Obscuritas

Dagene omkring 1. maj symboliserer lys og grokraft. Overalt omkring os spirer grønne skud og liv, så måske har det også været det optimale tidspunkt for barnløse kvinder at ofre til den sagnomspundne sten, Dyvelstenen, på Samsø? Ifølge gammel folketro kommer alle børn på Samsø fra Dyvelstenen, der ligger på en mark lidt nord for Nordby…. I folkeminder fortælles det, at unge, barnløse kvinder gennem århundreder har ofret små dukker i en fordybning i stenen i håb om frugtbarhed. I denne særlige episode af Obscuritas fortæller vi historien om den barnløse kvinde, Gertrud, der tager ud til Samsøs hellige sten d. 1. maj for at få opfyldt sin helt store drøm og længsel efter at få et levende barn i sine arme...  Fortælleren: Louise Lindblad. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.    Kilder:Interview med Flemming Kaul, museumsinspektør, Nationalmuseet (skriftligt)’Dyvelstenen ved Nordby på Samsø - en indholdsrig helligsten: Fortællinger fra mikrokosmos til makrokosmos’, Flemming Kaul, 2021 (Publikation)’Danmarks Folkesagn I-III’, Just Mathias Thiele, 1843 (bogsamling)’Danske sagn, som de har lydt i folkemunde’, Evald Tang Kristensen, 1843-1929 (bogsamling)

Det siges, at overnaturlige kræfter er aktive Valborgsaften, og kun ved at våge over ild natten igennem, kan man beskytte sig mod de mørke magter… Det er én af grundene til, at vi i ældre tider havde tradition for at tænde Valborgsblus landet over. Engang samledes folk til forårsfest på marker eller høje omkring bål eller tjæretønder med ild i. Nogle steder i landet brugte de unge natten omkring bålet på at tage varsler om kærlighed. Andre steder samledes folk omkring ilden Valborgsaften, fordi det var for farligt at lade være…. I denne særlige episode af Obscuritas fortæller vi historien om bonden Søren Boesen, der Valborgsnat trodser advarslerne og bliver hjemme på sin gård i Vordingborg. Noget han så bitterligt kommer til at fortryde….Fortælleren: Louise Lindblad. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Kilder:- 'Dagligt Liv i norden i det sekstende Aarhundrede',Troels Lund, 1879-1901 (bogsamling)

Da soldaten Jacob Bech Joensen i 2010 sætter sig på flyet i sin militæruniform med kurs mod Afghanistan, er han faktisk af sted på mere end én mission. For når Jacob vender hjem og skal færdiggøre sin teologiuddannelse, vil Forsvaret bede ham om at undersøge et lidt besynderligt fænomen, de har observeret i de danske lejre: Flere og flere soldater vender sig mod vikingernes gamle guder… I det her afsnit er journalist Louise Lindblad på besøg i præsteboligen i Silkeborg, hvor Jacob i dag bor og arbejder. Jacob fortæller, hvilke svar, han fandt under og efter sin udstationering, og hvad han kom til at opdage om sit eget behov for tro og ritualer, da han stod midt i krigens ekstremer.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Jacob Bech Joensen, sognepræst, Virklund Sogn. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  Kilder: 'Asatro og de danske soldater', Jacob Bech Joensen, 2011, Forsvarsakademiet (artikel) 'Crazy Coy. Charlie-kompagniet i Helmand', Berger, Eskil i samarbejde med Drejer, Dennis, 2017 (bog)

Da 23-årige Peter Christian Riis frivilligt forlader sit hjem på Bornholm for at deltage krigen i 1864 mod Preussen og Østrig, tager han et himmelbrev med i oppakningen. I 1800-tallet er himmelbreve kendt som beskyttende amuletter for soldater i krig. Ifølge folketroen er brevene skrevet af Gud og kastet ned til os mennesker på jorden, for at beskytte sin ejer mod alverdens farer. Brevene skulle blandt andet kunne afværge kugler…. Journalist Louise Lindblad tager til slagmarken Dybbøl Banke for at gå i Peters fodspor. Spørgsmålet er, om himmelbrevet ender med at redde den danske soldats liv?Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Ditte Kock, formidlingsinspektør, Historiecenter Dybbøl Banke. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  Kilder:'Dagbogsoptegnelser fra krigen 1863-64', Lars Jørgensen, 18. regiment, 3. Kompagni 199 'Lazaret-Erindringer fra sidste Krig', H. Roth, 1864 'Et himmelbrev fra 1864', Anette Herkert, Nordjyske Museer (artikel)

For 2000 år siden bliver knoglerne fra en hel hær på flere tusinde mænd på brutal vis ofret i den hellige mose, Alken Enge, lidt nord for Skanderborg. Det sker efter et blodigt slag. Spørgsmålet er, hvem eller hvad de østjyske krigere ofrer den slagne hær til, og hvorfor? I det her afsnit følger vi en østjysk kriger, vi kalder Gundar, som får en afgørende rolle, når fjendens knogler skal ofres til en ældgammel krigsgud, der har magt over al uro på denne jord… Journalist Louise Lindblad besøger netop dét sted, hvor Gundar og hans landsby mente at portalen til de større kræfter fandtes…. Sammen med udgravningsleder Ejvind Hertz prøver hun at forestille sig, hvordan ritualerne så ud, og hvad Gundar forsøgte at holde på afstand….Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Ejvind Hertz, udgravningsleder, Museum Skanderborg. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  Kilder:'S1E8: Østjyder parterede faldne fjender for 2000 år siden: Fire bækkener på en kæp i Alken Enge', Nationalmuseets Mediehus Vores Tid (podcast) 'De dræbte krigere i Alken Enge - Efterkrigsritualer i ældre jernalder', redigeret af Mette Løvschal, Rasmus Birch Iversen og Mads Kähler Holst, 2020 (bog)  

I den her episode skifter vi perspektiv og følger Lorenz Gørrigsen på slagmarken. Hvad skete der i virkeligheden under slaget ved Arras i 1917? Har hans søster, Maria, ret, når hun fastholder, at hendes bror ikke er død, men i live? Fra gården Busholm forsøger journalist Louise Lindblad og museumsinspektør René Rasmussen at stykke enderne sammen i fortællingen om Marias syner.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: René Rasmussen, museumsinspektør, Museum Sønderjylland. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.Kilder: 'Første Verdenskrig i Mikroperspekiv - Maria Gørrigsens Åbenbaringer', Inge Adriansen, 2003 (bog) 'Historien om Reserver-Infanterie Regiment 86 i Verdenskrigen', udgivet af Friedrich Klähn, 1925 (bog)  

