Vinylstakken

PODCAST · music

Vinylstakken

Vinylstakken handler om musik - og plader. I hvert afsnit behandler jeg kærligt, omsorgsfuldt og med stor glæde for musikken et eller flere udvalgte albums, der alle har det tilfælles, at de er udgivet på (vinyl-)plade - og at de står i redaktørens egen pladereol. Der er historier om bands, kunstnere, musikken, samtiden og det, der gør musikken til noget særligt for hver lytter. Så lyt med, når du bliver taget med ind i musikkens verden, fra klassikerne over guilty pleasures til det, man ikke rigtig ved, hvorfor man dog ejer.

  1. 68

    #62: Bruce Tracks - Inyo

    Bruce Springsteen som historielærer med mariachi-bandInyo er 5. album i Tracks II - The Lost Albums. Det har stærke tråde tilbage til The Ghost of Tom Joad, men musikalsk er der noget mere spræl på Inyo. Det er nemlig albummet, hvor vi endelig får svar på det spørgsmål, som længe har floreret i fankredse: Kan det virkelig passe, at Bruce har indspillet med et mariachi band?Pladen er fyldt med stærke tekster om det sydlige Californien og Mexico, og Bruce har tydeligvis lavet sin research.  Den slags sætter en journalist selvfølgelig pris på, og i dagens afsnit har Niklas inviteret en fagfælle, der er med i podcasten for første gang, nemlig tv-vært og content creator Massimo Grillo. Og han kan godt lide Inyo - i modsætning til en af de faste panelister, der giver noget, der ligner en decideret bundkarakter.Hvad mener du? Er det et godt album, eller er det en samling sange fra Bruces overskudslager, som han kunne have ladt blive liggende i skuffen? Fortæl os det hele på Vinylstakkens Facebook-sideTilrettelæggelse og vært: Niklas Bøgh BonnemoseGæst: Massimo GrilloTeknik og produktion: Thorbjørn Hertz Jensen

  2. 67

    #61: Bruce Tracks – Nebraska Live, Nebraskaboksen (del 2)

    Nebraska LiveDa Bruce Springsteen valgte at udgive den længe gemte studieversion af Nebraska, gik han samtidig på scenen i Count Basie Theatre i Red Bank, New Jersey – uden publikum og uden The E Street Band – og indspillede hele albummet på ny.Kun med Larry Campbell og Charlie Giordano som diskret backing og ellers en guitar og sin egen stemme genbesøger han sangene i en nøgen og afdæmpet livefortolkning.Optagelsen indgår i bokssættet Nebraska ’82: Expanded Edition (2025), og det er netop disse versioner, der danner udgangspunkt for samtalen mellem Niklas, Anders Møller og Jakob Haugaard. Hvad sker der med sangene, når de bliver spillet 40 år senere? Tilføjer de nye lag – eller står de som en respektfuld gentagelse af et næsten mytisk værk?Undervejs kommer vi også forbi den mere løsslupne side af Nebraska-universet, når Bruce slår sig sammen med Jerry Lee Lewis på “Pink Cadillac” – en sang, der måske er en anelse mere lummer, end man lige husker, og som Thorbjørn har et helt særligt forhold til.Tilrettelæggelse og vært: Niklas Bøgh BonnemoseGæster: Jakob Haugaard og Anders MøllerTeknik og produktion: Thorbjørn Hertz Jensen

  3. 66

    #60: Bruce Tracks – Electric Nebraska, Nebraskaboksen (del 1)

    Electric NebraskaI efteråret 2025 blev det legendariske album Nebraska fejret med både en film og en ny lækker boks med det originale album, en plade med outtakes, en plade med en ny liveindspilning og en plade med det sagnomspundne Electric Nebraska. 26.-28. april 1982, i dagene, hvor Bruce Springsteen stadig prøvede at ændre optagelserne på Nebraska til et mere traditionelt rockalbum, indspillede han med bandet en række af sangene i The Power Station. De er rygraden i Electric Nebraska, som er den del af bokssættet, vi fokuserer på i første afsnit. Episodens gæster er nærmest blevet inventar, det er de faste panelister Anders Møller, markedsanalytiker og Springsteen-tribute-sanger med Glory Gays og Jakob Haugaard, journalist og Springsteenkender med et cv, der tæller 62 koncerter.Tilrettelæggelse og vært: Niklas Bøgh Bonnemose'Gæster: Jakob Haugaard og Anders MøllerTeknik og produktion: Thorbjørn Hertz Jensen

  4. 65

    #59: Marillion - Misplaced Childhood

    Malplaceret barndom og den livsledsagende musikI denne episode dykker vi ned i Misplaced Childhood – Marillions store gennembrud og et af 80’ernes mest markante konceptalbums.Med gæsten Bernt Hertz Jensen (der ud over de mange kvaliteter, han i sig selv indeholder også er redaktørens bror) taler vi os ind i pladen som både værk og livsledsager: fra det første møde med albummet i de formative teenageår til dens vedvarende betydning langt ind i det voksne liv.Gennem albummets centrale nedslag – fra den storhittende kærligheds- og opbrudssang “Kayleighs” åbning til mørket i “Bitter Suite” og det eksplosive centrum i “Blind Curve” - Forsøger vi at kredse os ind på, hvordan pladen balancerer mellem prog og pop, og hvad der sker, når den store fortælling bliver personlig og indadvendt. Måske til forskel fra andre af tidens store progrock-albums og -kunstnere.Misplaced Childhood kan godt dele vandene blandt musikelskere; for nogle er det ægte, storladent og et episl mesterværk, mens det for andre er svulstigt, overinttellektualiserende og fortænkt. Men det ramte noget i lytterne dengang, og den fascination er der stadig nogle, der har.Lyt med, og fortæl os gerne, hvordan du har det med pladen. Det kan du som sædvanlig gøre på Vinylstakkens Facebookside - og her tager vi også gerne mod ønsker til plader, du godt kunne tænke dig, vi gav et lyt. Vært og tilrettelægger: Thorbjørn Hertz JensenGæst: Bernt Hertz JensenRedigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen

  5. 64

    #58: Bruce Tracks - Somewhere North of Nashville

    Et sted nord for NashvilleTom Joads muntre bror…. Vi er nået til plade nummer fire i Bruce Springsteens Tracks II – The Lost Albums, og det er en plade, der deler vandene bag mikrofonerne. Mens nogle hører tråde til Jerry Lee Lewis og Elvis, er der andre, der får Svampebob Firkant-associationer.Pladen blev indspillet i dagtimerne i 1995, mens Ghost of Tom Joad blev optaget om natten. Det er et album med lige dele rockabilly og country og med en ordentlig sjat pedal steel. Og så er der en dreng, der rider på en hest, på coveret….Gæster er de faste panelister; Springsteen-tribute-sanger Anders Møller og 62-springsteen-koncerter-gænger Jakob Haugaard.Tilrettelægger og vært: Niklas Bøgh BonnemoseGæster: Anders Møller og Jakob HaugaardRedigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen

  6. 63

    #57: The Smiths - The Queen Is Dead

    Indiepop med blivende aftrykVi fejrer jubilæum i denne episode. The Smiths' tredje album, The Queen Is Dead, kan til sommer fejre sit 40 års jubilæum - og det er jo nok værd at fejre.For nogle er det højdepunktet af The Smiths karriere, og for Michael Sørensen er det en plade, der har fyldt meget gennem hele dens levetid. Og han må om nogle vide, hvad han taler om, for det er muligt, at der findes andre derude, der er lige så store kendere - og fans - af the Smiths, men Michael er højt opppe på en sådan liste. Og det i en grad, så han turnerer rundt med talks om bandet, om samtiden og om Morrissey.Den store viden og passion deler han gerne med Vinyklstakkens lyttere, så han er naturligvis blevet inviteret indenfor for at fortælle om pladen, om det første møde mellem guitarist Johnny Marr og Morrisey (et møde, hvis karakter trækker tråde ned gennem rockhistorien), om bandets korte karriere og ikke mindst om de numre, der er at finde på albummet.Lyt med og bliv klogere, og hvis du skulle have lyst til at blive endnu klogere og dykke længere ned, så kan Michael altid bookes til en talk (eller til en musikquiz eller en anden quiz) på quizmasteren.dkDu er som altid velkommen til selv at give din mening til kende på Vinylstakkens facebook-side, bare du - som I plejer - husker den sobre tone.Gæst: Michael SørensenTilrettelæggelse og vært: Thorbjørn Hertz JensenRedigering og teknik: Thorbjørn Hertz JensenProduceret af Vinylstakken for Convallaria

  7. 62

    #56: Bruce Tracks - Faithless

    Faithless: Bruce Springsteens soundtrack til en forsvunden film Klapperslangerne rasler og ørkenvinden suser på det tredje album fra Tracks II.  Faithless er soundtracket til en spirituel western, der aldrig blev produceret, og det spirituelle og religiøse høres tydeligt i både tekst og musik. Musikbooker og pladeselskabsejer Nicki Refstrup Bladt er på besøg i studiet, og han hjælper os med at dykke ned i mysteriet om, hvad det mon var for en film, som soundtracket skulle passe til. Vi taler om Nickis forhold til Springsteen, og så finder vi en melodi på Faithless, som siden blev genbrugt til en hel anden film.Husk, at du altid er velkommen til at blande dig i debatten på Vinylstakkens Facebook-sideTilrettelægger og vært: Niklas Bøgh BonnemoseGæst: Nicki Refstrup BladtRedigering og tekning: Thorbjørn Hertz Jensen

