PODCAST · music
Vistis vinyler
by DR
Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden.På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken.Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra.Hør flere afsnit i DR Lyd
-
26
Brasiliansk psykedelisk funk-forkælelse
Okay, kammerat. Vi skal høre mere fra det her hypede afroamerikanske jazzlabel Black Jazz Records, som faktisk ikke er 100 % en fornøjelse for Jonas Visti at spille - han er nemlig kommet til at sælge flere af sine Black Jazz-vinyler gennem tiden, hvilket han nu inderligt fortryder. Derudover skal vi have en brasiliansk, psykedelisk holy funk-grail på banen fra Free-Son, som du simpelthen bare MÅ kende! Så er der også lidt corny brasiliansk 70'er-folk, lidt spirituelle toner i form af Canto de Ossanha og et par kæmpe hits fra Tim Maia. Med andre ord: Du bliver satme forkælet i denne uges VV <3
-
25
Bare såen sygt mange fede tracks!
Der er ikke så mange dikkedarer i denne uges Vistis Vinyler, hvor du skal have dine ugentlige brasilianske boogie-tabletter for at stabilisere både blodtryk og humør. Det virker vist også på fertiliteten, men det er kun dokumenteret gennem faste lytteres feltarbejde, som du måske selv kan høste frugterne af i løbet af denne uges to timer lange program, hvor du også får et kæmpe nummer fra den sydafrikanske Letta Mbulu samt en masse fede, klassiske US funk- og discotracks!
-
24
Disco og blind kalimba-house fra Sierra Leone
Den står på amerikaniseret disco den første halve times tid, hvor vi vender nogle helt afsindigt skarptskårne, dansable plader fra primært 80'erne. Men ingen VV uden, at det også bliver lidt anderledes, så derfor: Sierra Leone, hvor du skal høre noget overdrevet fed 90'er-inspireret kalimba house, fremført af den blinde musiker og sanger Sorie Kondi, som burde blive inviteret til at spille til alle Danmarks byfester i 2026. Udover det får du også de obligatoriske Jorge Ben Jor-tracks - for slet ikke at nævne noget helt og aldeles beskidt US funk og soul, som man ikke kan lave længere.
-
23
Dæmonisk funk og fuzz
I denne uges VV får du endnu et indblik i Demon Fuzz-pladen Afreaka, som jo er en af de hypede plader, der i den grad lever op til sin status som ægte kult. Udover det har vi flere brasilianske tracks i støbeskeen, som vi aldrig har lyttet til før - både helt funket, helt disco, helt samba, bossa og jazz. Du får også et nummer fra den dyreste Tim Maia-plade overhovedet - den, der slår både Racional Vol. 1 & 2. Det bliver med andre ord sygt lækss!!
-
22
Helt gakkelak-fede tracks til mavsen
I denne uges udsendelse dykker vi ned i den tyskfødte, men Portugal-baserede gruppe Bahama Soul Club - et featuring-projekt med alle mulige seje elementer fra både Cuba, USA og Tyskland. Udover det skal vi også have lidt lækkerier fra Marcel Vogel, som leverer noget rimelig clean og chill housemusik med lidt Rhodes-fiksfakserier, der ligger og farver og varmer det hele op. Du får også den velbevarede franske slutfirser-gruppe fra Nar'Chiveol, som kommer til at spice your life op - som de gæve damer fra Spice Girls engang sang. Derudover en undervurderet, men virkelig fed udgivelse fra Jorge Ben, der nok står en anelse i skyggen af hans populære debut fra 1963. Udover det - meeeeget mere!
-
21
Ild i den amerikanske rumpet
Disco, soul, funk og alt det der jazz på den amerikanske måde. Med alt fra de billigste disco LP'er til de dyreste og mest sjældne 12"'ere. Meeeeen du får selvfølgelig også afstikkere til Martinique, Ghana og Italien på en sådan måde at du sidder tilbage med en beskidt hagesmæk med umanerligt mæt og glad. Det bliver en klassisk omgang VV med alt hvad det indbærer!