Ifølge gammel folketro er aftenen og natten før Skærtorsdag én af årets farligste, og derfor havde vi engang på denne dag travlt med at beskytte vores hjem med stålredskaber. Det siges, at heksene skal til forsamling med Djævlen, og derfor vil de flyve hen over himlen i selskab med, eller i nogle tilfælde på ryggen af, skader. Det har givet dagen i dag sit helt eget navn i folkemunde: nemlig Sankt Skadeaften. I denne særlige episode af Obscuritas følger vi en otte-årig dreng, vi kalder Anders, der bor på en vestsjællandsk gård med sin familie i 1700-tallet. Sankt Skadeaften er hans forældre i fuld gang med at beskytte hjemmet, mens Anders i al hemmelighed sniger sig udenfor for at få et lille glimt af heksene…. Det skulle han aldrig have gjort.  Fortælleren: Louise Lindblad. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  Kilder:'Danmarks Folkesagn I-III', Just Mathias Thiele, 1843 (bogsamling) 'Danske sagn, som de har lydt i folkemunde', Evald Tang Kristensen, 1843-1929 (bogsamling)  

Da en familie i Sønderjylland modtager et brev om, at deres søn og bror, Lorenz, er død ved Vestfronten under 1. verdenskrig, begynder noget mystisk at ske. Familien Gørrigsens yngste datter, Maria, oplever en række syner og åbenbaringer, der fortæller hende, at hendes bror Lorenz faktisk er i live. En stemme fra oven siger, at han er såret og taget til krigsfange, og snart begynder Maria også at modtage dystre forudsigelser om hele Danmarks fremtid… I den her episode besøger journalist Louise Lindblad og museumsinspektør René Rasmussen gården Busholm i Broager, hvor familien Gørrigsen boede. Det viser sig, at de har efterladt en lille hilsen fra fortiden…Vært: Louise Lindblad Medvirkende: René Rasmussen, museumsinspektør, Museum Sønderjylland Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  Kilder:- 'Første Verdenskrig i Mikroperspekiv - Maria Gørrigsens Åbenbaringer', Inge Adriansen, 2003 (bog) - - 'Historien om Reserver-Infanterie Regiment 86 i Verdenskrigen', udgivet af Friedrich Klähn, 1925 (bog)

Der er krig i verden, og det er ikke ligefrem noget nyt. Lige siden tidernes morgen har menneskeheden bekæmpet hinanden…. Og ligeså længe har vi grebet ud efter ét våben, når vi har haft behov for at skabe ramme og mening i det kaos, krigens væsen skaber: nemlig ritualer. Det her er en introduktion til sæsonen, hvor vi dykker ned i fem forskellige skæbner, der alle er blevet formet på krigens slagmark, og som alle rækker ud efter noget, der er større end dem selv for at overleve krigen - eller for at holde den på afstand.Vært: Louise Lindblad. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  Kilder:'Første Verdenskrig i Mikroperspekiv - Maria Gørrigsens Åbenbaringer', Inge Adriansen, 2003 (bog)

Nu slutter vi cirklen. Journalisten Louise Lindblad og historiker Poul Duedahl begyndte sæsonen og deres aftentur i Aalborg med at gå tre gange rundt om en kirke - mod solens retning. Et natligt ritual, der efter sigende kan bruges til at hidkalde Djævelen… Og det er præcis hvad tre unge håndværkerlærlinge fra Jomfru Ane Gade gør i 1803. I den sidste episode af ‘Nattens Rige’ dykker vi ned i historien om kammeraterne Jens Nielsen, Christian Bentzen og Andreas Green, der underskriver en djævlekontrakt med deres eget blod, i håbet om at få held med damerne og rigdom resten af deres liv. Men skæbnen vil noget helt andet….  Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Poul Duedahl, historieprofessor, Aalborg Universitet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  Kilder:’Velkommen på bagsiden: Danmarkshistorien på vrangen’, Poul Duedahl, 2018 (bog)’Nattens gerninger’, Poul Duedahl og Ulrik Langen, 2015 (bog)

En decembernat i 1638 sker der noget, der kommer til at ændre alt for en familie på gården Rosborg vest for Viborg. Kaptajn Niels Munk, hans hustru og to børn ligger og sover, da tolv ravne flyver gennem mørket lige over deres tag. I det øjeblik, ravnene rammer jorden, begynder de små kroppe at vokse; vingerne forvandler sig til arme, fjer til klæder, næb til menneskeansigter. De tolv ravne er nemlig i virkeligheden ægteparret Mette Pedersdatter og Anders Christensen, deres seks børn, og en håndfuld af deres bekendte fra Viborgegnen. Og de er kommet for at skade Niels Munk og hans familie med hjælp fra mørkets kræfter… I den her episode dykker vi ned i en fantastisk beretning fra de gamle retsprotokoller, som demonstrerer, hvordan natten engang var forbundet med stor fare og overnaturlige væsener, herunder den mest frygtede af dem alle: Djævelen selv…Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Louise Nyholm Kallestrup, professor og historiker, SDU. Poul Duedahl, historieprofessor, Aalborg Universitet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  Kilder:’Nattens gerninger’, Poul Duedahl og Ulrik Langen, 2015 (bog)’Troldkvinden og hendes anklagere, Danske hekseprocesser i det 16. og 17. århundrede med et bilag om processerne i Østjylland’, Merete Birkelund, 1983 (bog)‘Christence Kruckow’, J. C. Jacobsen, 1972 (bog)