  8. 61

    # 55: Bruce Tracks - Streets of Philadelphia Sessions

    Det glemte hip hop album: Streets of Philadelphia SessionsI denne sæson bedømmer vi albummene i Tracks II - The Lost Albums og denne gang er turen  kommet til Streets of Philadelphia Sessions. Med i studiet har vi Peter Noes, der faldt i Brucegryden, da han som ung så en sort-hvid Springsteen spille guitar i sit køkken på MTV.Peter Noes er den ene halvdel af podcasten ”Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister”., og man kunne derfor - med ret meget god vilje - kalde det et topmøde for musikalske indie podcasts. Vi taler om et album, der både har været kendt som ”det glemte hip hop album” og som ” the drumloop album”, men i virkeligheden er betegnelsen ”The relationship album” nok den mest rammende, for det er Springsteen med de nære følelser helt uden på tøjet. Bruce skruede albummet sammen i tiden efter singlehittet med Streets of Philadelphia, og pladen var klar til udgivelse, men droppede den i sidste øjeblik. Den beslutning har vi svært ved at forstå, for der er masser at komme efter på Streets of Philadelphia Sessions.Husk, at du altid er velkommen til at kommentere vores episoder på Vinylstakkens Facebook-sideTilrettelæggelse og vært: Niklas Bøgh BonnemoseGæst: Peter NoesRedigering og teknik: Thorbjørn Hertz JensenNB: Episoden blev optaget via en distancelinje hos vores gæst, og det kan nogle gange høres på lydemn. Vi beklager

  9. 60

    # 54: Bruce Tracks - LA Garage Sessions '83

    GaragebåndeneI denne sæson kaster vi os ét for ét over albummene i Tracks II - The Lost Albums og den første af de syv plader er LA Garage Sessions '83 Springsteen kalder selv albummet for broen mellem Nebraska og Born In the USA, og for at efterprøve det udsagn har vi inviteret Jesper Hempler med i studiet for at gennemgå og vurdere pladen. Jesper er selv musiker og har i fem årtier været aktiv på den fynske musikscene i eget navn og med de bands, han har været frontmand i: Tuff Enuff og Full Moon Fever. Mindst lige så længe har han fulgt Bruce Springsteen, og han var en af de heldige, der var med til Bruces første koncert i Danmark den 2. maj 1981.Hør om, hvodan han oplevede den aften i Brøndbyhallen, hvordan man blev et navn på den odenseanske musikscene i 1980'erne og om, hvordan han har fået inspiration fra Bruce Springsteen. Og så skal du selvfølgelig også høre hvordan han og det faste panel indplacerer LA Garage Sessions '83 i den hellige kanon af studiealbums.Bland dig gerne i debatten, hvis du er uenig - eller hvis du deler vores opfattelse. Det kan du som altid gøre på Vinylstakkens Facebookside - hvis du altså husker den gode tone...Tilrettelæggelse og vært: Niklas Bøgh BonnemoseGæst: Jesper HemplerRedigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen

  10. 59

    # 53: Bruce Tracks - We're getting the band back together

    The boys are back in townVinylstakken er tilbage i omdrejninger og det er Bruce Tracks også!De faste panelister, Jakob Haugaard og Anders Møllerhjælper os med at kigge tilbage på, hvad der er sket i bruceland, siden podcasten gik på pause for halvandet år siden.Vi når forbi både en duet med en fan, en enestående oplevelse i Hannover og en film, der trækker tråde tilbage til Poul Nyrups håndbevægelser i '90erne. Og så teaser vi selvføleglig lidt for de kommende episoder om de nye albums i samlingen Tracks II - The Lost Albums.Tilrettelæggelse: Niklas Bøgh BonnemoseVært: Niklas Bøgh BonnemoseTeknik og redigering: Thorbjørn Hertz JensenGæster: Anders Møller og Jakob Haugaard

  11. 58

    # 52: Olesen-Olesen: Solsort og forstærker

    Velkommen tilbage...Vinylstakken er tilbage, næsten hvor vi slap, og i denne episode dykker vi ned i Olesen-Olesens album Solsort og Forstærker fra 2005.Det er en plade, der indtager en særlig plads i duoens katalog: med tekster skrevet af Peter H. Olesen, da han var i begyndelsen af fyrrern. De kredsede om middelklasseliv, tvivl og en stille form for sortsyn – leveret uden store armbevægelser, men med skarpt blik for de små mislyde i et ellers velfungerende liv.I denne episode har jeg fået lov at besøge Peter H. Olesen og taler med ham om pladen og tiden omkring den, Det blev til en snak om teksterne til Solsort og Forstærker, samarbejdet med hans bror Henrik H. Olesen og hvorfor det samarbejde var givende - og hvorfor det også kunne være svært - bruddet efter albummet Kain og Abel i 2007, forskellen på at skrive sange og skønlitteratur og om, hvordan det er at se tilbage på tekster skrevet som 43-årig – nu som 64-årig. Men også om tiden, samarbejdet og det at vende tilbage til sange, der blev skrevet et andet sted i livet.Peter H. Olesen er en særdeles produktiv kunstner. Ud over de syv album med Olesen-Olesen har han udgivet musik med bl.a. Greene og De Efterladte samt et soloalbum. Ved siden af musikken har han udgivet omkring tyve bøger med digte, romaner og kortprosa.Efter næsten to årtiers stilhed genforenes Olesen-Olesen nu. I marts og april 2026 tager brødrene på turné – en turné, der både er en genforening og en afsked - og som har ret prominente medlemmer med i bandet.Husk, at du altid er velkommen til at kommentere på Vinylstakkens podcast; det kan du gøre på Vinylstakkens facebook-side: facebook.com/vinylstakkenNB: Intervieweet med Peter blev optaget i en ualmindelig hyggelig kælderbutik på Nørrebro, og det kan høres i podcasten, der ikke har fået den 'rene' lyd, man kunne ønske sig.Medvirkende:Peter H. OlesenThorbjørn Hertz JensenTilrettelagt og produceret af Thorbjørn Hertz Jensen

  12. 57

    # 51: The White Album: The Quiet Strum

    The White Album udgav deres første fuldlængde-album, The Quiet Strum, for ret præcist 10 år siden, og det er således en vaskeægte jubilæums-fejring, vi har med at gøre i denne episode. Og når det skal fejres, skal det naturligvis gøres ordentligt, så ikke nok med, at vi spiller hele albummet, track by track, som det hedder, så har vi også to tredjedele af The White Album i studiet, Jakob Eilsø og Claus Arvad.De får lov at fortælle om både musikken, teksterne, de smukke harmonier og koncerterne, og så uddyber de, hvordan man som fuldmodne mænd kan få lov at få et gennembrud med sange om - som det undervejs bliver sagt - "Død, elendighed og skilsmisse".Det er dog også ganske opløftende undervejs. Både albummet og fortællingerne om det. Det kan den tredje gæst, Jesper Borup, fortælle med om. Pladen udkom samtidig med en større livskrise hos Jesper, og det betød ikke kun, at der var rigeligt med resonansbund i de enkelte sange, men også at pladen blev et tilbagevendende fikspunkt - og at det er sjældent, at der er en koncert med The White Album i nærheden, uden at Jesper er med til den - senest ved Skarøfestivalen 2024, hvor han naturligvis også var at finde i forreste række.Hør hvorfor, det forholder sig sådan, og hør om, hvordan man arbejder i en trio, hvor alle skriver sange - og alle skal have en holdning til dem - om hvordan, der kan være katarsis i at indspille en plade i et sommerhus - og hvordan en enkelt sang har reddet et engelsk liv. Medvirkende:Jakob EilsøClaus ArvadJesper BorupVært og produktion: Thorbjørn Hertz Jensen

  13. 56

    #50: Bruce Tracks Bonus: Springsteens arvtagere, del 2

    Fra indiedarlings til hår-rockere og det, der er endnu mere pompøst.Vi er nået til afsnit 2, hvor vi taler om nogle af de mange musikere, som har ladet sig inspirere af Bruce Springsteen.Springsteens diskografi rummer så mange forskellige facetter, at kunstnere fra vidt forskellige genrer har fundet inspiration hos ham, og i dette afsnit kommer vi langt omkring. Vi når forbi ”det bedste engelske band fra USA”, der har forsøgt at lave deres egen Nebraska, og taler om, hvorfor netop Nebraska har inspireret så mange.  Vi vender et af indierockens største navne lige nu, og så bliver der også mulighed for at lade puddelkrøllerne svinge livligt i vindmaskinens luftstrømme.Med i studiet er skolelærer og quizmaster Michael SørensenSom sædvanligt; kom gerne med dine input på Vinylstakkens Facebook-sideVært og tilrettelæggelse: Niklas Bøgh BonnemoseProduktion: Thorbjørn Hertz Jensen

  14. 55

    #49: Bruce Tracks Bonus: Springsteens arvtagere, del 1

    Mennesket kan ikke leve af brød alene. Og musikelskere kan ikke leve af Bruce alene.Sommetider skal der lidt variation til, så i de næste afsnit taler vi om nogle af de mange musikere, som har ladet sig inspirere af Bruce Springsteen. Vi giver vores bud på, hvem der er det danske svar på Bruce, og så taler vi om, hvem der er klar til at bære faklen videre, hvis Bruce en dag skulle indstille karrieren. Undervejs kommer snakken både forbi Kenny G. og verdens aktuelt største popstjerne.Med i studiet er skolelærer og quizmaster Michael Sørensen og Bruce Tribute Band-guitarist Jakob Lyngbo. Og som sædvanligt; kom gerne med dine input på Vinylstakkens Facebook-sideVært og tilrettelæggelse: Niklas Bøgh BonnemoseProduktion: Thorbjørn Hertz Jensen

  15. 54

    #48: Baryl: Hva' fanden sker der?

