Nationalt Videncenter for Læsnings podcast

I dette essay skriver jeg om danskfaget og de didaktiske strømninger, jeg ser bevæge sig omkring faget i disse år. Der ligger pædagogisk tænkning bag enhver didaktik, og jeg reflekterer over det stof, de grundforståelser og den opgave, som ligger i faget, med en hilsen  til to betydningsfulde tænkere: Biesta og Grundtvig. Med inspiration fra Exeter University  og med baggrund i forskellige projekter, som er udført i Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejder med andre, tager jeg en diskussion op, som professor ved SDU Nikolaj Elf rejste for et par år siden, nemlig om det er godt for faget, at vi arbejder med ”bindestregs-didaktikker”, eller om der er andre veje at gå i danskfaget. En diskussion, der også nu pågår i forbindelse med udvikling af de nye fagplaner for danskfaget. Artiklen er skrevet af Lene Cicilie Storgaard, docent i danskfagets didaktik på Københavns Professionshøjskole, og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 39. Lytteartiklen er bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Denne artikel handler om en indsats for faglig læsning på en skole i Aarhus, hvor lærerne  på mellemtrinnet havde behov for at kunne differentiere og give sproglig støtte til elever  på en årgang med en klassisk bred vifte af inklusionsopgaver. Indsatsen blev udviklet i et  samarbejde mellem skolens faglærere og to kommunale læsekonsulenter på baggrund af  forskningsprojektet Få forståelsen med. Gennem interview med nogle af skolens elever og  faglærere får vi indblik i, hvordan forskningsresultater kan omsættes til bæredygtig lokal  praksis og sætte sig spor hos eleverne i form af læseforståelses- og ordforrådsstrategier.  I artiklen møder vi først Eskild og Alfred fra 6. årgang og to af årgangens faglærere, som  fortæller om, hvad de fik ud af forløbet. Herefter følger et afsnit, som viser, hvordan lærere  og elever har arbejdet med fagteksterne i et konkret forløb i natur og teknologi. Sidste del  af artiklen tolker de to elevers opmærksomhed på faglige læseforståelsesstrategier med  læsefaglige briller. Artiklen er skrevet af Katja Sørensen Vilien, der interviewer eleverne Eskild og Alfred og faglærerne Lærke Lenbroch og Kasper Lovring Petersen på Katrinebjergskolen i Aarhus. Artiklen findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 39. Lytteartiklen er bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

I denne podcast kan du høre læsevejleder Mie Ilkjær Jespersen og skoleleder Mette Malmros fra Gedved Skole fortælle om, hvordan skolen har arbejdet med at udvikle læsedidaktik, der imødekommer et behov for at støtte elevernes læsning af digitale tekster i fagene på mellemtrinnet. Gedved Skole har deltaget i projekt Laboratorium for digital læsedidaktik. Erfaringerne herfra taler Mie og Mette med Dorthe Carlsen om. Samtalen kommer rundt om bl.a. læsedidaktiske fokuspunkter og hvad man som læsevejleder og leder kan gøre for at rammesætte et udviklingsprojekt, så erfaringer og ny viden lever videre.  

Læsevejledere og lærere har brug for hinanden i opsporingen af elever i vanskeligheder med skriftsproget. Men er det altid klart, hvad man som lærer skal holde øje med og gøre læsevejleder opmærksom på vedrørende elevernes skriftsproglige udvikling? Denne lytteartikel giver nogle bud og lægger op til at starte samtalen på skoler om, hvad relevant data kan være i opsporingen af elever i vanskeligheder med skriftsproget. Artiklens første del handler om, hvorfor læreren er en vigtig medspiller i opsporingen af elever i vanskeligheder – i forbindelse med arbejdet med testning, men også med de daglige observationer i klassen. Anden del af artiklen giver bud på, hvad man som lærer kan være opmærksom på i sine elevers læsning, når det gælder hhv. afkodning og sprogforståelse i læsning.   Artiklen er skrevet af Pia Mortensen, lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 38. Lytteartiklen er bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.  

I Hedensted Kommune har man over en årrække udviklet, afprøvet og tilpasset en samarbejdsmodel mellem skole og PPR, hvor man arbejder systematisk med at skabe tilpassede sprogmiljøer i kommunens børnehaveklasser.  I denne podcast (i to dele) samtaler vi med en logopæd, en børnehaveklasseleder og en læsekonsulent, som gør os klogere på værktøjerne, der sikrer et tæt samarbejde mellem skole og PPR, og hører om de vigtigste erfaringer fra projektet.  Lyt med i Del 2, når vi sætter fokus på samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse: Hvordan kommer man fra ide til forandret praksis i et kommunalt udviklingsprojekt? 

