FILOSOFI MED GØRTZ

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Her læser jeg kapitel 10 op fra: ”Philo-sophus II. Den filosofiske rejse” — kapitlet med titlen: "Kosmologisk", hvor bogens første del fuldbyrdes i et intenst og skæbnetungt rum: på en kirkegård i Rom. Her samles trådene i dramaet mellem Nicola, Francis, hunden Charlie og den gådefulde Bonaventura — og det, der før syntes som spredte bevægelser i sjælen, træder frem som en større kosmologisk sammenhæng."Kosmologisk" er ikke blot et kapitel om verden — men om menneskets placering i den. Om hvordan det enkelte liv pludselig kan erfare sig selv som indfældet i noget langt større, hvor kærlighed, skyld, erkendelse og skæbne væver sig ind i hinanden. Kirkegården bliver ikke kun et sted for død, men for klarhed: et sted hvor illusioner falder, og hvor dømmekraften prøves.Oplæsningen ledsages af musik fra albummet: Philosophical meditations, og stykket: "Phronesis" danner en eftertænksom klangbund under fortællingen. Her får den praktiske visdom — evnen til at handle ret i det konkrete øjeblik — en sanselig form, som spejler kapitlets afgørende bevægelser.Lyt med, hvis du vil træde ind i et rum, hvor filosofi ikke blot tænkes, men leves — og hvor spørgsmålet ikke længere er, hvad verden er, men hvordan vi selv står i den.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode af: ”Filosofi med Gørtz” bevæger vi os ind i et rum, hvor tro, begær og tanke støder sammen med en intensitet, der næsten ikke lader sig bære af sproget alene.Her læser jeg kapitel 9 op fra min ny-udgivelse: ”Philo-sophus II. Den filosofiske rejse” — et kapitel, hvor refleksion ikke længere er nok, og hvor filosofien tvinges ud i kroppen, ind i konflikten, og helt tæt på det, der både ophøjer og forstyrrer mennesket.Vi møder bl.a. Francis og Nicola i Rom. I skyggen af døden, på en kirkegård hvor historien hviler tungt mellem stenene, opstår et øjeblik af skjult nærhed — et kys, der ikke blot er romantisk, men eksistentielt ladet. Et kys som både trosser og bekræfter verden. Som om kærligheden selv hvisker: Åh Gud!Men kapitlet rummer også sammenstød — ikke kun mellem mennesker, men mellem idéer. Et filosofisk håndgemæng, hvor positioner brydes, og hvor det ikke længere er klart, om det er argumenter eller lidenskaber, der kæmper. Her bliver tænkningen sårbar. Her mister den sin distance.Musikken, der ledsager oplæsningen, er mit eget nummer: "Phronesis" fra albummet: ”Philosophical Meditations”. Et stykke, der søger den praktiske visdoms tone — ikke som svar, men som en lytten. Som en bevægelse mellem det sagte og det usigelige.Lyt med til en episode, hvor filosofien ikke blot tænkes — men mærkes. Hvor den rystes. Og måske, for et øjeblik, bliver levende.Åh Gud!

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode af: ”Filosofi med Gørtz” åbner vi endnu et kapitel i: ”Philo-sophus II. Den filosofiske rejse”. Vi træder ind i kapitel 8: "Kabbala" – et rum, hvor det synlige og det skjulte ikke længere står i modsætning, men væver sig ind i hinanden som tegn, der både afslører og tilslører deres egen betydning.Her møder vi Albert. En skikkelse præget af en stille uro. Noget er forsvundet fra hans verden – ikke blot en papegøje ved navn Rudolf, men måske også en bestemt måde at være i verden på. Rudolf er ikke kun en fugl; han er en stemme, en gentagelse, en resonans af noget, der engang var nærværende og nu kun kan spores gennem fraværets spor.Alberts venner træder til. De søger ikke blot at finde Rudolf, men at forstå, hvad det vil sige at lede. For hvad vil det egentlig sige at miste noget? Og endnu vigtigere: hvad vil det sige at finde det igen? Er gen-findelsen en tilbagevenden – eller en forvandling?I dette kapitel bliver søgningen et billede på en dybere erkendelsesproces. Kabbalaens tanke om, at verden er struktureret som et net af betydninger, træder frem: at intet er tilfældigt, at selv det mest hverdagslige tab kan åbne for en næsten uendelig fortolkningshorisont. Rudolf bliver et tegn i en større tekst – og Albert en læser, der endnu ikke helt kender sit eget alfabet.Midt i denne søgen brydes stilheden af et opkald. En stemme fra en anden tid: Cicero. Hans indtræden er ikke blot dramatisk, men også tankevækkende. For hvad gør den klassiske retoriker i denne fortælling om tab og tegn? Måske minder han os om, at sproget altid allerede er en bro mellem det tabte og det genfundne – mellem det, vi forsøger at sige, og det, der undslipper os.Musikken i episoden er: "Phronesis" fra albummet: "Philosophical Meditations". Et stykke, der kredser om den praktiske visdom – den dømmekraft, der ikke blot tænker, men vælger, handler og fortolker i en verden, hvor intet står helt klart. Som Alberts søgen efter Rudolf, er phronesis ikke en lige vej, men en bevægelse gennem tvivl, tegn og fornemmelser.Lyt med, når fortællingen folder sig ud – og måske, blot måske, vil du opdage, at det, der synes forsvundet, allerede er begyndt at vise sig igen. Ikke som det samme, men som noget nyt.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode bevæger vi os ind i kapitel 7 af: ”Philo-sophus II. Den filosofiske rejse” – et kapitel med titlen "Britisk filosofi". Her følger vi Francis og Nicola, hvis vej krydses med John og Giordano, mens den trofaste hund Charlie vandrer med som en tavs, men sansende ledsager i fortællingens mellemrum.Det er et kapitel, hvor tænkningen får en særlig tone: mere jordnær, måske, men samtidig præget af en stille intensitet. Her undersøges erfaringens vægt, sprogets finmaskede net og de små forskydninger i bevidstheden, som kan ændre alt. Møderne mellem karaktererne bliver ikke blot dialoger, men levende undersøgelser af, hvordan vi forstår verden – og hinanden.Som altid er oplæsningen ledsaget af musik fra albummet: ”Philosophical meditations”. Denne gang er det stykket: "Phronesis", der bærer fortællingen – et musikalsk rum for dømmekraft, nærvær og den praktiske visdom, der opstår midt i livet selv.Læn dig tilbage, lyt, og lad tankerne vandre.God fornøjelse.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode læser jeg kapitel 6, "Franz & Gaston", fra min ny-udgivelse "Philo-sophus II. Den filosofiske rejse". Her træder vi ind i et møde mellem to skikkelser, hvor tænkningens bevægelse ikke blot er en refleksion, men en levet spænding—mellem det sagte og det usagte, mellem det nødvendige og det mulige."Franz & Gaston" udfolder en dialogisk intensitet, hvor filosofien ikke står som et færdigt svar, men som en søgen, der vibrerer i relationen mellem mennesker. Det er et kapitel om erkendelsens skrøbelighed og styrke – om det øjeblik, hvor tanken bliver til erfaring.Oplæsningen ledsages af mit musikstykke: "Phronesis" fra albummet: "Philosophical Meditations" – en klangbund, der kredser om den praktiske visdom, hvor tænkning og handling smelter sammen i en stille, vedvarende bevægelse.Lyt med, og træd ind i et rum, hvor filosofien ikke blot forstås, men mærkes.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode læser jeg kapitel 5 op fra min ny-udgivelse: "Philo-sophus II. Den filosofiske rejse". Kapitlet bærer titlen: "Aristotelisk" – og bevæger sig ind i en tænkning, hvor livet ikke blot skal forstås, men leves med dømmekraft, mådehold og sans for det rette øjeblik.Her træder vi ind i en verden, hvor filosofi ikke er fjern refleksion, men en praktisk visdom. En tænkning, der spørger: Hvad vil det sige at handle godt – ikke i teorien, men midt i livets konkrete situationer? Hvad vil det sige at finde balancen mellem det for meget og det for lidt? Og hvordan formes et menneske gennem sine handlinger?Oplæsningen ledsages af musik fra mit album: "Philosophical Meditations". Stykket: "Phronesis" danner et eftertænksomt og sanseligt rum omkring ordene – en lydlig fortolkning af netop den praktiske visdom, som kapitlet kredser om.Lyt med, hvis du vil lade dig føre ind i en filosofisk undersøgelse af karakter, dømmekraft og det gode liv – dér hvor tænkning bliver til praksis.God fornøjelse