    Ny dansk musik - fra den øverste skuffeBaryl har ganske vist allerede en del år på bagen - 5 for at være præcis - men for en del lyttere vil deres andet album, Hva´ fanden sker der?, der udkom sidste år, alligevel være et ret nyt bekendtskab.Det var det for mig, men jeg blev ret hurtigt glad for bekendtskabet, hvad læsere af vinylstakken.dk nok godt kunne fornemme af anmeldelsen dér. Jeg blev også ret nysgerrig, og da lejligheden bød sig, inviterede jeg derfor komponist og orkesterleder Viktoria Søndergaard på en kop kaffe og en snak. Det blev til en ret god samtale om at spille vibrafon, om at spille jazz, om at spille sammen - og om at spille sammen med nogle af de største indenfor genren uden at blive startstruck.Så lyt endelig med; musikken, der ledsager snakken er nemlig også ret god, og det kunne jo inspirere til egen lytning af albummet. Tak til Viktoria Søndergaard for beredvilligt at stille op og til Café Sølle i Nedergade i Odense for at lægge hus og kaffe til snakken.Idé, tilrettelæggelse og produktion: Thorbjørn Hertz Jensen 

  16. 53

    #47 Bruce Tracks Bonus: Springsteens bedste livealbum, del 2

    Banjo, Broadway og Bruce.Vinylstakken Bruce Tracks har rejst sig fra sin Tornerosesøvn for at kåre Springsteens bedste livealbum og her i afsnit 2 lytter vi til hele fire vidt forskellige livealbum. Vi skal forbi to legendariske Springsteen-koncerter, og så skal vi både høre teaterkoncert fra Broadway og folk-infernoet på Live in Dublin.Vi får hjælp til bedømmelsen af podcastens to faste panelister, journalist og superfan Jakob Haugaard  og markedsanalytiker og Bruce Tribute Band-sanger Anders Møller. Og de er IKKE enige. Lyt med og nyd Bruce Springsteen i sit rette element - livescenen. Og som sædvanligt; kom gerne med dine input til bedømmelsen på Vinylstakkens Facebook-sideVært og tilrettelæggelse: Niklas Bøgh BonnemoseProduktion: Thorbjørn Hertz Jensen

  17. 52

    #46: Bruce Tracks Bonus: Springsteens bedste livealbum, del 1

    Det bedste studiealbum er kåret, men hvilket livealbum tager egentlig prisen?Vinylstakken Bruce Tracks var egentlig stedt til hvile, men så annoncerede Springsteen en koncert i podcastens egen baghave i Odense. Så mikrofonerne må findes frem, Bruceskalaen støves af og Thorbjørns Excel-ark rettes til, så Bossens bedste livealbum kan blive kåret.Niklas får hjælp til bedømmelsen af podcastens to faste panelister, journalisten Jakob Haugaard med 51 brugte Brucebilletter i bæltet og markedsanalytiker og Bruce Tribute Band-sanger Anders Møller.Der er syv album at tage fat på, og de to gæster har meget på hjerte, så det er nødvendigt med to episoder for at finde en vinder. Her i del 1 tager panelet fat på Live 1975-85 , MTV Plugged og Live in NYC.Lyt med og nyd Bruce Springsteen i sit rette element - livescenen. Og som sædvanligt; kom gerne med dine input til bedømmelsen på Vinylstakkens Facebook-side Vært og tilrettelæggelse: Niklas Bøgh BonnemoseProduktion: Thorbjørn Hertz Jensen

  18. 51

    #45: Bruce Tracks Bonus: Top 10 bedste sange

    De bedste af de bedsteDet er ikke helt let at lave en Top 10 over de bedste Bruce Springsteen sange, men det var ikke desto mindre opgaven for Niklas og en lang række af de gæster, der hidtil har gæsten podcasten. Og det lykkedes!! Så her er resultatet; den autoriserede og oficielle liste over de 10 bedste numre, Bruce Springsteen har lavet. Niklas guider behændigt gæsterne gennem lsiten og får dem til at nuancere deres begrundelse, så ikke alle valg bliver indledt med sætningen: "Fordi det er verdens bedste sang!!"Det blev en liste med et par overraskelser - måske ikke mindst i de sange, der ikke nåede med på listen. Mend et blev også festligt, folkeligt og fornøjeligt, så læn dig endelig tilbage og nyd et musikalsk overflødighedshorn af delikatesser fra en af de største musikere, sangere og sangskrivere i rockhistorien de sidste 50 år.Og som sædvanligt; være gerne med til at nuancere debatten på Vinylstakkens Facebook-side. Sådan en liste kan jo nok vække debat.Vært og tilrettelæggelse: Niklas Bøgh BonnemoseProduktion: Thorbjørn Hertz Jensen

  19. 50

    #44: Bruce Tracks no. 21 - Greetings from Asbury Park, N.J.

    Hvordan rangerer man en debutplade fra en af de største kunstnere i rockmusikken de sidste 50 år? Er det overhovedet rimeligt at forsøge?Det er under alle omstændigheder en svær opgave, for Greetings from Asbury Park, N.J. er måske netop arketypen på en debut-plade, komplet med både en af de dårligste sange fra hans karriere, næsten på niveau med "The Wrestler", men den indeholder også nogle af de absolut stærkeste numre, fra "Blinded by the Light" over "Spirit in the Night" til "For You" og "It's Hard to be a Saint in the City".Der er nok at snakke om, så derfor var det også heldigt, at der var nok at tale med. I denne sidste ordinære episode af Vinylstakkens Bruce Tracks, der naturligvis blev optaget på Bruce Springsteen Day (bossens fødselsdag), indrettede vi studiet i værtens, Niklas Bøgh Bonnemose, stue og inviterede alle de af af vores gæster i serien, der havde tid, til at komme forbi og smage delikatesserne fra hr. og fru Bonnemose - og naturligvis få talt om alt, hvad der har med Greetings... at gøre.Og i al den festivitas, der opstod i dét selskab, fik vi endda overtalt et par af de faste gæster, der spiller i Bruce-tribute-bandet Glory Days, til at afslutte episoden med et af de gode numre fra albummet, "Growin' Up".Det blev festligt, folkeligt og fornøjeligt - og som sædvanligt blev det også til både indsigt, viden og solid Bruce-banter, så lyt endelig med.Husk, at du som sædvanligt er velkommen til at give dit besyv med på Vinylstakkens facebook-side, hvor du også kan give dine egne points.Tilrettelæggelse, manus, bruchetta-tilberedelse og vært: Niklas Bøgh Bonnemose Produktion og redigering: Thorbjørn Hertz Jensen

  20. 49

    #43: Bruce Tracks no. 20 - The Wild the Innocent and the E Street Shuffle

    Den unbge Springsteen var en produktiv herre, så der gik kun et halvt år mellem debutten, Greetings from Ashbury Park, N.J. til opfølgeren i 1973. Begge albums kan altså fejre 50 års jubilæum i år, og det fejrer Vinylstakken naturligvis ved at slutte serien om Springsteens studiealbums af med netop disse to....Og hvad er ...the E Street Shuffle så for en plade?Det er - blandt meget andet - episke fortællinger, funkguitar og en pruttende tuba... Efter et debutalbum, hvor pladeselskabets håb om en “ny Dylan” lagde en dæmper på bandlyden, så går Springsteen nye veje på opfølgeren. Faktisk går han på side 1 så mange forskellige veje, at man kan spørge, om der er overhovedet er en plan for destinationen. Men hvor placerer albummet sig på listen over Springsteens bedste plader? Og kan man få succes med at bruge en tuba som vikar for bassen?Med til at svare på de spørgsmål er guitarist Jakob Lyngbo og studievært Sandie Hansen Jensen - som altid i skarp samtale med en sprudlende og veloplagt vært, Niklas Bøgh Bonnemose. Og så skal pladen selvfølgelig rates, så den kan finde sin plads på den ultimative Springsteen-albumhitliste.Husk, at du som altid er velkommen til at give dit besyv med på Vinylstakkens Facebook-side, hvor du også er meget velkommen til at fortælle dine Bruce-relaterede anekdoter og oplevelser.Tilrettelæggelse: Niklas Bøgh BonnemoseProduktion: Thorbjørn Hertz Jensen

  21. 48

    #42: Bruce Tracks no. 19 - Born To Run

    Måske nærmer vi os finalen nu....Er Born To Run bedre end Darkness on the Edge of Town - og måske endda bedre end The River?Der er heftig debat i studiet, der er divergerende holdninger og der er meningsudvekslinger af såvel høvisk som let bitter karakter. Og så er der i tilgift et (meget) kort afsnit af Musikpolitiet, thi hvem har monstro tyv-stjålet et riff fra The Boss, glemt at kreditere og udgivet det som et giga-hit i lille Danmark, seks år efter, at Bruce Springsteen ikke udgav det?Der er nok at tage fat på i denne tredjesidste episode af Bruce TRacks, og Niklas har trukket de to faste panelister, Jacob Haugaard og Anders Møller i studiet, hvor de mødes face to face for første gang...Lyt med, debattér og kommenter på Vinylstakkens Facebook-side, og ellers: EnjoyTilrettelæggelse: Niklas Bøgh BonnemoseProduktion: Thorbjørn Hertz Jensen

