Sørine & Livskraften podcast artwork

PODCAST · society

Sørine & Livskraften

  1. 61

    61: Mathilde Falch - Live fra Grundtvigs Kirke

    Musiker Mathilde Falch har oplevet en del modgang i sine tidlige voksenår: Som 17-årig var hun tæt på at dø af anoreksi, og i midten af 20’erne udviklede hun et alkoholmisbrug. I begge tilfælde kom hendes redning fra noget andet end hende selv. I dag ser hun tilbage på sine oplevelser med taknemlighed. Sørine Gotfredsen ser flere paralleller mellem livskraftsbegrebet og Mathilde Falchs sangtekst "Suk hjerte, men brist ej". Det og meget andet taler de to kvinder om i dagens afsnit af "Sørine & Livskraften", som er optaget foran knap 500 mennesker i Grundtvigs Kirke i København.

  2. 60

    60: Daniel Dencik

    I mange år har forfatter og filminstruktør Daniel Dencik levet et tomt liv. Han gik til smarte premierefester med Københavns kreative klasse og jagtede det næste store filmprojekt, der kunne booste hans ego. Da coronapandemien satte hans – og resten af landets – liv på pause, gik det op for ham, at han måtte ændre sit liv radikalt. Han smed sin smartphone ud, stoppede med at drikke alkohol og skruede ned for forbruget, da familien flyttede ud i en skov. Det blev starten på en ny tilværelse, som også har gjort det lettere for ham at acceptere en definerende og smertefuld oplevelse tidligere i livet.

  3. 59

    59: Amalie Langballe

    Forfatter Amalie Langballe er ikke et særligt omsorgsfuldt menneske af natur. Det gjaldt både, da hendes mor var terminalt syg, og nu, hvor hun skal passe sin demenssyge far. Men Bibelen har lært hende, at det er okay, så længe hun gør sin pligt og udøver omsorg, selvom det ikke ligger til hende. Sørine Gotfredsen og Amalie Langballe taler også om forholdet til deres eget udseende, og hvorfor de hver især aldrig fik børn.

  4. 58

    58: Susse Wold

    Da skuespiller Susse Wold mistede sin mand gennem 53 år, Bent Mejding, var hun i tvivl om, hvorvidt hun ville leve videre uden ham. Hendes livskraft var væk. Men da foråret kom, og de første hvide anemoner sprang ud, fik hun kræfterne tilbage. Hun besluttede sig for at vælge livet til. Nu har den 87-årige skuespiller taget hul på et nyt kapitel uden Bent, men hvor hun stadig glæder sig til dagen i morgen. Og så har Susse Wold en kærlig opsang med til sine jævnaldrende medmennesker.

  5. 57

    57: Søs Marie Serup

    Otte intense år på Christiansborg fik politisk kommentator Søs Marie Serup til at presse sig selv til det yderste, gøre ting, hun fortryder, og glemme både sig selv og basale ting som at gå til tandlæge. Det krævede et stort oprydningsarbejde at genfinde den version af sig selv, hun engang var. Søs Marie Serup fortæller om bruddet med politik, hvordan det at blive adoptivmor til en dreng har sat livet i perspektiv, og hvordan hendes opvækst på en gård i Jylland har fået hende til at tro på, at der efter døden kommer liv.

  6. 56

    56: Rasmus Bjerg

    Har Rasmus Bjerg en midtlivskrise? Det taler han med Sørine Gotfredsen om i dagens afsnit. For efter årtier med karriereambitioner og børnefamilie står han nu et nyt sted i tilværelsen – på godt og ondt. De taler også om den falske voldsanklage, han fik mod sig i 2010, og hvordan den rystede hans selvopfattelse. Trodsigheden over de falske anklager gav ham livskraft til at skrive sit første onemanshow om episoden.

  7. 55

    55: Christian Kirk Muff

    Podcastvært Christian Kirk Muff har gjort det til sin levevej at tænke større og vildere end de fleste og insisterer på, at virkeligheden overgår fantasien. Det talent har skabt ham en karriere i både erhvervs- og kulturliv. Nu bruger han det i sin podcast "Det hemmeligste af det hemmelige", hvor han forsøger at forstå alt fra Epstein-filerne til Palmemordet. Sidstnævnte har han gjort til sin mission at opklare. Sørine Gotfredsen spørger ham, om han kan komme i tvivl om, hvor grænsen mellem analyse og fri fantasi går. Og så diskuterer de to det paradoksale i, at en mand, der lever af at tænke de største tanker, ikke kan forestille sig, at der findes noget større mellem himmel og jord.