I Hedensted Kommune har man over en årrække udviklet, afprøvet og tilpasset en samarbejdsmodel mellem skole og PPR, hvor man arbejder systematisk med at skabe tilpassede sprogmiljøer i kommunens børnehaveklasser.  I denne podcast (i to dele) samtaler vi med en logopæd, en børnehaveklasseleder og en læsekonsulent, som gør os klogere på værktøjerne, der sikrer et tæt samarbejde mellem skole og PPR, og hører om de vigtigste erfaringer fra projektet.  Lyt med i Del 1, når vi sætter fokus det tætte samarbejde mellem logopæd og børnehaveklasseleder: Hvordan skaber de i fællesskab et tilpasset sprogmiljø? 

Hvordan kan nogle af de udfordringer, der typisk knytter sig til autismespektrumforstyrrelser spille ind i forhold til afdækning og identifikation af skriftsprogsvanskeligheder? Artiklen sætter gennemgående fokus på betydningen af, at vi – i forståelsen af både vanskeligheder og kompetencer – skal kunne inddrage barnets eget perspektiv. Først præsenteres to cases, der på forskellig vis illustrerer nogle af de udfordringer, man som fagperson kan møde. Herefter følger tre kortere caseeksempler, som viser, hvordan det er nødvendigt at kunne se bag om barnets vanskeligheder for at forstå årsagen til dem. Artiklen afrundes med en refleksion over, hvorfor et afdækningsforløb ikke kan følge en fast skabelon, og hvorfor det er afgørende at gøre processen til et fælles ansvar. Artiklen er skrevet af Maria Christensen, lærer og læsevejleder på Herrestrup Skole, og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 38. Lytteartiklen er bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

På Hedegårdenes Skole i Roskilde har man på 7. årgang afprøvet et forløb med stationsundervisning i et tæt samarbejde med den kommunale læsekonsulent. Blandt eleverne er behovet for differentiering stort, også når tegnsætning og grammatisk opmærksomhed er på skemaet.   Læseforsker Anne-Mette Veber Nielsen har været på besøg på skolen for at tale med dansklærerne Karen Halskov Berthelsen og Karsten Bøgen, skoleleder Morten Naumann og læsekonsulent Mette Eriksen. I podcasten kan du bl.a. høre om, hvorfor stationsundervisning er et brugbart værktøj for en læsekonsulent, hvad det kræver af dansklæren at tilrettelægge og gennemføre stationsundervisning, og hvilken rolle skolelederen har, når undervisningen skal organiseres på nye måder.    Når du har lyttet til podcasten, kan du overveje disse spørgsmål sammen med dine kolleger:  Hvordan kan vi komme i gang med at afprøve, evaluere og/eller videreudvikle stationsundervisning på vores skole?  Hvordan kan vi skabe de nødvendige rammer for arbejdet med stationsundervisning på tværs af klasser (fx parallellagte timer og tid til fælles faglig forberedelse)?    Hvordan kan stationsundervisning være med til at understøtte, at vores ressourcer i form af flere voksne (fx vejledere, støttelærere og to-lærere) kommer hensigtsmæssigt i spil i undervisningen? Og hvad vil det kræve?     Oplever vi, at det er vanskeligt at imødekomme bestemte elevgruppers undervisningsbehov? Hvilke differentieringsværktøjer har vi de bedste erfaringer med for disse elever?   Podcasten er tilrettelagt af Anne-Mette Veber Nielsen og produceret af Anne-Laura Hedegaard for Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder.  I podcasten præsenteres en konkret struktur for organiseringen af stationsundervisning. For en praksisnær gennemgang af strukturen henvises til L.D. Skovbjergs (2022) artikel på EMU. Læs mere her: Stationsundervisning som ramme for differentieret læse- og skriveundervisning - Dansk - GRUNDSKOLE | Emu.dk

