PODCAST · religion
Weihes Kultursalon
by Michael Weihe
Weihes Kultursalon - et inspirationsrum med højt til glasloftet En utraditionel guld- og sølvsmedie beliggende på Gammel Kongevej 179, Frederiksberg. Hérfra formidler korpussølvsmed Michael Weihe, fortællinger om det finurlige, det mystiske og frydefulde ved at betræde denne kostbare planet, som Jorden er."Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan lide at bruge min stemme - det giver mig en glæde at fortælle. Og med min stemme påtager jeg mig gerne en rolle i at bidrage til, at vi mennesker igen finder ud af, at vi er vores omgivelser. At vi ikke er adskilt fra dem. At ånd og materie ikke er forskelligt fra hinanden. Med andre ord, tilbage til en enhedstanke, til forbundethed, helhed og dermed kærlighed. Når jeg føler mig adskilt, separeret, fra dig, fra mig selv, fra Jorden og resten af kosmos, ja, så føler jeg mig fortabt. Denne forestilling er forbi. Jeg er mine omgivelser. Jeg er kærlighed."Således velkommen til mine lydfortællinger med
-
8
Siamo i fiori particolari - efterårshøjskole i smedien
En fredag eftermiddag for ikke så længe siden, kigger Sofia Gammicchia forbi smedien på Frederiksberg, og spørger om jeg mangler en guldsmedelærling, eller en praktikant en uges tid. "Jeg tænker lige over det 1-2 uger," svarer jeg og ringer til Sofia en time senere og spørger om hun har lyst til at lave "legestue" i uge 42. Da jeg fik nærkigget hendes portfolio over hvad hun har lavet på Bornholms Højskole, blev jeg fanget af et poetisk, sanseligt, feminint og stærkt blomstrende udtryk. Som Sofia Gammicchia selv udtrykker det: "Mine smykker er en hyldest til det feminine - ikke kun som noget smukt og sart, men som noget stærkt, kraftfuldt og selvstændigt." Over en intens uge, har vi således begge fordybet os i og leget med en større skala, nemlig produktion af blomsterlamper i metal og papir, inspireret af blomster fra Landbohøjskolens Have, og senere gik vi igang med at tolke os selv som blomster, og lavede selvportrætter, som vi overførte på kobberplader og fik ciseleret nogle fine ansigter op dér. Det blev også til en cool og sjov sølvring, også med et portræt, af Sofias kæreste - en fødselsdagsgave til ham <3Jeg fik genopdaget diverse kobbersmedeteknikker, som jeg har med fra mit fædrende ophav, da min far netop er kobbersmed. Lyt med på værkstedslydene og vores fortællinger om oplevelserne bag processerne, når vi skræller kobberkabler for at få lampemateriale og med punsler banker vores ansigter i de rette folder, på kobberplader forståes. Jeg har været læremester denne uge, men jeg har i lige så høj grad modtaget inspiration og læring, så tak for det Sofia!God fornøjelse - ci vediamo i smedien <3
-
7
Har du nogensinde prøvet at gøre dig umage, knægt?
Kom med ombord på min skude, med en uvis kurs, navigerende igennem akademiske skær fra et RUC-studie, over "rekruttiden" som sølvsmedelærling hos Georg Jensen, til et legende eventyrligt smykkeunivers. I denne episode deler jeg min personlige fortælling med afsæt i min kunstbog "Har du nogensinde prøvet at gøre dig umage, knægt"? Det er min iværksætterhistorie om at tro på mit forehavende, som skabende smykkekunstner - om skaberglæde og at det er lysten der driver værket for mig og at holde fast i legen og passionen som drivkraften. Jeg kommer ind på "at den lige vej til målet er skæv", at det er selve vejen der er målet og alle de erfaringer jeg høster og har høstet igennem de sidste 30 år. Jeg deler oplevelser om op- og nedture, såvel helt personlige, som mere forretningsmæssige. Om integration; et indre helingsarbejde af mit lys og mørke og jeg fletter digte ind, fra egen hånd, fra mine døtre og andre, og helt konkret hvad glæden ved håndens værk har givet mig. Velkommen ombord i min verden, hvor modgang og mørke alkymiseres til sprængkraftig kreativitet, sammenhængssaft og glæde <3Kh Michael WeiheKunstbog:https://michaelweihe.com/kunstbog/
-
6
Sommerfuglesjæl i denne verden