-
20
Baaam, mange fede ting! F.eks. sej funk og hurtig house
Vi skal forbløffende mange ting igennem i denne uges Vistis Vinyler. Du skal blandt andet have nogle nyproducerede brasilianske numre, som er samlet på en compilation begået af den brasilianske DJ Tahira. Derudover skal vi til USA og Ghana, for slet ikke at nævne den nyproducerede hollandske house, der står klar i kulissen til at fjerne dine fordomme over for den ofte meget monotone genre. Du skal også have et af de største numre i verdenshistorien leveret af Claudia - samt brazil boogie fra de to konger Robson & Lincoln. Bon appétit!
-
19
På italiensk besøg med både US og Ghana-afstikkere
Hold da magle hvor bliver det forskelligartet endnu en gang her i Vistis Vinyler. Vi skal nemlig lytte til nogle ret seje, italienske plader, som du med 99 % sikkerhed aldrig har stiftet bekendtskab med før. Og det er en stor skam. Udover det skal vi også have noget sej, elektrificeret musik fra Ghanas 70'ere og 80'ere - for slet ikke at tale om flere af de rimelig straight amerikanske disco- og funknumre, vi har dyrket her i 2026.
-
18
Iconic bass-line, ghanesisk stjernestøv og alt det fede!
Du får leveret en solid omgang disco, funk og soul af den helt klassiske slags i den første del af udsendelsen. Det indbefatter en af funkens mest ikoniske baslinjer, nemlig Cheryl Lynn og nummeret Got To Be Real. Udover det skal vi også hylde den nyligt afdøde ghanesiske highlife-mester Ebo Taylor og i øvrigt andre superfede ghanesiske musikere, der var med til at elektrificere landets musikscene op igennem 60'erne og 70'erne. Vi er med andre ord tilbage i resten af verden med et brag af en udsendelse!
-
17
Kap Verde vinyl-special
I denne udsendelse kan vi høre alle de plader, Jonas Visti har skrabet sammen på sin færd i det lille geniale land. På den første del af turen blev der udelukkende slukket håb om, hvorvidt det overhovedet var muligt at finde nogen vinyler på øerne, men det er jo ofte bare benzin på bålet for programmet, som ofte bare bliver endnu mere ihærdige for at finde frem til noget spændende musik. Det er mere fantastisk, ikke bare at finde en masse plader, men også at det var af så høj kvalitet og værdi, som det er tilfældet i denne udsendelse. Rigtig god fornøjelse med lytningen!
-
16
Santo Antão og den 90-årige ko-hvisker
I denne udgave af Vistis Vinyler (næsten) direkte fra Kap Verde skal vi en tur til Santo Antão. Den største og vestligste ø i Afrika huser under 50.000 indbyggere, men rummer til gengæld nogle af de mest vilde og interessante musiktraditioner, vi længe har hørt. Vi skal blandt andet dykke ned i genren cola son jon, som har dybe rødder på øen - en intens trommebaseret musik- og danseform med et fysisk samspil mellem mand og kvinde i centrum. Musikken her er vokset ud af arbejderliv og natur, med tråde tilbage til både coladeira og mazurka, og er blevet formet af Santo Antãos særlige kreolske dialekt og stærke mundtlige tradition. Og så skal vi møde noget så fascinerende som cola boi - også kendt som aboio - en særlig type arbejdssang fra sukkerplantagerne, hvor man ganske enkelt sang for sine køer for at berolige dem og gøre dem mere produktive. Musik som arbejdsredskab. Musik som dyrevelfærd. Traditionen er i dag tæt på at forsvinde, men Jonas Visti har været så heldige at møde en af de sidste udøvere: den 90-årige Frederico José da Luz, som stadig bærer traditionen videre fra bjergskråningerne her på Santo Antão.
-
15
São Vicente special!
Vi er ankommet til Kap Verdes kulturhovedstad, São Vicente - hjembyen for genre som coladeira, mazurka og ikke mindst mornaen, som vi skal dykke ned i sammen med den gode Serge Silveira, der endnu en gang agerer sproglig og kulturel oversætter, så vi kan blive klogere på den her helt vildt mangfoldige musikkultur. Derudover er det jo Cesária Évoras hjemby - den kapverdiske barfodsdiva, der har sat Kap Verde på det musikalske verdenskort i en ret vild grad. Hende får du også et lille portræt af, blandt andet gennem den legendariske pianist Chico Serra, som vi også har sat i stævne til en snak om Kap Verdes musikalske elektrificering op gennem 60'erne og 70'erne.
