Ye Ol Chemistry Lab

Det er overraskende nok ikke så tit at medicin faktisk kurere sygdomme, men for omkring hundrede år siden opdagede Ian… undskyld Alexander Fleming et al., et vidundermiddel der kunne helbrede næsten alt fra øjenbetændelse til miltbrand. Dette vidundermiddel var penicillin. Vi dykker ned i verdenshistoriens vigtigste rod, og møder fem nobelprismodtagere på vejen. Men alt godt har en ende… i hvert fald indtil en kemiker kommer forbi. For antibiotika resistens er et voksende problem, især for den enkelte patient, der bliver ramt af multiresistente infektioner. Kemien har dog stadig en del tricks oppe i ærmet til at løse problemet, så det er nok for tidligt at gå i panik over. Men måske skal nogle penicillin-typer alligevel snart have en pause, så de over tid kommer til at virke igen. Så nyd penicillins smukke virkningsmekanisme med os ved at lytte til dette afsnit.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Hvordan får man fat i noget af det mest nyttige, og som er allestedsnærværende, men stadig utilgængeligt? Man bruger Haber-Bosch processen. Sådan får du ammoniak til kunstgødning ud af kvælstoffet i luften. Og det er grunden til at halvdelen af os findes her på Jorden. Så i dette afsnit vender vi historien bag processen (hvem var Haber og hvem var Bosch?), gennemgår processen og hvorfor den er så elegant, samt hvorfor planter har brug for løbende at få tilført gødning, for at kunne lave god mad til os. Vi vender også de aktuelle kriser, og løser endda nogle af dem lige her fra studiet - tænk at det kan være så nemt. Så find jernspånerne frem og sæt tryk på dette afsnit.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Capsaicin er stoffet fra chili, der giver den brændende fornemmelse i munden. Det er lidt forskelligt, hvor godt man kan klare det, og der er Magnus og Morten i kategorien der siger nej tak, og lader Chili Klaus beholde sin franchise for sig selv. Men hvorfor kan nogle mennesker spise rå mængder af chili, mens andre slet ikke kan klare det? Og hvorfor giver det en brændende smerte - det er jo ikke en smag? Og kan capsaicin bruges til noget fornuftigt, måske endda Nobelpris værdigt? Find ud af det i dette stærke afsnit om capsaicin.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Vi går virkelig Ye Ol i dette afsnit om hvalolien spermaceti. For hvad fik hvalfangere til at sejle ud i små joller med harpuner for at nedlægge en bus af et dyr? Vi putter også bio foran kemien, og lærer om kaskelothvalen for at forstå, hvad denne voksagtige substans bruges til i dyret. Og tænk bare engang var olieindustrien godt for havmiljøet.Så lad os dykke ned i emnet!Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Den herlige årlige tradition med at fortælle, hvad Nobelprisen i Kemi er givet for, er tilbage! I år blev den givet til Susumu Kitagawa, Richard Robson og Omar M. Yaghi. De fik den ikke for at tænke ud af boksen, men snarere for at tænke på boksen, og hvad der kan være i den. Nobelprisen er nemlig givet for udviklingen af metal-organiske gitterstrukturer (Metal-organic frameworks (MOFs)) som er en relativ ny type molekylær arkitektur. Lyt med og find ud af hvad MOFs er og hvad kan de bruges til.Artikel Magnus nævner:https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/gch2.202300244Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Hvordan er det nu lige med cement og beton? Det finder vi ud af i dette afsnit om cement. Rygterne går på, at det er det materiale menneskeheden bruger anden mest af (dvs. efter vand), så det er ekstremt vigtigt i byggebranchen. Men når man bruger så meget af noget, kan det også have negative konsekvenser - i dette tilfælde i form af CO2 udledning. Vi dykker ned i kemien og finder ud af, hvor CO2’en i fremstillingen kommer fra. Magnus læser op af Bjerrums (Jep ham med diagrammet) beskrivelse fra sidste århundrede af hvordan cement fremstilles, og Morten efter-polyfilla’er der hvor der er huller i beskrivelsen. Så få din viden om dette fantastiske byggemateriale cementeret ved at lytte med.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

