Forsker: Hantavirus er farlig, men forstå, hvorfor den ikke bliver den næste pandemi

For mange vil nyheden om et virusudbrud på et krydstogtskib uvægerligt vække minder om krydstogtskibet Ruby Princess, der lagde til i Sydney i marts 2020 og blev et symbol på den tidlige smittespredning af COVID-19. Blandt de passagerer og besætningsmedlemmer, der gik fra borde dengang, havde 575 personer COVID. Smitten bredte sig derefter videre i samfundet. Det er derfor fuldt forståeligt, at folk er bekymrede over, at passagerer fra MV Hondius skal i karantæne efter mulig eksponering for andesvirus, som er den gnaverbårne variant af hantavirus, der netop har været årsag til smitte og dødsfald på krydstogtskibet. Men sammenligningen med COVID rækker kun så langt. Andes hantavirus er alvorlig, og myndighederne gør ret i at reagere forsigtigt. Men forskere, blandt andet fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, påpeger, at virussen ikke har de egenskaber, der skal til for at blive "den næste COVID". 11. maj har de europæiske sundhedsmyndigheder rapporteret ni tilfælde af virussen med forbindelse til krydstogtskibet, heraf syv bekræftede og to sandsynlige. Der er rapporteret tre dødsfald. Her er, hvad du bør vide om andes hantavirussen, smitterisikoen, og hvordan den adskiller sig fra den virus, der forårsagede COVID. Hvordan spreder hantavirus sig? Hantavirus er en gruppe virusser, der typisk bæres af mus, rotter og andre gnavere. Mennesker bliver oftest smittet ved at indånde mikroskopiske partikler fra forurenet urin, afføring eller spyt fra gnavere. De fleste hantavirusser er ikke kendt for at smitte mellem mennesker, men andesvirus er den eneste hantavirus, hvor smitte fra menneske til menneske er veldokumenteret. Det betyder dog ikke, at den smitter let mellem mennesker. Videre smitte fra person til person er usædvanlig, men kan forekomme ved tæt kontakt – for eksempel i husstande, blandt plejepersoner, ved intim kontakt eller efter længere tids ophold i tætte, dårligt ventilerede indendørsmiljøer. Sådan spredes COVID Det adskiller sig markant fra SARS-CoV-2, som er virussen, der forårsager COVID. SARS-CoV-2 spreder sig meget effektivt gennem luften. Mennesker kan smitte andre, før de overhovedet ved, at de er syge. Tidlige estimater tydede på, at hver person smittet med SARS-CoV-2 i gennemsnit smittede omtrent to eller flere andre i befolkninger, der aldrig tidligere var stødt på virussen. Andesvirus kan godt være årsag til videre smitte mellem mennesker, men det kræver et sammenfald af uheldige omstændigheder: symptomatiske personer i tætte, dårligt ventilerede rum med nær kontakt over længere tid. Dette var tilfældet på MV Hondius. Denne forskel i smittepotentiale er grunden til, at SARS-CoV-2 kunne udløse en pandemi, mens andes hantavirus kun har ført til afgrænsede udbrud. Hvad er symptomerne på andes hantavirus? De tidlige symptomer på infektion med hantavirus kan ligne mange andre sygdomme: feber, hovedpine, muskelsmerter, kvalme og træthed. Hos nogle kan infektionen udvikle sig til Hantavirus Cardio-Pulmonalt syndrom (HCPS), også kaldet Det Pulmonale Syndrom, som er en livstruende tilstand, der primært rammer lungerne, og hvor vejrtrækningen bliver besværet. Denne variant forekommer hovedsageligt i Nord- og Sydamerika. Hvor lang tid efter smitte kan man få symptomer? WHO anbefaler, at personer, der har været udsat for andesvirus, holder øje med symptomer i 42 dage efter den seneste mulige eksponering. Det afspejler den maksimale tidsramme mellem smitte og symptomdebut. Det betyder dog ikke, at man er smitsom i 42 dage. De australske myndigheder har meddelt, at de hjemvendte passagerer i første omgang skal tilbringe tre uger i karantæne, hvorefter der vil følge yderligere overvågning. Melbournes Doherty Institute skal stå for testningen ved hjælp af PCR-test, der påviser virussens genetiske materiale, samt serologi, der bruges til at undersøge blodets serum for at påvise antistoffer eller antigener. En negativ test kort efter eksponering kan give vigtig information, men er ikke altid endegyldig. Hvis virussen sta...