Hvad kan skønlitteraturen stille op med klima- og miljøkrisen, og hvordan kan den bidrage til naturbeskyttelse og bæredygtig udvikling? Det er hovedspørgsmålene i den litteraturvidenskabelige retning økokritik. I denne artikel får du først præsenteret et overblik over økokritikken som felt, og hvordan den har udviklet sig. Derefter sættes den i relation til behovet for at implementere bæredygtighedsdidaktik i alle fag, også førstesprogsfag. Til sidst præsenteres kort nogle forslag til at aktualisere økokritikken som del af en klima- og miljøorienteret litteraturundervisning. Artiklen er skrevet af professor i norskdidaktik Per Esben Svelstad og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 37. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Louis Jensens firkantede historier er kendt og elsket af mange dansklærere i grundskolen. Denne artikel kaster et nyt lys på en allerede kendt genre ved at kombinere Louis Jensens firkantede historier med økokritisk litteraturlæsning. Indledningsvist introduceres begrebet økokritik i relation til børnelitteratur og fortolkning; dernæst fremhæves og fortolkes forholdet mellem natur, kultur og menneske i et udvalg af Louis Jensens historier, og afslutningsvist drøftes deres potentiale i en økokritisk litteraturundervisning. Artiklen er skrevet af børnelitteraturforsker og Leder af Nationalt Videncenter for Læsning Anna Karlskov Skyggebjerg og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 37. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Dette afsnit sætter fokus på udviklingen og afprøvningen af en indsats, hvor elever skal anvende viden om skriftens lyd- og betydningsprincip sammen med strategier til afkodning og stavning. Eksperterne Dorthe K. Petersen og Stine F. Engmose diskuterer valg og fravalg ift. sammenhæng mellem elevernes arbejde med lyd- og betydningsprincippet, morfemtyper, progression, aktiviteter og strategier.    Lyt til hele serien Prolog: Hvad kendetegner eleverne? Afsnit 1: Flydende læsning Afsnit 2: Skriftens lyd- og betydningsprincip   Kreditering: Tilrettelæggelse og klipning af Anne-Laura Hedegaard, musik af Stefano Marini/Pond5, billede Inge Rand 

I prologen til podcastserien ”Indsatser for elever med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder” samtaler læseforskerne Dorthe K. Petersen og Stine F. Engmose om det, vi på baggrund af forskning ved, om kendetegn ved elever med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder.    Lyt til hele serien Prolog: Hvad kendetegner eleverne? Afsnit 1: Flydende læsning Afsnit 2: Skriftens lyd- og betydningsprincip   Kreditering: Tilrettelæggelse og klipning af Anne-Laura Hedegaard, musik af Stefano Marini/Pond5, billede Inge Rand 

I podcastseriens første afsnit diskuterer læseeksperterne Dorthe K. Petersen og Stine F. Engmose udviklingen og afprøvningen af en indsats med fokus på at udvikle elevernes læsning, så den bliver mere flydende. Afsnittet berører blandt andet valg omkring transfer, aktiviteter, tekster og feedback under højtlæsning.    Lyt til hele serien Prolog: Hvad kendetegner eleverne? Afsnit 1: Flydende læsning Afsnit 2: Skriftens lyd- og betydningsprincip   Kreditering: Tilrettelæggelse og klipning af Anne-Laura Hedegaard, musik af Stefano Marini/Pond5, billede Inge Rand 

I denne podcast taler vi med ordblindevejleder Tine Ekensteen Kossek fra Københavns VUC om, hvilke særlige udfordringer flersprogede kursister står overfor i ordblindeundervisningen, og hvordan man kan møde det dobbelte behov for dansksproglig udvikling, når både dansk ordforråd og fonologi driller. Tine Ekensteen Kossek fremhæver blandt andet lyttelæsning som en gave for netop denne gruppe af kursister, fordi de gennem lytning opbygger ordforråd og udtale, og så er det afgørende at få øje på kursisternes styrker.  Podcasten er afsnit 4 i en podcastserie om ordblindeundervisning for voksne udgivet af Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. På hjemmesiden finder du alle afsnit i podcastserien og en række værktøjer - lige til at printe ud og arbejde videre med: En række konkrete eksempler på undervisningsplaner for forskellige typer af kursister, skabeloner til planer, kursistens logbog og evalueringer. Du kan også downloade arbejdsspørgsmål til kompetenceudvikling sammen med dine kolleger. Idé og tilrettelæggelse: Marie Wolter Bertelsen Producent: Anne-Laura Hedegaard

Ragna Ea Bentsdatter er audiologopæd og underviser for voksne ordblinde. I podcasten fortæller hun om sine erfaringer med at undervise kursister, der har valgt at gå til ordblindeundervisning i deres fritid, og som ofte har større vanskeligheder. Hun er optaget af tydelig klasserumsledelse og kursisternes udvikling af fortællinger om dem selv. Miraklet sker, men vejen dertil er brolagt med teknologiske hjælpemidler, og det er ikke altid det, som fritidskursisten forventer.  Podcasten er afsnit 3 i en podcastserie om ordblindeundervisning for voksne udgivet af Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. På hjemmesiden finder du alle afsnit i podcastserien og en række værktøjer - lige til at printe ud og arbejde videre med: En række konkrete eksempler på undervisningsplaner for forskellige typer af kursister, skabeloner til planer, kursistens logbog og evalueringer. Du kan også downloade arbejdsspørgsmål til kompetenceudvikling sammen med dine kolleger. Idé og tilrettelæggelse: Marie Wolter Bertelsen Producent: Anne-Laura Hedegaard