I dette grundkoncept afsnit gennemgår vi de mest gængse typer af reaktioner i organisk kemi. Det vil sige, hvordan carbonholdige molekyler ændrer sig ved at reagere på seks forskellige specifikke måder. De seks vi gennemgår er oxidation, kondensation, hydrolyse, substitution, addition og elimination. Er disse reaktionstyper så vigtige? Lyt med og find ud hvilken placering vi giver dem og hvorfor.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Vores polymer-år fortsætter med polychloropren, som er bedre kendt under navnet neopren. Et herligt syntetisk gummimateriale som er elsket af vandsports-folket inklusiv os selv. Men polychloroprenen giver ikke neopren alle sine egenskaber, så vi kommer også ind på andre kemiske stoffer og hvad open og closed cell betyder. Lidt materialelære er altid godt. Derudover lærer vi at Magnus har mange hobbyer, og en dyb interesse for dykningens historie. Og vil det egentlig være smart at sove med våddragt på i en sovepose? Så tag dine vandtætte høretelefoner på og lyt til våddragts-afsnittet om neopren.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Koen giver dig ost, men giver Tyramin dig mareridt? Vi dykker ned i vandrehistorien der bliver brugt i alt fra Charles Dickens til Futurama, om at god gammel ost giver mareridt. Dette er blevet koblet til stoffet tyramin, som ophobes i mad som mikroorganismer hygger sig i f.eks. fermenteret mad og øl. Så lad os finde ud af om vi skal holde os fra osten og andet godt lige før sengetid. Floridas lovgivning er i hvert fald ikke i tvivl, for dem er det lige så farligt som Heroin.Psykologi artikel:More dreams of the rarebit fiend: food sensitivity and dietary correlates of sleep and dreaming; Nielsen et al., 2025.Monoamin oxidase inhibitor diæt artikel:The Prescriber's Guide to the MAOI Diet-Thinking Through Tyramine Troubles; Van den Eynde et al., 2022.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Magnus starter med at tage os igennem destillationens historie sådan kogt helt ned, og så hører vi om forskellige destillationsteknikker og rigtig meget om vand også.Man må ikke destillere alkohol som privatperson i Danmark, men må man godt destillere andre ting? Måske har de alternative behandlere styr på det? Og er Novo Nordisk faktisk de rigtige Danske Spritfabrikker? Tag din yndlings parfume på og find ud af det i dette afsnit om den fantastiske enhedsoperation destillation.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Så er vi tilbage og som lovet tager vi en polymer. Og ikke bare hvilken som helst, nemlig det fantastiske materiale silikone. For hvis det ikke var fantastisk, hvorfor brugte vi det så i alt fra bagegrej til brændstof i rumraketter? Og rent kemisk er det også ret fantastisk, for det er ikke som din gængse carbon polymer. Nej det er for en gangs skyld silicium, som har hovedrollen, og den gør det helt uden brug af ketoner. Jeg ved det, det er for vildt! Så snakker vi lidt om hvordan lignende materialer nok er både dårligere funktionelt og mere skadelige (ja det er dig naturgummi vi snakker om). Men man skal nok stadig ikke gå at drysse silikone i miljøet. Så giv din baby en sut i munden, find dine pomfritter med E900 frem, og lyt med på afsnittet om silikone, hvor du finder ud af at silikone er mere end bare fuger og implantater.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Så er det jul igen, og vi har valgt at fortælle om limonen. Det er en terpen som findes i visse af julens organiske fornødenheder som appelsin og juletræer. Men hvad dufter limonen af, især nu når den også har isomerer? Vi er faktisk også lidt i tvivl i afsnittet, så vi får hjælp af en artikel fra Journal of Chemical Education (se link nederst i teksten). Ja, vi er åbenbart ikke bedre end Clayden. Det bliver godt med en tiltrængt juleferie.Limonen virker som et opløsningsmiddel, og det er overraskende smart. Du får forøvrigt også ét gæt på hvad planter bruger limonen til.Morten spørger også Magnus om han skal være bange for sin klementin skrald.Derudover bliver der hygget med citronsmåkager og te, så find din egen yndlings citrus-snack frem og lad julestemningen brede sig.Artikel om limonen isomerers dufte (resultaterne fra denne artikel tyder på at hverken R- eller S-limonen dufter specielt meget af citrusfrugter som rene