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode af: "Filosofi med Gørtz" læser jeg kapitel 4 op fra min bog: "Philo-sophus II. Den filosofiske rejse".Vi er stadig i toget mod Rom. Stemningen er intens. Samtalerne skærpes.Dét, der begynder som en filosofisk uenighed, udvikler sig til et egentligt opgør.Ordene rammer hårdere. Positionerne låser sig fast.Og pludselig sker bruddet: Francis bliver tilbage. Alene i togvognen.Nicola, Peter og Thomas går videre – ind i en anden vogn.Hvad er det, der splitter dem?Er det tanken? Temperamentet? Eller noget dybere, som endnu ikke er sagt?Oplæsningen ledsages af musik fra mit album: "Philosophical Meditations". Track: "Phronesis"Lyt med – og mærk hvordan filosofien ikke blot tænkes, men leves, brydes og nogle gange går itu.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Rejsen fortsætter i: ”Philo-sophus II. Den filosofiske rejse”, hvor jeg i denne episode læser kapitel 3 op: "Skepsis & æstetiske problemer".I toget mod Rom træder Nicola, Francis, Thomas og Peter endnu engang ind i samtalen – denne gang med blikket rettet mod tvivlens bevægelse og det æstetiskes forførende kraft. Hvad vil det sige at leve i skepsis? Er tvivlen en svaghed – eller en forudsætning for sand erkendelse? Og hvordan former det æstetiske vores måde at være i verden på?Samtalen folder sig ud som en levende undersøgelse, hvor det sanselige, det tænkte og det levede krydser hinanden i et åbent rum mellem vished og usikkerhed.Episoden ledsages af musik fra albummet: ”Philosophical Meditations” – stykket "Phronesis" – som med sin eftertænksomme klangbund inviterer til ro, fordybelse og filosofisk nærvær.Lyt med – og træd ind i refleksionens rum, hvor svarene ikke gives, men langsomt tager form.God lyttelyst.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Rejsen fortsætter.I denne episode af Filosofi med Gørtz læser jeg kapitel 2 op fra min nye bog: "Philo-sophus II. Den filosofiske rejse".På toget mod Rom møder vi denne gang Thomas og Peter, som stiger på undervejs og snart falder i samtale med Nicola og Francis, som vi lærte at kende i kapitel 1. Fire rejsende – fire perspektiver – og en fælles bevægelse mod den evige stad.Som toget ruller gennem landskabet, begynder samtalerne at tage form: om livet, sandheden, venskabet og den gamle filosofiske dyd, som grækerne kaldte phronesis – den praktiske visdom, der ikke blot tænker, men også lever.Oplæsningen ledsages af musik fra mit album: "Philosophical Meditations", hvor du også – som i kapitel 1 - i denne episode kan høre stykket "Phronesis".Sæt dig godt til rette, og tag med på endnu et stykke af den filosofiske rejse.God fornøjelse med episode 35 af Filosofi med Gørtz.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Denne gang tager jeg dig med på en helt særlig rejse: Jeg læser kapitel 1, "Nicola & Francis", fra min bog "Philo-sophus II. Den filosofiske rejse". En fortælling om møder, tanker og de små filosofiske øjeblikke, der former vores forståelse af verden.Oplæsningen ledsages af musik fra mit album: "Philosophical Meditations", hvor nummeret: "Phronesis" skaber en stemning af ro, refleksion og dybde – en perfekt baggrund for både tanke og eftertanke.Træk dig et øjeblik tilbage fra hverdagens larm, læn dig tilbage, og lad filosofien føre dig ind i sit univers.Lyt med, reflektér og lad "Nicola & Francis" inspirere dine egne filosofiske overvejelser.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode åbner jeg døren til min nye bog: "Den lille protreptiker. Vejen til 'de velsignede øer'".Jeg læser højt fra bogens forord og introduktion – de første skridt ind i et arbejde, der kredser om protreptikken som en særlig filosofisk øvelse: en samtalekunst, der ikke blot informerer eller rådgiver, men som forsøger at vende mennesket mod dét, der virkelig er værd at tænke over.Protreptik betyder i sin oprindelige betydning at vende et menneske mod noget. Ikke ved at overbevise eller overtale, men ved at åbne et rum, hvor ordene, begreberne og erfaringerne langsomt kan begynde at arbejde i os. Her bliver filosofien ikke en teori om livet, men en praksis – en måde at undersøge, afprøve og måske forandre den måde, vi lever, taler og forstår os selv på.Titlen peger mod "de velsignede øer" – et gammelt filosofisk og mytisk billede på et sted, hvor mennesket lever i overensstemmelse med det gode, det sande og det skønne. Ikke som en geografisk destination, men som en indre retning: et sted i tænkningen, hvor dømmekraft, eftertanke og samtale kan få lov til at folde sig ud.Episode 33 er derfor en begyndelse. En indgang til bogens univers og til spørgsmålet om, hvad filosofisk vejledning, protreptik og begrebsarbejde kan betyde i vores egne liv – i ledelse, i samtaler og i den stille dialog, vi fører med os selv.Musikken, der ledsager oplæsningen, er fra mit album: "Philosophical Meditations". Stykket hedder: "Knowledge (Episteme)" og danner et meditativt rum omkring ordene – en eftertænksom klangbund for refleksionen over viden, indsigt og den langsomme bevægelse i tænkningen.Velkommen til Filosofi med Gørtz – episode 33. En stille begyndelse på rejsen mod de velsignede øer.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Kære lytter,I episode 32 af Filosofi med Gørtz bevæger vi os ind i et landskab præget af brud, forskydninger og funktionstab. Episoden bærer titlen på bogen: "De forbandede sammenbrud. Et (selv)studium i et højere pattedyrs funktionalitet" – og er bind 3 i: ”Forskydningernes trilogi” – et omfattende værk på 450 sider, sammensat af tekster skrevet i perioden cirka 1995 –2005 og udgivet i 2019.Her læser jeg bogens opstart: en indledning, der ikke søger at forklare sammenbruddene væk, men tværtimod dvæler ved dem som eksistentielle begivenheder. Sammenbruddet forstås ikke blot som svigt eller kollaps, men som et afgørende indblik i det menneskelige dyrs funktionalitet – i det øjeblik, hvor systemerne knirker, vanerne bryder sammen, og noget andet, mere nøgent, træder frem.Teksterne bevæger sig mellem selviagttagelse og begrebslig stringens. Det er et (selv)studium, hvor det reflekterende menneske undersøger sig selv med både alvor og en vis mørk ironi: Hvad vil det sige at fungere? Hvornår bliver funktionalitet en forbandelse? Og hvad afsløres, når vi ikke længere kan opretholde forestillingen om sammenhæng?Som ledsagelse høres musik fra albummet: ”Philosophical meditations”, denne gang nummeret: ”Bliss of Life (Eudaimonia)”. Musikken står i en spændingsfuld kontrast til tekstens tematik: en klang af livslykke og fuldbyrdelse, der ikke benægter sammenbruddet, men indrammer det – som om eudaimonia ikke findes på trods af bruddene, men netop igennem dem.Denne episode er en åbning ind i trilogiens afsluttende bevægelse: et sted, hvor tænkningen ikke søger forløsning, men klarhed; ikke heling, men indsigt.Velkommen til.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Kære lytter,I episode 31 af Filosofi med Gørtz åbner vi et rum, hvor fællesskabet ikke viser sig som varme og tilhørsforhold, men som afstand, glas og tavse markeringer. Episoden bærer titlen: "Fællesskabets udenfor. Isolerede tegn på ruden" – bind 2 i ”Forskydningernes trilogi” - og her læser jeg op fra begyndelsen af en bog, der samler tekster skrevet i 1990'erne – tekster fra en tid, hvor erfaringen af at stå udenfor endnu ikke var blevet et begreb, men allerede var et vilkår.Det er fragmenter, stemninger og tænksomme bevægelser, der kredser om det menneske, som aner fællesskabet, men ikke uden videre kan træde ind i det. Tegnene på ruden er ikke råb, men stille spor: af eksistens, af iagttagelse, af en tænkning, der finder sit sted i mellemrummet mellem deltagelse og tilbagetrækning.Som ledsagelse høres musik fra albummet: ”Philosophical meditations” – nærmere bestemt nummeret: ”Contemplation (Theoria)”. Musikken fungerer ikke som baggrund, men som en medtænkende bevægelse: en klanglig eftertanke, der holder teksten åben og lader den dvæle dér, hvor forståelsen endnu ikke er færdig.Denne episode er en indgang – ikke til et fællesskab, men til dets kant. Et sted, hvor tænkningen tager form i stilhed, og hvor det isolerede tegn måske netop derfor bliver meningsbærende.Velkommen til.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Kære venEpisode 30 af Filosofi med Gørtz markerer et lille, men betydningsfuldt vendepunkt. I denne episode vender jeg tilbage til tekster, der blev skrevet i mine unge år – i 1990'erne – hvor tænkningen endnu famlede, men netop derfor var både risikovillig og åben.Jeg læser op fra min bog: ”Det virkelige menneske. Om opgivelse og hukommelsessvigt” – første bind i "Forskydningernes trilogi". Teksterne blev samlet og udgivet i 2019, men de bærer stadig spor af den tid, de udspringer af: en tid præget af eksistentiel uro, sproglige forskydninger og en vedvarende kredsen om det menneskelige som noget skrøbeligt, uafsluttet og virkeligt.Her kredses der om opgivelse – ikke som nederlag, men som erfaring. Om hukommelsessvigt – ikke blot som mangel, men som en kraft, der forskyder identitet, tid og selvforståelse. Det er tekster, hvor tanken endnu ikke har fundet hvile, og netop derfor insisterer på at blive hørt.Som ledsagelse høres musik fra mit album: ”Philosophical Meditations” – nummeret: ”Aletheia”. Et stykke musik, der – ligesom teksterne – kredser om det u-dækkede, det fremtrædende, det som langsomt træder frem af skjul.Episode 30 er således både et tilbageblik og en genåbning: et møde mellem ungdommens tekster og nutidens stemme. En stille invitation til at lytte med – og måske genkende noget af det virkelige menneske i sig selv.