Klavs Birkholm

En radiosamtale med den polske filosof og religionshistoriker Leszek Kolakowski (1927-2009), publiceret i anledning af årsdagen for hans dødKolakowski blev verdensberømt allerede som 32-årig med bogen Mennesket uden Alternativ, der fremstod som en slags manifest for de spirende dissidentbevægelser i det kommunistisk dominerede Østeuropa. I 1968 eskalerede hans konflikt med systemet, da han stillede sig på studenternes side i oprøret på Wars­zawas universi­tet.Kolakowski blev tvunget til at forlade Polen i 1970, og gennem resten af livet fungerede han først og fremmest som forskningsprofessor ved Oxford Universitet. Det var her, han skrev sine hovedværker – bl.a. Mytens aktualitet (1973), Hovedstrøm­ninger i Marxismen (1977-79), Sæt der ingen Gud findes (1982) og Den meta­fysiske rædsel (1989).I denne samtale begynder han med at udlægge Max Webers begreb om affortryllelse, et fænomen han fører tilbage til Oplysningsbevægelsen. Den afstedkom et indskrænket – rent pragmatisk – begreb om sandhed, forklarer han. Men det er vigtigt at fastholde, at sekulariseringen er en helt igennem vesteuropæisk proces; derfor var det også de vesteuropæiske ideologier, der banede vej for det 20.århundredes barbarier.Herefter kommer samtalen ind på den europæiske disciplin antropologi, som kan føres tilbage til Thomas More og Montesquieu – og som hele tiden rummer en iboende fare for kulturrelativisme.Til sidst giver Kolakowski sit meget markante bud på, hvad menneskerettighederne er, og hvad de ikke er.Interviewmaterialet blev optaget i juni 2003, da Klavs Birkholm besøgte Leszek Kolakowski i Oxford.En anmeldelse af et af Kolakowskis teologiske hovedværker, God Owes us Nothing (om Pascal og jansenismen) findes andetsteds her på KlavsBirkholm.dk

FREMSKRIDTETS RELIGION – Klavs Birkholm besøger den kontro­versielle britiske filosof John Gray, verdensberømt for sine skeptiske analyser af moderne politik. Illusionen om fremskridtet er blevet et centralt dogme i den verdslige religion, som vores samfund bygger på, siger John Gray. En beslægtet kritik rejses af idéhistorikeren Hans-Jørgen Schanz, der interviewes efterfølgende i denne radiofeature.John Gray blev første gang præsenteret for et dansk publikum i P1- programmet ”Konservative Kætterier” (v/ Klavs Birkholm, 19.08.1995). Siden har Birkholm besøgt Gray flere gange og bragt samtaler med ham i både Dagbladet Information og Danmarks Radios P1.

GREGORY BATESON (1904-80) –– “Hvad er det for et møn­ster, der forbinder en krabbe med en hummer, orkidéen med kodriveren, og dem alle fire med mig? Og mig med dig? Og os alle seks med amøben i én retning og med den ‘back-ward’ skizofrene i en anden retning?”Når vi ikke kan svare på det spørgsmål, er det måske fordi vi har misforstået, hvad mind er for noget, skriver Jesper Hoffmeyer i sit forord til Gregory Batesons Ånd og Natur (dansk 1984). Den store antropolog og kommunikations­teoretiker bliver ved med at øve indflydelse på både biologer, psykologer og samfundsforskere. Ligenu er der en ny Bateson-renæssance på det danske bogmarked.Klavs Birkholm taler med Mary Cathrine Bateson, der samarbejdede med sin far og i dag søger at forvalte hans arv. Hun fortæller om den voksende interesse for Gregory Batesons helhedstænkning, og specielt om hans forståelse af sammenhænge i den levende natur.Bent Ølgaard (cand. theol. & psyk.) er vistnok den eneste, der indtil nu har skrevet en samlet introduktion til Gregory Batesons forfatter­skab. Ølgaard fortæller om dele af Batesons liv og værk, bl.a. hans forskning i stammeritualer på Ny Guinea og hans indflydelsesrige teori om skizofreni.Mønsteret, der forbinder er en radiofeature, nyproduceret af Klavs Birkholm i maj 2010. Et mere omfattende program om Gregory Bateson har Klavs Birkholm produceret til programserien Agenda; det blev publiceret på Danmarks Radio, P1 14.januar 2006

K.E.LØGSTRUP (1905-1981) – en radiofeature i anledning af  100 års-dagen for den store danske teolog, filosof og samfundsdebattør.Allerede tidligt, i 30’erne, blev K.E. Løgstrup anerkendt som én af Danmarks førende teologer. Men han var gennem hele livet bådeteolog og filosof; og her 25  år efter hans død bliver det mere og mere tydeligt, at som tænker om de elementære forhold i verden – om mennesket, om naturen, om menneskets natur – rangerer Løgstrup blandt det 20.århundredes allerstørste. Det er ikke særlig anerkendt i den offentlige debat, men det er anerkendt i forsamlingshus-Danmark, som denne radioudenselse er på besøg i.På Testrup Højskole fortæller sommerkursister, hvorfor de bruger en uge af ferien på at studere Løgstrup og høre en række krævende foredrag omhans tænkning.Det samme foregår på Grundtvigs Højskole; her fortæller tidligere forstander Ole Jensen om, hvorfor og hvordan det gennem 18 somre har kunnet lade sig gøre at fylde skolen med Løgstrup-ivrige kursister.Adjunkt Peter Aaaboe Sørensen, der er medarrangør af kurset på Testrup, giver sit bud på fænomenet, og fortæller endvidere om sin optagethed af Løgstrups sprogteori.I et berømt arkivklip fra  1979 fortæller K.E. Løgstrup om sit syn på fornuften i naturen, og hvorfor mennesket ikke vil anerkende naturens fornuft.