stoffer):https://pubs.acs.org/doi/10.1021/acs.jchemed.1c00363# Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Flussyre er omgærdet af mystik (i hvert fald for Morten) med tilhørende myter. Flussyre er hydrogenfluorid opløst i vand, og er måske bedst kendt for at være farlig. Så det må være en virkelig stærk syre!?... Nej, overraskende nok er det defineret som en svag syre. Men bare rolig den har en masse andre særheder, som gør at den skal behandles med respekt. Vi får os også et nyt cowboy kemiker idol i dette afsnit, som nok ikke er sidste gang vi hører om. Lyt med og vurder selv om de ting vi bruger denne sære syre til er det værd.Link til omtalt artikel https://www.dr.dk/nyheder/indland/tidligere-ansatte-staar-frem-teflonfabrik-har-sendt-aetsende-nedfald-ud-af Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Vi blander os endnu engang i de kemiske grundkoncepter. Denne gang er turen kommet til principperne bag blandbarhed. Vi finder sjældent grundstoffer eller kemiske forbindelser helt isoleret fra alt andet. De blander sig med hinanden. Men hvorfor kan nogle ting blande sig fuldstændig sammen som de forskellige gasarter i luften, mens andet ikke kan som olie og vand? Vi finder også ud af hvorfor lige børn leger bedst, og hvorfor Magnus mener, at man bør have rensebenzin derhjemme til situationer som f.eks. når man har dryppet stearin. Hvilken placering får denne forklaring af andre forklaringer?Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Dette er del 2 af carbon. Hvis man ikke har lyttet til del 1 endnu, vil vi foreslå, at man gør det.I dette afsnit skal vi høre om de mere beskidte dele af carbon som tørv og kul, og hvorfor det ikke bare er ren carbon man futter af, når man brænder kul. Vi kommer også ind på hvordan carbon bevæger sig gennem tid og rum, alle faser, og liv og død her på planeten i det store carbon kredsløb. Vi møder også carbon-14 isotopen, og finder ud af hvad sådan en radioaktiv type kan bruges til. Til sidst skal vi også lige have aktiveret vores viden om kul. Lyt med og lær mere om det episke grundstof carbon.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Magnus har været i kontakt med den lokale heks og Morten synger et radiohit fra 2000. Uha, det bliver et uhyggeligt Halloween afsnit. Fokuset for afsnittet er mineralet vivianit, også kendt som dødens krystal. For denne krystal gror på noget der engang var levende, altså dødt organisk materiale, for eksempel lig. Det er ret vildt og det stopper ikke her: Den skifter farve! Nogle vil mene at det er fordi den suger ondskab til sig, andre vil mene at det er en oxidation. Mon vi får svar på det? Det bliver lidt spændende og lidt farligt.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Årets Nobelpris i Kemi er blevet uddelt og modtagerne er henholdsvis David Baker for computer protein design, og Demis Hassabis og John M. Jumper for proteinstruktur forudsigelser. Proteiner er livets værktøjer, så forståelsen for disse, og hvordan man kan lave nye slags, er det prisen er blevet givet for. Proteinkemi er Mortens felt, så det er jo altid fedt når det bliver værdsat med en Nobelpris. Men det er også en bittersød uddeling for både Magnus og Morten. Lyt med og find ud  af hvorfor. Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Velkommen til vores nye serie om store mennesker omkring kemien, som vi har valgt at kalde “Periodiske Kemikere”. Vi starter med en dansk nobelpris modtager - meget større bliver det ikke! Nemlig August Krogh. Krogh er måske bedst kendt som en af grundlæggerne til hvad der på sigt bliver til medicinalvirksomheden Novo Nordisk, og derfor også bedst kendt for noget med insulin. Men det er ikke det arbejde, han har fået nobelprisen for. Hans arbejde, nobelprisen og insulin er dog uløseligt forbundet, hvilket vi kommer omkring. Krogh er også en mand med mange talenter, og kan derfor bruge viden og arbejde med teknikker indenfor flere forskellige felter som fysiologi, zoologi og kemi. Vi er hooked på Krogh. Lyt med og find ud af hvorfor.Inde på https://www.facebook.com/YeOlChemistryLab kan man se vores Tier list template!Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Kan afsnit 42 handle om andet end carbon? Ikke hvis man spørger den organiske kemiker og biokemikeren. For carbon er kemisk set noget helt særligt, og kan en masse forskellige ting. Næsten for meget, så dette er første del om carbon. Vi kommer ind på carbons mange bindingstyper og partnere, og hvorfor det giver forskellige materialer, der er opbygget af carbon helt forskellige egenskaber. Diamanter er skønne, men åbenbart mest hvis folk har lidt for at grave dem op. Noget andet der er skønt det er livet. Og livet har virkelig fundet ud af at bruge carbon til en masse smarte ting. Og hvordan startede det der liv fra små molekyler, til noget der kunne formere sig selv? Er det realistisk at det kunne være sket af sig selv? Det diskuterer vi i hvert fald lige super hurtigt. Skal carbon have det eftertragtede S-tier? Lyt med og find ud af det.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Denne gang skal vi hører om noget af det hvideste der findes: titaniumdioxid. Hvad kan man så bruge noget der er så hvidt til? Overraskende mange ting, men det er måske ikke alt man skal bruge det til. Det mener EU i hvert fald ikke. Er det kræftfremkaldende? Måske, måske ikke, hvem ved. Find også ud af om man får titaniumdioxid ud af jorden ved at ae Moder Jord blidt, eller om det at ved at lave en gigantisk åben mine, og bruge en masse svovlsyre. Uhh det er svært at gætte hvad det kan være. Og hvor er menneskeheden egentlig placeret på en skala fra ork til elver? Lyt med og opdag også hvilken placering titaniumdioxid får.Kilder:Forbrugerrådet Tænk, “Titaniumdioxid: Det skal du vide om stoffet”, 8. maj 2024, https://taenk.dk/kemi/foedevarer-og-koekken/titaniumdioxid-alt-du-skal-vide , tilgået 15. august 2024.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Så er vi tilbage efter en dejlig lang sommerferie. Vi starter let ud med en gruppe, familie, klasse, eller hvad man nu kalder det, når der er flere tusinde stoffer som minder om hinanden, nemlig flavonoiderne. Flavonoiderne er antioxidanter og det har vi jo hørt skulle være så sundt, men er det nu også det altid? Derudover skal vi snakke om blomsterne og bierne, og selvfølgelig også overgangsalderen. Så nyd kombucha eller en farverig frugt mens I hører om det I drikker eller spiserSend os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Vi kender det alle, vi er kommet til at ødelægge noget, og vil gerne reparere det igen. Det kunne være en køleskabsmagnet eller en nissemand. Så er det bare at bruge den bedste cyano akrylat, også bedre kendt som sekundlim. Men hvorfor stoppe der, når man også kan bruge sekundlim til sår, tarme og hjerner? Forhåbentlig med bedre succes end med køleskabsmagneten. Følg også med i Magnus’ lim magi. Vi håber i er limet til højttalerne i dette afsnit.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

I dag rangere vi Gudernes spise og kæledyrsejernes skræk. Xanthin alkaloiden, Theobromin, som findes i chokolade og i andre gode sager. Vi gennemgår dens struktur og funktioner, og kommer ind på andet gult snask (andre xanthin alkaloider), som minder meget om Theobromin, og som måske faktisk også er mere interessante. Vi kan jo næsten ikke tage et afsnit uden at nævne vores allesammens yndlings tyske kemiker, Emil Fischer, og i dette afsnit er der dobbelt op for Fischer. Så nyd en plade chokolade og theobrominen deri, imens I lærer om stoffet.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

I dette afsnit finder vi ud af, hvorfor vi er vilde med at stikke fødderne i vand, som køer ikke vil drikke. Vi skal høre om saltet magnesium sulfat også kendt som Epsom salt. Derigennem får vi også genopfrisket den kemiske navngivning af salte. Det er sikkert tiltrængt for de fleste, for efter vores mening er den logiske navngivning altså lidt ulogisk og svær at huske. Magnesium sulfat kan både være vådt og tørt. Den tørre er lidt en skjult uorganisk helt i det organiske kemi laboratorium. Så gør et fodbad klar og lyt med.