Advarsel: Episoden omtaler selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, kan du kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201. Dagens lys er til de ærlige. Nattens mørke til de uærlige. Sådan forholder det sig i lange perioder af Danmarkshistorien. Mens de fleste bliver begravet på ærefuld vis i dagslys i 16- 17 og 1800-tallets Danmark, så er historien en anden for en del af tidens mordere, selvmordere, uærlige og ukristelige mennesker: Dem, der har forbrudt sig mod Guds love. I den her episode af ‘Nattens rige’ dykker vi ned i historien om smeden Christian Pedersen fra Als, der i 1750 gør det utilgivelige, nemlig tager sit eget liv, og derfor bliver lagt i jorden i mørke. Og så fortæller vi afslutningen på sidste uges afsnit om de tre rovmordere fra Sydvestsjælland, der risikerer samme skæbne efter at have begået en frygtelig gerning, nemlig at slå en hel familie ihjel. Hvordan ender historien for Lars Knudsen, Jens Olsen og Peder Olsen, og hvorfor begraver vi samfundets udstødte efter solnedgang? Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Morten Fink-Jensen, lektor i historie, Københavns Universitet. Tyge Krogh, historiker og tidligere seniorforsker ved Rigsarkivet med speciale i 1700-tallets retshistorie. Poul Duedahl, historieprofessor, Aalborg Universitet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  Kilder:'Nattens gerninger', Poul Duedahl og Ulrik Langen, 2015 (bog)'Nordborg: Historien om Nordborg med tråde helt frem til vor egen tid', Boye andersen, 1984 (bog)R, A. Svenstrup birk, 21.2.1730, forhør af Jens Olsen (justitsprotokol)'Midtsjælland i de gode, gamle dage', Frits Heide, 1919 (bog)

OBS: VI SKAL ADVARE MOD VOLDSOMME SCENER I DENNE EPISODE.Mens de fleste i 1700-tallets Danmark frygter de kræfter, der vækkes til live efter mørkets frembrud, bruger andre dem til at begå frygtelige gerninger… I den her episode af ‘Nattens rige’ går vi i hælene på tre tyve fra Sydvestsjælland, der en januarnat i 1730 beslutter sig for at røve skovfogedhuset i den lille skov Ravneshave på Sydvestsjælland. Den ene af tyvene, Jens Olsen, har kontakt til Fanden selv, og det er med hjælp fra mørkets fyrste, at han samler mod og styrke til at begå sine gerninger. Han får hjælp af sin partner in crime, Peder Olsen, og også bondekarlen Lars Knudsen, der ikke har været involveret i kriminalitet før denne nat, som ender fatal…. For Lars Knudsen vil komme til at medvirke til en forfærdelig forbrydelse med hjælp fra mørkets kræfter.Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Poul Duedahl, historieprofessor, Aalborg Universitet Tyge Krogh, historiker og tidligere seniorforsker ved Rigsarkivet med speciale i 1700-tallets retshistorie. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  Kilder:'Nattens gerninger', Poul Duedahl og Ulrik Langen, 2015 (bog)R, A. Svenstrup Birk, 21.2.1730, forhør af Jens Olsen (justitsprotokol)'Midtsjælland i de gode, gamle dage', Frits Heide, 1919 (bog)  

Sent Luciaaften i 1611 står en gruppe af Aalborgs kvinder samlet i en lille, lavloftet stue i Aalborg. Snart skal de færdiggøre noget, som de længe har forberedt - nemlig fødslen af et voksbarn. En af dem, adelskvinden Christence Kruckow, kender proceduren særligt godt. Det er nemlig ikke første gang, Christence står med sådan en tingest i hænderne. Det siges, at et voksbarn kan skade den, barnet opkaldes efter…. Spørgsmålet er, hvem hun denne gang sender ondskab efter midt i nattens mulm og mørke? For den trofaste Obscuritas-lytter vil navnet Christence Kruckow måske virke bekendt. Vi fortalte første del af historien om Danmarks eneste dømte adelige heks tilbage i sæson 3. Her blev hun involveret i en anden sag på Sydvestfyn i 1590’erne. Nu er Christence tilbage, denne gang i Aalborg, i 1610’erne… Historiker Louise Nyholm Kallestrup hjælper med at stykke den sidste del af fortællingen om Christence Kruckow sammen, mens Louise Lindblad og Poul Duedahl går i adelskvindens fodspor i nutidens Aalborg.  Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Louise Nyholm Kallestrup, professor og historiker, SDU. Poul Duedahl, historieprofessor, Aalborg Universitet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.   Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.Kilder:’Christenze Kruckow: En adelig Troldkvinde fra Christian IV’s Tid’, J. C. jacobsen, 1972 (bog) ’Nattens gerninger’, Poul Duedahl og Ulrik Langen, 2015 (bog)Obscuritas S8E4. Ti gange Jorden gik under: Heksejægerkongen, der ville redde det danske rige fra Dommedag, Vores Tid (podcast)

I ‘Nattens rige' følger vi fem forskellige hovedpersoner, der alle får deres skæbne formet i nattetimerne. Før den kunstige belysning indtager gaderne i Danmark, er det nemlig en udbredt forestilling, at natten er fyldt med overnaturlige væsener og mørke kræfter. Louise Lindblad har sat sig for selv at forsøge at tilkalde netop dét, vi engang frygtede så meget. Derfor mødes hun og historiker Poul Duedahl under en tændt gadelampe midt i Aalborg efter solnedgang.Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Poul Duedahl, historieprofessor, Aalborg Universitet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.Kilder:'Nattens gerninger', Poul Duedahl og Ulrik Langen, 2015 (bog)

Nytårsaften er et tidspunkt på året, hvor det varsles, hvem der dør i det kommende år. Det er mange i hvert fald sikre på i 1800-tallets Danmark, for ifølge gammel folketro er årets sidste dag fyldt med sprækker i normaliteten, og det er netop gennem de sprækker, noget fra en anden verden kan krybe ind…. I denne særlige episode af Obscuritas følger vi den 11-årige pige, Johanne, der for første gang tager med landsbyens børn ud på de traditionsrige nytårsløjer. Aftenen skal vise sig at blive skæbnesvanger for Johanne, for da hun ser ind gennem ruden til et lille husmandssted, får hun et forfærdeligt indblik i fremtiden for én af husets beboere…I serien ‘Portalen åbner i dag’ følger vi én hovedperson på årets mest magiske datoer. Datoer, hvor grænsen mellem vores verden og den overnaturlige verden ifølge fortidens religioner eller gammel folketro er særlig tynd, og hvor det siges, at det er muligt at komme i kontakt med de kræfter, der skænker liv og død, lykke og ulykke…  Fortælleren: Louise Lindblad. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.Kilder:Baggrundsinterview med Mette Boritz, museumsinspektør, Nationalmuseet (telefonisk)’Ved Halleby Aa’, optegnelser af Karoline Graves, bearbejdede, ordnede og udgivne af Henrik Ussing, 1921 (bog)'En Almuekvindes Liv', Karoline Graves, 1927 (bog)'Danske sagn, som de har lydt i Folkemunde, Bind 2: Ellefolk, Nisser o.s.v; Religiøse Sagn ; Lys og Varlser,' Evald Tang Kristensen (bog)      