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Kære lytter – hjertelig velkommen til episode 29 af Filosofi med Gørtz.I denne episode vender jeg tilbage til en bog, der på mange måder rummer begyndelsen på mit eget filosofiske arbejde: "Indøvelse i filosofi. Om tankens omsættelighed" (525 sider). Bogen er en redigeret samleudgivelse af tekster, interviews, øvelser og en bogudgivelse fra perioden 1998–2007 – genudgivet i 2019. Det er tekster skrevet i spændet mellem ungdommelig intensitet og metodisk afprøvning. Tekster, der kredser om ét vedholdende spørgsmål:Hvordan bliver tænkning levende?Ikke blot som teori. Ikke blot som begrebsarbejde. Men som praksis.Titlen rummer allerede en dobbelt bevægelse. Indøvelse antyder gentagelse, disciplin, form. Og omsættelighed peger på noget dynamisk – at tanken kan overføres, omsættes, transformeres fra begreb til handling, fra refleksion til relation, fra ensom meditation til fælles samtale.Filosofi er her ikke først og fremmest et system. Det er en øvelse. En måde at indrette opmærksomheden på. En måde at træne sin dømmekraft. En måde at opholde sig ved det vanskelige uden at flygte ind i hurtige svar.Når jeg læser op fra disse tekster i dag, hører jeg både min yngre stemme og en vedvarende bestræbelse: at forbinde det klassiske filosofiske arvegods med samtidens organisatoriske, ledelsesmæssige og eksistentielle udfordringer. Ikke for at reducere filosofi til metode – men for at lade metoden blive gennemtrængt af filosofi.Oplæsningerne ledsages af musik fra mit album: "Philosophical Meditations" – nummeret hedder: "Wonder (thaumazein)".Thaumazein – det græske ord for undren – betegner ifølge både Platon og Aristoteles filosofiens begyndelse. Ikke som forvirring, men som opmærksom standsning. Et øjeblik, hvor verden ikke længere tages for givet.Undren er ikke blot et følelsesudbrud. Det er en metodisk indstilling. En suspension af det selvfølgelige. En bevægelse, hvor vi lader det kendte blive fremmed – for at kunne tænke det på ny.Når musikken bevæger sig under ordene, er det ikke som baggrund. Den er et resonansrum. Et rum, hvor tanken får lov at ånde. Hvor pausen taler. Hvor betydningen ikke presses frem, men langsomt træder frem.I teksterne fra "Indøvelse i filosofi" insisterer jeg på, at tænkning må kunne omsættes – men uden at blive instrumentel. Omsættelighed betyder ikke forenkling. Det betyder gennemtrængning. At det tænkte sætter sig i kroppen, i stemmen, i relationen, i måden vi leder, taler og lytter på.Filosofi er ikke en luksus. Den er en øvelse i at være menneske med større præcision. Måske er det derfor, jeg igen og igen vender tilbage til disse tidlige tekster. Ikke af nostalgi – men fordi de minder mig om, at tænkning altid begynder forfra. I undren. I opmærksomhed. I villigheden til at blive forstyrret.Tak fordi du lytter med.Lad os begynde.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Episode 28 af Filosofi med Gørtz er en rejse tilbage – ikke af nostalgiske grunde, men af filosofisk nødvendighed. Jeg genbesøger i denne episode tekster, jeg skrev i perioden 2006–2008 og som i 2019 blev samlet og udgivet under titlen: ”Studier i ledelse og business coaching. Metoder, findings og filosofiske refleksioner – overvejende i en strategisk kontekst”.Det er tekster fra en tid, hvor coaching for alvor vandt indpas som ledelsesværktøj, og hvor begejstringen ofte overdøvede eftertanken. Mit ærinde dengang var ikke at afvise, men at undersøge. Hvad er det egentlig, vi gør, når vi taler om udvikling, potentiale og strategisk alignment? Hvilke menneskesyn og hvilke magtformer sniger sig med ind i sproget om mål, performance og selvledelse? Og hvordan kan filosofien fungere som både forstyrrelse og fordybelse i en kontekst, der ellers er præget af handlekraft og effektivitet?At genlæse disse tekster næsten to årtier senere er en særlig erfaring. Dels ser jeg tydeligere de spor, der siden har foldet sig ud i mit forfatterskab. Dels fornemmer jeg, hvordan problemstillingerne ikke er blevet mindre aktuelle. Tværtimod. Spørgsmålet om subjektivitetens formning, om dialogens dobbelte karakter – som både frisættende og disciplinerende – og om strategiens ontologiske forudsætninger står i dag med fornyet styrke.Som musikalsk ledsagelse har jeg valgt nummeret: "Substance (ousia)" fra albummet: ”Philosophical Meditations”. Titlen peger på det aristoteliske begreb ousia – substans, væren, dét der er i sig selv og ikke blot i kraft af noget andet. I en ledelsesmæssig og organisatorisk sammenhæng kan man spørge: Hvad er substansen? Er organisationen en størrelse med egen væren, eller er den et netværk af relationer og fortolkninger? Er selvet en kerne, der kan optimeres, eller et dynamisk spændingsfelt mellem krav, ønsker og fortællinger?Musikken i "Substance (ousia)" er meditativ og undersøgende. Den søger ikke at illustrere teksten, men at skabe et resonansrum omkring den. Et rum, hvor begreberne kan falde til ro et øjeblik og vise deres konturer. For måske er substans ikke noget, vi besidder, men noget, der viser sig i måden, vi forholder os til verden på.Episode 28 er derfor ikke blot en oplæsning af ældre tekster. Det er en dialog mellem tider i mit eget arbejde – mellem den yngre forskers analytiske iver og den senere forfatters mere eksistentielle sensibilitet. Det er også en invitation til lytteren: til at genoverveje, hvad ledelse, coaching og strategi egentlig hviler på, og om der under de mange metoder og modeller findes en mere grundlæggende ontologisk og etisk problemstilling.Velkommen til en episode, hvor vi lytter til fortiden for at tænke klarere om nutiden – akkompagneret af "Substance (ousia)" og spørgsmålet om, hvad der i sidste ende bærer.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I episode 27 af Filosofi med Gørtz vender jeg tilbage til et arbejde, der blev skrevet i årene 2006-2008, men først fandt sin endelige form og udgivelse i 2019: ”Dialog, kontrol & engagement. En filosofisk undersøgelse af coaching som ledelsesdisciplinering & socialpragmatisk organiseringsprincip”. (250 sider)I denne episode læser jeg udvalgte passager op fra bogen – tekster, der undersøger coachingens sprog og praksis ikke som neutral metode, men som en særlig magtteknologi. Coaching fremstår her ikke blot som dialogisk støtte, men som en finmasket form for styring, hvor subjektet lærer at regulere sig selv i overensstemmelse med organisationens rationalitet.Med inspiration fra Michel Foucault analyserer jeg, hvordan coaching kan forstås som en videreudvikling af disciplinære og biopolitiske styringsformer: en bevægelse fra ydre kontrol til indre selvledelse. Magten bliver produktiv, subtil og internaliseret – den virker gennem frihedens sprog.Hos Gilles Deleuze og Félix Guattari finder jeg begreber til at forstå organisationen som et netværk af begær, intensiteter og forbindelser. Coachingens praksis kan her læses som en modulering af subjektets tilblivelse – en kontinuerlig justering i det, Deleuze kalder kontrolsamfundet. Engagement bliver ikke blot følelse, men en styret affektiv økonomi.Med Jean Baudrillard skærpes analysen yderligere: Coachingens dialog kan ses som en simulation af autenticitet. Det personlige engagement bliver et tegn, der cirkulerer i organisationens symbolske kredsløb. Spørgsmålet bliver da, om dialogen virkelig åbner rum – eller om den blot producerer en effekt af åbenhed.Oplæsningerne ledsages af musik fra mit album: ”Philosophical Meditations”, nærmere bestemt nummeret: ”Poeisis”. Musikken fungerer som et meditativt rum omkring teksten – et klangligt mellemrum, hvor ordene kan ånde og eftertanken finde sit eget tempo.Episode 27 er således både en genlæsning og en genhøring: et tilbageblik på en periode, hvor coachingens udbredelse tog fart, og en nutidig refleksion over, hvordan dialog, kontrol og engagement fortsat væver sig ind i hinanden i arbejdslivets praksisser.Velkommen til en undersøgelse af ledelsens bløde former – og deres hårde konsekvenser.