisbrug og svindel. Men journalistikken har også andre, lige så vigtige opgaver – som jagthund, hyrdehund og redningshund. Peter Bro forsker i roller og innovation i journalistik, i disse år med fokus på...
-
Privatliv: Et privilegie til forhandling – Mette Birkedal Bruun, kirkehistoriker, om det flydende forhold mellem individ og samfund
Hvem har sit eget værelse hjemme hos dig? Hvor meget privatliv skal du afgive for at få hjælp fra det offentlige? Er tilbagetrækning fra ’de andre’ en ret – eller et privilegie? Forskellen på ’privat’ og ’offentligt’ har altid været til forhandling, og afslører en masse om sin samtid og sin...
-
Når hele verden er et beregningsproblem – Thore Husfeldt, algoritmeteoretiker, om skønheden i enkle svar
Dit liv er propfyldt af algoritmer: Rutevejledningen i din navigations-app, dine Tinder-matches, Den Koordinerede Tilmelding og Den Store Bagedyst, såmænd. Datalog Thore Husfeldt forsker i teoretisk datalogi, nærmere betegnet algoritmik, som er læren om konstruktion og analyse af algoritmer. Hans...
-
’Don’t fix the girls, fix science’ – Henriette Tolstrup Holmegaard, uddannelsesforsker, om hvis ansvar det er, at naturvidenskabs-undervisning bliver mere inkluderende
Kun 1/3 af de piger, der vælger naturvidenskab til i gymnasiet, fortsætter i en naturvidenskabelig retning – mod 2/3 af drengene. Og uligheden viser sig ikke kun i køn, men også i social baggrund og etnicitet. Det er et problem for arbejdskraftudbuddet, for innovationen, der drives af diversitet,...
-
Hvordan man aflæser en gletsjer i forandring – Sebastian Mernild, klimaforsker, om feltarbejde under snurrende helikoptervinger
Han er med egne ord halv håndværker, halv akademiker, klimaforsker Sebastian Mernild, fordi hans feltdataindsamling foregår på mildest talt svært fremkommelige gletsjere i bl.a. Grønland og Sydamerika under forhold, der ville være en James Bond-film værdig. Forestil dig pigsko, en basecamp på is,...
-
Da salmonelladetektiven måtte løfte blikket – Liza Rosenbaum Nielsen, veterinær epidemiolog, om at få identitetskrise og udvide sit forskningsfelt
“Hvad er det egentlig, jeg laver?” Det måtte dyrlæge Liza Rosenbaum Nielsen spørge sig selv om, da hun pludselig så sit forskningsfelt gennem en antropologs øjne og indså, at spørgsmålet om, hvordan vi undgår salmonella i køer i morgen, blev overtrumfet af: ”Hvordan sikrer vi en bæredygtig...
About this show
Ved du, hvor vilde opdagelser, danske forskere går og gør, mens vi andre går på arbejde, til badminton og i bad? Få flexet din fantasi max, når professor i astrofysik Anja C. Andersen og redaktør Mette Holbæk taler med topforskere fra alle felter om de spørgsmål, gæsten jagter svar på lige nu, og hvordan resultatet kan ændre både vores verden og vores hverdag. Denne sæson af serien er produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Hosted by
Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet
Categories