Denne podcast handler om ordblindeundervisning på erhvervshold. Kjeld Yding fra hf og VUC Fyn i Svendborg fortæller, hvordan han som underviser skaber et trygt og målrettet læringsrum for voksne ordblinde, som er vant til at begå sig på arbejdsmarkedet. Virksomheden kan være en motiverede medspiller, og for at nå i mål sætter Kjeld Yding fokus på transfer til kursistens virkelighed og kompetencer med it-hjælpemidler.  Podcasten er afsnit 2 i en podcastserie om ordblindeundervisning for voksne udgivet af Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. På hjemmesiden finder du alle afsnit i podcastserien og en række værktøjer - lige til at printe ud og arbejde videre med: En række konkrete eksempler på undervisningsplaner for forskellige typer af kursister, skabeloner til planer, kursistens logbog og evalueringer. Du kan også downloade arbejdsspørgsmål til kompetenceudvikling sammen med dine kolleger. Idé og tilrettelæggelse: Marie Wolter Bertelsen Producent: Anne-Laura Hedegaard

I denne podcast møder vi en erfaren ordblindelærer for voksne, Kirstine Tanggaard Heyde, ordblindelærer og testlærer på HF og VUC Roskilde-Køge, som fortæller, hvordan hun bruger undervisningsplanerne sammen med sine kursister. Det handler om at sætte realistiske kompetencemål, som kursisten selv kan evaluere på. Vi kommer også omkring logbøger som evalueringsværktøj.  Podcasten er afsnit 1 i en podcastserie om ordblindeundervisning for voksne udgivet af Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. På hjemmesiden finder du alle afsnit i podcastserien og en række værktøjer - lige til at printe ud og arbejde videre med: En række konkrete eksempler på undervisningsplaner for forskellige typer af kursister, skabeloner til planer, kursistens logbog og evalueringer. Du kan også downloade arbejdsspørgsmål til kompetenceudvikling sammen med dine kolleger. Idé og tilrettelæggelse: Marie Wolter Bertelsen Producent: Anne-Laura Hedegaard

På Sct. Nicolai Skole i Køge har de nu to års erfaring med supplerende undervisning, som elever og dansklærer kalder “morgendansk”. Stine Fuglsang Engmose har været på besøg i undervisningen og efterfølgende talt med dansklæreren Tina Susanne Pedersen, skolens leder Lotte Wise Nowak og læsevejlederen Charifa Benali. I podcasten kan du høre klip fra besøget og høre, hvad de klip satte gang i af faglige refleksioner hos læseforskerne Anne-Mette Veber Nielsen og Stine Fuglsang Engmose. Når du har lyttet til podcasten, kan du overveje disse spørgsmål sammen med dine kolleger: Hvordan kan vi komme i gang med at afprøve, evaluere og videreudvikle supplerende undervisning på vores skole? Hvilke elever vil vi have fokus på i den supplerende undervisning?  Hvilke fagpersoner skal i spil i forhold til formålet med undervisningen og de elever, vi gerne vil støtte? Podcasten er tilrettelagt af Stine Fuglsang Engmose og produceret af Anne-Laura Hedegaard.

Børn lærer sprog ved at deltage i meningsfulde og varierede samtaler, hvor de lytter til andre og selv har mulighed for at byde ind. Denne artikel sætter fokus på vigtigheden af at skabe gode lyttemiljøer, for at alle børn kan udvikle deres sprog bedst muligt. Artiklen peger først på, hvordan lytning i dagtilbud og skole ofte kommer til at handle om, at børnene skal sidde stille. Herefter introduceres et eksempel på et godt lyttemiljø for børn omkring indskolingsalderen. Eksemplet viser, at et godt lyttemiljø både handler om det fysiske lydmiljø, men også om det pædagogiske sprogmiljø, der skabes af de voksne omkring børnene i både dagtilbud og indskoling. Artiklen rundes af med at opstille fem gode råd til lærere og pædagoger til det videre arbejde med lytning i praksis. Artiklen er skrevet af Charlotte Øhrstrøm og Mette Ginman, lektorer ved Købehavns Professionshøjskole, og den kan læses i sin oprindelige version i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 36. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard for Nationalt Videncenter for Læsning. 

Denne artikel sætter fokus på lytning som en væsentlig læringsstrategi i skolen og i danskfaget. Artiklen bygger på et igangværende ph.d.-projekt, som undersøger, hvad der karakteriserer den lyttepraksis, der forekommer ved forskellige lyttesituationer i danskundervisningen på mellemtrinnet.  Artiklen er skrevet af lektor ved UC Syd og ph.d.-studerende Lene Illum og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 36. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Når børn vokser op med flere sprog, kan man både komme til at over- og underdiagnosticere sprogforstyrrelsen DLD. Men der findes gode værktøjer og viden om, hvordan man bør gribe opgaven an. Dette afsnit af vores podcastserie om sprogforstyrrelsen DLD handler om DLD hos flersprogede børn. Logopæderne Birgitte Bønding og Camilla Markvadsen gæster studiet med deres viden om, hvilke udredningsmaterialer forskningen peger på som de bedste til at identificere DLD blandt flersprogede børn, og de kommer med en række anbefalinger til, hvad du kan gøre i praksis.  Denne podcast er femte afsnit i en podcastserie, hvor audiologopæder samtaler om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om praksis, muligheder og dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Spørgsmålene til afsnit 5 finder du her.  Podcasten er tilrettelagt af Birgitte Bønding og Camilla Markvadsen i samarbejde med Anne-Laura Hedegaard. Produktion: Anne-Laura Hedegaard. 