Engang var juleaften ikke kun en dag for god mad, familietid og fest. Det var også en dag, hvor onde ånder, hekse, trolde og de døde, var aktive. Ifølge gamle danske folkesagn er d. 24. december blandt andet dagen, hvor der rundt omkring i landet bliver afholdt julegudstjenester, som ikke hører til denne verden…. I denne særlige episode af Obscurtias skal du høre historien om sådan en gudstjeneste, der bliver skæbnesvanger for bondekonen Kirsten, som ved et uheld sætter sig ved siden af en kvinde i kirken, hun selv var med til at begrave for 13 år siden. I serien ‘Portalen åbner i dag’ følger vi én hovedperson på årets mest magiske datoer. Datoer, hvor grænsen mellem vores verden og den overnaturlige verden ifølge fortidens religioner eller gammel folketro er særlig tynd, og hvor det siges, at det er muligt at komme i kontakt med de kræfter, der skænker liv og død, lykke og ulykke…  Fortælleren: Louise Lindblad. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  Kilder:Baggrundsinterview med Mette Boritz, museumsinspektør, Nationalmuseet (telefonisk)’Ved Halleby Aa’, optegnelser af Karoline Graves, bearbejdede, ordnede og udgivne af Henrik Ussing, 1921 (bog) ’Danske sagn, som de har lydt i folkemunde’, Evald Tang Kristensen (bog)'Julens uhygge' af Charlotte S. H. Jensen (historie-online.dk)  

I aften, på allehelgensaften 31. oktober, åbner himlen og helvede sine porte, og de dødes sjæle får lov til at vandre mellem verdener og besøge os her på jorden… Det siger gammel folketro. På selv samme aften i året 1641 sidder 41-årige Maren Spliids indespærret og venter på sin dødsdom. Hun er anklaget for at være heks og sidder formentlig i fængselskælderen under Riberhus Slot i det sydvestlige Jylland. Hvad tænker Maren i cellen denne særlige aften på året, nu hvor hun selv er på vej mod dødens flammer? Det handler denne særlige episode af Obscuritas om. I serien ‘Portalen åbner i dag’ følger vi én hovedperson på årets mest magiske datoer. Datoer, hvor grænsen mellem vores verden og den overnaturlige verden ifølge fortidens religioner eller gammel folketro er særlig tynd, og hvor det siges, at det er muligt at komme i kontakt med de kræfter, der skænker liv og død, lykke og ulykke…Fortælleren: Louise Lindblad. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  Kilder: - Baggrundsinterview med historiker Maria Østerby Elleby (telefonisk)- Danske Domme i Trolddomssager i øverste Instans af J. C. Jacobsen, 1966 (bog)- Obscuritas, S1E14, “Maren Spliids boede i heksenes by” (podcast) - Danmarks Nationalleksikon om Maren Splids (webside)

I middelalderen har langt de fleste nok kendt til de syv dødssynder: Hovmod, misundelse, vrede, dovenskab, grådighed, frådseri og utugt. Synder, der klæber sig fast til din sjæl og følger dig ind i døden. Og som, ifølge den katolske kirke, skal renses bort, inden du kan træde ind i himlen hos Gud. Renselsen sker et pinefuldt og, i middelalderen, berygtet sted, der kaldes Skærsilden. I sidste afsnit af sæsonen ‘På Dødslejet’ følger vi købmanden Hendrich Hansen ind i Skærsilden. Hendrich Hansen levede i 1500-tallets Odense. Vi kender til ham, fordi hans navn står på listen over døde medlemmer hos den forening i Odense, der kalder sig Det Elende Gilde. Foreningens formål er at hjælpe medlemmernes sjæle i efterlivet. Og det får vores hovedperson, Hendrich Hansen, i den grad brug for i den her fortælling. Han har nemlig noget forfærdeligt på samvittigheden... Grådighed har været hans følgesvend i livet. Nu venter et bjerg af lidelse og totur ham i Skærsilden.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Jakob Tue Christensen, museumsinspektør og cand.mag. i middelalderarkæologi, Museum Odense Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  

OBS: VI SKAL ADVARE MOD VOLDSOMME SCENER I DENNE EPISODE.Barnemord anslås til at være én af de mest udbredte forbrydelser i 1700-tallets Danmark. Det skriver Aarhus Universitet i bogen “Letfærdige Qvinfolk”. Men hvad tænker mødrene, når de sidder der i mørket, med et nyt liv i hænderne, som de af forskellige årsager føler sig tvunget til at afslutte? Hvilket efterliv venter de børn, der i 1700-tallet bliver dræbt af deres, ofte desperate, mødre? Dét undersøger Louise Lindblad i denne episode sammen med museumsinspektør Mette Boritz. Sammen dykker de ned i den virkelige historie om tjenestepigen Gisle Nielsdatter, der i 1754 kvæler sin datter i en lade i det nordlige Jylland. Gisle håber, at den barmhjertige Gud tager imod barnet i Himlen. Men ifølge folketroen, er der en risiko for, at de små barnesjæle bliver fanget et andet, ubehageligt sted på jorden…Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Mette Boritz, museumsinspektør, Nationalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  