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Så er vi endelig kommet til afsnittet om Magnus elskede organokatalysatorer. Denne kærlighed vil han dele med alle os andre! Katalysatorer får reaktioner til at forløbe hurtigere, hvilket er helt nødvendigt for det moderne samfund. Så hvorfor er den nye dreng i klassen af katalysatorer, organokatalysatorer, så smarte? Det er de fordi de er stereo selektive, hvilket vil sige at man undgår molekylernes onde, eller bare dovne, tvilling. Det kan katalyserer vigtige reaktioner under milde betingelser, så alt ilt og vand ikke behøver at blive fjernet. De milde betingelser kunne fx være i en øl (for the lulz). Så kan det også skabe nye slags carbon ringe, og det er faktisk ikke for sjov! Det her bliver et sandt kemi afsnit! Og så sniger Kong Skjold sig også ind.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Man skulle tro at dette afsnit handler om sukker eller om aminosyrer. Og det gør det da også, men mest af alt handler det om Maillard reaktionen. Og det er nok kemiens lækreste reaktion. For når sukker og aminosyrer reagerer med hinanden fx under tilberedning af mad eller ristning af kaffebønner, skabes der både velsmagende og flotte brune molekyler. Når man kender kemien bag Maillard reaktionen, så kan man styre, hvad ens tilberedte mad skal smage af, og sikre sig at den bliver mums. Men man ved jo også at intet kan være så lækkert, uden at der er en slange i paradis. I dette tilfælde er slangen akrylamid. Derfor kæmper EU en brav kamp om at passe på os, overfor denne carcinogen, mens de på samme tid beskytter alle landes lækre brune madtraditioner. Og hvad har selvbruner med lækker mad at gøre, udover den brune farve? Måske alt?Lyt med på denne kulinariske rejse i kemien.https://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/acrylamideSend os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Dette afsnit handler om et metallisk grundstof, som de fleste har hørt om, nemlig nikkel. Men om man ved, hvad det bruges til er nok ikke en selvfølge. For mange kender kun nikkel fra gamle smykker og bæltespænder, som har givet træls nikkel allergi. Men nikkel er ikke kun en drillenisse. Det er helt essentielt til batterierne til den grønne omstilling. Og mere lavpraktisk findes det i vores dagligdagsting i rustfri stål, som en god gammeldags gryde. Morten kan selvfølgelig ikke lade vær med, at snakke om hvordan nikkel påvirker dyr, planter og bakterier positivt og negativt. Og Magnus dykker ned i de dystre miner, for at ødelægge vores alles grønne samvittighed, men fortæller også om hans elskede katalysatorer. Og husk at lade den første deciliter i vandhanen løbe, inden du tager vand til kaffen. God fornøjelse!Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Ahh! Er der noget mere trygt og dejligt end duften af nyslået græs på en varm sommerdag. Børnene spiller havespil og grillen er tændt. Men duften af græs? Det er da et rimeligt banalt emne at tage op?.. kunne man godt tro, men det viser sig at molekylet bag duften, cis-3-hexenal, er alt andet end banalt. I dette afsnit kommer vi ind på robot manipulation, græssets kampskrig for overlevelse og hvordan duften af græs er en kæmpe industri. Magnus er også forbi Folketingets rapporter for at undersøge hvordan duften af græs tilsættes cigaretter (nej ikke den type "græs"). Lyt med om cis-3-hexenal og de andre lignende grønne duftstoffer.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Som altid i universet skal vi finde balance. Om dette er ved at huske at få en god "work - life" balance eller om det er kemiens genistreg ligevægten, så går vi allesammen mod sofaen! Lyt med når Morten og Magnus introducerer endnu et grundkoncept som gerne skulle hjælpe med at forstå andre afsnit. Vi får afdækket alt muligt! Fra den ydmyge sodavands flaske helt til havet omkring os! For ligevægt er overalt omkring os, også når vi ikke kan se det eller bemærke det. Så åben en sodavand, eller andet brussende og hyg med os.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Det er snart Valentinsdag. En dag med hjerter og kærlighed i luften. Derfor vil vi i dette afsnit fortælle om et kemisk stof, der binder de to ting sammen. Vi skal hører om et hjertemedikament, der under de kliniske studier viste sig, at have en uventet positiv bivirkning for testpersonerne. Nemlig stoffet Sildenafil også bedre kendt som Viagra. Vi finder i løbet af afsnittet ud af, hvordan det hjælper imod rejsningsproblemer. Vi får også et indblik i, hvor hård konkurrencen er indenfor medicinalindustrien med patent slagsmål. Og hvordan er det nu at Nobelprisen hænger sammen med Viagra spisende hamstre på fly?Link til listen fra Lægemiddelstyrelsen som vi kommer ind på: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/apoteker/medicin-indfoert-fra-udlandet/overvejer-du-at-koebe-potensmidler/liste-over-ulovlige-potensmidler/Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