For de to naturfagslærere Helle Houkjær og Martin Trangeled Roslundh, der begge er naturfagslærere på Krogårdskolen i Greve, er det helt nødvendigt at arbejde med fagord, tekster og tekstlæsning i undervisningen. I denne podcast fortæller de om det sprogligt specifikke for deres forskellige fag, og hvordan de tilrettelægger undervisning, der tager højde for fagets sprog og tekster. 

Der er tekster i alle fag! Derfor er det vigtigt at interessere sig for fagspecifik literacy. I denne podcast forklarer læseforskeren Jesper Bremholm, hvad fagspecifik literacy er, og giver eksempler på fagspecifik literacy i fag som matematik, historie og naturfag.

En kæmpestor bog, hvor børn går på opdagelse og aktiverer sanserne sammen med en god historie, en stor omfavnende og blækspruttelignende samling af puder, hvor børn kan indrette sig og sidde sammen med hver sin bog, eventyrlige køjesenge med lys og hemmelige koder og missioner på biblioteket er alle eksempler på, hvad der kan opstå, når bibliotekarer, kunstnere, designere, læsevejledere og selvfølgelig børn arbejder sammen om at understøtte børns læselyst. Dette er en lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af Maria Lyndgaard Petersen, Karen Feder, Marion Tirsgaard, Rikke Graff Brink & Hanne Holm Johansen. Du finder artiklen her.  Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 35: Samarbejde om literacy på tværs her.

Projekterne Sproggaven og Sproggaven med i skole har bl.a. brugt tablets til at tilrettelægge sprogudviklende aktiviteter. Ved at optage og fastholde en given situation kan tabletten bruges som afsæt for sprogudviklende samtaler, på samme måde som bøger kan gennem dialogisk læsning. Dette er en lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af Eva Theilgaard Brink & Sara Hannibal, som begge er lektorer i dansk ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Du finder artiklen her.  Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 35: Samarbejde om literacy på tværs her.

Hør Lene Storgaard Broks billedrige beretning om, hvordan hun blev en læser. Vi starter på en firlænget gård uden for Nørre Snede, hvor Lene Storgaard Brok voksede op, og vi ender i Nationalt Videncenter for Læsning, hvor hun har stået i front for projekter, formidlingstiltag og ikke mindst for en voksende medarbejdergruppe. Undervejs har hun mødt både personer og genstande, som har inspireret hende til læsning. Det være sig en hylde under et teaktræsbord og et aflåst bogskab på loftet i barndomshjemmet, det være sig lærere og det være sig de mange tekster, hun har læst. Den 7. december 2023 holdt Lene Storgaard Brok sin afskedstale. Det er den, du her kan lytte til. Efter 9 år som leder af Nationalt Videncenter for Læsning overlader hun posten til Anna Karlskov Skyggebjerg.

I denne podcastserie samtaler audiologopæderne Rikke Vang Christensen og Katrine Klim Jacobsen om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. I afsnit fire er temaet indsatser, herunder direkte og indirekte indsatser samt indsatser rettet mod barnets sproglige vanskeligheder eller mod barnets omgivelser.   Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om deres praksis, deres muligheder og mulige dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Spørgsmålene til afsnit 4 finder du her.  Podcasten er tilrettelagt af Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet i samarbejde med Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde, og den er produceret af Anne-Laura Hedegaard.    Lyt til hele serien Prolog Afsnit 1: Identifikation Afsnit 2: Identifikation Afsnit 3: Indsatser Afsnit 4: Indsatser, fortsat

I denne podcastserie samtaler audiologopæderne Rikke Vang Christensen og Katrine Klim Jacobsen om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. I afsnit tre er temaet indsatser og tager udgangspunkt i indsatser på tre niveauer: Almene, målrettede og særlige indsatser.  Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om deres praksis, deres muligheder og mulige dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Spørgsmålene til afsnit 3 finder du her. Podcasten er tilrettelagt af Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet i samarbejde med Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde, og den er produceret af Anne-Laura Hedegaard.    Lyt til hele serien Prolog Afsnit 1: Identifikation Afsnit 2: Identifikation Afsnit 3: Indsatser Afsnit 4: Indsatser, fortsat  

Hvad gør man, når man er født ind i en tyvefamilie, men synes det er forkert at stjæle? Det er Kjells dilemma. Han er hovedpersonen i billedbogen Pølsetyven (2019) af Marianne Gretteberg Engedal. I denne lytteartikel kan du høre om, hvordan en norsk lærer i samarbejde med en forsker har brugt billedbogen om pølsetyven i en 2. klasse for at arbejde med kritisk tænkning og børns rettigheder.  Dette er en lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af lærer Oda Andrea Stenslie Haug og lektor Ingvill Krogstad Svanes, og du finder artiklen inkl. henvisninger her. Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 34: Kritisk literacy i danskfaget her.