  8. 54

    54: Bo Bech

    Som 20-årig hopper Bo Bech på en bus med kurs mod Fremmedlegionen. Han ønsker mest af alt en frisk start. Men i sidste sekund får han kolde fødder. I stedet vender han tilbage til hverdagen i Danmark, hvor han beslutter sig for at lade sig udstationere til Eksjugoslavien. Her bliver mødet med madens univers et vendepunkt, og med ét har Bo Bech fået et formål med livet. Siden har Bo Bech åbnet flere succesfulde restauranter, og selv mener han, at hans kompromisløshed er blevet misforstået. Og så udfordres den gode stemning, da Sørine Gotfredsen vender tilbage til sin fordom.

  9. 53

    53: Theis Ørntoft

    I 2018 vinker forfatter Theis Ørntoft farvel til København, sin daværende kæreste og det liv, han kender. Han er træt af komplicerede relationer og hverdagens besvær. Han isolerer sig i et faldefærdigt hus på Møn, hvor han langsomt dykker ned i sit begær. Han udvikler en pornoafhængighed og besøger prostituerede. Men noget i ham ved, at det ikke ligger i kortene, at han skal ende som en underlig enspænder, der lever langt fra andre. Og da han midt i mørket møder kærligheden, begynder han langsomt at vende sig mod alt det, han vinkede farvel til: hverdagen, fællesskabet, lyset og kærligheden.

  10. 52

    52: Paprika Steen

    Skuespiller og instruktør Paprika Steen har lavet to film om det svære og det gode ved jul og nytår. Ligesom i hendes film har både jul og nytårsaften været fyldt med komplekse følelser i hendes eget liv. Hun taler med Sørine om, hvor hendes livskraft til at fortsætte i modgang kommer fra – som da hun efter 12 afslag fortsatte med at søge ind på teaterskolen. Paprika Steen fortæller også om en kvinde, der forsøgte at begå selvmord, fordi hun ikke kunne overskue at rydde op i sine skuffer, og hvorfor hun på et teoretisk plan forstår kvinden. Det samme gælder Sørine, som dog har set med egne øjne, hvordan folk, når de står tæt på døden, kun ønsker ét: flere dage på jorden.

  11. 51

    51: Anders Lund Madsen

    En augustdag i år mistede journalist og komiker Anders Lund Madsen pludseligt sin storebror, hjerneforskeren Peter Lund Madsen. Det var Sørine Gotfredsen, der forestod begravelsen. Anders og Sørine taler om Peters begravelse – og om hvorfor Anders den dag blev nødt til at kigge ned i kisten for at forstå, at hans storebror virkelig var død. Anders fortæller om deres opvækst, om hvordan han efterlignede alt, hvad storebroderen foretog sig, om hvordan de gled fra hinanden, før de fandt hinanden igen, da de begyndte at optræde sammen. Endelig taler de om muligheden for, at Peter Lund Madsens sjæl lever videre efter hans død – en tanke, som Peter Lund Madsen selv fandt mere sandsynlig end sin lillebror.

  12. 50

    50: Hanne-Vibeke Holst

    Er mennesket grundlæggende godt eller ondt? Det er det centrale spørgsmål i samtalen med forfatter Hanne-Vibeke Holst. I 2017 skrev hun bogen Som Pesten, som nærmest forudså corona-pandemien. I bogen undersøger hun, hvordan mennesket agerer, når det presses til det yderste. Hanne-Vibeke Holst fortæller også om et "mørkemisbrug", hun havde i en periode, hvor hun svælgede i melankolien. Mørket blev først brudt, da hun indførte et fast morgenritual: at gå en tur og bede en bøn. For Hanne-Vibeke Holst har dette vist sig at være en genvej til livskraften.