ADVARSEL: Dette afsnit kan virke afførende ved overdreven forbrug.Magnus og Morten giver efter for deres indre gamle mænd, og fortæller om svesker i dette afsnit. Nærmere betegnet den søde sukkeralkohol, sorbitol, som man kan finde i svesker og mange andre fødevarer. Sorbitol er simpelthen det der sætter fut under tarmbevægelserne på grund af... Kemi! Men det er ikke det eneste det kan sætte fut i. Lyt mere om dette i afsnittet og find ud af hvilken placering sorbitol får på den glamourøse tier liste.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Er du også træt af selv at skulle stå i timevis i heptan dampene, når du ekstraherer upolære stoffer? Så prøv den knap så nye semiautomatiske batch-ekstraktor: Soxhlet! Opfundet i 1879 af selveste Franz Ritter von Soxhlet og glaspusteren… undskyld glasblæseren Herr Szombathy. Herr Ritter von Soxhlet er også kendt som manden bag kæmpesuccesen Ritter Sport!.. Okay det sidste var løgn, vi stopper reklame-bralleriet. Men Soxhlet udstyret er faktisk ret praktisk og god, og har meget mere spændende former end kvadratisk. Det dykker vi ned i med dette første afsnit om udstyr der bruges i kemi.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Vi har haft saltenes salt og metallernes metal, nu skal vi til alkoholernes alkohol: ethanol. Vi fejrer nytåret på samme måde som mange andre med en sprudlende champagne og facts om dets ethanol. Det er nemlig både kemikeres og lægmands yndlings alkohol. Vi fortæller om hvorfor det er det, hvordan det produceres og meget mere. Vi tager også lige Sundhedsstyrelsen anbefalinger for indtag af ethanol og dykker ned i dets påvirkning af helbredet. For tro det eller lad vær; at drikke andre opløsningsmidler end vand er faktisk ikke ligefrem sundt, også selvom det har været en fast del af mange kulturer, siden at Bjarne opdagede gæringsprocessen.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

I studiet sidder Magnus med sit tal’papir,sit tal’papir, så godt og klogt, han nikker og han smiler og han er så glad for kemi er hans bedste emne.Men rundt omkring står al’ de små biokemikereog de skotter, og de skotter: “Vi vil så gerne ha’ lidt Nobelpriser.”Og de danser, danser rundt i ring.Men Magnusfar han truer med sin store kolb’:“Vil i nu se at komme væk,for vi vil ha’ vores pris i ro og fred,og ingen, ingen vil vi dele med.”Men biokemikerne hopper og danser,og de svinser og de svanser,de kigger efter prisen, og de standser,og de står om Magnus tæt i ring.Men Magnusfar han er en lille hidsigprop,og med sin krop han gør et hop:“Jeg henter katten, hvis i ikke holder op;når katten kommer, skal det nok bli’ stop.”Så bliver alle biokemikerne så bang’,å, så bange, å, så bange,de vender sig og danser et par gange og én, to, tre, så er de væk.I et Lab, med en stor sterildragt,så de ligner en pingvin,der er bange for keratin,fra katten din,i de sarte prøver sin.Dette er et juleafsnit, hvis nogen skulle være i tvivl. Det handler om kanelaldehyd. Det bliver mega julehygge! Men vi er også lidt nogle kanel-jule-grincher.PS. Man må gerne synge sangen omkring juletræet i år.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Jern er nok det metalleste metal af dem alle. Det kan være at i allerede ved hvorfor, og ellers så fortæller vi om det i dette afsnit om grundstof nr. 26.  Vi fortæller også om, hvorfor jern er så vigtigt for os alle, om man kan lide svenske træhuse, international politik eller ting derimellem. Så tag med på en rejse om jern fra de inderste indre til det ydre rum.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Hvad er det nu der gør en syre til en syre og en base til en base? Og hvorfor findes der stærke og svage syrer og baser? Det giver vi svar på i dette grundkoncepts afsnit. Derudover giver vi også efter overfor de gamle nisser i IUPAC, selvom vi ikke er glade for det.