I dag drømmer de fleste om et langt liv og en fredelig død, men sådan har det ikke altid været. Tværtimod. Dør du som gammel og svækket i vikingetiden, er det faktisk en direkte billet til det trøstesløse dødsrige under Asgård, Hel. Falder du til gengæld med våben i hånden, bliver du kaldt til evig kamp og gilde i enten Folkvang eller Valhal, hvilket er enhver vikingekrigers drøm. Drukner du, bliver du fanget af havets gudinde, Ran, og viklet ind i hendes usynlige net og ført til et dødsrige på havets bund…. Måden, du dør på, er, med andre ord, fuldstændig afgørende for din skæbne i efterlivet. I denne episode følger vi vikingekrigeren Fuls rejse til et af dødsrigerne. Ful boede formentlig i Aros, nutidens Aarhus, og han døde i kamp for over tusind år siden. Nok under slaget ved Svold, som foregik på havet…. Spørgsmålet er, hvem der ender med at tage imod Ful på den anden side?Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Simon Nygaard, ph.d. og lektor ved Religionsvidenskab på Aarhus Universitet Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Det er sommer i Malmø. Året er 1590. I den travle købstad breder lugten af brændt menneskekød sig. Torvet er nærmest tom for mennesker. De fleste står nemlig samlet omkring et stort bål lidt uden for byen. De ser Marine Brændevins brænde ihjel. Marine er én af de i alt 43 hekseanklagede, der bliver brændt i Malmø. I en tid, hvor Malmø er en dansk by. I denne episode tager journalist Louise Lindblad og historiker Maria Østerby Elleby til bakken, hvor det hele udspillede sig. Hvorfor skulle så mange, hovedsageligt kvinder, sendes til efterlivet før tid - og de fleste kastes levende på et bål? Hvor rejser en sjæl hen, der har indgået en pagt med Djævlen selv? Og hvad har Marines venner og fjender forestillet sig, at der sker med hendes sjæl inde i flammerne?Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Forestil dig en grav midt i Odense. Åbnet for første gang i over 300 år. I mørket under jorden ligger en ung kvinde fra 1700-tallet. Med små pensler og redskaber frigør arkæologerne omhyggeligt hendes knogler fra jorden. Da de når til bækkenpartiet, finder de ud af, at der er flere knogler, end der bør være. I maven bærer den unge kvinde nemlig stadig det barn, hun aldrig nåede at føde… Men det er ikke det eneste besynderlige, arkæologerne finder. For modsat traditionelle kristne begravelser, ligger der gravgaver ved kvindens side. Nogle helt specielle redskaber, der måske skal sikre, at kvinden og det uforløste barn når til himmeriget…. Det er nemlig ikke en ufarlig situation at sende to sjæle godt videre til efterlivet. Især ikke i et Danmark, hvor kristendommen gennemsyrer alt, og hvor den gamle overtro lever videre lige under overfladen… Og hvor alle og enhver ved, at udøbte børn tiltrækker onde kræfter….Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Camilla Schjerning og Kirstine Haase, museumsinspektører, Museum Odense Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

I året 1975 ruller der pludselig et kranium frem af jorden foran en bulldozer i Vedbæk. Det viser sig, at byens nye skole skal bygges ovenpå en 7000 år gammel gravplads. Jorden gemmer på 17 grave, men en enkelt grav er særligt gribende. En ung mor er gravlagt med sit lille barn. Under barnets knogler finder arkæologerne andre små bitte knogler. Knoglerne fra en svanevinge… Hvorfor valgte en boplads ved Øresund at gravlægge et lille barn på en svanevinge for 7000 år siden? Og hvad fortæller gravene om de efterladtes forestillinger om efterlivet? Det undersøger Louise Lindblad i den her episode, hvor turen går til Vedbæk.Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Anne Birgitte Gurlev, museumsinspektør og leder af Vedbækfundene, Rudersdal Museer. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Da 90-årige Martinus Thomsen udånder på Frederiksberg Hospital i 1981, ved han, at det kun er begyndelsen på en ny tilværelse. Som ung får han nemlig et klarsyn, der, ifølge ham selv, gør ham i stand til at se, hvordan hele universet hænger sammen. Herunder hvad der sker efter døden. Martinus finder ud af, at vi alle bliver reinkarnerede i al evighed, og at vores bevidsthed aldrig dør. Men hvordan fungerer det helt præcist? Og hvor bliver Martinus’ egen sjæl genfødt efter hans død natten til d. 8. marts i 1981? Det prøver Louise Lindblad at finde svar på fra det store hvide palæ på Frederiksberg i København, hvor Martinus Institut holder til. 44 år efter profetens død, er der nemlig stadig tusinder, der følger Martinus’ kosmologi.Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Peder Byberg, religionshistoriker. Ole Therkelsen, frivillig, Martinus Institut Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Moseliget Tollundmanden er efter sin død blevet behandlet helt anderledes end sine samtidige. Normalt bliver afdøde i jernalderen brændt på bålet, og deres aske og knogler derefter lagt i en urne og begravet… Men Tollundmanden endte i en mose lidt uden for nutidens Silkeborg. Hvorfor han blev slået ihjel og udvalgt til at forlade de levendes verden før tid? Og hvem skulle han møde på den anden side af vandspejlet? Fra offermosen i Bjældskovdal forsøger Louise Lindblad og Rane Willerslev her 2400 år senere at forestille sig den rejse ind i efterlivet, Tollundmanden var tiltænkt at skulle på. De jagter svar om et ukendt land sammen med Museum Silkeborgs direktør, Ole Nielsen.Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Rane Willerslev, direktør, Nationalmuseet. Ole Nielsen, direktør, Museum Silkeborg. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  

I sæsonen ‘På dødslejet’ dykker Louise Lindblad ned i mysteriet over alle mysterier. Hvad sker der på den anden side af døden? Når vores hjerte slår det allersidste slag, åndedrættet stopper og livet slutter? Siden der har været liv, har der været død, men ingen ved med sikkerhed, hvad der sker efter døden. Hvilke forskellige forestillinger har vi haft om efterlivet gennem Danmarkshistorien? Og hvordan har vi sagt farvel og forberedt de døde på dét efterliv? Afsnittet her er en introduktion til sæsonen, hvor Louise også får selskab af Rane Willerslev. De begynder rejsen med at sætte sig sammen ved en offermose i en skov lidt uden for Silkeborg og vove blikket ind på den anden side…Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør, Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  

