PODCAST · health
Bag diagnosen
by Sara Spangsberg
Hvad hvis der bag ved enhver diagnose er et menneske med intakt psykisk sundhed, der helt simpelt har misforstået, hvordan sindet fungerer? Dette spørgsmål er udgangspunktet for alle episoderne i vores podcastserie: ”Bag diagnosen”. Vi dykker ned i det danske diagnosesystem og de udfordringer, vores klienter præsenterer os for, og vi leder efter sundheden i symptombilledet. Vi vender simpelthen den traditionelle psykologi på hovedet i vores jagt på sundheden, når vi ser på, hvad der forårsager de forskellige psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Du er ikke din diagnose, så hvis du er interesseret i en håbefuld vinkel og tips til en lettere vej til at trives, så lyt med når vi udforsker, hvordan den menneskelige oplevelse skabes fra øjeblik til øjeblik, hvilken rolle tanker spiller i vores liv og hvad følelser egentlig fortæller noget om. Vi forsøger at finde tanke-logikken bag lidelsen og sætter spørgsmålstegn ved, om sindet overhoved
-
12
#11 Angst for at blive overfaldet
Nogle gange virker angst, som om det er en fornuftig reaktion på en farlig verden, for der kunne jo være en bandit, der lå på lur eller en bande, der var klar på overfald. I denne episode ser vi bag “diagnosen” overfaldsangst (som ikke er en officiel diagnose, men som vi ofte støder på i samtalen med vores klienter). Hvorfor buldrer angsten hos nogle derudaf, når vi går i mørket på en øde vej? Kan vi bruge angsten til at afgøre, hvor farligt det er at være på vejen og hvis ikke, hvad skal vi så bruge angsten til?Vil du gerne vide mere om os så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com
-
11
#10 Hvis jeg ikke kan stole på tankerne, hva så?
Hvis du har været vant til at stole på dine tanker og brugt dem til at finde vej i livet, og du nu opdager at din private tænkning ofte er illusioner, som du ikke skal tage alvorligt, hvad så? I denne episode taler vi om, hvad du i stedet kan lytte til og tune ind på.Vi er alle født med sund fornuft, intuition - en indre visdom, der altid er tilgængelig, men som vi kan være helt uvant med at tune ind på. Vil du gerne vide mere om os så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com
-
10
#9 Akrofobi - højdeskræk
Kan højder give os en følelse? Hvis ja, hvorfor giver højder så ikke alle mennesker en følelse? Er det så vores fortid eller erfaringer med højder, der giver os følelsen? Eller hvad er det, der ligger bag diagnosen? I denne episode om højdeskræk eller akrofobi, som det hedder på latin, fortæller jeg, Sara, åbenhjertigt om mine oplevelser med højdeskræk og hvordan et nyt syn på sindets mekanismer ændrede det for mig. Vil du gerne vide mere om os så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com
-
9
#8 Araknofobi - angst for edderkopper
I denne episode ser vi på, hvilke naturlige mekanismer, der er bag diagnosen araknofobi eller angst for edderkopper. Jette fortæller om sine egne oplevelser med angst for edderkopper og hvordan det slap, da det gik op for hende, at det ikke er edderkopperne, der giver hende angst og at hendes psyke ikke er gået i stykker. Vil du gerne vide mere om os så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com
-
8
#7 Det sidder i kroppen
I denne episode ser vi nærmere på et fænomen, som vi ofte møder i klinikken.Nemlig at mange oplever, at det føles som om traumer og ubehagelige oplevelser sidder i kroppen og at kroppen husker de traumatiske oplevelser. Men kan kroppen virkelig huske, uden at hovedet er med? Vil du gerne vide mere om os så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com
-
7
#6 Social fobi - social angst
Social angst eller social fobi kan for den, der oplever angsten blive meget alvorlig og begrænsende, fordi vi kan komme til at tro, at diagnosen siger noget om, hvad vi personligt kan tåle. I denne episode ser vi på, hvilke sunde og naturlige mekanismer, der ligger bag oplevelsen, social angst. Vi stiller spørgsmålstegn ved vores tro på, at bekymringer kan forberede os ved at forudse fremtiden eller andres tanker, og vi stiller skarpt på den ro og sundhed, som altid er bag ved tankerne. Bøvler du med social angst eller har du social angst inde på livet som fagperson eller pårørende, så lyt med til dette håbefulde afsnit om sundheden bag diagnosen. Vil du gerne vide mere om os så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com
-
6
#5 Hvad hvis det er alvorligt?