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Hvordan er det nu med de mættede og umættede fedtsyrer? Og hvilke af dem er sunde? Og hvad så med de der transfedtsyrer, er det noget man skal være bange for? I så fald hvorfor spiste Magnus og Morten, så meget mad med transfedtsyrer, da de var børn? Og endda nød smagen af det!? Det er nogle af emnerne vi gennemgår når vi rangerer kemiens fedeste stofklasse: fedtsyrerne. Det er helt sikkert et emne vi ikke er mættet på!Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Årets nobelpris i kemi er blevet uddelt og modtagerne var Moungi Bawendi, Louis Brus og Aleksey Yekimov for deres opdagelse og syntese af kvanteprikker. Og hvad er kvanteprikker så? De er underlige... Netop fordi de bruger tricks fra kvanteverdenen, så som at være nul dimensionelle og kunne have alle regnbuens farver. En Nobelpris hinter jo til en top placering, men det bliver spændende hvor Magnus og Morten placerer kvanteprikker.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

I dette barsels afsnit, tager Magnus jer med på en solo rejse gennem de emulgerede sovses verden. Med en solid glæde og ballast fra sovs, fortælles der om hvordan sådan noget så lækkert som en sovs rent kemisk kommer frem. Vi bygger videre på kendt viden om polaritet og elektronegativitet og får det hele til at gå op i en højere smagfuld enhed.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Carbonhydrider er en stofklasse som naturgas, benzin, olie og typer af voks hører til. Hvis vi zoomer ind på carbonhydrid molekylerne, så består de udelukkende af carbon og hydrogen. Det lyder jo simpelt nok, men hvis du sætter nok carbon og hydrogen atomer sammen, så kan du lave en næsten uendelig kombination af forskellige lange kæder der også kan forgrene sig på alle mulige mærkelige måder. Derfor er det virkelig vigtet, at have et godt navngivningssystem for dem, så kemikere kan fortælle hinanden hvad de arbejder med. Og arbejde med carbonhydrider er sindssygt vigtigt for os moderne mennesker, for vi bruger dem alle hver eneste dag. Det og meget andet kommer i til at høre om i dette afsnit. Godt lytteri!Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Hvad har læder, rødvin, egetræ, luftforurening og blæk med hinanden at gøre? Svaret er tanniner, også kaldet garvesyre, og det er hvad dette afsnit handler om. Vi fortæller om både gamle og moderne teknologier som tanniner bruges i. Derudover opdager vi at svenskere måske kan lide en te oplevelse med mere friktion end danskere. Vi håber ikke at det bliver en for tør omgang at lytte til os, vi er i hvert fald selv ret glade for tanninerne.Link til artiklen om luftforurening fra gylle:https://pubs.acs.org/doi/10.1021/acs.est.0c01231 Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Aluminium er et metal med fantastiske kemiske egenskaber, der gør det virkelig brugbart i vores samfund til fx fly, øldåser og sølvpapirshatte. Men der er også en bagside til aluminium; produktionen af det kan male byen rød på den mest nederen måde. Aluminium øger også effektiviteten af vacciner, men kan for de utroligt uheldige give aluminiums allergi som bivirkning, hvilket kan være yderst generende. Det skal dog ikke holde én fra at blive vaccineret, da de sygdomme vi vaccinerer imod også har bivirkninger som fx døden. Hvor mon aluminium lander på tier-listen?Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Vi mennesker har altid haft brug for at sætte verden i system, så vi kan forstå den. For nogen er det periodiske system den ultimative måde at sætte universets byggesten i orden på. Det gøres ved at putte dem i små kasser i en bestemt rækkefølge efter hinanden. For andre er det stadig ikke et perfekt system. Og så er der selvfølgelig de (fleste?) der synes at det stadig er forvirrende. Måske bliver vi lidt klogere i dag, på hvordan grundstofferne er ordnet i det periodiske system, og hvorfor det ser ud som det gør. For at forklare det periodiske system er det nemmest lige at gennemgå atomets opbygning relativt simpelt, så det starter afsnittet med.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