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Episode 26 af Filosofi med Gørtz er en vandring gennem arbejdslivets landskaber – dér hvor ledelse, eksistens og organisering krydser hinanden i både klarhed og konflikt.Denne gang læser jeg op fra min samlede udgivelse fra 2019: ”Ledelse, filosofi og arbejdsliv. Skitser og eksperimenter” – en bog, der rummer tekster skrevet i spændingsfeltet mellem tænkning og praksis, mellem begreb og hverdag (skrevet i perioden omtrent 2001-2010).Vi begynder i "Aletheias hus" – et sted for sandhedens fremtræden, hvor ledelse ikke reduceres til teknik, men forstås som en form for åbenhed. Herfra bevæger vi os ind i "Fra Kierkegaard til Kirkeby – et klingende fraværsforhold?", hvor arven fra Søren Kierkegaard sættes i resonans med Ole Fogh Kirkeby – i spørgsmålet om inderlighed, autoritet og den mærkelige afstand, der både adskiller og forbinder dem.I "Resistens? En kort rapport om de arbejdspatologiske fremtidsudsigter" tegnes et portræt af det moderne arbejdslivs galskab – acceleration, udmattelse og meningsforstyrrelse. Her fortsætter vi med "Modstand & nervøsitet", hvor jeg skitserer, hvordan gennemtræk – både som uro og mulighed – kan åbne for nye former for ansvar og opmærksomhed.Med "Skizoanalyse. Transversalterapeutiske modeller, metoder og praksis" bevæger vi os ind i et mere eksperimenterende felt, inspireret af blandt andre Gilles Deleuze, hvor organisationer læses som strømme, forbindelser og brud – snarere end som lukkede systemer.Og i "Dilemmaer i coaching" kredser jeg om valgets vanskelighed og den passende forstyrrelses etik: Hvornår hjælper vi – og hvornår afleder vi? Hvad vil det sige at intervenere uden at overtage den andens ansvar?Oplæsningerne ledsages af musik fra mit album: ”Philosophical meditations”, nærmere bestemt nummeret: ”Appetite (orexis)”. "Orexis" – begæret, strækket, orienteringen mod noget – danner en lydlig understrøm under refleksionerne. For måske er arbejdslivet netop et spørgsmål om appetit: Hvad drives vi af? Hvad rettes vores længsel imod? Og hvem former den?Episode 26 er ikke en manual. Den er et ekko. En række skitser og eksperimenter, som søger at tænke ledelse og arbejdsliv som eksistentielle anliggender – ikke blot organisatoriske funktioner.Lyt med, hvis du vil høre arbejdslivet tænkt fra indersiden.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Kære lytterI denne episode af Filosofi med Gørtz vender jeg tilbage til nogle tekster, jeg skrev i årene 1999–2001 – tekster, der siden blev samlet i udgivelsen fra 2019, og som nu får nyt liv i oplæsning og eftertanke. Episoden bærer titlen: "Ledelsesfilosofiske arbejdspapirer om identitet, forskel og forførelse - i teori og praksis", og den kredser om tre spor, som stadig – måske mere end nogensinde – er brændende aktuelle.I "Et spørgsmål om identitet. Filosofien om det samme og det andet" undersøger jeg, hvordan identitet ikke blot er noget, vi har, men noget, vi bliver til i spændingsfeltet mellem det genkendelige og det fremmede. Her trækker jeg blandt andet på tankegange fra Søren Kierkegaard og Gilles Deleuze, der på hver deres måde insisterer på forskellen som en produktiv kraft. I ledelsesmæssig sammenhæng betyder det, at organisationer ikke kan nøjes med at reproducere "det samme"; de må turde blive til gennem mødet med det andet – med modstand, med brud, med nye perspektiver.I "Vidensledelsens iværksættere og vilkår. Et essay om forførelse og forskel" retter jeg blikket mod en særlig form for magt: den blide, inspirerende, visionære forførelse. Ledelse er ikke kun struktur og strategi; den er også æstetik, narrativ og stemning. Her kan man ane en samtale med Michel Foucault om magtens mikrofysik og Jean Baudrillard om forførelse, begær, spil, skin og simulation. Forførelse er ikke nødvendigvis manipulation; den kan være en åbning, en invitation, en skabelse af rum, hvor mennesker træder frem og tager ordet. Men den rummer altid en risiko: at forskellen udviskes i begejstringens navn.I "Ledelse og tavse værdier – om integritet i praksis" bevæger jeg mig ind i det felt, hvor ord ophører, og praksis taler. De værdier, der virkelig bærer en organisation, er ofte de mindst udtalte. Integritet viser sig i det levede – i beslutningerne, i prioriteringerne, i den måde man håndterer det svære på. Her er vi i nærheden af det, som Aristoteles kaldte phronesis – den praktiske klogskab, der ikke kan reduceres til manualer.Musikken, der ledsager oplæsningen, er fra mit album: ”Philosophical Meditations” – og nummeret hedder: ”Believe”. "Believe" er ikke en naiv opfordring til blind tro, men en stille undersøgelse af, hvad det vil sige at have tillid – til sig selv, til hinanden, til den proces, man står i. Tro som eksistentiel bevægelse snarere end doktrin.Denne episode er således både et tilbageblik og en nutidig refleksion. Tekster skrevet for over to årtier siden taler ind i vores samtid, hvor identitetspolitik, organisatorisk transformation og værdiledelse fylder mere end nogensinde. Spørgsmålet er ikke blot, hvem vi er – men hvordan vi bliver til i forskellen, hvordan vi leder uden at forføre til ensretning, og hvordan vi bevarer integriteten i en verden, der konstant kalder på tilpasning.Tak fordi du lytter med. Jeg håber, at ordene – og tonerne – kan skabe et rum for eftertanke, hvor ledelse ikke blot er teknik, men livsform.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Kære venner –Velkommen til episode 24 af Filosofi med Gørtz.I denne episode bevæger vi os ind i min samleudgivelse fra 2024: "Eksistentielle fantasier. Omsiggribende & upassérbare" – en bog (på 530 sider), der samler tekster skrevet over flere år, og som tilsammen danner et landskab af undersøgelser, brudflader, drømme og tankeforsøg.Jeg læser i denne episode uddrag fra:·        "Når den filosofiske kant ... strejfer tanken" (2019, s. 7-8)·        "Singulær realisme" (2020, s. 70-71)·        "Vildfarelsernes filosofi" (2021, s. 280)·        "Ensformighedens kryptogram" (2021, s. 348-349)·        "Uafbrudt afbrudt" (2022, s. 460-461)·        "Eksistentielle urter. Sange fra engen" (2022, s. 524)Disse tekster er forskellige i form og tone, men de deler en fælles bevægelse: et forsøg på at tænke dér, hvor sproget næsten mister fodfæste. Hvor erkendelsen ikke blot er en konklusion, men en risikabel handling. Hvor fantasien ikke er flugt, men et redskab til at udvide virkeligheden.I "Når den filosofiske kant ... strejfer tanken" undersøges den skarpe overgang mellem det sagte og det usagte – dér hvor tanken mærker sin egen grænse.I "Singulær realisme" udfolder jeg en insisteren på det enestående – på det, der ikke lader sig reducere til system, metode eller model."Vildfarelsernes filosofi" kredser om det produktive ved at tage fejl – om hvordan omvejen ofte er sandhedens mest ærlige form.I "Ensformighedens kryptogram" udforskes gentagelsens hemmelige skrift: det monotone som både fængsel og frigørelse."Uafbrudt afbrudt" skriver i fragmentets rytme – i bruddet som vilkår.Og i "Eksistentielle urter. Sange fra engen" spirer en mere poetisk stemme frem: korte tekster, der søger at lade tænkningen gro nedefra, som noget levende, sart og jordbundet.Som lydligt rum ledsages oplæsningen af mit nummer "Distant Starfield" fra albummet "Ambient Life". Musikken bevæger sig som en fjern stjernehimmel – åben, svævende, næsten vægtløs. Den skaber et rum, hvor ordene kan ånde, og hvor lytningen ikke haster, men hviler.Denne episode er derfor ikke blot en oplæsning – men en vandring gennem flere års tænkning. En bevægelse mellem det systematiske og det sansende, det stringente og det poetiske.Tak fordi du lytter med. Måske vil nogle passager udfordre, andre berolige, og enkelte måske forstyrre.Men netop dér – i forstyrrelsen – begynder tænkningen igen.