  22. 47

    #41: Carla Olsen - It Blooms From Ashes

    Overjordisk smuk stemme og grimhed som udtryk.Det kan lyde som lidt af en modsætning, men det er, hvad Carla Olsen - en ung dansk musiker, sanger og sangskriver - præsterer på sit album fra juni, It Blooms From Ashes. Carla Olsen er blot 24 år, men udgav allerede for to år siden en EP, der bl.a. indeholder den overjordisk smukke "Only Once in a Blue Moon", der burde have givet hende et stort og bredt gennembrud på den danske musikscene.Det skete ikke, på trods af, at talentet var åbenlyst, sangstemmen næsten guddommelig og sangen selv melodiøs og stemningsmættet. Men det standsede hende ikke. På trods af gentagne afslag fra den danske musikbranche blev Carla Olsen stædig, og med en fast tro på sig selv og sin egen formåen fik hun i stedet kontrakt med et engelsk selskab, med succes til følge i England, USA - og Kina.Albummet er fremragende. Sine steder dystert, sine steder så smukt som debutten og hele tiden med en fast hånd i sang, instrumentering, melodier og virkemidler. Faktisk er det så godt, at Vinylstakken måtte bryde med et ellers fast princip om, at episoderne jo skal handle om pladerne i redaktørens egen pladereol. Carla Olsen har ikke udgivet It Blooms from Ashes på vinyl, men det er simpelthen så godt, at det skal lidt bredere ud.Så i denne episode bliver du præsenteret for både albummet og kunstneren selv. Begge dele af Carla Olsen selv, som Vinylstakken mødte til en sommer-snak på en café. Det blev til en snak om musik, musikbranchen og ikke mindst om det, der er svært; depressioner, angst og kærlighedssorger, og hvordan musikken bliver præget af det - og hvordan musikken kan blive forløsende i de situationer - både for kunstneren og for lytteren.Enjoy...Tilrettelæggelse og produktion: Thorbjørtn Hertz Jensen

  23. 46

    #40: Bruce Tracks. no. 18 - Darkness on the Edge of Town

    Lights out tonightTrouble in the heartland.Sådan starter albummet Darkness On The edge of Town. Måske fordi Bruce Springsteen blev ramt af den 25 timer lange strømafbrydelse på Manhattan i 1978, mens han arbejdede på sangen Badlands.Der mangler nu ikke spænding på albummet, som efter en lang ufrivillig pause pga en retssag blev opfølgeren til Born to Run. Springsteen og bandet leverede et album, der uden de store hits med tiden er blevet rygraden i hans live show.I studiet er forfatter og journalist Rikke Hyldgaard og markedsanalytiker og musiker Anders Møller. Og så er der en overraskende hilsen fra en stor dansk Springsteenfan sidst i afsnittet.Vær med - og kommenter gerne på Vinylstakkens FacebooksideEpisoden er tilrettelagt af Niklas Bøgh Bonnemose og produceret af Thorbjørn Hertz Jensen

  24. 45

    #39: Bruce Tracks Special: Bruce vs. Bowie 2

    Det måtte jo ske!Der blev fundet en vinder i den første udgave af The Battle of the B's, men resultatet af dén dyst blev mildest talt modtaget med let misfornøjede miner blandt - især - Bruce-fans. Det var urimelige vilkår, mente nogle, mens andre pegede på, at dysten ikke var bred nok, og at det slet, slet ikke kunne afgøres over blot fem sange. Og så var der måske en enkelt af kombattanterne, der mente, at der måtte komme en revanche på et tidspunkt.Og dette tidspunkt er så kommet nu. Vi gentager udfordringen, der i al sin enkelthed lyder således: Hvem er bedst: Bruce eller Bowie? Og naturligvis er det et spørgsmål, der ikke sådan umiddelbart lader sig besvare - jf. den gamle diskussion om, hvad der er højest; Rundetårn eller et tordenskrald - men vi gør et ihærdigt forsøg og lader Vinylstakkens faste vært, Niklas Bøgh Bonnemose dyste mod Bowie-fan og -kender, Jesper Borup, om hvem, der har lavet den bedste sang indenfor fem kategorier:Bedste sang om ungdommenBedste sang med navn i titlenBedste sang om 50 års krisenBedste sang om 9/11Bedste sang om dødenDet blev til en god, fornøjelig og givende samtale, som hermed er til din disposition.Husk, at du som altid er velkommen til at diskutere med på Vinylstakkens Facebookside - og måske er du slet, slet ikke enig, og så er det jo altid ret sjovt at høre fra lytterne...Episoden er produceret af Thorbjørn Hertz Jensen

  25. 44

    #38: Bruce Tracks no. 17 - The River

    Mesterværket i diskografien, eller...???Med The River udgav Bruce Springsteen ikke blot én, men hele to plader i samme udgivelse. Hans første dobbeltalbum - og den plade, der for rigtig mange fans blev indgangen til det springsteenske univers.Er sandt overflødighedshorn af sange og numre, der i al ønskelig tydelighed demonstrerer, hvad Bruce Springsteen kunne som sangskriver og hitmager. Her er alt fra semi-pjattet rockabilly over solide rock-bangers og så de sange, der kunne åbne døren til de dele af Springsteens liv, han selv ønskede, man skulle få et kig ind til, fx hans forhold til sin far, hans forhold til den store, omfavnende, amerikanske drøm - og hans forhold til kærligheden.Det var også en plade, der i dén grad demonstrerede, hvad The E Street Band var i stand til at levere, for The River er også en helstøbt band-indsats. Der er ikke en mislyd, rent indspilningsmæssigt, på pladen, men spørgsmålet er, om vi derfor har fat i dét uomstvistelige mesterværk fra Bruce Springsteen & The E Street Band, eller om den store mangfoldighed, de mange stemmer og de mange forskellige genrer, der er repræsenteret på albummet også gør den lidt rodet?Lyt med, når vores vært, Niklas Bøgh Bonnemose, diskuterer pro's and con's på The River med vores gæst, Henrik Busborg, der ud over sit daglige virke som skolelærer også holder sine musikalske interesser kørende ved at være en af de førende Elvis tribute acts i Danmark. Og uden at røbe for meget kan vi vist godt afsløre, at de muligvis når frem til, at der er flere pro's end con's på dét album... Og så er det ogspå i denne episode, at vi for førsdte gang har en lytter med igennem - og det er ikke en hvilken som helst, for Anne Simonsen er nemlig en af de få, der har fået både et kram og et kys på kinden af Bruce Springsteen - og det var aldeles velfortjent. Vi hører også meget gerne fra dig, og du kan jo fortælle os, om Niklas og Henrik tager fejl eller har ret inde på Vinylstakkens Facebook-side. Vi er altid glade for at høre fra lytterne, så hold dig ikke tilbage.Episoden er tilrettelagt af Niklas Bøgh Bonnemose og produceret af Thorbjørn Hertz Jensen

  26. 43

    #37: Bruce Tracks no. 16 - Nebraska

    Mordballader og barndomsminder i intense optagelser fra soveværelsetNebraska er et af de mest unikke album i Springsteens diskografi - et dystert og nedbarberet udtryk i de sange, som oprindeligt blot var demoer. Da Springsteens manager Jon Landau første gang hørte albummets sange, blev han bekymret - ikke for sin klients karriere, men for sin gode vens sindstilstand. Springsteen var et svært sted i sit liv, men kreativiteten boblede og blomstrede, og albummet kom til at definere sit helt ejet spor i resten af Springsteens karriere.Skolelærer og musikquizmaster Michael Sørensen vender tilbage som gæst for at diskutere et album, som det har kostet Niklas nattesøvn at finde den rette karakter til.Husk, at du altid er velkommen til at give dit besyv med på Vinylstakkens Facebook-side, hvor du også selv kan afgive din karakter til vurdering af pladen.Udsendelsen er tilrettelagt af vært, Niklas Bøgh Bonnemose, og produceret af Thorbjørn Hertz Jensen

  27. 42

    #36: Bruce Tracks no. 15: Born in the USA

    Born in the USA er Springsteens helt store album – i hvert fald når det kommer til salgstal og gennembrud. Hele 17 mio plader blev der langet over disken, da den udkom, og pludselig var der ingen over eller ved siden af Bruce Springsteen, når det kom til mainstream-rock.Med hits som ”Dancing in the Dark”, “No Surrender”, “I’m on Fire” og det I nogle kredse misforståede titelnummer fik bossen adskillige Top 10-hits, men det var stadig ikke nok til at slå Lionel Ritchie af pinden ved Grammy-uddelingen året efter. Men Springsteen var i topform; fit, veltrænet og med en fin, fotogen bagdel i jeans og med rød kasket i baglommen fik han oven i købet skabt et af de mest ikoniske albumcovers i musikhistorien.Men er Born in the USA det bedste Springsteen-album, eller fik han solgt ud i leflen for drive-by-radio-musik og et ønske om at udvide sit publikum? Det diskuterer vært, Niklas Bøgh Bonnemose og gæsterne, Jakob Haugaard og Jakob Lyngbo, når de guider dig igennem dét album, der om nogle står som en gigantisk milepæl i Bruce Springsteens karriere, og får givet de obligatoriske point på Bruce-skalaen.Husk; du kan som altid give dit besyv med på Vinylstakkens Facebook-side, så hold dig ikke tilbage! Udsendelsen er tilrettelagt af vært, Niklas Bøgh Bonnemose og produceret af Thorbjørn Hertz Jensen