Lyt med når jeg samtaler ved Lavringe Å, med holistisk healer og lysvæsen, Hanne Korsholm, som gæster Terra fra hendes hjem, Pleiaderne. Hanne fortæller blandt andet at hun "øver at navigere i at være, uden at lade sig påvirke af ydre omstændigheder. Og hun prøver at rumme det lys hun er, den sjæl hun er og prøver på at få sin sjæl integreret helt og aldeles i sit eget hjerterum og derved få mulighed for at kunne formidle, hjælpe og være kanal eller redskab for Universet til gavn for andre mennesker." "Jeg er et redskab for den universelle energi" siger Hanne, og reflekterer: "Din sjæl er som en sommerfugl, der forpupper sig for at udvikle sig." & "Tror du på, at der er en balance imellem at give og at modtage? Så modtager du også når du giver".Og som jeg selv reflekterer undervejs: "Hvis vi indser at alt er ét, så findes der vel ikke problemer?"... Og hermed giver jeg jer, i samtale med Hanne, mulighed for inspiration og udvidelse af jeres hjerterum.Tak til dig Hanne for at medvirke og dele ud af din visdom <3Kærlige & hjertevarme hilsner Michael Weihe
-
5
Naturens Lys med Aksel Haaning
Kom med på en genfortryllelse og genopdagelse af glemte forestillinger om naturen, når videnskabshistoriker og filolog, lektor emeritus, Aksel Haaning og jeg samtaler med afsæt i hans to-bindsværk om Filosofi og Kosmologi i Middelalder og Renæssance 1250-1650, "Naturens Lys".Vi kommer vidt omkring i natursynet, fra læge, alkymist og filosof, Paracelsus' skabelseslære og fadder til begrebet "naturens lys", og naturen som den egentlige læremester, til den italienske filosof, Giordano Bruno og hans tanke om et uendeligt univers. "Den virkelige magi er at erkende modsætningerne, efter at have fundet det sted, hvor de mødes." - således Giordano Bruno."At naturens lys er givet med legemligheden; det vil sige, at kroppen og sanserne ikke slører eller generer erkendelsen, men er med til at formidle den, og i en vis forstand indeholder den eller måske rettere sidder inde med den. Der er en usynlig sol i menneskene", siger Gerhard Dorn, belgisk læge, alkymist og filosof.Om den individuelle realisering af de evige sandheder.Om det dæmoniserede mørke og modsætningernes harmoni.At forstå virkeligheden som en dobbelthed imellem lys og mørke,mellem det mandlige og det kvindelige. Virkeligheden som et relationsspil.Alkymiens sprog som et psykologisk sprog.Og finurligt flettet ind, løfter jeg en snip af sløret for mine "Geniatale" smykker og fortællinger og Aksel kommenterer videnskabeligt på latin om "coitus" mv.Lyt med, lad dig inspirere, irritere eller noget helt tredie..."...ligeså mange mennesker, ligeså mange mysterier er der også."Kærligst Michael Weihe
-
4
Isis, Åndsvidenskab & Pullimut
"Noget kan ikke blive til intet, og intet kan ikke blive til noget. Legemet går i stykker; bevidstheden fortsætter."Min tidligere jurist, Mikkel Kaastrup, som i mellemtiden er blevet advokat, (og derfor ingen moralske skrupler har, med at forsøge at slippe afsted med at snyde min lokale pizzamand) har udover at færdes i landets retssale, også et indgående kendskab til teosofien, også kaldet åndsvidenskaben og jeg har tager ham i denne episode i "krydsforhør", om hvad vi kan bruge denne videnskab til. Lyt med til denne brede og måske appetitvækkende indføring i viden om bevidstheden, som det grundliggende og stoffet som følgevirkningen. Dit "jeg er" er udødeligt og vi er en del af en usynlig højere bevidsthedsverden. Mikkel fortæller om Jorden "som stedet, hvis du gerne vil lide" (ikke obligatorisk), men rolig nu, Jorden er hastigt på vej mod et mere lysende og kærligt samfund og han lover kosmisk medvind og mere af de fede ting på vej! Lyt med og få trænet din evne til at være mere kritisk overfor dine egne misforståelser.Kærligst sølvsmed Michael Weihe
-
3
Jordvæsnet & Stjernemennesket - 2.del