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Kære lyttereI episode 23 af Filosofi med Gørtz bevæger vi os ind i et rum, hvor ordene ikke blot betyder – de bølger. Jeg læser op fra min bog: ”Apokatastasis II. I ordenes bølger & med emotionelle dråber”, nærmere bestemt forordet og introduktionen, som begge er skrevet i en ånd, der tydeligt bærer spor af Maurice Blanchot.Her bliver sproget ikke et redskab, men et landskab. Ikke et middel til at forklare verden, men en kystlinje, hvor tanken skylles ind og ud, igen og igen. Blanchot’s indflydelse mærkes i bevægelsen mod det fragmentariske, det antydede, det som næsten opløses i sin egen hvisken – og netop dér opstår en særlig klarhed.Bogen er en samleudgivelse af: ”Ufuldendte serenader” (sæson 2, episode 1–10) – en lyrisk og meditativ fremstilling af ti tænkere, som hver især har formet vores forståelse af mennesket, samfundet og begæret:Herbert MarcuseAndreas ReckwitzOle Fogh KirkebyBaruch de SpinozaArthur SchopenhauerMichel FoucaultSigmund FreudR. D. LaingErich FrommRoland BarthesDisse stemmer mødes ikke i systematiske redegørelser, men i poetiske resonanser. De træder frem som figurer i en indre dialog – som klange i et større kor, hvor disharmoni og skønhed sameksisterer.Forordet og introduktionen kredser om genoprettelsens tanke – apokatastasis – ikke som en naiv forestilling om at alt vender tilbage til en oprindelig harmoni, men som en sproglig og eksistentiel bevægelse: en vilje til at samle det spredte, at lytte til det brudte, at lade det uafsluttede stå åbent.Musikken, der ledsager oplæsningen, er fra mit album: ”Ambient Life”. Stykket: ”Mother Sunrise” danner et lydligt morgenlys omkring ordene. Det er et stykke, der ikke presser, men bærer. Ikke forklarer, men åbner.Denne episode er en invitation til at lytte langsomt. Til at lade sproget virke som tidevand. Til at mærke hvordan filosofi også kan være en følelse – en dråbe, en rytme, en stilhed mellem to sætninger.Velkommen til episode 23.Velkommen ind i ordenes bølger.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I episode 22 af Filosofi med Gørtz åbner jeg døren til min bog: ”Apokatastasis – i sprogets blæst & med tankens vindstød”. Denne gang læser jeg fra forordet og introduktionen – de steder hvor bogens anliggende første gang tager form og stemme.Her kredser jeg om spørgsmålet: Hvad er skriftens betydning i krisetider? Hvad kan digteren og forfatteren, når verden synes at vakle?Med afsæt i Michel Houellebecq, Elias Canetti, Michel Foucault og Roland Barthes udfolder jeg nogle af de spændinger, som opstår mellem individ og masse, mellem forfatter og offentlighed, mellem ord og magt.Hos Houellebecq finder vi en kølig diagnose af samtidens åndelige udmattelse. Hos Canetti en skarp forståelse af massens psykologi og sprogets farlige magnetisme. Hos Foucault et blik for diskursens skjulte strukturer og forfatterens position i magtens netværk. Og hos Barthes en insisteren på tekstens egen autonomi – på skriftens liv hinsides ophavsmandens intention.I en tid præget af kulturel og eksistentiel uro bliver skriften ikke blot et udtryk – men en modstand. Ikke nødvendigvis højlydt, men vedholdende. Ikke som propaganda, men som præcis opmærksomhed.Bogen er en samleudgivelse af: "Ufuldendte serenader” (sæson 1; episode 1–10, 2024) – en lyrisk og filosofisk vandring gennem tænkere som Franz Kafka, Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Walter Benjamin, Giorgio Agamben, Peter Sloterdijk, Hartmut Rosa, Gilles Deleuze, Friedrich Nietzsche og Theodor W. Adorno.Det er en bevægelse gennem det uafsluttede, det fragmentariske og det poetiske – hvor tænkningen ikke leverer færdige svar, men åbner rum.Musikken, som ledsager denne episode, er fra mit album: ”Ambient Life” – nummeret: ”Floating Mist”. En svævende klangbund, der lader ordene stå i en let dis, hvor tankerne kan bevæge sig frit og eftertænksomt.Episode 22 er en indledning – men også en invitation:Til at lytte langsomt.Til at lade sproget arbejde.Til at opdage, at selv i blæst kan tanken finde sin egen vind.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Kære lytterI episode 21 af "Filosofi med Gørtz" åbner jeg endnu en gang for et værk, der står mig særligt nær: "Vildfarelser. Om erkendelse af sig selv, livet og døden" (2024) – en samlet udgave af den trilogi, som oprindeligt udkom i årene 2017–2019.Denne bog er skrevet ud fra en enkel, men krævende indsigt: At vi kun finder os selv ved at fare vild. At erkendelse ikke begynder i sikkerhed, men i rystelse. At det at tænke er at miste fodfæste – for siden at finde et andet, dybere ståsted.I denne episode læser jeg udvalgte passager (side 88-89, 269-271 og 422-423), hvor spørgsmålet om selverkendelse ikke behandles som selvudviklingens projekt, men som en eksistentiel konfrontation. Hvem er jeg, når mine forestillinger om mig selv brister? Hvad er livet, når det ikke længere kan reduceres til præstation og plan? Og hvordan tænke døden – ikke som et abstrakt punktum, men som den horisont, der giver livet alvor, retning og intensitet?Bogen kredser om vildfarelsen som vilkår: de illusioner, vi klamrer os til, de begreber, vi gemmer os bag, og de fortællinger, vi opretholder for at undgå at se os selv i øjnene. Men den insisterer også på, at netop vildfarelsen kan blive en vej – en åbning ind i en mere sand, mere sårbar og mere myndig tilværelse.Som lydligt ledsagende rum har jeg valgt musik fra mit album "Ambient Life" – og i denne episode særligt nummeret "World Choir". Det er et stykke, der bevæger sig mellem det intime og det kosmiske: en klanglig påmindelse om, at vores ensomhed altid allerede er forbundet med en større helhed. Som om verden selv synger med, når vi tør stille de svære spørgsmål.Lyt med, hvis du har mod på at gå en omvej.Lyt med, hvis du aner, at sandheden ikke findes dér, hvor alt er klart – men dér, hvor noget begynder at vakle.Lyt med, hvis du vil lade dig føre ind i det rum, hvor erkendelse ikke er kontrol, men forvandling.Velkommen til episode 21.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Kære lytter – velkommen til episode 20 af Filosofi med Gørtz.Denne gang åbner jeg en af mine nyeste bøger: "Den regenerative filosofi. Om protreptik, resonans og frisættelse – i ledelse, liv og ord" (2025). En bog (på 406 sider), der er blevet til i spændingsfeltet mellem praksis og tænkning, mellem samtalens stilfærdige nærvær og den indre forvandling, der kun sker, når et menneske virkelig lytter.I dag læser jeg uddrag, hvor de tre begreber som står centralt i bogen, nemlig regeneration, resonans og frisættelse, fremgår på mere indirekte og levet facon.Regeneration handler ikke om at vende tilbage til noget gammelt. Det er ikke nostalgi. Det er ikke reparation. Det er genfødsel i betydningen: at noget får lov at gro på ny – indefra. I en tid præget af acceleration og instrumentalisering spørger den regenerative filosofi: Hvordan genopstår mening? Hvordan genopstår dømmekraft? Hvordan genopstår ansvarlighed? Ikke som pligt, men som levende orientering.Protreptikken – den værdiafklarende samtale – spiller her en afgørende rolle. Ikke som teknik, men som holdning. Den protreptiske samtale er en øvelse i at vende mennesket mod det, der allerede kalder i det. At spørge: Hvad er det gode for dig? Hvad er det rette? Hvad vil det sige at være sand i dit liv og i dit lederskab? Den regenerative dimension opstår, når ordene ikke blot analyserer – men forvandler.Resonans er det andet omdrejningspunkt. Resonans er det, der sker, når noget i verden svarer os – og vi svarer igen. Når relationer ikke reduceres til funktion, men vibrerer af betydning. I ledelse betyder det, at mennesker ikke blot motiveres, men berøres. I livet betyder det, at vi ikke blot overlever, men deltager. I sproget betyder det, at ordene ikke blot beskriver verden, men åbner den.Frisættelse er den tredje bevægelse. Ikke frisættelse som grænseløshed, men som myndighed. At blive sat fri til at stå ved sit ansvar. At blive fri til at tage ordet – og bære det. I en kultur, hvor meget handler om kontrol og måling, insisterer den regenerative filosofi på dømmekraftens og karakterens betydning. At være fri er ikke at være uden bindinger; det er at være bundet af det væsentlige.Mens jeg læser disse uddrag, ledsages ordene af musik fra mit album: "Ambient Life" – og det nummer, du hører, hedder: "Glistening Fields"."Glistening Fields" er et langsomt, åbent klangrum. Musikken bevæger sig som et landskab i morgendug – stille, men levende. Den er ikke dramatisk; den er modtagelig. Den forsøger ikke at overbevise. Den skaber plads. Og netop den plads er afgørende for den regenerative filosofi. For regeneration sker ikke under pres. Den sker i rum, hvor noget får lov at tone frem.Lad os derfor lytte – ikke kun til ordene, men til pauserne imellem dem. Ikke kun til tankerne, men til det, der bevæger sig i os, mens vi lytter.For måske er det netop her, midt mellem stemme og klang, at noget begynder at glimte. Som et felt i morgengryet. Som en mulighed for at leve, lede og tale med større klarhed.Tak fordi du lytter med.Velkommen til episode 20.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I episode 19 af podcast-serien "Filosofi med Gørtz" åbner jeg endnu en gang døren til mit eget værksted – denne gang gennem oplæsninger fra min redigerede samleudgivelse: "Coaching & protreptik. En dialogisk arbejdsbog for øvede" (2024).Jeg læser først fra siderne 103–107 – et uddrag, der oprindeligt stammer fra: "Coaching for viderekomne" (2008) – hvor jeg fortæller om min deltagelse i en større coaching-konference i St. Louis - under min Ph.d.