-
14
Vi er sgu på Kap Verde!! (Santiago-special)
Okay, okay, okay - hold lige min øl! Hvor bliver det bare hedt og fedt i løbet af de næste uger, hvor den kæmpestore redaktion bag Vistis Vinyler har rykket teltpælene fysisk op og er rykket til Kap Verde, hvorfra der sendes brandvarm radio i en lille måneds tid. I den første uge er vi taget til den mest befolkningsrige ø på Kap Verde, nemlig Santiago, hvor Jonas har allieret sig med den dansk/kapverdiske DJ og musikconnaisseur Serge Silveira, der skal hjælpe os med at forstå, hvad det er for en spraglet og mangfoldig musikkultur, vi befinder os i. Han har tilmed sparket døren ind til nogle af Kap Verdes vigtigste navne, når det gælder forståelsen af musikken her i landet: Gil Moreira og ikke mindst Lucio Mario, som bliver sat i stævne både til en lang snak om musikken, men også til en spontan jam session, som Jonas ikke slipper helt godt fra. Det bliver superafrikansk, når vi skal dykke helt ned i de to genrer funaná og batuque, som du helt sikkert aldrig har beskæftiget dig med før!
-
13
Forskellige sammen om funk
Uanset hvem du er: høj, lav, smal, bred, gammel, ung eller noget helt niende, så skal vi i denne uges udsendelse være sammen om en frygtelig masse fed funk, soul og disco. Primært fra USA og rigtig meget musik der faktisk trækker vigtige røde tråde til en af de største mestre overhovedet: James Brown, som jo ikke har været præsenteret sååå ofter i VV. Men det skal være en gammel løgn! Det sker NU!!
-
12
All in på US funk og disco
Det må være første gang i Vistis Vinylers historie at der udelukkende er blevet spillet 100% amerikansk US Funk og disco, lige udover da Vistis Vinyler rejste rundt i USA i halvanden måned. Det er ikke de vildeste hemmeligheder du får i denne uges udsendelse, der er faktisk flere klassikere som du (muligvis) kender.
-
11
På pladetur til Oslo
Du skal med på en pladetur til Oslo, hvor Jonas har besøgt butikken Dukk Ned. En lille bitte butik med et relativt lille udvalg. Men hvilken udvalg(!) særlig deres afro-sektion er skarpt kurateret som kommer fra ejerens private samling. Fair priser, gode vibes og sindssygt skarp selektion som du kan høre mere om i denne udgave af Vistis Vinyler. Udover det: US Disco og lidt underlig anatolsk tyrkisk moderne elektronisk klingende musik.
-
10
Fede rytmer fra Tamurt n Iqbayliyen-regionen
Ja, kendere vil kende. Vi skal til det nordøstlige Algeriet og grave nogle rytmer frem fra Tamurt n Iqbayliyen-regionen der er blevet skåret til af gruppen Les Abranis der har blandet det med både rock, prog, jazz, disco og elektronisk musik. Med andre ord: en smeltedigel du aldrig har hørt magen til før. Udover det: fed ghanesisk funk, den vildeste 7'er fra Trinidad & Tobago samt nogle ret stramme og kantede electric boogie-klingende ting fra Guds helt eget land. Som sædvanligt bliver det bare møgvarmt og utrolig diverst!