  28. 41

    #35: Bruce Tracks no. 14 - Tunnel of Love

    Et nedbarberet farvel til ægteskab og band...Efter kæmpesuccesen med Born in the USA tog Bruce Springsteen et hårdt venstresving med det indadskuende album Tunnel of Love, hvor både tempo og lydstyrke er skruet ned. Nogle lyttere savnede måske Rock-Bruce, men albummet kastede også hits af sig som "Tougher than the Rest" og "Brilliant Disguise", og tekstmæssigt er pladen både veloplagt og dybt personlig. E Street Band fik ikke lov at fylde på pladen, men der er enkelte stjernestunder som f.eks. Nils Lofgrens solo på titelnummeret.I podcasten har vi denne gang hele to gæster med, som begge havde deres livedebut på netop Tunnel of Love-touren. Journalist og sportskommentator Thomas Kristensen fortæller om at opdage Springsteen, om at klamre sig til hegnet foran scenen på Weser-stadion og om at bruge Springsteens personlige sange i sit eget liv. Journalist og fast pointgiver Jakob Haugaard holder en lille koncertpause efter ni koncerter med Bruce og vender tilbage til podcasten for at tale om det album, som gjorde ham til Bruce-fan.Udsendelsen er tilrettelagt af vært, Niklas Bøgh Bonnemose, og produceret af Thorbjørn Hertz Jensen

  29. 40

    #34: Bruce Tracks no. 13: Human Touch

    Springsteen har slået op med The E Street Band og er fundet sammen med 'the other band' - og nu skal der skrives og indspilles hits.I 1992 er Bruce gået fra at sælge 17 mio. plader i USA med Born in The USA til 3 mio. med Tunnel of Love. Han er flyttet vest på, er blevet skilt, gift igen og blevet far. Og NU skal den store plade ud, som fører stjernestatussen ind i et nyt årti. Det bliver til albummet Human Touch, som med titelnummeret kaster en hitsingle af sig, men er det egentlig nok?Human Touch udkom samtidig med Lucky Town. Men det var entydigt med førstnævnte, at Springsteen skulle indtage hitlisterne igen. Tidens toner og tidens lyd skulle rammes, men det var svært, for rocken havde ikke stået stille i de fem år, der var gået siden sidst, vi hørte fra Springsteen, og grunge og hip-hop dominerede både hitlister og radio-spillelisterne. Så på trods af hidkaldt ekspertise fra ellers dygtige musikere, så blev det vist ikke helt den genkomst, bossen havde håbet på.Niklas Bøgh Bonnemose har også denne gang inviteret Michael Sørensen med i studiet, for når nu han var med på det andet tvilinge-album, så skal vi da også høre, hvad han synes om det første - og hvor mange points han kan svinge sig op til at give.Husk, at du er velkommen til at blande dig i debatten på Vinylstakkens Facebook-side eller på [email protected]. Episoden er tilrettelagt af Niklas Bøgh Bonnemose og produceret af Thorbjørn Hertz Jensen

  30. 39

    #33: Bruce Tracks no. 12 - Lucky Town

    Året er 1992, og Nirvana, Pearl Jam og Red Hot Chili Peppers har lige vendt rockverdenen på hovedet, da Springsteen udsender sit første album i fem år - eller faktisk hele to nye plader på een gang.De to plader har svært ved at trænge gennem grungens tidsånd, og trods et salg på ca 1 mio. pr stk i USA , så vil mange nok huske de to tvillingealbum som lidt af en lunken nedtur. Men spørsmålet er, om det i virkeligheden var tidsånden og forventningspresset efter Born in The USA og Tunnel of Love, der betød, at de to album fik en lidt hård skæbne.I dette afsnit kigger vi på Lucky Town - der er det hurtigt skrevne og indspillede biprodukt til Human Touch. Et album hvor Bruce lukker op for den glæde og frygt, der følger med, når man bliver far. Gæsten er skolelærer by day og quizmaster by night, grundlæggeren af Odenses klassiske Boogies Musik Quiz , Michael SørensenHusk, at du som sædvanlig er velkommen til blande dig i debatten på Vinylstakkens facebookside eller ved at skrive skrive til [email protected], og fortælle om du er enig eller uenig - og ellers bare komme af med alt det, du har lyst til, om Springsteen og pladerne.Udsendelsen er tilrettelagt af Niklas Bøgh Bonnemose og produceret af Thorbjørn Hertz Jensen

  31. 38

    #32: Bruce Tracks no. 11 - The Ghost of Tom Joad

    Med det ellevte ud af Springsteens 21 studiealbum er vi lige midt i diskografien, og Springsteen selv var i 1995 midt i et vadested, hvor han ledte efter en ny retning i sin karriere. På Ghost of Tom Joad trak han bl.a. på inspiration fra en række journalistiske artikler om immigranters vilkår omkring grænsen mellem USA og Mexico. Albummet er en alvorlig sag, hvor teksterne fylder mere end musikken, og hvor historierne sjældent ender lykkeligt. Her er ingen illusioner om, at de store lige landeveje leder til en bedre fremtid.Med i studiet er Rune Mastrup Lauridsen, der fik Springsteen på hjerne og hjerte i en ung alder, da hans bror kom hjem med to nyindkøbte CD’er - én med Springsteen og én med Brigitte Nielsen. Rune var ret hurtig til at vælge sin favorit, og siden har han siddet fast i Brucegryden. Og Rune er så også med til at svare på et spørgsmål, som mange må have stillet sig; er det muligt at flade i søvn til en koncert med Bruce Springsteen?Husk, at du som sædvanlig er velkommen til blande dig i debatten på Vinylstakkens facebookside eller ved at skrive skrive til [email protected], og fortælle om du er enig eller uenig - og ellers bare komme af med alt det, du har lyst til, om Springsteen og pladerne.Udsendelsen er tilrettelagt af Niklas Bøgh Bonnemose og produceret af Thorbjørn Hertz Jensen

  32. 37

    #31: Bruce Tracks no. 10 - The Rising

    "Bruce - we need you!"Ja, Springsteen blev kaldet - og han svarede. Ifølge myten - og Springsteen selv - mødte han kort efter 9/11 en mand, der standsede bilen, rullede vinduet ned og sagde netop dette til ham. USA standede i våde efter angrebet på World Trade Center, og der var behov for samling, trøst og håb.Det er meget ansvar at placere på en musikers skuldre, men Bruce Springsteen tog opfordringen op og samlede The E Street Band til indspilningen af "The Rising". Den plade kom til at indeholde en række stærke sange, nye såvel som gamle, leveret med den spændstighed og kraft, der kendetegnede den Springsteen, og det E Street Band vi kendte fra de plader, der gjorde ham til folke-eje i USA og resten af den vestlige verden. En del af numrene på albummet demonstrerede også Springsteens evne til at fortælle historier i kondenseret form. Der var sange om himmelen, der blev tom og om brandmænd, der løb ind i brændende skyskrabere. Og det er netop Springsteen som story-teller, gæsten i denne episode har fokus på. Hun hedder Rikke Hyldgaard, og hun er journalist og forfatter til flere bøger, bl.a. en bog om en af Danmarks store Springsteenfans, Hans Pilgaard, og så underviser hun i fortællende journalistik på Syddansk Universitet, hvor hun netop bruger Springsteens fortællinger i sangene til at demonstrere, hvordan man kan fortælle en historie i kondenseret form.Det får hun og Vinylstakkens faste vært, Niklas, en god snak om, og som sædvanligt får vi også givet point på Bruce-skalaen og får den placeret i hans samlede ouevre. Og det betyder samtidig, at vi kan levere en foreløbig Top 10 over Springsteens albums, for det er netop det tiende album, vi taker under kærlig behandling.Du kan som sædvanlig blande dig i debatten på Vinylstakkens facebookside eller skrive til [email protected], og fortælle om du er enig eller uenig - og ellers bare komme af med alt det, du har lyst til, om Springsteen og pladerne.Udsendelsen er tilrettelagt af værten, Niklas Bøgh Bonnemose, og produceret af Thorbjørn Hertz Jensen

  33. 36

    #30: Bruce Tracks no. 9 - Devils & Dust

    Devils & Dust, Springsteens 13. studiealbum, lægger sig i forlængelse af to af hans tidligere akustiske plader: Nebraska og The Ghost of Tom Joad. Det er i hvert fald, som på de to albums, Springsteens stemme og hans tekster, der er i fokus - og der er ikke ret meget orkester-ballade til at forstyrre dén oplevelse, for The E Street Band er ikke rigtigt med nogle steder på pladen.Det er en djævelsk utaknemmelig opgave at forsøge at måle sig med de helt store. Også når man måler sig op mod sig selv... Og hvis man på den interne Bruce-skala forsøger at holde Devils & Dust op mod fx Nebraska, så har man vist allerede sat måsen i klaskehøjde. Men Springsteen har tydeligvis haft lyst til at gøre forsøget igen, og måske håbet på, at sangene kunne holde.Det kan de også. Til en vis grad. Men Niklas og den hidkaldte gæst, Jacob Haugaard, har klart en holdning til pladen - og til, at den vist nok ikke helt når op til klassikeren - selv om titelnummeret nok er mere end et en enkelt gennemlytning værd. "Devils & Dust" er nemlig et stjernegodt nummer. Men hvad med resten af pladen?Og hvad synes du? Kom gerne med dit bud, enten på Vinylstakkens facebookside eller på mail via [email protected]. Måske synes du, at den er oppe på en ren 10'er??Episoden er tilrettelagt af vært, Niklas Bøgh Bonnemose, og produceret af Thorbjørn Hertz Jensen.