  13. 49

    49: Jørgen Olsen

    For 25 år siden kaldte Sørine Gotfredsen Jørgen og Niels "Noller" Olsen for "de glade tabere" og spåede dem minimale chancer for at vinde det internationale Melodi Grand Prix. Hun tog i den grad fejl, og i dagens afsnit siger hun en gang for alle undskyld for sin forudsigelse. Afsnittet handler om den nærmest symbiotiske tæthed, som brødrene gennem et langt liv har levet i, og hvordan de har været hinandens vigtigste personer. Jørgen Olsen fortæller også om, hvordan det var at vokse op med en mor, som elskede hans lillebror højere end ham, og hvordan "Noller" forsvarede ham over for deres mor. Og så vender de tilbage til den aften i Stockholm, hvor Brødrene Olsen tog fusen på alt og alle – og allermest Sørine.  Link til Sørines nye bog: www.shop.k.dk

  14. 48

    48: Jens Smærup Sørensen

    Forfatter Jens Smærup Sørensen har skrevet en af dansk litteraturs store slægtsromaner med udgangspunkt i hjembyen Staun i Nordjylland. Selv måtte han dog sige farvel til både sin bondske dialekt og hjemstavn for at drage mod Aarhus og et moderne liv som forfatter. I flere år talte Smærup Sørensen næsten ikke, fordi han ikke kunne udtrykke sig på den dialekt, hans familie talte med, og det var først, da han en skæbnesvanger dag ved middagsbordet begyndte at tale rigsdansk, at han fandt en måde at udtrykke sig på, som stemte overens med, hvad der foregik i hans indre. Alligevel betyder slægten meget for ham, og sammen med Sørine prøver han at forstå, hvorfor man kan føle sig forbundet til mennesker, som levede diametralt anderledes liv end ens eget.

  15. 47

    47: Stéphanie Surrugue

    Journalist Stéphanie Surrugue har en del til fælles med Sørine Gotfredsen. De er begge uddannet journalister, har begge først mødt kærligheden i en sen alder, og de har ingen børn. De to taler om, hvordan de valg, vi – mere eller mindre bevidst – træffer gennem livet, ender med at forme ens liv på godt og ondt. For hvordan kunne ens liv se ud, hvis man havde taget den anden vej i t-krydset? Som da en ung Stéphanie Surrugue i 11. time trak sig fra at blive gift med en mand, som hun inderst inde troede, hun ville blive skilt fra igen. Hun fortæller også om kontrasten mellem faderens franske ophav og sin opvækst på Vestegnen samt mødet med den romantiske kærlighed sent i livet.

  16. 46

    46: Søren Gade - Live fra Viborg

    Folketingsformand Søren Gade har den seneste tid været kritiseret for både sin dobbeltrolle som bestyrelsesformand for Esbjerg Havn og Techleaf. I dagens afsnit spørger Sørine ham, hvordan kritikken har påvirket ham som menneske. Podcasten er optaget foran en fyldt sal i Tinghallen i Viborg, hvor 500 mennesker hørte Sørine og Søren tale om livskraft. For i løbet af sit liv har Søren Gade haft brug for netop livskraften — som da han mistede sin kone gennem 18 år til kræft.

  17. 45

    45: Anne Dorte Michelsen

    Musiker og forfatter Anne Dorte Michelsen oplevede som ung popstjerne at knække nakken på musikbranchen. Og det på en måde, der tog hende næsten et helt voksenliv at komme sig over. I sine unge år var hun en fremadstormende, engageret ung kvinde, som ville have noget ud af tilværelsen. Og det fik hun. Med bandet Tøsedrengene blev hun skudt op på den danske pophimmel, men mødet med musikbranchen, medierne og mænds blik på hende endte med at forvolde stor smerte på en sårbar og ung Anne Dorte Michelsen. Det har taget mange år, en metoo-bevægelse og en skæbnesvanger tur til Paris i 2021 at finde livskraften til at rejse sig og samtidig slutte fred med de følelser af vrede og sorg, der har siddet i hende siden hendes musikalske gennembrud i starten af 80'erne.

  18. 44

    44: Alex Vanopslagh

    Formand for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, ligner det bedste bud på blå bloks næste statsminister. Det i en alder af kun 33 år. Men hvem er han egentlig? Hvad har formet ham, og hvad tror han på? Det spørger Sørine ham om i dagens afsnit. De kommer omkring hans opvækst i Vestjylland, hvor han altid påtog sig rollen som Rasmus Modsat, hans tid som hardcore FC Midtjylland-fan og hvordan han er gået fra at være en kritisk ironiker, når det kom til Gud og tro, til i dag at være fast kirkegænger.

  19. 43

    43: Peter Øvig Knudsen

    Forfatter Peter Øvig Knudsen jublede, da hans mor døde i 2016. Kort tid efter rammes han af selvsamme sygdom, som har plaget hans mor. Han kommer så langt ud, at han ser dæmoner, som han er overbevist om er hans mor, der vil hive ham med over på dødens side. Han er indlagt på den lukkede afdeling, da et mirakel rammer ham. Det får Peter Øvig Knudsen til at stille Sørine Gotfredsen spørgsmålet: Kan Gud genvække ens livskraft gennem elektrochokbehandling?