-
9
En brandvarm start på 2026
Og når der står brandvarm menes der brandvarm! Vi taler rigtig lækker brazil fra slutfirserne der har fået en kæmpe boogie på. Udover det hører vi virkelig insisterende japansk proto-techno, new wave og poleret pop. Udover det skal vi et af vores absolut yndlings afrikanske lande nemlig Ghana, som du får nogle rigtig skarptskårede ting fra. Altså kæmpe start på hvad der bliver et kæmpe år <3
-
8
Vistis Vinyler - Året der gik og gak 2025
Vi begynder programteksten med en disclaimer. For årets sidste udsendelse kunne godt tendere til at være en anelse selvsmagende. Du skal nemlig kunne abstrahere fra det faktum at Jonas Visti ser tilbage på Jonas Vistis program Vistis Vinyler og udvælger highlights, som Jonas Visti synes er et genlyt værd. Hvis du kan abstrahere fra dét, så skal du både med tilbage til Guyana, hvor programmet blev sendt fra i 3 uger i efteråret. Vi skal også have en utrolig bred pallette af genre som blev præsenteret i årets programmer og ikke mindst en indføring i hvordan man laver den fede programintro. Udover det bliver det afsløret om hvorvidt programmet overhovedet fortsætter i 2026. SKÅL OG GODT NYTÅR.
-
7
Ghanesisk diaspora-funk og kitch japansk
Vi skal dyrke noget af den fantastiske musik som ghanesiske musikere og sangere har kreeret udenfor Ghanas landegrænser igennem tiden. Det bliver pludselig meget pænt, poleret, hifi og sonisk på den rimelig kliniske måde. Men stadig med den vestafrikanske sjæl som man jo ikke kan finde i noget som helt andet musik. Udover det får du også lidt japanske lækkerier blandt andet fra en japansk sangerinde og komiker Kuniku Yamada der synger om at forføre mænd. Det bliver med andre ord også en ret japansk på den lumre måde!
-
6
0% jul 100% brazil funk!
Endnu en gang er titlen her i Vistis Vinyler retvisende. Programmet er nemlig støvsuget for julemusik, men derimod spækket med brasiliansk hovedsageligt instrumental funk musik. Ej, okay nu når der blive regnet på det, så er det jo ikke 100% brazil hele vejen igennem da vi også skal høre noget San Fransisco-baseret moderne psych'ed soul fra Monophonics, som balancerer på en knivsæg i forhold til at være kedeligt og ret fedt. Men Jonas Visti har valgt to af deres federe numre ud, som du med al sandsynlighed kan tage noget med videre fra.
-
5
Lækker latin og et fedt fedt beat tape
Når der bliver skrevet 'lækker latin' i programtitlen, så betyder det primært cumbia fra Columbia, som vi blandt andet har sakset fra den fransk DJ Gut's compilation 'Straight From The Decs vol. 4'. Du har også noget syyygt fed brasiliansk musik i vente. Både samba, rock, boogie og funk. Det folkefærd er jo flydende i musikalske udtryk og stilarter. Udover det skal du også have en stribe sammenhængende numre fra produceren The Alchemist og hans fede beat tape "Mixed Fruit Vol. 1: Pineapple Ginger". Glæd dig - det er lækssss...
-
4
Smød latin og cool iransk musik
Vi skal høre en masse latin fra en fed compilation, som Jonas Visti har fået opstøvet. Og så er der altså iransk for næsten alle pengene, når vi dykker ned i den iranske diaspora i Los Angeles som blev skabt som konsekvens af den iranske revolution i 1979. Det affødte at en stor iransk befolkningsgruppe på den amerikanske vestkyst dyrkede persiske musiktraditioner og blandede dem med vestens disco, pop, reggae og funk-musik. Meget, meget interessant musik som du med al sandsynlighed aldrig har hørt magen til før!
-
3
Hashubibi Dua-Funk og Jorge Ben Jor!!
Vi dykker ned i en vild, vild compilation fra Habibi-funk serien der har samlet en lang række kassettebånd fra Libyen som er et relativt underæprensenteret musikalsk kapitel i VV's historie. Men det er jo et vildt spændende musikland der både byder på kitchede synthesizere, fede tromme maskiner, orientalske tonesprog og musikalske opbygninger som man ikke rigtig ellers oplever i vores del af verden. Udover det skal vi høre lidt nigeriansk boogie, sydafrikansk house og så en hulens masse Jorge Ben Jor, som Jonas Visti føler er blevet negligeret i 2025. Og sidst men ikke mindst skal vi genbesøge et ofte efterspurgt lommemix der har lagt navn til udsendelsen: HASHUBIBI DUA-FUNK!