En stor, lysende ildkugle med en skinnende hale efter sig svæver højt og truende på himlen over Odense by. På pladsen ved Skt. Knuds Kirkegård står seksårige Hans Christian Andersen sammen med sin mor og resten af nabolaget for at få et glimt af kometen. Året er 1811. Den lille dreng er overbevist om, at kometen snart vil slå jorden i stykker. For ifølge Sibylles Spådom er ild på himlen et tegn på, at dommedag nærmer sig. Gennem flere hundrede år er folkebogen Sibylles Spådom nærmest allemandseje i Danmark, men i 1900-tallet forsvinder Sibylle og hendes spådomme pludselig fra vores historie. Hvem var denne mystiske spåkvinde, der jævnligt optræder i de danske folkeminder og i den kendte digter H. C. Andersens barndomserindringer? Og hvorfor spår Sibylle død og undergang over Danmark? De svar går journalist Louise Lindblad og historiker Maria Østerby Elleby på jagt efter i sæsonafslutningen på “Ti gange Jorden gik under”. Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

I farvandet, der i dag adskiller Sjælland og Fyn, ligger et druknet land. Otte meter under vandets overflade findes et slags stenalder-Atlantis, som omkring år 6400 f. kr. er en families hjem.I denne episode mødes Louise Lindblad med museumsinspektør Peter Andreas Toft på den vestsjællandske kyst lige ud for den druknede boplads. Herfra forsøger de at stykke en dommedagsfortælling fra en fjern fortid sammen. Folket ved Storebælt oplever, at vandet opsluger deres land. Men modsat Atlantis, myten om landet, der forsvandt i havet på en enkelt nat, så er det en mere krybende, snigende form for undergang, stenalderkvinden Iokan står overfor. Hvad stiller hun op over for truslen fra dybet?Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Peter Andreas Toft, museumsinspektør, ph.d. i eskimologi og arktiske studier, Nationalmuseet Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Den kogende lavamasse flyder gennem det bakkede, islandske landskab med kurs direkte mod kirken. Året er 1783. Ved alteret står præsten Jón Steingrímsson og taler til sin menighed. Folk græder og hoster. Luften er fyldt med aske og kvælende dunster fra lavaen, der er ved at opsluge hele landsbyen udenfor. Jón Steingrímsson løfter begge hænder og presser dem frem i luften, nærmest som om han forsøger at mane lavastrømmen væk…. Om få hundrede meter rammer lavaen kirken, og Jón og hans menighed har ingen steder at flygte hen. I den her episode dykker Louise Lindblad og samlingsinspektør Christina Folke Ax ned i den dramatiske historie om dengang et af de største vulkanudbrud i Islands historie rammer, og en præst på øen bliver overbevist om, at naturkatastrofen er begyndelsen på jordens undergang.Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Christina Folke Ax, samlingsinspektør, Frilandsmuseet Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.   Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

I sidste afsnit hørte vi om, hvordan en voldsom klimakatastrofe i 500-tallets Danmark måske blev begyndelsen på myten om Ragnarok. I det her afsnit finder vikingen Liv ud af, hvordan Ragnarok ender. I en stor vikingehal på Midtsjælland skal vikingernes spåkvinde, Vølven, nemlig til at afsløre både Livs og hele Verdens skæbne...Journalist Louise Lindblad og museumsinspektør Peter Pentz er taget til den store rekonstruerede kongehal i Sagnlandet Lejre, som meget muligt har dannet ramme om netop aftener i vikingetiden, hvor mænd og kvinder er samlet for at få svar på ét af de store spørgsmål, der har optaget os gennem alle tider. Hvornår og hvordan går verden under?Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Peter Pentz, arkæolog og museumsinspektør, Nationalmuseet Fortælleren: Poul Grinder-Hansen Vølven: Mille Gabriel. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Ifølge spåkvinden i det ældgamle digt, Vøvlens Spådom, vil en lang, solløs periode indvarsle Ragnarok. En tre år lang såkaldt Fimbulvinter, uden somre imellem, vil blive begyndelsen på undergangen. Fimbulvinteren har længe været affejet som en myte på linje med drager og andre overnaturlige væsener fra nordisk mytologi. Men måske har myten rod i en virkelig klimakatastrofe, der begynder i året 536? I første del af fortællingen om det, der senere bliver til vikingernes undergangsprofeti, mødes journalist Louise Lindblad og museumsinspektør Charlotta Lindblom på en mark i Vindelev. Her må en sydøstjysk småkonge i 500-tallet kæmpe for sin overlevelse, da verden pludselig forvandler sig til et apokalyptisk, iskoldt mareridt.Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Charlotta Lindblom, museumsinspektør, Vejlemuseerne Fortælleren: Poul Grinder-Hansen Vølven: Mille Gabriel. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Profetien siger, at Jorden bliver udslettet i november 1954. Poul Bregninge er 18 år og en del af Jehovas Vidners menighed på Østerbro i København. Han er kærester med Birgit fra Lemvig, og sammen forbereder de sig på Harmagedon, som ifølge Jehovas Vidner er det sidste store slag mellem Gud og Satan. Et slag, som vil efterlade Danmark i ruiner, og som vil tilintetgøre alle de mennesker, der ikke tror på den sande Gud… Journalist Louise Lindblad besøger Poul og Birgit i deres rækkehus i Måløv. Ægteparret nærmer sig i dag 90 år og har for længst brudt med den religiøse bevægelse, men de husker, hvordan det var at vente på dommedag.Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Poul og Birgit Bregninge, tidligere medlemmer af Jehovas Vidner Annika Hvithamar, religionssociolog, Københavns Universitet Fortælleren: Poul Grinder-Hansen