”Tekster kan medskabe, fastholde men også ombryde magtforhold." Det gælder både digitale og trykte tekster. Derfor er kritisk literacy vigtigt at forholde sig til som dansklærer. I denne lytteartikel giver forsker Kristine Kabel et aktuelt overblik over tilgange til kritisk literacy i danskfaget. Dette er en lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af lektor på DPU Kristine Kabel, og du finder artiklen inkl. henvisninger her. Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 34: Kritisk literacy i danskfaget her.

I denne podcastserie samtaler Rikke Vang Christensen og Katrine Klim Jacobsen om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. Den logopædfaglige viden er vigtig i afdækningen af de sproglige vanskeligheder hos børn og unge, hvor der er mistanke om en sprogforstyrrelse. Ligesom der vil der ofte være behov for at inddrage en logopæd i arbejdet med at tilrettelægge indsatser til børn og unge med DLD. Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om deres praksis, deres muligheder og mulige dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Spørgsmålene finder du her. Podcasten er tilrettelagt af Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet i samarbejde med Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde og produceret af Anne-Laura Hedegaard.   Lyt til hele serien Prolog Afsnit 1: Identifikation Afsnit 2: Identifikation Afsnit 3: Indsatser Afsnit 4: Indsatser, fortsat

I denne lytteartikel møder vi Maria, Niels og Mads, som går i henholdsvis 6. og 5. klasse. De tre elever er ordblinde, og derfor er de helt afhængige af at bruge læse- og skriveteknologi. Men teknologien gør det ikke alene. Der er behov for, at elever som Maria, Niels og Mads med lærernes hjælp udvikler teknologibaserede læse- og skrivestrategier, så det er elevernes læse- og skriveprocesser, der bliver styrende for deres læring, og ikke teknologien. Dette er tredje lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af Nina Berg Gøttsche & Mette Molbæk, og du finder artiklen her. Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 33: Ordblindhed i skolen her. Podcasten er produceret af Anne-Laura Hedegaard for Nationalt Videncenter for Læsning. 

I denne podcast kan du høre to samtaler – i den første taler forsker Tina Høegh og lærer Maria Gøricke om klassesamtalen og om, hvad det vil sige at have en dialogisk indstilling som lærer. I den anden samtale taler docent Maria Christina Secher Schmidt og lektor Kenneth Reinecke Hansen om strukturerede elevsamtaler og om, hvad elever selv siger, de får ud af at deltage i dem. Podcasten er tilrettelagt af Charlotte Reusch og produceret af Anne-Laura Hedegaard. 

I denne podcastserie samtaler Rikke Vang Christensen og Katrine Klim Jacobsen om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. Den logopædfaglige viden er vigtig i afdækningen af de sproglige vanskeligheder hos børn og unge, hvor der er mistanke om en sprogforstyrrelse. Ligesom der vil der ofte være behov for at inddrage en logopæd i arbejdet med at tilrettelægge indsatser til børn og unge med DLD. Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om deres praksis, deres muligheder og mulige dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Spørgsmålene finder du her. Podcasten er tilrettelagt af Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet i samarbejde med Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde og produceret af Anne-Laura Hedegaard. Lyt til hele serien Prolog Afsnit 1: Identifikation Afsnit 2: Identifikation Afsnit 3: Indsatser Afsnit 4: Indsatser, fortsat

I denne podcastserie samtaler Rikke Vang Christensen og Katrine Klim Jacobsen om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. Den logopædfaglige viden er vigtig i afdækningen af de sproglige vanskeligheder hos børn og unge, hvor der er mistanke om en sprogforstyrrelse. Ligesom der vil der ofte være behov for at inddrage en logopæd i arbejdet med at tilrettelægge indsatser til børn og unge med DLD. Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om deres praksis, deres muligheder og mulige dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Du finder spørgsmålene her. Podcasten er tilrettelagt af Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet i samarbejde med Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde og produceret af Anne-Laura Hedegaard.   Lyt til hele serien Prolog Afsnit 1: Identifikation Afsnit 2: Identifikation Afsnit 3: Indsatser Afsnit 4: Indsatser, fortsat

Hvad er et sted? Hvad har steder og litteratur med hinanden at gøre? Og hvordan kan man arbejde med det i sin litteraturundervisning? I denne lytteartikel serverer vi en levende oplæsning af Dorte Vang Eggersens artikel ”Stedsopmærksom litteraturlæsning i skolen”. Allerførst spørger vi en udskolingslærer, hvad stedsopmærksom læsning betyder for hendes elevers møde med dansk litteratur. God lyttelyst! 