Mange er glade for denne sundhedsfokuserede psykologiske forståelse og kan se, at det passer fint med mange oplevelser i livet. Alligevel kan vi blive i tvivl, hvis vi ser noget, der ser rigtig alvorligt ud. I denne episode udfordrer vi det sundhedsfokuserede perspektiv og diskuterer, om der er forskel på det, der ser ud til at være “lette problemstillinger" og “alvorlige lidelser”. Vil du gerne vide mere om os så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på saraspangsberg.com
-
5
#4 Depression
Depression er uden tvivl tungt og lidelsesfuldt at opleve, men hvilke mekanismer ligger bag diagnosen? Hvordan hænger biokemi og tanker sammen og hvordan kan vi tale om et sundt psykisk system, når folk har oplevelsen af at være i et sort hul? Vil du gerne vide mere om os så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com
-
4
#3 Hvorfor et nonpatologisk og sundhedsfokuseret perspektiv?
I denne epsiode fortæller vi om, hvorfor vi arbejder ud fra et nonpatologisk og sundhedsfokuseret perspektiv, om hvilken betydning det har haft for os som fagpersoner, for vores forståelse af vores klienter, for ligeværdigheden i de terapeutiske samtaler og sidst, men ikke mindst, for vores klienter. Vil du gerne vide mere om os, så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com
-
3
#2 Angst - helt generelt
I denne episode forklarer vi generelt, hvorfor følelsen angst ikke er et symptom på, at sindet er skadet, eller at verden er farlig. Lyt med hvis du vil have et nyt syn på angst og de fysiske symptomer, eller hvis du er nysgerrig på, hvordan det kan være udtryk for et sundt sind, at vi mærker angst. Det er en episode om edderkopper, møder på jobbet, skrækfilm og drivethrough horrorhouses, der leder til spørgsmålet: Hvad sker der med følelsen angst, hvis vi ikke er bange for den? Lever du med angst, er du fagperson eller pårørerende, så lyt med til dette håbefulde afsnit om sundheden bag diagnosen. Vil du gerne vide mere om os, så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com
-
2
#1 Hvorfor lider vi
Her i første episode har vi valgt at tale om det helt grundlæggende, der gælder på tværs af alle de henvendelser, vi får i hver vores praksis, nemlig hvorfor vi lider.Uanset hvilken diagnose eller udfordring folk kommer med, så har alle vores klienter en ting til fælles: De lider. Lider vi ikke, i en eller anden grad, søger vi ikke hjælp. Derfor syntes vi, det var relevant at starte denne serie med at besvare spørgsmålet: Hvorfor lider vi? Dette gør vi naturligvis fra et sundhedsorienteret og nonpatologisk perspektiv, for derigennem at bibringe lidt håb. Vil du gerne vide mere om os, så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Hvad hvis der bag ved enhver diagnose er et menneske med intakt psykisk sundhed, der helt simpelt har misforstået, hvordan sindet fungerer? Dette spørgsmål er udgangspunktet for alle episoderne i vores podcastserie: ”Bag diagnosen”. Vi dykker ned i det danske diagnosesystem og de udfordringer, vores klienter præsenterer os for, og vi leder efter sundheden i symptombilledet. Vi vender simpelthen den traditionelle psykologi på hovedet i vores jagt på sundheden, når vi ser på, hvad der forårsager de forskellige psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Du er ikke din diagnose, så hvis du er interesseret i en håbefuld vinkel og tips til en lettere vej til at trives, så lyt med når vi udforsker, hvordan den menneskelige oplevelse skabes fra øjeblik til øjeblik, hvilken rolle tanker spiller i vores liv og hvad følelser egentlig fortæller noget om. Vi forsøger at finde tanke-logikken bag lidelsen og sætter spørgsmålstegn ved, om sindet overhoved
HOSTED BY
Sara Spangsberg
CATEGORIES
Loading similar podcasts...