Det siges, at Djævelen blander sig i menneskets verden i de sidste tider, og at antallet af troldfolk forøges, når Dommedag nærmer sig. Det oplever den 12-årige konge, Christian 4., på nærmeste hold, da en hemmelig sammensværgelse af hekse bruger vejrmagi til at sende forfærdelige storme og ulykker mod flåden, der skal fragte hans søster til Edinburgh i 1589. Journalist Louise Lindblad har efterhånden dykket ned i mange trolddomshistorier i Obscuritas, men hun har aldrig stillet spørgsmålet: Hvorfor blev så mange mennesker, hovedsageligt kvinder, udpeget som hekse og brændt under netop Christian 4.? Måske findes svaret et sted i fortællingen om Christian 4.’s barndom og jordens undergang…  Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Louise Nyholm Kallestrup, professor og historiker, SDU Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Der sker besynderlige ting i Aalborg under 2. Verdenskrig. En mejeribestyrer mister pludselig tre dygtige unge medarbejdere kort før nytår i 1942. De har sagt deres arbejde op, fordi Jorden snart går under. En mand og hans kone sælger alle deres ejendele med samme begrundelse. Andre tager deres børn ud af skolen. Årsagen til det hele er den 21-årige John Aksel Mikkelsen. John Aksel ved nemlig noget, ingen andre ved: Jorden går under d. 1. marts 1943.Journalist Louise Lindblad allierer sig i denne episode med historiker og arkivar ved Aalborg Stadsarkiv, Bente Jensen. Sammen graver de dybt i arkiverne for at gå i fodsporene på profeten fra Aalborg i månederne, hvor han og hans omkring 100 disciple forbereder sig på at forlade den verden, de har kendt indtil nu. Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Bente Jensen, historiker og arkivar, Aalborg Stadsarkiv Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Prøv at forestille dig, at solen forsvinder. Ikke kun i nogle få minutter, men i to-tre år. Ud af det blå bliver alting mørkt, og ingen ved hvorfor. Mørke, frost, sult og kulde overtager året rundt. Høsten bliver ødelagt. Meget tyder på, at det er virkeligheden for bornholmske stenalderbønder omkring år 2900 f.Kr. I anden episode af sæsonen ‘Ti gange jorden gik under’ drager Louise Lindblad til klippeøen, hvor den tidligere chefarkæolog ved Bornholms Museum, Finn Ole Sonne Nielsen, står klar til at hjælpe hende med at stykke en dommedagsfortælling fra en fjern fortid sammen. I fortællingen hedder hovedpersonen Ravn. Og Ravn får en langt vigtigere rolle, end han tror, i at fremmane den forsvundne sol og dermed sikre menneskehedens overlevelse….Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Finn Ole Sonne Nielsen, fhv. chefarkæolog, Bornholms Museum Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond  

Nytåret år 2000 bliver omgærdet med mystik og panikstemning. Eksperter frygter, at alle computere, og dermed hele samfundet, vil gå ned, når klokken slår tolv nytårsaften. At fly vil falde ned fra himlen, at atomreaktorer eksploderer, at verden går under i kaos. Alt sammen på grund af et problem med computernes behandling af datoer ved skiftet fra det ene årtusinde til det næste. Hvis det værst tænkelige scenarie sker, er det helt afgørende, at medierne kan nå ud med informationer til befolkningen - og det ansvar hviler på en mand med en sikret mobiltelefon fra Udenrigsministeriet i tasken.I første episode af den nye sæson ‘Ti gange jorden gik under’ følger vi den tidligere radiodirektør i DR, Leif Lønsmanns, højspændte nytårsaften i 1999.Vært: Louise Lindblad. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Medvirkende: Leif Lønsmann, fhv. radiodirektør i DR. Thore Husfeldt, professor ved IT-Universitetet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Lige siden tidernes morgen har vi mennesker fortalt hinanden historier om apokalypsen, dommedagen, Jordens undergang - hvordan livet her på Jorden slutter en dag. I en ny sæson af Obscuritas undersøger journalisten Louise Lindblad, hvorfor vi drages af undergangen og til alle tider har forsøgt at forudsige dens komme, selvom det gang på gang viser sig, at vi er forkert på den.  Sammen med eksperter dykker hun ned i ti dommedagshistorier, som alle har udspillet sig på dansk grund. Episoden her er en introduktion til sæsonen ‘Ti gange jorden gik under’.Vært: Louise Lindblad Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Sagaen om Disciplens søn er ved at være slut. Hvad fandt David Lindekildes mor i Orthons ord? Og hvad har David lært om sin barndom og sig selv? Religionshistoriker Mikael Rothstein hjælper med at binde de sidste ender sammen. Og så mødes David og Louise Lindblad for allersidste gang på en helt særlig bakketop på Fyn, hvor de ved, at Davids mor har siddet og mediteret, mens hun har set solen gå ned. Her vil de sammen prøve at gå i Birgits fodspor ved at rette blikket op mod himlen og forsøge at skabe kontakt til noget et sted derude.Vært, tilrettelægger og klipper: Louise Lindblad. Medvirkende: David Lindekilde, erhvervspsykolog. Mikael Rothstein, religionshistoriker, Syddansk Universitet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Optrevlingen af Davids barndom er begyndt at komme ind under huden på journalisten Louise Lindblad. Hun kan næsten føle et blik fra en anden verden hvile på hende, når hun vender hjem fra optagelserne på Fyn. Der er begyndt at ske underlige ting. Signalforstyrrelser på lydoptageren, mystiske rygter om, at David har healende hænder og særlige evner. Hvad handler det om, og hvad skal hun tro?Vært, tilrettelægger og klipper: Louise Lindblad. Medvirkende: David Lindekilde, erhvervspsykolog. Kurt Lindekilde, læge, forfatter og astrolog. Martin Thygesen, leder af Kunst- og Filosoficentret Solvognen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen

Verden gik, som bekendt, ikke under juledag 1967. Efter dommedags-floppet starter Davids mor, Birgit, sin egen lille Orthon-kreds på Fyn. Knud Weiking kommer i familiens hjem, og mindst 28 budskaber bliver leveret i huset på Stationsvej 2, hvor en lille dreng bliver født juledag 1970. Drengen er David. Det viser sig, at Davids barndomshjem, på flere planer, er et mere særligt sted, end han har været klar over.Vært, tilrettelægger og klipper: Louise Lindblad. Medvirkende: David Lindekilde, erhvervspsykolog. Lars Knud Lindekilde, buschauffør. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  

Syv flyttekasser fyldt til bristepunktet med rumvæsenet Orthons alarmerende meddelelser om en kommende atomkrig. Det er, hvad der står på religionshistoriker Mikael Rothsteins kontor på Syddansk Universitet i Odense.Mikael har ikke haft en ledig stund til at åbne de kasser, David fandt på loftet efter sin mors død. Før nu. Journalisten Louise Lindblad tager til Odense for at være med, når det sker, og hun håber at finde svaret på, hvordan det hele egentlig begyndte i 1967, da en dommedagsbevægelse opstod på Midtsjælland, og hvorfor Birgit, som en dengang 30-årig mor til to, blev hvirvlet ind i ufo-miljøet.Vært, tilrettelægger og klipper: Louise Lindblad. Medvirkende: David Lindekilde, erhvervspsykolog. Mikael Rothstein, religionshistoriker, Syddansk Universitet. Dorte Carlberg Lindekilde, pensionist. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