-
2
Græsk lo-fi new wave og syg zouk!
Du får som en stor nyhed en helt ny genre serveret i Vistis Vinyler. Nemlig en omgang græsk startfirser low-fi new wav'ed synth pop med funkede undertoner, som du får lyst til at bevæge numsen til. Udover det skal vi til Ghana og lytte til en af de absolut vildeste 70'er udgivelser som er blevet spillet her i programmet. Hvilket jo siger en hel del, når der er blevet spillet så meget ghanesisk musik gennem tiden. Så får du også noget fed breakdance-venlig elektro fra Sao Paulos 80'ere og ja.. Altså... 1000 andre fede ting. LOVER!!
-
1
Tilbage i resten af verden
Vi er kommet hjem fra Sydamerika. Hjem til Afrika, Caribien, Brasilien og andre lande og verdensdele som vi jo her i programmet har en stor, stor hjemmefølelse omkring. Vi skal høre skarp skåret zouk, du får støvet boogie fra Nigeria, top-sej afrobeat fra UK for slet ikke at tale om fransk-sproget slow disco fra Cameroun. Med andre ord skal vi bare have det sådan helt vildt lækkert!
-
0
Guyanas glemte sangerinde: Nelta Wyatt
Allerede i sommer begyndte eftersøgningen på Nelta Wyatt, der i løbet af sin korte karriere i 70'erne udgav to LP'er og en lille håndfuld singler, før hun langsomt men sikkert røg ud i glemslen. Eftersøgningen ledte Jonas Visti langt nede af Essequibo River, hvor Nelta eftersigende skulle holde til på sit lille landsted. Via den ædle gamle metode ved at stemme dørklokker og spørge tilfældige mennesker på gaden, finder Jonas frem til Nelta på hendes smukke, frodige og velholdte compound, hvor han bliver mødt af et mindre skeptisk menneske. Nelta er hverken begejstret eller smigret over besøg fra dansk radio fra den anden side af jordkloden og afviser interview i første omgang, men inviterer til gengæld med til karaoke-fest samme aften. Uden den helt store karaokesanger i maven tog Jonas afsted i håbet om at hun ville bløde op, når hun så den hjælpeløse gringo der forgæves prøvede at give den som øl-troubadour. Ingen ved hvad der præcist fik hende overbevist i løbet af aftenen, men de endte i hvert fald med at synge "The Girl Is Mine" som duet og et gennemført interviewet dagen derpå. Det kan du høre i sin fulde længde i denne sidste udgave af Vistis Vinyler fra Guyana! PS. Nårh ja, for søren. Jonas Visti hjalp faktisk også med at få digitaliseret nogle Uudgivede Nelta Wyatt-numre som der også er verdenspremiere på i denne uges udsendelse!
-
-1
Fede Guyana-vinyl-fund og Terry Nelson-fokus
Ja, bevares.. Titlen på denne uges program er lidt kedelig, men ikke desto mindre retvisende i forhold til hvad vi skal beskæftige os med i denne uges udsendelse fra Guyana. Vi dykker nemlig ned i nogle af de fede plader som Jonas Visti har brugt enormt meget tid på at grave op fra den Guyanesiske muld. Der bliver spillet og fortalt og forklaret i én lang køre. Kun lige afbrudt af et interview med Nyjel Fraser, søn til den musikalske pioner Terry Nelson, som var den første og eneste der etablerede et pladetrykkeri i Guyana. Udover det finder vi ud af Guyana faktisk har været toneangivende i forhold til én af de meget populære musikformer i Anglo-Carribien. Så at Guyana, som påstået i første udsendelse - skulle være en nation af kopister er i hvert fald modbevist.
-
-2
Hør flere afsnit af denne i DR Lyd
Kære lytter. Tak fordi du lytter med. Husk at der er flere afsnit af denne podcast i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør mange flere afsnit.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden.På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken.Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra.Hør flere afsnit i DR Lyd
HOSTED BY
DR
CATEGORIES
Loading similar podcasts...