  20. 42

    42: Bjarne Corydon - Live fra Folkemødet

    Der er højt humør i denne udgave af "Sørine & Livskraften" – live fra Bornholm. Kommende generaldirektør i DR Bjarne Corydon fortæller om et liv, hvor han altid har trivedes ved at være dér, hvor de store beslutninger skulle tages. Men jagten på magten har også haft konsekvenser for ham selv og familien. Som da han i tiden som finansminister havde små børn, men ikke kom hjem og spiste aftensmad mere end én gang om ugen i seks år. Corydon fortæller også om, hvordan han ville ønske, han havde været en mildere far, om det smukke ved Finansministeriet og om at stå i Bilka en sen hverdagsaften og blive overrumplet af følelsen af, at hans liv passede ham som en skræddersyet habit.

  21. 41

    41: Morten Albæk

    Da filosof og forretningsmand Morten Albæk oplevede stigende popularitet, begyndte han langsomt også at glide lidt væk fra sin kerne. Det resulterede i, at han fejlede, svigtede og sårede andre mennesker – noget, der har fyldt ham med sorg og skam. I dag øver han sig på at leve sit liv med et lyst og let sindelag i håb om, at hans børn vil arve det fra ham, når han en dag er død. I samtalen taler de to også om hans opvækst som venneløst barn i Uggerby, og hvordan det, at universet er næsten 14 milliarder år gammelt, fylder Morten Albæk med mening.

  22. 40

    40: Ulla Henningsen

    Skuespiller Ulla Henningsen har i dele af sit liv kæmpet med at føle sig til rette i tilværelsen. Den erkendelse ramte hende, da hun var i tyverne, hvor hun en dag lå og kiggede op på stjernerne. Her fik hun den sørgmodige fornemmelse, at hun var tættere forbundet med stjernerne end med mennesker på jorden. Den erkendelse læner sig op ad Ulla Henningsens udfordringer med at skulle passe ind i forskellige roller i livet. Hun har haft svært ved at skulle være kæreste, mor, menneske og kvinde. Særligt udfordringerne med rollen som kvinde kan Sørine genkende, men begge har også fået en større ro med deres plads i tilværelsen, i takt med at de er blevet ældre.

  23. 39

    39: Frank Hvam

    Frank Hvam voksede op på en gård, hvor legekammerater var en sjældenhed. Han skulle være dyrlæge, men stik imod faderens budskab om, at han ikke var sjov, valgte han efter lang tids tøven at forfølge drømmen om at blive komiker. Det blev starten på en lang og ensom kamp. I afsnittet genbesøger Sørine og Frank også den et-stjernede anmeldelse, som hun gav "Klovn"-filmen, og taler om, hvad der er vigtigt, hvis intet er for fint til at blive gjort til grin. Til sidst i afsnittet fortæller Frank Hvam historien om, hvordan virkelighedens Frank Hvam havde en bizar oplevelse til sin fars urnenedsættelse, der mest af alt minder om en scene fra "Klovn".

  24. 38

    38: Eva Tind

    Forfatter Eva Tind var et år gammel, da hun blev sat på en flyver fra Pusan i Sydkorea til Danmark, hvor resten af hendes liv har udspillet sig. Hun fortæller om de mange spørgsmål og refleksioner, hendes liv har været præget af, fordi myndighederne havde skåret båndet mellem hende og hendes ophav over. Og så fortæller hun, hvorfor sætningen "slægt skal følge slægters gang" i salmen Dejlig er jorden får hende til at græde.

  25. 37

    37: Brian Holm

    Tidligere cykelrytter og politiker Brian Holm var et skrøbeligt og usikkert barn. Han gik til talepædagog, fik tæsk i skolen, og nederlag var en fast del af at gå til sport. Men midt i modgangen opdagede han, at han trods modstand og smerte var i stand til at klare sig igennem livet. Han brugte sit mindreværd og vreden som sin livskraft. Det gav ham en flot cykelkarriere, og lige siden har han brugt den drivkraft til at klare sig, når livet tester ham. Som da han var tæt på at dø af tarmkræft i 2004, eller da han blev anklaget - og senere frifundet - for blufærdighedskrænkelse af en mindreårig pige.