-periode. Det er en personlig og samtidig principiel beretning: om begejstring og forundring, om metodisk iver og markedsorienteret energi – men også om den indre uro, der opstår, når samtalen reduceres til teknik, og mennesket risikerer at forsvinde bag modellerne.Hvad vil det sige at arbejde med menneskelig udvikling? Hvornår bliver coaching en vare – og hvornår er den en dannelsesvej? I disse sider forsøger jeg ikke blot at beskrive en oplevelse, men at tænke den igennem. Konferencen bliver et spejl, hvori spørgsmål om autenticitet, lederskab, etik og åndelig fordybelse træder tydeligere frem.Dernæst læser jeg fra siderne 190–191 – et uddrag fra: "Protreptik for viderekomne" (2020) – om "Vejen til livslykken". Her vender jeg blikket mod Aristoteles og hans forståelse af eudaimonia: ikke som en flygtig følelse, men som et liv i overensstemmelse med dyd, dømmekraft og sjælelig udfoldelse.Livslykke er ikke noget, vi finder. Det er noget, vi øver os i. Den vokser frem i spændingsfeltet mellem karakter og handling, mellem indsigt og praksis. I protreptikkens ånd spørger jeg: Hvad vil det sige at leve vel? Hvad kræver det af os – i vores arbejdsliv, i vores relationer, i vores selvforståelse?Som musikalsk ledsager til refleksionerne kan du høre mit nummer: "Hyper Bliss" fra albummet: "Ambient Life". Den atmosfæriske klangbund understøtter bevægelsen fra ydre praksis til indre fordybelse – fra konferencens summen til den stille overvejelse over livets retning.Episode 19 er således en vandring gennem erfaring og eftertanke, gennem coachingens praksis og filosofiens dybde. En undersøgelse af, hvad det vil sige at arbejde med mennesker – og at arbejde med sig selv.Velkommen til en samtale om dannelse, dømmekraft og det gode liv.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Kære venner af tænkningen,I episode 18 af "Filosofi med Gørtz" åbner jeg døren til et særligt univers. Jeg læser fire kapitler op fra min bog" "Philo-sophus. Den filosofiske detektiv" – en fortælling om undren, gåder og de spor, som kun den virkelig opmærksomme opdager.Vi begynder med kapitel 1: Drengen der tænkte for meget. Her møder vi barnet, som ikke kan lade verden være i fred. Alt bliver spørgsmål. Alt bliver en sprække i det selvfølgelige. Det er en fortælling om den første uro – den, som ikke er sygdom, men begyndelsen på filosofi. Hvornår bliver tænkningen en byrde? Og hvornår bliver den et kald?I kapitel 2: Uret der gik baglæns forskydes tiden. Det, vi troede var fremad, bliver pludselig bagud. Det, vi mente var fortid, træder frem som mulighed. Her udfoldes et filosofisk mysterium om erindring, forventning og den mærkelige erfaring, at tiden ikke blot måles – den leves. Hvad sker der med ansvar og valg, hvis tiden ikke opfører sig, som vi tror?Kapitel 3: Retfærdighedens balance fører os ind i det etiske rum. Vægten står ikke stille. Den dirrer. Den påvirkes af blikke, magt og fortolkning. Hvad er retfærdighed, når vi selv står midt på vægtskålen? Her undersøges dommens øjeblik – ikke som abstrakt teori, men som konkret menneskelig situation.Og i kapitel 4: Lykken i kisten nærmer vi os paradokset. Kan lykken gemmes væk? Kan den opbevares, sikres, ejes? Eller er den netop det, der forsvinder, når vi forsøger at lukke låget? Dette kapitel kredser om begær, tab og den mærkelige sandhed, at det mest værdifulde måske ikke kan fastholdes.Som ledsager til oplæsningen hører du musik fra mit album: "Ambient Life" – nummeret: "Dancing Dawn". Tonerne bevæger sig sagte og åbner et rum, hvor ordene kan falde til ro og samtidig klinge videre i dig. Musikken er ikke baggrund; den er en stemning, en horisont, et åndedrag mellem sætningerne.Episode 18 er en invitation til at lytte langsomt. Til at lade fortællingen arbejde i dig. Til at følge sporene – ikke for hurtigt – men med den opmærksomhed, som enhver sand filosofisk detektiv må have.Velkommen ind i mysteriet.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode af Filosofi med Gørtz læser jeg op fra min bog: "Danmarks tænkere – del 2".Journalisten Erik Skytte er tilbage – og denne gang har han sin skarpe og nysgerrige makker, Sara, ved sin side. Sammen bevæger de sig ind i den romantiske strømning i dansk åndsliv og møder nogle af de tænkere, der insisterede på, at mennesket er mere end fornuft, mere end system, mere end samtid.Det er møder med filosoffer og ånds-mennesker, som kredser om fantasiens kraft, inderlighedens sandhed og naturens levende resonans. Her træder tanken ikke blot frem som analyse, men som stemning, vision og lidenskab. Romantikken bliver ikke et nostalgisk tilbageblik, men en udfordring til vores egen tid: Hvad vil det sige at være et helt menneske i en fragmenteret verden?Erik og Sara stiller spørgsmålene, der åbner sprækker i selvfølgelighederne. De lytter, de undres, de presses – og presses selv. Samtalerne er levende, undersøgende og præget af den særlige spænding, der opstår, når journalistikkens nysgerrighed møder filosofiens dybde.Musikken i episoden er fra mit album: "Ambient Life". Nummeret: "Cosmic Clairvoyance" ledsager de tre oplæsninger og møder. Det svævende og kosmiske lydlandskab skaber et rum omkring ordene – et rum, hvor tanken kan ånde, og hvor romantikkens blik for det uendelige får klangbund.Lyt med, hvis du vil med på en rejse ind i den danske romantiks idéverden – og hvis du er nysgerrig på, hvordan dens stemmer stadig taler til os i dag.Velkommen til episode 17.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode af: "Filosofi med Gørtz" åbner vi et nyt rum for tænkning.Episode 16: "Danmarks tænkere – del 1" er første del af en længere samtale med den danske åndshistorie, sådan som den udfolder sig i mødet mellem journalistik og filosofi.Jeg læser op fra min bog: "Danmarks tænkere", hvor journalisten Erik Skytte går i dialog med en række toneangivende danske tænkere og filosoffer – ikke for at indfange dem i færdige positioner, men for at lade tanken vise sig i bevægelse, tøven og klarhed.Det er samtaler, hvor spørgsmålene ofte er vigtigere end svarene. Hvor der lyttes lige så meget, som der tales. Og hvor tænkningen ikke fremstår som system, men som livsform, stemme og holdning til verden.Som ledsagelse til oplæsningen høres musik fra mit album: "Ambient Life". Nummeret: "Convergence" danner et lydligt landskab, hvor stemmer, tanker og stemninger langsomt nærmer sig hinanden – uden nødvendigvis at smelte sammen. En musikalsk resonansbund for dialogen, hvor forskellighed ikke ophæves, men bæres.Denne episode er en invitation til at lytte langsomt. Til at lade ordene få vægt. Og til at møde dansk tænkning, ikke som færdig arv, men som noget, der stadig taler – hvis vi giver det tid og opmærksomhed.God lytning, min ven.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode åbnes døren til: "Filosofi for folket" – en bog, der insisterer på, at filosofien ikke blot er en disciplin for specialister, men en levende samtaleform, som angår os alle.Oplæsningen bevæger sig gennem fem tekster: Den filosofiske livssamtale, Besindelsens ruiner, Latterens groteske realisme, En smule eksistens og Når musikken spiller.Sammen tegner de et landskab, hvor mennesket møder sig selv i refleksionens alvor, i latterens befriende kraft og i kunstens og musikkens åbne rum.Med inspiration fra Heideggers spørgsmål til væren, Bhaktin’s blik for det groteske og dialogiske, Kierkegaards eksistentielle alvor og Adornos følsomhed over for musikkens tænkende karakter udfolder teksterne en filosofi, der ikke blot vil forstå livet, men ledsage det.Her undersøges, hvordan samtalen kan blive en livsform, hvordan ruiner kan rumme besindelse, hvordan latteren kan være erkendelse, og hvordan selv en "smule eksistens" kan ændre vores måde at være til på.Oplæsningen ledsages af musikken fra albummet: "Ambient Life", hvor nummeret: "Crystal Constellations" danner et klangligt rum omkring ordene – som en stille påmindelse om, at filosofi ikke kun tænkes, men også høres, mærkes og leves.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode tager jeg dig med ind i: "Salto vitale. Om den filosofiske optikerkunst", hvor jeg læser op af min bogudgivelse nummer 90 (udkom den 11. 12, 2025).Vi dykker ned i, hvordan filosofien kan fungere som et slags klogt blik på verden – en optikerkunst, der inviterer os til at se tilværelsen fra nye vinkler, hoppe i tanken og finde forbindelser, vi måske ikke havde set før.Oplæsningen ledsages af musik fra mit album: "Ambient Life", hvor nummeret "Celestial Calmness" skaber rum til eftertænksomhed og refleksion.Lyt med og lad dig inspirere til at give dine tanker et salto vitale.