  34. 35

    #29: Bruce Tracks no. 8 - We Shall Overcome - The Seeger Sessions

    "More Banjo..." Springsteens 14. studiealbum, We Shall Overcome - The Seeger Sessions, indeholder ingen Springsteen-sange. Der er heller ikke meget The E Street Band over den, men til gengæld er der banjo - og masser af den - violin og noget, der vel mest af alt minder om god gammeldags, fodtrampende New Orleans Jazz.Springsteen dykker med andre ord dybt ned i den amerikanske folkemusik og dens irske rødder, og albummet fik da også en liveopfølger ved navn Live in Dublin. Det er altså et cover-album, vi har fat i her. Og på trods af titlen finder man faktisk heller ikke mange sange af Pete Seeger på pladen. Det får Niklas og ugens gæst en rigtig god snak om, ligesom vi kommer forbi et spørgsmål, der af og til dukker op i redaktørens bevidsthed. For er Bruce Springsteen i virkeligheden musik, der er forbehold midaldrende og gamle mænd, eller kan man invitere kvinder med i dén klub?Gæsten bør have gode forudsætninger for at svare på det spørgsmål, eftersom hun selv er kvinde. Hun hedder Sandie Hansen Jensen, og er netop hjemvendt fra en Springsteen-koncert i netop Dublin. Derudover har Sandie i mange år været en fast bestanddel af fynsk regional-tv i en årrække - og så er hun vild med Springsteen. Episoden er tilrettelagt af Niklas Bøgh Bonnemose og produceret af Thorbjørn Hertz Jensen

  35. 34

    #28 Bruce Tracks Special: Bruce vs Bowie

    Det er blevet tid til en lille pause i serien om Bruce Springsteens studiealbums. Vi har gennemgået den sidste tredjedel af Springsteens store produktion, så vi læner os tilbage og tager et lille pusterum med en munter lille kappestrid.For hvem er egentlig bedst: Bruce Springsteen eller David Bowie? To af de største og mest succesfulde ikoner i moderne pop og rock har hver for sig skrevet en lang række uforglemmelige numre, flere af dem små mesterværker, men nok også i hver sin retning - og med hver sit publikum.Så det er umiddelbart et spørgsmål, der ikke så let lader sig besvare - hvis det overhovedet er muligt. Men to af de største danske fans af hhv. David Bowie og Bruce Springsteen tog alligevel handsken op, udfordrede hinanden og mødtes i studiet for at forsøge at finde svaret.Det blev til en god, munter og substantiel snak om de to forskellige kunstnere og deres musik. Og for ikke at forplumre billedet alt for meget, valgte de at dyste i en række forskellige kategorier, så vi kunne få svaret på, hvem af de to, der har skrevet det bedste nummer indenfor fem forskellige kategorier: kærlighedssange, filmsange, 80'er-sange, covers og gospelsange. Lyt med, bland dig i debatten på Vinylstakkens facebookside eller via mail på [email protected] og ellers; læn dig tilbage og vær enig eller uenig - og ellers bare: enjoy.Gæsterne er Jesper Borup, der repræsenterer David Bowie, og Niklas Bøgh Bonnemose, der repræsenterer Bruce Springsteen. Overdommer er Thorbjørn Hertz Jensen.Udsendelsen er tilrettelagt og produceret af Niklas Bøgh Bonnemose og Thorbjørn Hertz Jensen

  36. 33

    #27 Bruce Tracks no. 7 - Magic

    Rødderne er intakte og rødderne er tilbage i studiet - både hos Vinylstakken og hos Bruce Springsteen.For første gang siden 2002 og albummet The Rising gik E Street Band med bossen i studiet, og pludselig er vi tilbage... Der er power og pondus i de numre, der lyder som om de er hentet fra The River i folkelighed og Darkness i lille-by-i-USA-tematikkerne. Og så kan Bruce stadig noget med kærlighed og inderlighed.Der er med andre ord dømt gode, gamle, vintage Bruce Springsteen & The E Street Band - helt ned til opstillingen af bandet på fotografiet indvendigt på gatefold-coveret, så der er nok at blive begejstret for, og der er masser at tale om, når Niklas Bøgh Bonnemose endnu engang inviterer indenfor til en snak om pladen - og endnu engang inviterer guitarist og med-fan Anders Møller med til snakken.Og uden at røbe for meget; der bliver jo givet points til hvert af Springsteens albums i denne serie, og det er vist rimeligt sikkert at fortælle allerede her, at Magic ikke skraber bunden, sådan rent pointmæssigt. Lyt med, dans med og giv dit besyv med på Vinylstakkens Facebookside eller på mail: [email protected] Udsendelsen er tilrettelagt af Niklas Bøgh Bonnemose og produceret af Thorbjørn Hertz Jensen.

  37. 32

    #26 Bruce Tracks no. 6: Working On A Dream

    En et-benet hund og en figur, der blev til en børnebog, en Golden Globe-vindende sang, The Boss, der går Michael Falch og Malurt i bedene – og så et besøg af den mand, der er årsagen til værtens livslange besættelse af Bruce Springsteen.Det er bare nogle af ingredienserne i denne episode af Bruce Tracks, hvor omdrejningspunktet er Bruce Springsteens 16. studiealbum, Working On A Dream. Det udkom i 2009, og selv om titlen næsten kunne lyde som et kampagneslogan fra en amerikansk valgkamp, så er det af de af Springsteens albums, der indeholder færrest politiske sange.Niklas Bøgh Bonnemose har denne gang besøg af Lars Høyer Rasmussen, der tog den dengang 11-årige Niklas med til hans første Springsteen-koncert, og dét minde får de genopfrisket, inden de forsøger at finde kvaliteterne på Working On A Dream. Og uden at sige for meget om pladen og dens plads i Springsteens diskografi, så er det lidt af en opgave, de er ude i. Det er hårdt arbejde er det, men som altid er der trods alt noget at komme efter. Både i form af den etbenede hund på ”The Wrestler” og den fine figur, ”Outlaw Pete” - og et stryger-riff, der lyder som om det er løftet direkte ud af Kiss' super-hit: "I Was Made For Lovin' You".Og bare for at øge spændingsmomentet, så er der en lille battle indlagt undervejs, for er ”Queen Of The Supermarket” en bedre sang om at være forelsket i kassedamen end Malurts ”Superlove”? Husk, at du som sædvanligt kan blande dig i debatten, enten på Vinylstakkens facebook-side eller på mail via [email protected] er tilrettelagt af Niklas Bøgh Bonnemose og produceret af thorbjørn Hertz Jensen

  38. 31

    #25 Bruce Tracks no. 5: Wrecking Ball

    Irsk folkepunk a la Dropkick Murphys, The Pogues og Flogging Molly, en storladen hymne om landet med håb og drømme og en lyd som nærmer sig Phil Spectors 'Wall of Sound". Når man så lægger til, at det er en Springsteen, der er vrissen, for ikke at sige decideret sur, over verdens og måske især USA's tilstand, så burde der jo være rigeligt at komme efter på et album, der er skabt på bagkant af finanskrisen i 2008.Men er Wrecking Ball et godt album? Guitaristen og feinschmeckeren Jakob Lyngboe har måske sine forbehold, men han finder også typiske Springsteen-sange på albummet - og sange, som han godt kunne have undværet. Det får han en god snak med Niklas Bøgh Bonnemose om - og de får også talt om, hvorfor en forholdsvis ung mand er blevet Springsteen-fan og glad for musikken i en grad, så han spiller med i et Bruce Springsteen cover-band.Lyt med, og giv meget gerne din mening til kende også. Enten på Vinylstakkens Facebooksideeller på mail på [email protected] Episoden er tilrettelagt af værten Niklas Bøgh Bonnemose og produceret af Thorbjørn Hertz Jensen.

  39. 30

    #24 Bruce Tracks no. 4: High Hopes

    Er Springsteen socialdemokrat, SF'er eller Enhedsliste-mand? Det kan måske være et lidt arbitrært spørgsmål, når man tænker på, at han jo er amerikaner, men det er faktisk et talking point i denne episode, hvor Niklas Bøgh Bonnemose taler om Springsteens 18. studiealbum, High Hopes fra 2014.Det er måske alligevel ikke så underligt, når alt kommer til alt, for gæsten i denne udsendelse er nemlig Karsten Hønge, folketingsmedlem for SF, og han fortæller blandt andet om sin livslange passion for Bruce Springsteen (der har afstedkommet en fin tatovering med The Boss og ordene No Surrender lige nedenunder), om Springsteen som socialt vakt sangskriver og om, hvilket nummer, han sætter på bilradioen på vej til et møde, når han lige skal øge kampgejsten en anelse....Men der bliver også snakket om musik. Og om High Hopes er et godt album, eller om det stritter i lidt for mange retninger, om Tom Morello (Rage Against The Machine-guitarist) og guitarspil, om produktion af pladen, og om de stærke sange, der er at finde på albummet, er tilstrækkelige til, at det kan karakteriseres som et godt album.Der er nok at tage fat på, så hermed: Enjoy.Husk i øvrigt, at du som altid er velkommen til at blande dig i debatten. Det kan du gøre på Vinylstakkens Facebook-side eller på mail via [email protected] er tilrettelagt af Niklas Bøgh Bonnemose og produceret af Thorbjørn Hertz Jensen. Gæsten i denne apisode er Karsten Hønge, MF for SF.