I dag finder vi ud af hvorfor regn på en varm sommerdag dufter så dejligt. Det hurtige svar er geosmin, men det er jo ikke hele forklaringen. Og vi ved ikke alt om geosmin endnu. Derfor kommer vi ind på hvordan Magnus får hypotesen om at bakterier gerne vil have dig til at dø af tørst i ørkenen. Og hvorfor er Morten egentlig så i tvivl om rødbeder altid smager af jord eller om det kun er nogle gange at de gør det? Er du i tvivl om det?Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Vi har valgt at fokusere på det negative i dag: Dette koncept afsnit handler om elektronegativitet, og det er faktisk noget vi er ret positive omkring. Elektronegativitet giver en forklaring på, hvorfor atomer danner forskellige bindinger til hinanden. Elektronegativitet kan forklares med én sætning eller forklares meget komplekst. Selv om det kan siges med én sætning, så kommer vi til at snakke lidt længere tid om det, dog uden at gøre det mega komplekst.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

I dag snakker vi om Bisphenol A (BPA). Et stof som blandt andet kan bruges i fremstillingen af epoxider og polycarbonater, men dukker op overraskende tit i produkter fra vores hverdag. Forskerer og myndigheder begynder dog at nå til enighed om at BPA er hormonforstyrrende og skadeligt. Men hvor farligt er det? Det prøver vi at diskutere i dette afsnit, hvilket måske gør at du bliver nervøs næste gang ekspedienten i supermarkedet spørger om du vil have kvitteringen med på den sennep du har købt.PS. Vi får nævnt at BPA bliver brugt til at lave blød plast, men polycarbonat er jo faktisk relativt hårdt. Forvirringen opstår af at bisphenoler bruges til andre formål i forskellige materialer, f.eks. som antioxidant i andre plasttyper. I kampens hede får vi vist ikke pointeret det og taler derfor også nogle gange generelt om plast. Det er dog ikke i alt blød plast at bisphenoler er tilstede i, men det har en tendens til at dukke op overraskende steder.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

I dagens afsnit skal vi snakke om Kiralitet også kendt som asymmetrisk kemi. Vi kommer ind på hvad det er for en størrelse og hvordan så lille en ændring i en større sammenhæng kan ændre dramatisk på stoffers egenskaber. Vi snakker om alt fra dufte til medicin - vidste du for eksempel at stoffet Carvone kan dufte af spearmint eller kommen alt efter hvilken drejning stoffet har! Lyt med og lær en masse spændende om Kiralitet.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

I dette afsnit snakker vi om mærkelig og spøjs kemi fra hele verden! Hvem laver strøm fra løg, undersøger ost og laver klamme ting der stinker så hele byen bliver syg. Vi udfordrer hinandens bias omkring forskellige lande og ser, hvem der er bedst til stereotyper. Husk og gæt med derhjemme og skriv på vores Facebookside, hvilke der overraskede jer og hvor mange i gættede rigtigt.Nogle af kilderne brugt i afsnittet.Onion power!!!https://gillsonions.com/onion-power-sustainable-affordable-and-zero-waste/Oste artiklen:https://hal.inrae.fr/hal-03181204/documentKinesisk Fyrværkeri som er biodannethttps://pubs.acs.org/doi/pdf/10.1021/acssuschemeng.2c00601Selvfoldende pastahttps://www.cmu.edu/news/stories/archives/2021/may/morphing-pasta.htmlSend os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Velkommen til den fantastiske verden af epoxider; hvor trekanter kan være cirkler og hvor samme materialer kan være både super giftige og fuldstændige ufarlige. Det lyder vildt, men så bare vent til at forskere fra Aarhus Universitet tryller vindmøllevinger væk for øjnene af dig (red. dette er en podcast, så du får det faktisk ikke at se).Artiklen vi omtaler er open access og hedder "Catalytic disconnection of C-O bonds in epoxy resins and composites" af Alexander Ahrens et al, 2023.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show

Dette afsnit handler om 1. hovedgruppe og åbenbart også om alle vores tidligere afsnit i podcast serien. Første hovedgruppe består af de yderst reaktive alkali metaller, så det bliver et sprængfarligt bekendtskab. De er metaller med mærkværdige egenskaber, som vi selvfølgelig giver en kemisk forklaring på. Spoiler alert: det har noget at gøre med deres ene elektron i yderste skal.Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have! Support the show