  26. 36

    36: Peter Mygind

    Skuespiller Peter Mygind mistede sin mor, Jytte Abildstrøm, på årets anden dag. Han var ved hendes side, da hun døde. I dagens afsnit forholder Mygind sig til et liv på jorden uden sin mor, og om hun lever videre, selvom hun er taget herfra. Han fortæller også om den ensomhed, han oplevede som barn. For mens moderen prædikede solidaritet og kærlighed på tv, sad han derhjemme og følte sig ensom. Noget, der kun blev forstærket, da forældrene sendte ham på drengekostskole i Schweiz og ikke ringede til ham den første måned. På kostskolen fandt han dog en indre styrke ved et simpelt trick, og det har han brugt lige siden.

  27. 35

    35: Jonas Holst Schmidt

    Forsangeren i Blaue Blume, Jonas Schmidt, har hele livet kæmpet med sin følsomhed. Som barn led han af angst, hvilket udviklede sig til en depression, da han var i tyverne, og bandet stod over for deres store gennembrud. Siden har han dog ladet lyset og livskraften vinde over mørket i ham. Sammen med Sørine diskuterer han også, om det udelukkende er en god ting at være en “følsom dreng”, som Jonas synger det på bandets nyeste album.

  28. 34

    34: Anna Thygesen

    Da kommunikationschef Anna Thygesen var 21 år, havde hun mistet begge sine forældre til selvmord. På trods af den ufattelige sorg, som tabet af forældrene medførte, var hun hurtigt til at tilgive dem begge. For deres opdragelse af hende og den store kærlighed, de altid havde givet hende, var det, der gav hende styrken til at klare sig igennem tabet af forældrene. På den måde gav forældrene hende en ballast så god, at hun kunne klare selv det, at de blev så syge, at de valgte livet fra. Siden har Anna Thygesen gjort det til sin livspligt at vise sine forældre, som begge havde et skrøbeligt sind, at de havde fået et stærkt barn, som var i stand til at leve livet på trods af deres valg. Derfor har hun heller aldrig selv været bange for, at hun skulle ende samme sted som dem.

  29. 33

    33: Anne Hjernøe

    Tv-vært Anne Hjernøe mistede sin mand gennem 30 år, Jens Folmer Jepsen, i oktober. For første gang taler hun om sin oplevelse i forbindelse med mandens sygdomsforløb. Hun fortæller om, hvordan de sammen fik den idé at invitere til gravøl, mens han stadig var i live. De inviterede deres 50 nærmeste til farvelfest for Folmer – en barsk og smuk dag fuld af livskraft. Anne Hjernøe kommer også ind på, hvordan tiden efter sin mands død har været, og om hun tror på, hvorvidt de to skal mødes igen en dag.

  30. 32

    32: Jan Gintberg

    Jan Gintberg troede, han skulle skrive udleverende bøger og bidske stand-up shows om forældrenes svigt af ham i barndommen. Han ville af respekt bare lige vente, til de ikke var her mere. Men da først moderen og derefter faderen døde, skete der noget, Jan Gintberg ikke selv havde regnet med. Svigtet, vreden og tankerne om bøger og stand-up shows blev begravet sammen med forældrene. I stedet tilgav han dem for alle deres fejl. Sørine og Jan taler også om hans krise over at få et barn med Downs syndrom, og så kommer de ind på en gammel fejde, de to havde i nullerne om ironi.

  31. 31

    31: Kasper Eistrup - Live på restaurant Noma

    For første gang optages "Sørine & Livskraften" live foran en fuld sal på Noma. Gæst er kunstmaler og tidligere forsanger i rockbandet Kashmir, Kasper Eistrup. Han fortæller blandt andet om sit forhold til skaberkraft. På den ene side har han hele sit liv opsøgt det rum inde i sig selv, hvor sangtekster og idéer til malerier udspringer. Samtidig er det et rum forbundet med ubehag, kampe og fortvivlelse. Han tror dog på, at han bliver belønnet, hvis han tør underkaste sig, noget der er større end ham selv. Om det har noget med det guddommelige at gøre, er han i tvivl om. De taler også om tiden som ung rockstjerne, mødet med idolet David Bowie og om egoet, som Eistrup oplever bliver mindre i takt med, at han bliver ældre.