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode inviteres du ind i et eftertænksomt møde mellem ledelse og filosofi. Jeg læser op fra min bog: "Filosofiens gerninger i ledelse og arbejdsliv", hvor vi følger lederen Christopher på besøg hos filosoffen Knud.Gennem deres samtaler foldes nogle af arbejdslivets mest afgørende – og ofte mest undvigende – spørgsmål ud: Hvad vil det sige at lede med tillid? Hvordan forstås frihed, når ansvar altid følger med? Og hvornår bliver ledelse til en etisk gerning snarere end en teknisk funktion?Christopher kommer ikke for at få færdige svar, men for at blive udfordret i sin tænkning. Knud svarer ikke med metoder, men med begreber, stilhed og spørgsmål, der langsomt forskyder forståelsen af både ledelse og menneskeligt samvær.Som ledsagende lydlandskab høres musik fra mit album: "Ambient Life" – denne gang nummeret: "Angel Star", der danner et roligt, næsten svævende rum for refleksion og fordybelse.En episode om ledelse som relation, filosofi som praksis – og om modet til at tage ansvar for den frihed, vi allerede har.God lyttelyst.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Denne episode er en invitation – ikke til hurtige svar, men til langsom tænkning. Til at spænde sindet, strække begreberne og mærke efter, hvor tænkningen egentlig bor, når vi arbejder, leder og lever.I denne episode læser jeg op fra min bog: "Ledelsesfilosofisk begrebsgymnastik – at tænke med sjælen i arbejdslivet". En bog, der insisterer på, at tænkning ikke blot er en kognitiv færdighed, men en praksis. Noget man øver. Noget der kan trænes – ligesom muskler.Her tales om filosofiens muskler: dømmekraften, eftertænksomheden, modet til at dvæle, evnen til at bære tvivl. Muskler, som alt for ofte forsvinder i effektivitetens og handlekraftens støj – men som er uundværlige, hvis arbejdslivet ikke skal reduceres til funktion og performance alene.Herfra bevæger vi os ind i begrebsgymnastikkens essens: den langsomme, krævende og til tider anstrengende øvelse i at vende og dreje de ord, vi lever i og leder med. Begreber som ansvar, mening, frihed og autoritet. Ikke for at definere dem én gang for alle – men for at lade dem arbejde i os.Og endelig kredser episoden om protreptikken: den filosofiske samtalekunst, der ikke først og fremmest vil informere eller overbevise, men kalde mennesket frem. En praksis, hvor tænkning bliver eksistentiel, og hvor ledelse begynder med spørgsmålet: Hvad er det gode liv – her, nu, i dette arbejde?Musikken, som ledsager denne episode, er fra mit album: "Ambient Life". Nummeret hedder "Eternal Transmission" – og fungerer som et åndedræt under teksten. En stille strøm, der minder os om, at tænkning altid er i bevægelse, altid undervejs.Tak fordi du lytter. Læn dig tilbage – og øv dig. I tænkning. Med sjælen.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode åbner vi døren til tænkningens træningsrum.Med udgangspunkt i min bog: "Begrebsgymnastik – at øve sig nøgen i tænkning" inviterer jeg lytteren ind i en praksis, hvor tænkningen ikke først og fremmest skal præstere, men bevæges, spændes, forstrækkes og måske få ømme muskler.For tænkning er ikke kun noget, vi har – det er noget, vi gør. Og som alle andre former for kunnen kræver den øvelse, gentagelse og modet til at stå uden beskyttende begreber et øjeblik.Undervejs vender jeg tilbage til Platons Euthyphron – ikke som et fromt lærestykke, men som en slags negativ protreptik: en samtale, der ikke giver svar, men fjerner falske selvfølgeligheder. Her trænes dømmekraften gennem forlegenhed, tøven og erkendelsen af ikke at vide.Euthyphron lærer os, at tænkningens disciplin ofte begynder dér, hvor vores begreber bryder sammen – og hvor vi må starte forfra, lettere, mere nøgne.Episoden ledsages af musik fra mit album: "Ambient Life" – nummeret: "Space Streams" – som danner et åbent, svævende rum omkring ordene. Et rum, hvor tanken kan få lov at bevæge sig frit, uden mål, men ikke uden intensitet.God lyttelyst – og god træning.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode bevæger vi os ind i et nyt og mørkere landskab. Jeg læser op af de tre første kapitler i min kriminal- og spændingsroman: ”Filosofiens mordere” (2025) – en fortælling, hvor filosofihistorien ikke blot tænkes, men bliver et gerningssted.Vi følger detektiven Roland, der konfronteres med en række gådefulde mord på tre af den moderne filosofis største skikkelser: Descartes, Leibniz og Spinoza.Hvad vil det sige at myrde en filosof?Er det kroppen, idéen – eller selve grundlaget for vores måde at forstå verden på?Romanen udforsker spændingsfeltet mellem rationalitet og vold, sandhed og magt, tænkning og tilintetgørelse. Det er en krimi, men også en filosofisk undersøgelse:Hvad sker der, når fornuften selv bringes til tavshed?Musikken, der ledsager oplæsningen, er fra mit album: ”Ambient Life”. Nummeret: ”Life Evolve” danner et langsomt, pulserende bagtæppe – som en evolution i mørke – hvor fortællingen får lov at ånde, fordybe sig og folde sig ud.Velkommen til en episode, hvor spændingen ikke kun ligger i mordgåden, men i selve tænkningens skæbne.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode åbner jeg døren til "Sjælens behandlinger" (2025) og læser op fra bogens tre første kapitler.Her møder vi sjælen, ikke som et problem, der skal løses, men som et anliggende, der må tages alvorligt – med opmærksomhed, tålmodighed og dømmekraft.Teksterne kredser om behandlingens paradoks:Hvornår hjælper vi et menneske – og hvornår kommer vi til at forstyrre dets egen bevægelse?Hvad sker der, når metoder bliver vigtigere end mennesket, og når omsorg glider over i styring?Som et stille bagtæppe flyder musikken fra mit album "Ambient Life". Nummeret "Distant Purity" ledsager oplæsningen – ikke som illustration, men som resonans. En fjern klarhed, der giver plads til eftertanke, pauser og det, der endnu ikke har fået ord.Denne episode er en indledning. En stemning. Et forsøg på at lytte til sjælen, før vi taler for højt om den. Velkommen til.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode læser jeg op fra min bog: "Visdommens stier" (2025).I bogen udfoldes Dacia-brødrenes filosofiske søgen – ikke som en harmonisk march mod sandheden, men som en bevægelse gennem spændinger, løfter og brud.Broderskabet træder frem som både mulighed og risiko: et rum for gensidig anerkendelse, men også for tavse regler, skjulte hierarkier og den smertefulde erfaring af at blive sat udenfor. Møderne mellem brødrene er ikke blot samtaler, men begivenheder, hvor ord vejer tungt, og hvor visdom ikke gives, men prøves.Udelukkelsen viser sig her ikke kun som et socialt fænomen, men som et filosofisk vilkår: Hvem hører til? Hvem taler med autoritet? Og hvad sker der med tænkningen, når fællesskabet lukker sig om sig selv?Bag oplæsningen ligger musikken: "Breathy Dimension" fra mit album: "Ambient Life" – et lydligt åndedrag, der giver plads til eftertanke, tøven og det, der ikke lader sig sige fuldt ud. Musikken bærer teksten, som stilheden bærer samtalen: uden at forklare, men ved at åbne.Denne episode er en invitation til at lytte langsomt – til ordene, til mellemrummene og til den erfaring, at visdom ofte opstår dér, hvor vi både mødes og mister hinanden.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode bevæger vi os ind i et felt, hvor mennesket både trækker sig sammen og må åbne sig igen."Hærdning, fjendtligsindet & relæ" kredser om de måder, hvorpå vi – ofte ubevidst – gør os hårde for at kunne holde til verden, men samtidig risikerer at miste forbindelsen til os selv og hinanden.Med afsæt i min bog "Filosofisk neuro-gymnastik. En protreptisk påmindelse om værdighed" læser jeg tekster, der undersøger hærdningens dobbelte karakter: som nødvendighed og som fare. Hvornår bliver hærdning til beskyttelse – og hvornår bliver den til fjendtligsindet lukkethed? Og hvad sker der med vores værdighed, når vi ikke længere fungerer som levende forbindelser, men som afbrudte kredsløb?Relæet introduceres som et filosofisk billede: mennesket som forbindelsesled, som noget der kan lede, omsætte og give videre. Ikke som permanent spænding eller konstant forsvar, men som en bevægelig åbenhed, der kan slå til og fra – med omtanke.Musikken i episoden er hentet fra mit album "Ambient Life". Nummeret "Beyond Broken" danner et lydligt rum for eftertanke, sårbarhed og langsom genforbindelse – et stille sted, hvor det hærdede måske kan løsnes en anelse.Episode 7 er en invitation til at lytte indad: Til din egen hærdning. Til dit eget fjendtligsind – også det skjulte. Og til muligheden for igen at blive et relæ, hvor værdighed kan passere igennem.God lytning.