  40. 29

    #23 Bruce Tracks no. 3: Western Stars

    På det 19. studiealbum fra Bruce Springsteens hånd får den hele udtrækket med steel-guitar, klagende stemmeføring, tekster om ensomhed - og identifikationen med The Lone Ranger og den ensomme, lidt sølle, afdankede rodeo-showrytter. Og der er naturligvis også en sang om et tog.I denne episode dykker Vinylstakkens Bruce Tracks grundigt ned i Western Stars og forsøger at afdække, om det er en tilbagevenden til gamle Bruce-dyder, om det er et overproduceret, honningindsmurt pop-album, og om det i det hele taget er et godt album?Gæsten i denne omgang er Jakob Haugaard, der ganske som værten er mangeårigt Springsteen-fan, i et omfang, så han muligvis kommer til at ditche sin mors 75-års fødselsdag i år, fordi den uheldigvis falder sammen med en koncert med The Boss, som han naturligvis må med til. Til gengæld er det måske også ham, der er mest realistisk med pointene på vores Bruce-skala, hvor vi jo forsøger at finde det bedste album, Bruce Springsteen har udgivet.Der vil nemlig som sædvanligt blive givet point, og der kan du også være med: du kan fx både fortælle, hvad DU synes om Western Stars og også - hvis du har lyst - afgive dine points, enten på Vinylstakkens facebookside eller på mail via [email protected]. Hold dig endelig ikke tilbage.Episoden er tilrettelagt af Niklas Bøgh Bonnemose og gæsten er Jakob Haugaard.Udsendelsen er produceret af Thorbjørn Hertz Jensen

  41. 28

    #22 Bruce Tracks no 2: Letter To You

    Dagens episode i Vinylstakkens serie - hvor vi gennemgår alle Springsteens plader - handler om albummet Letter To You, der først og fremmest er et glædeligt genhør med The E Street Band - og en tilbagevenden til vintage Bruce Springsteen.Der er tråde tilbage til klassiske albums som Darkness On The Edge of Town, der er hints til - og inspiration fra - Bob Dylan og der er numre på, der blev skrevet for næsten 50 år siden, og der er adskillige stadionbaskere på tracklisten, som både værten og gæsten glæder sig til at høre ved koncerterne i foråret og sommeren 2023. Der er med andre ord masser af gode sager for de af os, der blev voksne til lyden af Bruce Springsteen.Det dykker vi grundigt ned i i denne episode, hvor dagens gæst, Anders Møller, ikke blot er mange-årig fan og kender af Bruce Springsteen, men også har taget glæden ved Springsteens musik med sig på diverse spillesteder, hvor han, med sin trio Glory Days, spiller Springsteens sange. Som sædvanligt vil der også i denne epsiode blive givet points, så vi kan få rangeret alle palderne fra The Boss, og dermed også på lidt længere sigt få kåret alle tiders bedste Springsteen-plade. Og der kan du også være med: Du kan fx give dit besyv med og afgive point på Vinylstakkens facebook-side eller du kan skrive dine kommentarer og dine points til os i en mail på [email protected]. Og det vil vi blive meget glade for!Dagens epsiode er tilrettelagt af Niklas Bøgh Bonnemose og gæsten er Anders Møller.Udsendelsen er produceret af Thorbjørn Hertz Jensen.

  42. 27

    #21 Bruce Tracks no 1: Only The Strong Survive

    Så er vi klar med et nyt koncept inden i konceptet!Bruce Springsteen har udgivet i alt 21 studie-albums - ihvertfald hvis man opgør dem efter wiki-metoden, hvor outtakes-album og compilations ikke tæller med. Og i et år, hvor Springsteen kan fejre 50-års jubilæum for udgivelsen af den første plade, Greetings From Ashbury Park, NJ, hvad er vel så mere naturligt end at dedikere en serie af podcasts til ham - og tilrettelægge dem, så hver podcast i serien kommer til at handle om et af disse albums?Heldigvis er Vinylstakken til overflod beriget med en medarbejder (ulønnet, ganske vist), der om nogen er Springsteen-kender og -fan. Han hedder Niklas Bøgh Bonnemose, og da han præsenterede idéen, var redaktøren øjeblikkeligt med på den. Især, da det viste sig, at Niklas havde udtænkt et koncept med et lille twist eller to.Så i 21 afsnit taler vi om Bruce Springsteens plader i en serie, vi har kaldt Bruce Tracks. Vi starter bagfra, således at det er den senest udgivne plade, vi begynder med, og ud over snakken om pladerne, så vil vi også rangere dem ved hjælp af en sindrigt point-system, hvor gæster i podcasten og et par faste panelister vil uddele points, så vi kan få kåret det bedste album, Bruce Springsteen har lavet.I det første afsnit får du derfor introduktionen til serien, og derudover taler vi om - og giver point til - Bruce Springsteens seneste album, Only The Strong Survive, der udkom i november 2022. Det er et cover-album, hvor bossen har fundet en række soul-numre frem fra gemmerne, som han så behandler, som han mener, de skal behandles. Det får vi en lille snak om, og vi får lejlighed til at dykke lidt ned i både de aktuelle numre på pladen, deres forlæg - og får en lille afstikker til andre kunstnere også, herunder Southside Johnny. Der er nok at tage fat på, men spørgsmålet er, om det overhovedet er et godt album?Lyt med, og deltag gerne i debatten og rangeringen, fx via mail på [email protected], på Vinylstakkens facebookside eller på Instragram og Twitter.

  43. 26

    #20 Lowly - Keep Up The Good Work

    Der kan siges meget – og meget godt – om Lowly, et dansk band med rødder i Århus. Man kan fx sige, at de befinder sig i et musikalsk landskab, som de næsten har for sig selv i Danmark, at de allerede har fået en del succes i England og USA, og at de spiller musik, der sine steder lyder som dreampop, sine steder som nedtonet trip-hop og sine steder i soniske lydlandskaber, som man også finder hos Radiohead.Da Lowlys andet album hifalutin udkom i 2019 blev jeg voldsomt begejstret, og udråbte det som en af de bedste, hvis ikke dén bedste, danske udgave det år. Så forventningerne til deres tredje album, Keep up The Good Work, var naturligvis høje, da de udgav det i februar.Men hvordan følger man egentlig op på en relativt stor succes? Det – og en hel del andet – fik jeg en snak med Kasper og Soffie fra Lowly om, da de besøgte Posten i Odense, og den snak kan du høre i denne episode, hvor du selvfølgelig også får hørt musikken fra pladen. Enjoy – og husk, at du altid kan skrive til Vinylstakken, hvis du har spørgsmål, ris, ros eller kommentarer til det, du hører. Det kan du gøre på [email protected] eller på Vinylstakkens Facebook-side.

  44. 25

    #19 Marianne Faithfull - Broken English

    Historien om Marianne Faithfull er historien om den unge, pæne pige, der som 17-årig blev opdaget af en manager, fordi han så 'en engel med store bryster', som han kunne markedsføre, og som fik et hit med Mick Jagger og Keith Richards' "As Tears Go By" i 1964.Men det er også historien om forliste forhold, narkomani, selvmordsforsøg og hjemløshed. Om at være (mis-)kendt for at være en letlevende - ja, direkte promiskuiøs - jet-setter i Swinging London, og om at blive ført ud fra Keith Richards' hus ved en narko-razzia kun iført en pelsfrakke.Og så er det ikke mindst historien om en stærk kunstner, der mod alle odds fik en genkomst af dimensioner, da hun i 1979 på bagkant af punkmusikken udgav albummet Broken English. Den plade stinker af storhed, af nerve og desperation - og ikke mindst af vrede. Den er med rette næsten blevet kanoniseret, og også på mere end 40 års afstand kan man sagtens høre hvorfor.Lyt med, når du får en lille del af historien om Marianne Faithfull og Broken Engllish.I programmet bliver der brugt klip fra BBC-programmet "Close Up" fra 2009, fra det amerikanske musikprogram "Hullabaloo" (1964) og fra et ukrediteret interview fra BBC fra 1994.