  32. 30

    30: Sebastian

    Musikeren Sebastian har skrevet Sørines yndlings julesang, derfor har hun inviteret ham i studiet til en særudgave af Sørine & Livskraften. Hør hans historie om, at skulle stå på egne ben før han lærte at gå. Han var syg det første halvandet år af sit liv, og da han endelig blev udskrevet, døde hans mor. I stedet voksede han op hos sin far og en stedmor, som han ikke kunne lide. Det er historien om den evige outsider, der med sine smukke sange endte med at synge sig ind i hjertet på en hel befolkning.

  33. 29

    29: Anja C. Andersen

    For astrofysiker Anja C. Andersen er hendes tro på Gud forbundet med hendes arbejde med universet. Hun fortæller om opvæksten i Saudi Arabien, hvor stjernehimmelen blev hendes ven, og om overraskelsen ved at opleve hvor stor sorg hun mærkede, da hendes far døde i en høj alder. Og så forklarer hun Sørine, hvorfor hun på sin bryllupsnat for første gang tænkte: nu er det ikke en katastrofe, hvis jeg dør i morgen.

  34. 28

    28: Mette Frederiksen

    Statsminister Mette Frederiksen er gæst hos Sørine. Her fortæller hun, hvordan hendes egen frygt for at blive ensom har betydning for, at hun er tilhænger af aktiv dødshjælp. De to taler også om Mette Frederiksens barndom, om den svære periode, hun gik igennem denne sommer, og hvorfor hun ikke er helt så skråsikker på, at Gud ikke eksisterer, som hun var engang.

  35. 27

    27: Mette Frederiksen

    Statsminister Mette Frederiksen er gæst hos Sørine. Her fortæller hun, hvordan hendes egen frygt for at blive ensom har betydning for, at hun er tilhænger af aktiv dødshjælp. De to taler også om Mette Frederiksens barndom, om den svære periode, hun gik igennem denne sommer, og hvorfor hun ikke er helt så skråsikker på, at Gud ikke eksisterer, som hun var engang.

  36. 26

    26: Kristian Leth

    Kristian Leth bruger det meste af sin tid på at beskæftige sig med tro og kristendom. Alligevel holder han sig tilbage med at sige, at han tror på Gud. Derfor stiller Sørine Gotfredsen ham spørgsmålet: Føler du dig for klog til at tro på Gud? Hun taler også med Leth om forholdet til faderen, Jørgen, og om hvorvidt Kristian Leth fortsat er ligeså håbefuld på fremtidens vegne her i 2024, som han var, da han skrev bogen "Håb - et forsvar for fremtiden" i 2018.

  37. 25

    25: Martin Lidegaard

    De er rundet af Grundtvig, kristendommen og troen på kærligheden. Men i den offentlige debat står de oftest i modsatte lejre. Hvordan er Martin Lidegaard og Sørine Gotfredsen endt så langt fra hinanden? Og er de egentlig så forskellige, når alt kommer til alt? Det undersøger de sammen i dagens afsnit.

  38. 24

    24: Jens Albinus

    Skuespiller Jens Albinus voksede op med en far, der havde så meget på hjerte og var så optaget af at formulere sig så præcist som muligt, at hans sætninger aldrig sluttede. Når man hører Jens Albinus taler i dag, er det svært ikke at tænke det samme om ham. For man skal holde tungen lige i munden, når han taler. Skuespilleren er aktuel med sin nye bog "Den kærlighed du har til mig", og med udgangspunkt i denne taler Sørine med ham om forholdet til faderen, der aldrig blev det, han ønskede. Hun taler med ham om at føle sig som en succesfuld, men falsk udgave af sig selv, og om hvordan mødet med en bog skrevet af Holocaust-overleveren Primo Levi på en og samme tid reddede hans liv og var ved at koste ham hans ægteskab.

  39. 23

    23: Maria Vinterberg

    I maj 2019 mistede teaterdirektør Maria Vinterberg sin yngste datter. Nu fortæller hun for første gang siden ulykken om tabet af datteren, om sorgen, begravelsen og tiden efter. I afsnittet fortæller hun også, hvordan begge hendes døtre giver hende livskraften til at leve videre, selvom sorgen er blevet et grundvilkår. Både Maria og Sørine tror på, at hun en dag skal genforenes med sin yngste datter. Og så fortæller Maria Vinterberg, hvordan hun, når sorgen føles størst, kan høre sin datter fortælle hende, at hun er god til at være en mor i sorg.