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Episode 6 af Filosofi med Gørtz bærer titlen "Dvask, immobiliseret & tungheden" – og bevæger sig ind i de tilstande, vi ofte forsøger at ryste af os, men sjældent tager alvorligt nok.I denne episode læser jeg op fra "Filosofisk neuro-gymnastik. En protreptisk påmindelse om værdighed"  - og dvæler ved den eksistentielle erfaring af at være blevet tung: når kroppen bliver langsom, tanken trægt kredsende, og viljen synes midlertidigt sat ud af kraft. Dvaskheden fremstår her ikke blot som en svaghed eller et problem, der skal fixes, men som et fænomen, der kalder på tænkning. Hvad er det, der binder os? Hvad immobiliserer os – indefra? Og hvad sker der med vores værdighed, når vi ikke længere formår at handle, præstere eller bevæge os fremad?Episoden er en stille, men insisterende undersøgelse af tungheden som livsbetingelse. En påmindelse om, at også modstand, træghed og stilstand rummer en form for sandhed – og måske endda et etisk anliggende: hvordan vi er med os selv, når vi ikke er lette, hurtige eller effektive.Musikken er hentet fra albummet: "Ambient Life", nummeret hedder: "Flaming Ambience", som lægger et varmt, svævende klangrum under ordene. Den fungerer ikke som baggrund, men som medtænkende stemning – et auditivt rum, hvor refleksionen kan få lov at synke, dvæle og udfolde sig i sit eget tempo.En episode til langsom lytning. Til eftertanke. Og til en mere nænsom forståelse af værdighed – også når livet føles tungt.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode bevæger vi os ind i et grænseland. Et sted hvor tænkningen ikke længere marcherer frem, men drypper. Langsomt. Uafvendeligt."Afdrypning, helvedesvandet & kæntre" er en meditation over det øjeblik, hvor mennesket ikke længere kan holde sig oprejst i sine egne forklaringer. Hvor kontrol bliver til vægt. Hvor det, vi troede bar os, pludselig begynder at tage vand ind.Ordene, jeg læser i denne episode, stammer fra min nyligt udgivne bog: ”Filosofisk neuro-gymnastik. En protreptisk påmindelse om værdighed.” Her undersøges ikke løsninger, men holdninger. Ikke teknikker, men stillinger i livet.Hvad gør vi, når noget siver? Når det brænder? Når vi er nødt til at lade os kæntre for overhovedet at kunne bevæge os videre?Helvedesvandet er ikke nødvendigvis det ekstreme. Det er ofte det trivielle. Det gentagne. Det, vi vænner os til – og derfor holder op med at stille spørgsmål til. Denne episode kredser om værdighedens paradoks: at den nogle gange først bliver synlig, når vi mister fodfæstet.Musikken, der ledsager oplæsningen, er hentet fra mit album: ”Ambient Life”. Nummeret hedder: "Floating Epiphany" – et lydligt rum, hvor tanken kan give slip, og hvor erkendelsen ikke falder som et svar, men flyder frem som en erfaring.Lyt med. Ikke for at forstå alt. Men for at mærke, hvad der drypper. Hvad der brænder. Og hvad der måske skal kæntre, for at noget andet kan komme til syne.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Denne episode bevæger sig i nattens tænkning. Der, hvor cirklen ikke lukker sig om forklaringer, men åbner sig for det, der endnu ikke har fået navn.Vi træder ind i nattecirklen – et rum for eftertanke, langsomhed og indre orientering. Her skrues lågene af det selvfølgelige. Begreberne står åbne. Fornuften får lov at hvile et øjeblik, mens opmærksomheden skærpes.De tekster, du hører i denne episode, er hentet fra min bog: "Filosofisk neuro-gymnastik. En protreptisk påmindelse om værdighed". Teksterne er skrevet som øvelser i dømmekraft, værdighed og eksistentiel klarhed – ikke for at give svar, men for at genopdrage sansen for det væsentlige.Episoden kredser om genius – ikke som genialitet i præstationsforstand, men som den indre ledsager: den stemme, den ånd, den stille intelligens, der viser sig, når vi holder op med at forcere mening og i stedet giver plads.Musikken er fra mit album "Ambient life", nummeret "Deep Dreams". Et lydligt landskab, der ikke illustrerer tanken, men bærer den. Som en langsom bevægelse, hvor noget får lov at udvikle sig – uden at blive presset frem.Dette er en episode til aftenen. Til vandringen. Til stilheden. En filosofisk påmindelse om, at værdighed ikke opstår af kontrol – men af åbenhed.God lytning.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Velkommen til Filosofi med Gørtz.Dette er tredje episode.Vi befinder os i tusmørket – der hvor tanken endnu ikke er blevet til begreb, og hvor ordene kun mumler, som om de prøver sig selv af, før de vover at sige sandheden højt.I denne episode bevæger vi os under hvælvinger: af sprog, af erfaring, af menneskelig værdighed. Hvælvinger, der ikke bærer os ved styrke, men ved spænding, ved modstand, ved den fine balance mellem det sagte og det uudsigelige.Ordene, du hører, er hentet fra min bog: "Filosofisk neuro-gymnastik. En protreptisk påmindelse om værdighed". De er tænkt som øvelser snarere end forklaringer. Som stræk for opmærksomheden. Som langsomme bevægelser i sjælen.Undervejs ledsages ordene af musik fra mit album: "Ambient life" – nummeret hedder: "Resonance stretch". En lydlig udstrækning, der ikke vil føre dig et sted hen, men give plads til at være dér, hvor du allerede er.Lyt ikke for at forstå for hurtigt. Lyt for at lade noget falde på plads. Måske i kroppen. Måske i tavsheden. Måske blot som en mumlen, der bliver hos dig lidt endnu.God lytning.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …I denne episode bevæger vi os ind i tre eksistentielle bevægelser, som ofte leves – men sjældent tænkes til ende: Ravage, at sørge og at hovere.Ravage er ikke blot at ødelægge. Det er også at bryde igennem. At lade noget falde fra hinanden, fordi det ikke længere kan bære sandhed, værdighed eller liv. Ravagen er den ubehagelige klarhed, hvor illusioner mister deres beskyttende funktion.At sørge er ikke svaghed. Sorg er tænkningens langsomme gang gennem tabet. Det er kærlighedens efterklang. I sorgen lærer vi, at det, der havde værdi, ikke kan erstattes – kun bæres videre i en anden form.At hovere er den mest forførende bevægelse. Triumfen, der mister målestokken. Den stille eller larmende fryd over den andens fald. Men hvor hoveriet tager over, fordamper værdigheden – både hos den, der triumferer, og den, der rammes.Ordene, jeg læser op her, stammer fra min bog: "Filosofisk neuro-gymnastik. En protreptisk påmindelse om værdighed". De er skrevet som øvelser i opmærksomhed, ikke som konklusioner. Som invitationer til at standse op og mærke, hvad der egentlig er på spil i vores måder at føle, dømme og handle på.Musikken i episoden er min egen, fra albummet "Ambient life". Nummeret hedder: "Deep melting" – og det er netop en smeltning, jeg håber, denne episode kan åbne for: en blødgøring af forsvaret, en langsom opløsning af hårde kategorier, en bevægelse tilbage mod værdighedens stille centrum.Lyt ikke for at forstå alting. Lyt for at lade noget virke.Velkommen til Filosofi med Gørtz.

Skriv en hilsen med dine tanker om episoderne …Der findes tilstande i et menneskeliv, hvor man ikke længere lider højlydt. Man fungerer. Man holder stand. Man er – hårdfør. Man er blevet vant til at klare sig selv. Vant til ikke at bede om hjælp. Vant til at bære sit liv med sammenbidte tænder og et venligt ansigt udadtil. Men hårdførhed har en pris. Ofte betales den i stilhed.I denne episode læser jeg passager op fra min bog "Filosofisk neuro-gymnastik. En protreptisk påmindelse om værdighed". Tekster, der kredser om mennesket, når det føler sig efterladt. Ikke nødvendigvis forladt af andre – men forladt af sig selv. Af sine følelser. Af sin indre resonans.At være følelsesløs er ikke det samme som at være uden følelser. Det er snarere et tegn på, at noget har trukket sig tilbage. At sjælen har lagt sig i dvale for at overleve. Filosofi begynder netop her. Ikke som svar. Ikke som forklaring. Men som en stille påmindelse om værdighed. En påmindelse om, at mennesket ikke kun er det, det præsterer, bærer eller overlever – men også det, det endnu ikke har fået sagt højt.Musikken, du hører, hedder "Solitary journey" fra mit album "Ambient life". Den er tænkt som et rum, du kan træde ind i. Et sted, hvor teksten får lov at synke ned – og hvor du måske kan genkende noget af dig selv.Lad ordene komme langsomt. Lad dem arbejde. Og lad os begynde.