I denne lytteartikel kan du høre om afprøvning af Peter Liljedahls principper for aktivt tænkende klasserum i matematikundervisning. Vi inviteres indenfor i en 4. klasse, som indgår i projektet Alle i uddannelse. Dette er første lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af Lóa Björk Joelsdóttir, Lise Dausen, Mette Vedsgaard Christensen & Tina Mohr Nickelsen, og du finder artiklen inkl. henvisninger her. Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 30: Sproglig udvikling i matematik og naturfag her. Podcasten er produceret af Anne-Laura Hedegaard for Nationalt Videncenter for Læsning. 

En udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (eng: developmental language disorder, DLD) kan give store vanskeligheder hos en større gruppe børn, unge og voksne. De sproglige vanskeligheder breder sig som ringe i vandet, der har en lang række negative konsekvenser.    I denne podcast møder du Rikke Vang Christensen, som er lektor i audiologopædi på Københavns Universitet og forsker i DLD. I samtale med Minna Nørgaard Bruun kommer hun ind på, hvad DLD er, og hvordan det er en udfordring både hos den enkelte elev, men også for dem, der gerne vil gøre en indsats. Hun skitserer mulige greb i værktøjskassen for de voksne, der er omkring børn og unge i skolen.   Podcasten er tilrettelagt af Minna Nørgaard Bruun, konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning og adjunkt ved Københavns Professionshøjskole og produceret af Anna-Laura Hedegaard.  Podcasten er en del af forskningsprojektet Indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder, der er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet.   

Læseforskningen peger på, at elever med læsevanskeligheder har brug for både langvarige og intensive indsatser. Men hvordan kan skolerne sikre, at eleverne får den nødvendige indsats, uden at de bliver ekskluderet fra læringsfællesskabet i klassen? I denne podcast besøger vi to folkeskoler med forskellige bud på, hvordan man kan løse udfordringen.   På Skovvangsskolen i Aarhus fortæller viceskoleleder Frank Hansen samt lærer og læsevejleder Anita Hjort Jørgensen blandt andet om, hvordan man på skolen organiserer skemaet på en måde, der tager højde for, at det ikke bare er enkelte elever, men hele klasser eller årgange, der har brug for en læsefaglig indsats. På Mølleholmskolen i Taastrup fortæller afdelingsleder Rikke Groth Krumbach om, hvordan man her arbejder med parallellagte dansktimer for alle årgange og muligheder for at niveaudele klasserne. Den organisering kræver meget samarbejde, og derfor har skolen skemalagt fælles faglig forberedelse, der giver lærerne mulighed for at planlægge forløb sammen. Tilrettelægger: Vibeke Sønderberg Asmussen Producent: Anne-Laura Hedegaard Podcasten er en del af forskningsprojektet Læseindsatser i små grupper, der er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet.

Nationalt Videncenter for Læsning har sat to læsevejledere fra Rosborg Gymnasium og HF i Vejle stævne for at høre om deres læsestilladseringsprojekt Faglig læsning for alle. I projektet har man siden 2019 arbejdet med elevernes faglige læsning på HF-uddannelsen. I podcasten her kan du høre de to læsevejledere fortælle om deres erfaringer med projektet, som har resulteret i nye måder at læse på i fagene. For eksempel giver stort set alle lærere nu eleverne et læseformål, inden de sætter eleverne i gang med at læse.  Producent: Anne-Laura Hedegaard. Podcasten er produceret med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Sprogfitness er et fænomen, hvor børns emergerende literacykompetencer bliver grebet og udviklet gennem æstetiske læringsformer, og hvor legen er central. I podcasten her skal du høre fra to pædagogstuderende, to undervisere på lærer- og pædagoguddannelsen i Aalborg og en bibliotekar. På hver sin måde bidrager de til, at børn får nye indgangsvinkler til sproget gennem forskellige lege. Fødebyen er Aalborg, men i dag har Sprogfitness bredt sig til hele Danmark, hvor mere end 10.000 børn leger med. Producent: Anne-Laura Hedegaard.