  40. 22

    22: Katrine Wiedemann

    Katrine Wiedemanns liv har været præget af skilsmisser. Hun var 11 år, da hendes forældre blev skilt, og en af de hårdeste beskeder, hun har givet i sit liv var, da hun og eksmanden fortalte deres døtre på fem og syv, at de skulle skilles. Midt i skilsmissen genopdagede Katrine Wiedemann også et rum af styrke og livskraft inde i sig selv, som hun havde lagt låg på i sit ægteskab. Hun taler med Sørine Gotfredsen om ægteskabet på godt og ondt. Og så kommer de to kvinder også ind på deres fælles erfaring med først i en sen alder at skabe relationer til det modsatte køn.

  41. 21

    21: Frederik Cilius

    Sørine er tilbage! I første afsnit af den nye sæson er Frederik Cilius gæst. Han fortæller om, hvordan opvæksten som talentfuld og elsket efternøler i Sønderborg gjorde ham doven. Noget han paradoksalt stadig rummer i dag. For trods ugideligheden har han brugt det meste af sit liv på at perfektionere sig. Først som klarinettist og senere som skuespiller. I afsnittet taler han om, hvordan han lærte at spille klarinet og skuespil ved at stå i mesterlære. Den læringsmetode har han elsket, og i dag er hans liv præget filosofien bag. Frederik Cilius ser nemlig sit liv som en række opgaver, der skal udføres uden at stille spørgsmål. Om end han frygter den dag, hvor udførelsen af opgaver ikke længere fylder ham med mening.

  42. 20

    20: Morten Bruun

    Morten Bruun voksede op på en højskole, og senere flyttede familien til Sønderjylland, hvor hans nye fodboldkammerater kaldte ham "præstesønnen fra Løjt Kirkeby". Både højskolen og det kristne livssyn er en større del af Morten Bruuns fundament, end han engang havde lyst til at indrømme. Han ser det som en pligt at elske sin kone lige meget hvad, og han finder mening i at tænke på kærligheden til sin familie som en livsopgave, han har fået tildelt. Fodboldkommentatoren fortæller om sommeren 1992 og at være i centrum af den enorme kollektive livskraft, som EM-sejren medførte.

  43. 19

    19: Ann Eleonora Jørgensen

    Som ung fik Ann Eleonora Jørgensen en dødsdom, da hun fik at vide, hun havde herpes på hjernen. Et par uger senere lavede lægerne diagnosen om. I stedet havde hun en autoimmun sygdom, som fik lægerne til at fraråde hende at få børn. Men hendes indre stemme fortalte hende, at det ikke passede. Kort tid efter blev hun mor og har i dag to raske børn og ingen varige mén fra fødslerne. Mange år senere i 2019 nægtede lægerne at tro på, hun kunne have brystkræft. Til sidst fik hun overtalt dem til at tage en biopsi, der vidste et muligt forstadie til kræft i brystet. Igen imod lægernes anbefaling insisterede hun på, at de skulle fjerne hendes ene bryst. Det gjorde de, og to uger efter kom svaret: Der var kræft i brystet. Hvad fik Ann Eleonora Jørgensen til at lytte så meget - næsten dumdristigt - til hendes indre stemme. Og hvor kommer den indre stemme fra? Det taler hun med Sørine om i dette afsnit.

  44. 18

    18: Søren Huss

    Søren Huss' liv kører på skinner i 2007. Han stortrives som nybagt familiefar og turnerer Europa rundt som frontmand i succesbandet Saybia. Alt det ændrer sig på et splitsekund en kold decemberdag, hvor hans kæreste dør i en højresvingsulykke, og hans toårige datter bliver alvorligt kvæstet. Han fortæller om, hvordan sorgen fik ham til at svigte sin datter i tiden efter, og hvordan en skideballe bliver startskuddet til at finde fodfæstet igen. Sørine og Søren taler også om at turde lade sig selv være glad, og hvorfor Søren Huss på trods af at være ateist bliver kaldt "det mest kristne menneske".

  45. 17

    17: Suzanne Brøgger

    Livet igennem er forfatterikonet Suzanne Brøgger blevet testet. En barndom præget af en selvmordstruet mor, en gruppevoldtægt i Usbekistan, dyb ulykkelig forelskelse, og brystkræft. Alligevel har hendes livskraft aldrig svigtet hende, og den erfaring vil hun gerne give videre til de næste generationer. Hun fortæller også om, hvordan hun har fundet meningen og kærligheden i alt det hun som ung gik til angreb på: kernefamilien og det almindelige liv.