I David Lindekildes barndomshjem taler rumvæsnet Orthon uafbrudt til ham. Orthon taler gennem en taxachauffør fra Brønshøj, og dag ud og dag ind kører kassettebåndene med Orthons evindelige advarsler om en snarlig, altudslettende atomkrig og rumvæsnernes ankomst. Davids mor, Birgit, forbereder sig gennem hele hans opvækst på undergangen. Først da hun dør, beslutter David at dykke ned i, hvorfor hun fulgte Orthon – en fjern galakses hersker. Hvad skete der egentlig i barndomshjemmet? Journalisten Louise Lindblad følger med, mens David optrevler en barndom, der på ingen måde har lignet de flestes.Vært, tilrettelægger og klipper: Louise Lindblad. Medvirkende: David Lindekilde, erhvervspsykolog. Lars Knud Lindekilde, buschauffør. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  

Klokken er lidt over 02:00 om natten. To mænd går tværs gennem en mørk skov.Forrest går husmanden Mads Hansen, og bag ham går murersvenden PederSkjødte med en bøsse under armen og en sav i hånden. De to mænd er draget ud iskoven ved nattetid for at stjæle et træ, som skal bruges til en vognport, som Mads’hustru, Ane, gerne vil have opført i forlængelse af deres udhus. Peder Skjødte harværet så venlig at tilbyde Mads og Ane sin hjælp, men hvad Mads ikke ved, er, atPeder Skjødte for år tilbage har indgået en pagt med Djævelen… Og meddjævlepagter gælder det som bekendt, at betalingsdagen før eller siden kommer.Vært: Louise LindbladMedvirkende: Poul Duedahl, professor i historie ved Aalborg UniversitetFortælleren: Poul Grinder-Hansen

Brødrene Viggo og Emil Højgaard står og graver i en mose ved Bjældskovdal, da destøder på liget af et menneske. Det er d. 6. maj 1950, og de to brødre kæder hurtigtdet chokerende fund sammen med sagen om den københavnske skoledreng,Henning, der forsvandt på en cykelferie i Silkeborg knapt to år tidligere.Kriminalpolitiet i Silkeborg rykker ud til gerningsstedet, men en af betjentene, K. G.Christiansen, opdager hurtigt, at der er et eller andet helt galt. På hovedet bærerliget en spids skindhætte bundet fast under hagen og om halsen sidder en løkke …Vært: Louise LindbladMedvirkende: Ole Nielsen, direktør, Museum SilkeborgFortælleren: Poul Grinder-Hansen

I februar 1948 bliver det pæne og ordentlige ægtepar Inger og Vilhelm Jacobsen fundet brutalt myrdet i deres lejlighed på Peter Bangs Vej i København. Der er mange mystiske omstændigheder omkring mordet, blandt andet finder politiet to anbragte spadserestokke ved ligene, et bundt tulipaner under hr. Jacobsens hovedpude og fru Jacobsens stifttænder på en radiotorhylde i soveværelset. Er der tale om det første danske ritualdrab i nyere tid? Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Peer Kaae, journalist og forfatter Fortælleren: Poul Grinder-Hansen

I året 1692 bliver der begået et magisk mord på Falster. Det hele begynder, da skipperen Ole Boesen kommer til øen og møder den unge, ulykkelige Ingeborg. De bliver hurtigt forelskede i hinanden, og inden længe begynder de at drømme om at slå Ingeborgs voldelige ægtemand, Osvald, ihjel. Men hvordan bærer de sig af med det i en tid, hvor skilsmisse ikke er lige til, og hvor onde kræfter, i form af djævle og dæmoner, virkelig findes? Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker Fortælleren: Poul Grinder-Hansen

Da tjenestepigen Margrethe en kold decemberdag i 1741 skubber en ni-årig pige i kanalen ved Højbro, skriver hun sig ind i en uhyggelig statistik. I 1700-tallets København spreder sig nemlig en mystisk mordepidemi, hvor helt tilfældige, oftest børn, bliver dræbt af fremmede voksne som Margrethe. Spørgsmålet er, hvorfor der gennem årtier sker umotiverede drab på børn i København?Svaret skal ikke findes et oplagt sted… På en måde skal svaret slet ikke findes i den her verden.  Vært: Louise LindbladMedvirkende: Tyge Krogh, seniorforsker, Rigsarkivet Fortælleren: Poul Grinder-HansenHvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05. Du kan skrive til Livsliniens mailrådgivning skrivdet.dk. Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17. Du kan benytte Livsliniens selvhjælpsprogram, SOS, der er rettet mod at hjælpe personer med selvmordstanker.

I Landmandsbanken på Nørrebrogade i København er det en helt almindelig, stille og rolig formiddag. Året er 1951, og klokken nærmer sig 10.35, da den unge Palle Hardrup træder ind i banken. Der er et mystisk fravær i hans blik. Palle Hardrup trækker med en hurtig bevægelse en pistol op af lommen og uden varsel, som i en form for trance, sigter han og skyder.   I første afsnit dykker Louise Lindblad ned i en af Danmarkshistoriens mest gådefulde og mystiske mordsager, som udspiller sig i efterkrigstidens København, og som involverer to nazister, hypnose, landets førende psykiatere….. og en skytsånd. Vært: Louise LindbladMedvirkende: Frederik Strand, museumsleder, Politimuseet Fortælleren: Poul Grinder-Hansen

I en ny sæson af Obscuritas besøger journalist Louise Lindblad seks gerningssteder, hvor nogle af Danmarkshistoriens mest gådefulde og mystiske mord er blevet begået. Sammen med eksperter dykker hun ned i sagerne, hvor magi, ritualer eller andre uforklarlige hændelser spiller en afgørende rolle, og samtidig undersøger hun sin egen fascination af ondskab. Episoden her er en introduktion til sæsonen ‘Okkulte mord’.   Vært: Louise LindbladMedvirkende: Frederik Strand, museumsleder, Politimuseet Fortælleren: Poul Grinder-Hansen