Medierne vil ikke have at gøre med den kultur, de stempler som vanskelig, siger den svenske forfatter Ulf Peter Hallberg. Den mediebårne offentlighed laver en enkel opdeling: Den ene form for kultur er noget vanskeligt og indviklet, som en flok idioter, der kalder sig selv intellektuelle, er vældig optaget af. Den anden form for kultur er behagelig, let at fordøje, og den er til for folket. I øvrigt skal den helst produceres af unge 20-25 årige uden livserfaring.Det er et bedrageri, for ethvert menneske har behov for at kæmpe med sin eksistens og søge efter mening i tilværelsen. Så den ’behagelige’ kultur fremkalder ikke andet end tomhed. Men – værre endnu: det er også et bedrageri, der i allerhøjeste grad bidrager til at nedbryde det civile samfund og enhver politisk kultur. Tilstanden i Sverige efter mordene på Palme og Anna Lindh er et tydeligt eksempel.Ulf Peter Hallberg ser med andre ord en sammenhæng mellem det demokratiske underskud og den populistiske kulturopfattelse i Europa.Europa er i den kulturelle mangfoldighed, siger den ungarske forfatter György Konrád i en anden samtale. Europa er i sproget, i de mange ord og fremfor alt i det legende, det ikke-voldelige. Den nu så populære, militære ’menneskerettigheds’-moral er ikke europæisk, mener han.Som forfulgt dissident var Konrád i 70’erne og 80’erne en af de mest insisterende stemmer i talen om en særlig centraleuro­pæ­isk kultur. Nu vælter vesterniseringen ind over Centraleuropa, siger Konrád. Så det gælder om, at Europa ikke mister sit kulturelle hjerterum.

Oplevelsen af tid af er så forskellig fra århundrede til århundrede, at man skulle tro, der slet ikke var tale om en konstant. Det er der måske heller ikke?I denne radiofeature trækkes en kulturhistorisk tråd fra Europas ældste Middelalder over renæssancen, den tidlige kapitalisme og det 20.århundredes begyndelse frem til nutidens finansielle markeder og techno-rave.Interview med professor i filosofi, Ole Thyssen og chefrådgiver i Unibank, Charlotte Boserup. Tekster af Preben Geertinger, Karl Marx, Niklas Maak og Milan Kundera læses af Troels II Munk

Den lille by Cargèse på Korsikas vestkyst blev grundlagt af græske indvandrere – omtrent på det samme sted som bjergbønderne fra Rennu, 25 km længere inde i landet benyttede til vintergræsning for deres hjorder. Endnu idag bærer begge byer præg af mødet og konflikten mellem de to kulturer. Den anden af to rejsemontager af Klavs Birkholm fra Skønhedens Ø.

Korsika har sin helt egen natur – og sin helt egen historie. Heraf er vokset et kulturmønster, som på mange måder er anderledes end hvad man kan finde andre steder i Middelhavsområdet. Det første af to rejseessays fra skønhedens ø. Her besøger Klavs Birkholm bl.a. følgende lokaliteter: Ajaccio, Scandola, Capo Rosso, Vico Aïtone, Corté.

Zygmunt Bauman (født 1925) er en af de skarpeste iagttagere af de globaliserede livsvilkår. I dette lange interview, der er optaget i Baumans hjem i Leeds, fortæller den polsk-britiske sociolog om, hvad der kendetegner det postmoderne liv. Om usikkerhed og uvished, om geografiens afslutning, om tidens og rummets komprimering, om storbyerne som slagmark for en Space War, om overgangen fra produktions- til forbrugersamfund og om usynliggørelsen af de nye fattige.Uddragene fra Baumans bøger er oversat af Klavs Birkholm og læses af skuespilleren Stig Hoffmeyer.

Digteren Thøger Larsen er mest kendt for sine klassiske sommersange, ”Danmark nu blunder den lyse nat” og ”Du danske sommer, jeg elsker dig”. Han udgav i alt 12 digtsamlinger, foruden en roman, noveller og en lang række klassiske oversættelser. Skønt han var højt skattet af sin samtids digterkollegaer, ernærende han sig den største del af tiden som redaktør af Lemvig Dagblad.Klavs Birkholms personlige portræt falder i fem dele:Sommernattens magi hos Thøger Larsen og Johs V JensenThøger Larsens kosmiske syn af jorden som en levende planet, hvor alt kredser om forførelse og frugtbarhedThøger Larsens erotiske evangeliumDød og tilintetgørelse er livslykkens uomgængelige bagsideThøger Larsens religiøsitetSyv digte af Thøger Larsen læses af Preben Kristensen, instrueret af Klavs Birkholm