  46. 16

    16: Eske Willerslev

    I starten af tyverne rejser evolutionsbiolog Eske Willerslev til Sibirien for at blive pelsjæger. En drengedrøm, som dog hurtigt viser sig at blive til et mareridt. Kort tid efter hjemkomsten mister han sin søster og far. Sorgen og meningsløsheden får ham til at miste lysten til at leve videre. Hans redning bliver en tanke, han har lært på biologistudiet: At vi alle stammer fra livets træ. Det minder ham om, hvor mange pinsler Eske Willerslevs forfædre har været igennem, for at han er i live i dag. Evolutionsbiologien bliver hans redning, og i dag er han anerkendt som en af verdens førende DNA-forskere.

  47. 15

    15: Søren Ulrik Thomsen

    Søren Ulrik Thomsen er 67 år og stadig bange for alderdommen og døden. Han har det svært med alderens svækkelse af sanserne, udvisken af skellene mellem mande- og kvindekroppen og måden hvorpå den virkelighed, der i så mange år har været hans verden, forsvinder omkring ham, som når nære venner dør. Og selvom han tror på Gud og evigheden, så betyder det ikke, at han har sluttet fred med døden. En fornemmelse som Sørine godt kan genkende. Men på trods af frygten, så er der fortsat så mange ting, der holder Søren Ulrik Thomsen forankret i livet. Han finder livskraft i hverdagens ritualer og sine nærmeste, som når han troligt går i kirke, læser nye bøger eller går ture med sine venner.

  48. 14

    14: Josephine Kuhn

    I næsten et årti har Josephine Kuhn sammen med sin makker, Nanna Hovgaard, delt livets sværeste, bedste og mest absurde begivenheder for åbne mikrofoner i podcasten "Fries Before Guys". Deres ærlighed og opgør med sociale mediers perfekthedskultur har gjort dem til generationsstemmer for særligt unge kvinder. Men har ungdommen det værre i dag end førhen? Det er Sørine Gotfredsen i tvivl om. Derfor har hun inviteret Josephine Kuhn i studiet til en samtale om generationsforskelle. Josephine Kuhn fortæller også sin egen historie om at gå fra ung til voksen. En historie, der i høj grad handler om finde livskraften til at ville ændre sit liv til det bedre. Josephine Kuhn er gået fra et liv præget af angst til i dag at føle sig gladere og mere robust end nogensinde før. Og det hele startede med en gåtur i skoven.

  49. 13

    13: Katrine Marie Guldager

    På en uge mistede forfatter Katrine Marie Guldager både sin veninde Anne og sin far. Veninden blev skudt på åben gade i Nicaragua, mens faderen døde i en togulykke ved Sorø. Alligevel mærkede hun livskraften stærkest, da hun sad i kapellet alene med sin afdøde veninde. Dette skete i foråret 1988, men tragedien fortsatte for den 21-årige Katrine Marie Guldager, da faderens død udviklede sig til en arvestrid, som endte med at hun afbrød kontakten til sin mor, søster og hele faderens familie. I dag er Katrine Marie Guldager 57 år og har forsonet sig med at ikke alt skal forsones.

  50. 12

    12: Viktor Fischer

    I efteråret 2023 modtog Sørine et brev fra en ung mand. I brevet beskrev han fint, hvordan han stod ved en skillevej efter et liv præget af at leve i polerne mellem lykke og ulykke. Den unge mand hedder Viktor Fischer. For første gang siden han stoppede sin karriere, fortæller den 29 årige tidligere fodboldspiller åbenhjertigt om kærligheden og kvalerne ved at have viet sit liv så intens til en sport, der endte med tage så hårdt på ham, at han i en periode måtte tage anti-depressiv medicin. Og så fortæller han om at stå et sted i livet, hvor man skal genopfinde meningen med tilværelsen, når det talent, der har båret en så langt, pludseligt ikke længere har værdi.

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

No description available.

HOSTED BY

Kristeligt Dagblad

CATEGORIES

Frequently Asked Questions

How many episodes does Sørine & Livskraften have?

Sørine & Livskraften currently has 50 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is Sørine & Livskraften about?

Sørine & Livskraften is a podcast covering topics in society.

How often does Sørine & Livskraften release new episodes?

Sørine & Livskraften has 50 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to Sørine & Livskraften?

You can listen to Sørine & Livskraften on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts Sørine & Livskraften?

Sørine & Livskraften is created and hosted by Kristeligt Dagblad.
URL copied to clipboard!