  45. 24

    #18 Commandos, The Comsat Angels & The Lover Speaks

    Hele 3 plader i én episode? Jeps; intet er for stort til åbningen af 2. sæson af Vinylstakken, der denne gang lytter til nogle af de plader, der ikke så tit kommer op at vende på pladespilleren, men som jo har deres plads i pladesamlingen, og dermed i musik- og kulturhistorien.En pladesamling er en dynamisk størrelse, og også et udtryk for ejerens skiftende smag gennem snart mange år. Nogle af pladerne er blivende mesterværker, mens andre har fundet pladsen på reolen af årsager, der nogle gange fortaber sig i fortidens tåger.Det er de sidste, der fokuseres på i denne episode. Pladerne har det til fælles, at de er blevet produceret og indspillet i midten af 1980’erne, at de ikke fik den helt store udbredelse – endsige indfandt sig på hitlisterne – og at de derfor nok heller ikke er blandt de mest lyttede blandt Vinylstakkens lyttere. Så i en god halv time lytter vi til top-numrene fra Commandos og deres første (og eneste) album, ”Edge of town”, Comsat Angels’ ”Chasing Shadows” og The Lover Speaks selvbetitlede debut-album, og finder måske også ud af, hvorfor de står på pladereolen.Og blandt disse ukendte navne finder vi blandt andet også en enkelt pop-sang, der har kvaliteter, der løfter sig betragteligt over gennemsnittet, og den bør du absolut ikke snyde dig selv for.God fornøjelse

  46. 23

    # 17 Elvis' Christmas Album

    Der findes rigtig mange gode julesange. Men der findes måske knap så mange rigtigt gode jule-albums. Og der findes måske endnu færre, der med fuld ret kan beskrives som klassikere indenfor genren.Men i denne episode tager vi kærligt fat i en af dem, Elvis’ Christmas Album. Den er på Vinylstakkens egen Top 3 over Verdens Bedste Juleplader, og ja; jeg er udmærket klar over, at smag og behag osv., men når den nu har været spillet hver evig eneste december siden redaktøren var en lille dreng – og jeg stadig trofast lægger den på pladespilleren hver december – så må den have nogle umistelige kvaliteter. Og det har den! Og nå ja; så er det jo faktisk også en af de første klassiske juleplader i poprockens historie.Den kan man få lang tid til at gå med at tale om. Især, når man er i godt selskab, og det er vi i denne episode. Jeg er nemlig kommet på besøg hos en gæst i denne uge, og han har et helt specielt forhold til Elvis. Jeg har fået lov til at komme indenfor hos Henrik Busborg, en helt almindelig folkeskolelærer med matematik som linjefag, der i øvrigt også er forfatter til en bog om straffesparkets psykologi og en biografi om Jørgen Ryg, som er inkarneret Liverpool- og OB-fan – og som derudover har Elvis helt inde under huden.Lyt med, når vi ukritisk og kærligt kaster os over The King of Rock’N’Roll, hans juleplade og Henriks egne erfaringer med Elvis’ musik – og tøj.Fra Vinylstakken til alle jer, der lytter:Glædelig jul.

  47. 22

    #16 Creme X-treme - Kærlighed og Vand

    Creme X-treme er muligvis aldeles ukendt for dig. Og så måske alligevel... Bandet, der var et Odense-baseret indie-poprockband, havde deres (korte) tid, og nåede blandt andet den ellers uopnåelige ære at få to af deres numre fra debut-albummet spillet som P3's Ugens Uundgåelige - to uger i træk! Det er ikke sket hverken før eller siden, og alene dér ligger en solid claim to fame.Men ellers var det desværre småt med berømmelsen. Og det er synd. De er skammeligt underkendte og undervurderede, måske især set og hørt i betragtning af, hvad der ellers blev udgivet af dansk musik på det tidspunkt, hvor landet jo svælgede i Gnags, Anne Linnet, Thomas Helmig og en del andre hitmagere - og i dét selskab kunne Creme X-treme sagtens være med, sådan rent musikalsk. Men det retter vi op på i denne episode, hvor du kan lære bandet at kende. Vi dykker ned i deres første fuld-længde album, LP'en "Kærlighed og vand", og det gør vi i selskab med en af grundlæggerne af bandet, bassist, tekstforfatter og komponist Jon Helt Haarder. Han fortæller om bandet, om sangene på albummet, om tilblivelsen af pladen, om det danske - og fynske - musikmiljø i slutningen af firserne, og om et politisk og kulturelt projekt, der var måske var med til at rive jerntæppet ned, Next Stop Sovjet. Og det er spændende, er det...

  48. 21

    Vinylstakken Special No. 5: Bruce Springsteen and the E Street Band Live 1975 - 85

    Efter udgivelsen af ”Born In the USA” i 1984 var der ingen over eller ved siden af Bruce Springsteen i rockmusikken. Men hvordan følger man sådan en succes op?Man udgiver naturligvis en fem-dobbelt(!) LP med live-musik fra de efterhånden utallige koncerter, Bruce Springsteen og The E Street Band havde spillet gennem de sidste ti år. På den måde kunne man jo både formidle bagkataloget til alle de nye fans, der var kommet ombord fra 1984 – og samtidig lige fået fortalt, hvor stor en live-kunstner Bruce Springsteen også var.Men hvordan er Springsteen så live? Og hvad kan vi forvente, når the Boss næste sommer gæster Danmark til to udsolgte koncerter i Parken?Det fortæller en af de største Springsteen-fans og -kendere i Danmark om i denne podcast. Niklas Bøgh Bonnemose skal nemlig til koncert i København – og det har han prøvet før. 15 gange eller deromkring…Hør Niklas fortælle om hjørnestenene i en Springsteen-koncert, om Springsteen som vokalist, som cover-artist – og som live-performer i al almindelighed, når vi tager et par solide dyk ned i de ti pladesider og tre timers musik, der er at finde på albummet.

  49. 20

    #15 Dans & Lær: Fra Fugl Til Fugl

    Måske har du aldrig hørt om et band, der hedder Dans & Lær, som i 2018 udgav pladen ”Fra Fugl Til Fugl”, som der er fokus på i denne episode – og som er en fremragende plade. Hvis det er tilfældet, så får du hermed chancen. Og du får samtidig chancen for at blive lidt klogere end du var, inden du trykkede ’play’ på denne episode.Dans & Lær tog nemlig allerede i 2010 forskud på den seneste folkeskole-reform, fordi de muligvis også havde forstået, at bevægelse fremmer læringen. Så de lavede et album med dansemusik, der var ledsaget af ualmindeligt oplysende tekster om forskellige fugle-arter. Det kan jo godt lyde lidt tørt og docerende, men tro mig; det er det ikke. Det er derimod en fest, både på plader og til koncerterne.Musikken er elektronisk funderet, primært i form af glad, dansevenlig pop med et twist, men også sine steder med en arv fra krautrock og inspiration fra nogle af de store indenfor den elektroniske musik (fx Eno og Kraftwerk) - og andre steder med lyst sind og sødmefuld vokal. Det er med andre ord rigtig god musik og en plade, man næsten bør eje. Men det er der ikke ret mange, der gør, for selv om Dans & Lær gennem mere end 12 år har spredt vingerne ud over både spillesteder, festivaler og pladebutikker - og har opbygget en ualmindelig trofast fan-skare - så er de altså fløjet lidt under radaren for rigtig mange musik-elskere.Men det råder Vinylstakken altså bod på nu. Og hvis du – selv med ovenstående in mente – ikke er helt overbevist, så får du i denne episode også lejlighed til at møde bandet, der fortæller om projektet, en glad fan, der vandt Vinylstakkens første konkurrence nogensinde (og som vist tilhører ovennævnte fanskare) og en hel masse af den gode musik. Så det eneste du risikerer er altså at blive lidt glad, samtidig med, at du også bliver klogere.

  50. 19

    Vinylstakken Special No. 4: Metallica - Metallica (The Black Album)

    Med Metallicas selv-betitlede femte album, der oftest omtales som ‘The Black Album’ på grund af coveret (og måske som kommentar til The Beatles White Album, hvem ved?) krydsede Metallica for alvor grænsen fra ganske vist sindssygt succesfuldt thrash-metal-band til at være det eneste band, der kunne konkurrere med Guns’N’Roses om at være verdens største rockband. Og vinde.Bandet havde allieret sig med producer Bob Rock, der nok vidste, hvordan man skar en stadion-rock-plade efter at have produceret for bl.a. Mötley Crüe og Bon Jovi, og først og fremmest var det garant for, at Metallica simpelthen lyder djævelsk godt. Der er fylde, tekstur og lidt ‘wall of sound’ på pladen, og resultatet af deres fælles anstrengelser blev intet mindre end mageløst.Pludselig kunne man høre melodier, der var stringente (og kortere), som man næsten kunne synge med på, som blev spillet på mainstream-radioer – og som problemløst kunne hoppe ind på top 10 på de helt almindelige hitlister. Forudsigeligt nok blev mange af de hidtidige fans aldeles opbragte og holdt sig ikke tilbage med at fortælle, i hvor høj grad Metallica havde solgt ud, men altså; når man på toppen af sin karriere kan indspille en plade, der sælger mere end Bruce Springsteens Born In The USA, så skulle man da være et skarn, hvis man ikke gjorde det. Eller hvad?I denne special-udgave af Vinylstakken har jeg igen fået selskab af Metallica-fan Jesper Borup, og i snakken med ham tager vi netop udgangspunkt i, om Metallica har solgt ud af kunstneriske idealer, metal-værdier og integritet – eller om thrash-genren simpelthen var blevet for snæver for et band med ambitioner. Vi får også dykket ned i de enkelte skæringer – både hittene og et par af de andre – vi får talt om Ulrich/Hetfield som sangskriver-par og om Bob Rocks betydning for at lave en af de aller største plader i rockens historie – der kunne holde sig på hitlisten i mere end ti år(!)Enjoy....

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Vinylstakken handler om musik - og plader. I hvert afsnit behandler jeg kærligt, omsorgsfuldt og med stor glæde for musikken et eller flere udvalgte albums, der alle har det tilfælles, at de er udgivet på (vinyl-)plade - og at de står i redaktørens egen pladereol. Der er historier om bands, kunstnere, musikken, samtiden og det, der gør musikken til noget særligt for hver lytter. Så lyt med, når du bliver taget med ind i musikkens verden, fra klassikerne over guilty pleasures til det, man ikke rigtig ved, hvorfor man dog ejer.

HOSTED BY

Thorbjørn Hertz Jensen

CATEGORIES

URL copied to clipboard!