Dette er 2. og sidste del af "Jordvæsnet & Stjernemennesket" - Clairvoyant rådgiver og elektriker, Erling Jensen og jeg fortsætter vores samtale om at være menneske hernede på jorden netop nu - vi kommer ind på en bred vifte af emner, om at være "guddommelige kanaler", om at stole på vores intuition og om at observere og lytte til vores følelser. I den anden ende af spektret fortæller Erling bl.a. om en kommandocentral, der ligger under pyramiderne, hvor Jorden styres fra (ikke af mennesker) og hvor hele jordens historie allerede er nedfældet. Jeg går imens og fælder træer, og zoomer ind på smukke myrer og får mudder imellem tæerne på "Blaalyset" på Sjællands Odde.Lyt med og lad dig inspirere - god fornøjelse!Kærligst Sølvsmed Michael Weihe
-
2
Jordvæsnet & Stjernemennesket - 1.del
Værd dig selv."Magic Earl", a k a clairvoyant rådgiver og elektriker, Erling Jensen, gæster Weihes Kultursalon og fortæller om sit skræmmende møde som barn med overjordiske væsner og hvordan forbindelsen til "sine venner", som han kalder dem, har givet ham viden om bl.a kvantemekanisk kirurgi. Vi kommer i vores samtale vidt omkring i den esoteriske verden og Erling forklarer hvad han ser som din og min vigtigste opgave lige nu her på Jorden. Lydterapeut Annette Odimer overtager min mikrofon i studiet og spørger ind til, hvordan jeg kropsligt mærker hvad det gør ved mig at gå og grave i jorden på min grund, som jeg kalder Blaalyset, på Sjællands Odde. Smaskelyde kan forekomme.Jeg fortæller om "jordlængsel", guldgraveri på Blaalyset, om et møde med en havfrue på den gamle havbund fra sidste istid og om hvordan min langsommelige arbejdstilgang hér, er en del af min proces i, at finde hjem i mig selv, til min rolige natur. Jeg har altid haft fuld fart på - mødet med mit fristed jorder mig fuldstændigt, og på den roligste måde forbindes jeg til jorden og mærker balance. Lyt med og lad dig inspirere.Kærligst Michael WeiheVi fortsætter i 2.del, hvor Erling vil fortælle om en "Avocado", der ligger under Sfinxen i Ægypten, hvor hele jordens historie allerede er nedfældet og jeg dykker videre ned i mikrokosmos. Stay tuned!www.magicearl.dkLydterapeut Annette Odimer:https://youtu.be/IOBj-VPuh10?si=mH0mZSJU2M2z77eo
-
1
Bali, Bambus & Blaalys
En eventyrlig fortælling om sølvsmed Michael Weihes smykkeudforskende rejse til Bali i februar 2024. Om at mærke en omfavnelse og en perlerække af gaver fra møder med kærlige mennesker og berigende og eksotiske natur- og kulturoplevelser. Jeg reflekterer over det at være på rejse, langt væk fra en dansk dagligdag, om at køre på scooter rundt i intuitive trafiksystemer og du kan høre om at bygge musikinstrumenter i bambus, i min samtale om håndens og åndens værk, med musiker, instrumentbygger og musikproducer, Rizal Hadi fra Ubud. Hvad har jeg taget med hjem fra Bali, ja, udover "Balibelly", så bl.a. en håndbygget lap steel bambus guitar, som du kan høre Rizal spille på, en masse inspiration til kommende smykkekreationer og en forvisning om, at jeg skal til Bali igen. Lyt med og lad dig inspirere. Thanks to all the beautiful people & creatures I've met on my way around Bali, and special thanks to Rizal Hadi, for the interview & credit to you for the music you share here & also credit to musician Gethzamani for letting me share a piece of your music. Enjoy!Love Michael
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Weihes Kultursalon - et inspirationsrum med højt til glasloftet En utraditionel guld- og sølvsmedie beliggende på Gammel Kongevej 179, Frederiksberg. Hérfra formidler korpussølvsmed Michael Weihe, fortællinger om det finurlige, det mystiske og frydefulde ved at betræde denne kostbare planet, som Jorden er."Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan lide at bruge min stemme - det giver mig en glæde at fortælle. Og med min stemme påtager jeg mig gerne en rolle i at bidrage til, at vi mennesker igen finder ud af, at vi er vores omgivelser. At vi ikke er adskilt fra dem. At ånd og materie ikke er forskelligt fra hinanden. Med andre ord, tilbage til en enhedstanke, til forbundethed, helhed og dermed kærlighed. Når jeg føler mig adskilt, separeret, fra dig, fra mig selv, fra Jorden og resten af kosmos, ja, så føler jeg mig fortabt. Denne forestilling er forbi. Jeg er mine omgivelser. Jeg er kærlighed."Således velkommen til mine lydfortællinger med
HOSTED BY
Michael Weihe
CATEGORIES
Loading similar podcasts...