Hvordan kan erfaringer uden for skolen bringes i spil i elevernes skriveudvikling i udskolingens danskfag? Det har projektet Spiljournalist et bud på, og i denne podcast skal vi møde en gruppe udskolingselever og deres lærer, som fortæller om erfaringer med at skrive kritisk journalistik om computerspil. De fleste børn og unge har nemlig erfaringer med at spille, og stort set alle har en holdning til det. Derfor blev spiljournalistikken en vej til stort engagement og nuanceret journalistisk arbejde i klassen. Vi møder også professor Thorkild Hanghøj, som sætter rammen for projektet. Idé og tilrettelæggelse: Peter Heller Lützen & Thorkild Hanghøj Producent: Siri Bonde Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen".

Ordblinde elever får adgang til læse- og skriveteknologi, og de bliver instrueret i det. Men der er brug for at udvikle faglæreres differentiering med læse- og skriveteknologi i skolens forskellige fag. Instruktion i læse- og skriveteknologi og undervisning i elevens læse- og skriveudvikling i bred forstand skal tænkes sammen. I denne podcast deler eksperter og elever viden om strategier til at stave og skrive med læse- og skriveteknologi i klassen.  I podcasten omtales fire plakater fra Læsetek i Holbæk, som du finder på csu-holbæk.dk under 'Gratis materialer'. Og en artikel fra Læsepædagogen: Tinggaard, Maria Kjellin & Fredsø-Rauer, Julie (2021). Fra beg*ing til begejstring – giv elever med ordblindhed et stabilt fundament af stavestrategier, Læsepædagogen 69. årgang nr. 3. Idé, tilrettelæggelse og interview: Minna Nørgaard Bruun, Københavns Professionshøjskole & Helle Bundgaard Svendsen, UC VIA Producent: Siri Bonde Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen".

Julie Juul Ottosen og Katrine Bruun Dahl fra Københavns Biblioteker fortæller om et læsebåndsprojekt, de har gennemført med elever i 7. klasse i forbindelse med projektet Lyst til læsebånd i hele landet. Læs mere om projektet her: https://videnomlaesning.dk/projekter/lyst-til-laesebaand-i-hele-landet/  Denne podcast er den tredje episode i en serie på tre podcast om lystlæsning og læsebånd. Producent: Siri Bonde. 

Hvad sker der, når en skole og et bibliotek fokuserer på at skabe mere læselyst i læsebåndet?  Det er temaet i denne podcast fra en skole i Karrebæk, der deltog i projektet Lyst til læsebånd i hele landet. Læs mere om projektet her: https://videnomlaesning.dk/projekter/lyst-til-laesebaand-i-hele-landet/  Denne podcast er den anden episode i en serie på tre podcast om lystlæsning og læsebånd. Producent: Siri Bonde. 

Hvad er læsebånd og læselyst? I denne podcast folder ph.d.-studerende Henriette Romme Lund begreberne ud. Hun har i 2019-2020 fulgt projektet Lyst til læsebånd i hele landet. Læs mere om projektet her: https://videnomlaesning.dk/projekter/lyst-til-laesebaand-i-hele-landet/  Denne podcast er den første episode i en serie på tre podcast om lystlæsning og læsebånd. Producent: Siri Bonde

Differentierende undervisning i det diverse klasserum I hver klasse sidder der elever, som er særligt højt begavede. Fagene er lette for dem, men nogle mangler udfordringer og kan derfor være i risiko for at kede sig i undervisningen. I denne podcast kan du høre en forsker beskrive, hvad der kendetegner dygtige elever, og hvordan læreren, ved at planlægge og gennemføre undervisning ud fra en ABC-model, kan skabe skoletrivsel og mening i skolelivet for dem - uden at flytte ressourcer og opmærksomhed bort fra klassen som helhed. Ide og tilrettelæggelse: Henriette Romme Lund og Peter Heller Lützen, Nationalt Videncenter for Læsning. Produktion: Siri Bonde. Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen".

Hvad foregår der, når lærere og elever er sammen om grammatik? Og hvordan kan vi udvikle grammatikundervisningen i skolens sprogfag? Det ved vi faktisk ikke særligt meget om, men nu har en stor gruppe forskere på tværs af landet undersøgt, hvordan grammatikundervisning praktiseres på en række skoler. I forlængelse af dette eksperimenteres der med udvikling af grammatikundervisning i dansk, engelsk og tysk. Projektet hedder Gramma3, og du kan høre om projektet i en ny podcast. Produktion: Siri Bonde. Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen".

Nogle børn kan læse inden de starter i skolen. Men hvordan lærer de at læse så tidligt? Hvad betyder det for et barn at være en tidlig læser? Og hvad er skolens opgave? Det har Nationalt Videncenter for Læsning undersøgt i projektet Tidlige læsere. Her har forsker Peter Heller Lützen gransket forskningslitteraturen og interviewet børn, der alle kunne læse inden skolestart. I denne podcast zoomer vi ind på nogle af undersøgelsens pointer. Idé og tilrettelæggelse: Henriette Romme Lund og Peter Heller Lützen Produktion: Siri Bonde Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen"