Pædagogisk kvarter

”Vi behøver ikke flere forskningsprojekter, der beviser, at hvis pædagogik skal lykkes, så skal der være tid, rum og kontinuitet til at skabe tillid og tryghed. Det har pædagoger sagt hele tiden.” Sådan siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion.  Han ser at tempoet er blevet skruet alt for højt op for børn og unge, og hvor mål i dagtilbud og skole mere handler om at nå noget inden for en bestemt tidsramme end at børnene trives.Hvad det opskruede tempo betyder for børnene, taler Bent Madsen om sammen med programmets faste medvært Anja Kristine Hvidberg Olsen.Anja ser en fare for at de mange krav om hastighed også får aftryk på den pædagogiske hverdag, hvor man risikerer at sætte kerneopgaven til side for at nå de mange mål, som er udstukket administrativt. Så hvordan kan vi selv sænke tempoet for os selv og børnene?Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Når vi leder efter det, der lykkes, begynder det at vokse,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.I denne uges ”Pædagogisk kvarter” handler det om det ressourceorienterede børnesyn – og hvad der sker, når pædagoger bevidst retter blikket mod det, børnene kan, i stedet for det, de ikke kan.Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, taler med Tina Emborg Sørensen, der er pædagogisk leder i Dagtilbuddet Akkaleje i Roskilde Kommune.Her arbejder de målrettet med at se børn som ressourcefulde – også når noget er svært.“Vi insisterer på at få øje på, at børn er ressourcefulde. De ved ret meget om sig selv og kommunikerer på mange måder – også når det ikke er med ord,” siger Tina Emborg Sørensen.Når de voksne ændrer blik, ændrer det også dynamikken i børnegruppen. Børnene begynder i højere grad at få øje på hinandens styrker – og deres egen betydning i fællesskabet, fortæller Tina Emborg Sørensen.“Børn får øje på ressourcerne i hinanden og i sig selv. At de faktisk kan være betydningsfulde for andre børn,” siger hun.Men det kræver en vedvarende indsats. For i en travl hverdag, hvor konflikter opstår, og tempoet er højt, kan det være lettere at reagere på det, der går galt, end at blive nysgerrig på det, der ligger bag.Ifølge Anja Kristine Hvidberg Olsen spiller de voksne en afgørende rolle i, hvordan børn bliver set – både af sig selv og af hinanden.“Børnene kigger på os. De aflæser, hvad vi synes om det enkelte barn. Det er sådan, status bliver skabt i børnegruppen,” siger hun.I episoden får du også et konkret indblik i, hvordan man kan arbejde ressourceorienteret i praksis. Også i de situationer, hvor noget er svært.“Vi vokser alle sammen, når nogen kigger på os med gavmilde øjne,” siger Tina Emborg Sørensen.Lyt med og få et indblik i, hvordan et ressourceorienteret børnesyn kan styrke både relationer, fællesskaber og børns oplevelse af sig selv.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Alle børn har ikke det samme behov. De er forskellige, og så skal vi også gøre pædagogikken forskellig”. I denne uges ”Pædagogisk kvarter” handler det om at følge sin intuition og pædagogiske dømmekraft – og hvordan man så lykkes med det i en presset og travl hverdag. Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, taler med Karina Kejlstrup, der er pædagogisk leder i Dagtilbuddet Nordstjerne, som er et dagtilbud i Roskilde Kommune.”Vi skal som pædagoger turde følge den intuition, der opstår omkring et barn. Vores dømmekraft bliver vigtig, fordi vi ofte står og skal tage hurtige beslutninger,” siger Karina Kejlstrup, der har fravalgt faste pædagogiske tilgange eller metoder og i stedet vil fremme den enkelte pædagogs dømmekraft.Når pædagogikken ikke ligger fast i én metode, bliver det afgørende, at medarbejderne kan justere undervejs – og at der er plads til at ramme ved siden af.“Man må gerne fejle. Så har vi en dialog omkring det,” siger Karina Kejlstrup.Hun peger på, at en fleksibel pædagogik kræver psykologisk tryghed, stærke relationer mellem kolleger og en kultur, hvor man tør forstyrre hinandens praksis og hjælpe hinanden i situationen.I Dagtilbuddet Nordstjernen arbejder de blandt andet med korte faglige sparringer midt i hverdagen – det, de kalder gulvsparring – hvor små justeringer kan gøre en stor forskel.“Alle de der små justeringer i praksis, det gør en verden til forskel for barnet og for de voksne,” siger Karina Kejlstrup.Lyt med og få et indblik i, hvordan pædagogikken kan tilpasses det enkelte barn, og hvad det kræver at skabe en praksis, hvor faglig dømmekraft er det vigtigste redskab.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Kan børne-tv være designet til at få børnene til at gøre noget, der er imod deres egne interesser?Ja, det kan det, fortæller psykolog David Madsen, der som psykolog arbejder med digital afhængighed og hjælper børn, unge og voksne til en bedre balance mellem det digitale og det analoge liv.Han fortæller i podcasten ”Pædagogisk kvarter”, hvordan børneindhold er designet til at fastholde børnene klinet til skærmen ene og alene for at udnytte deres skærmforbrug til kommercielt formål, der blandt andet handler om at høste en masse data, som bruges til at ramme dem med annoncer.“Der er dele af teknologien, som er bygget op omkring en markedslogik, hvor de tjener deres penge på vores tid og opmærksomhed,” siger David Madsen.Programmet er det tredje i en lille trilogi, hvor David Madsen taler med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen om behovet for, at vi sætter langt mere fokus på brugen af sociale medier og skærme i både hjemmet og dagtilbuddet.For David Madsen er det ikke skærmen i sig selv, der er problemet. Det er indholdet. Og han skelner derfor mellem det, han kalder “sukkerskærm” og “grøntsagsskærm”.Mens grøntsagsskærmen kan understøtte relationer, fordybelse og udvikling, er sukkerskærmen kendetegnet ved indhold, der er designet til at fastholde opmærksomhed længst muligt – også selvom det ikke er i barnets interesse.Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil, når børn fastholdes på skærmen – og hvordan voksne kan være med til at give dem noget af friheden tilbage.David Madsen er psykolog i psykolog- og lægehuset Dabeco. Han har desuden en efteruddannelse i Acceptance and Commitment Therapy.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

“Der er rigtig meget, der bliver taget fra os i den her teknologiske tidsalder. Når man får styr på det her, så giver man friheden tilbage til forældrene, til forældreskabet, til børnene.”Sådan siger psykolog David Madsen i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, der handler om de voksnes skærmbrug, og hvad det betyder for børn og for det pædagogiske arbejde i dagtilbud.Gæst i programmet er igen David Madsen, der arbejder med digital afhængighed og snart udkommer med bogen Koordinater, der netop handler om at sætte retning for børn og unge i en digital verden.I en samtale med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller han, at det ikke kun handler om børnenes skærmtid. Det handler i høj grad om de voksnes.For når opmærksomheden flyttes fra barnet til skærmen, kan det få betydning for både tilknytning, tryghed og sprogudvikling.Selv korte afbrydelser i kontakten kan mærkes – og det er ikke kun et spørgsmål om hjemmet, men også om hverdagen i dagtilbuddet.“Det her, det er fra vugge til grav,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen og peger på, at mennesker er dybt afhængige af kontakt og nærvær.Og skærmen er ikke neutral, når den er til stede i dagtilbuddet. Heller ikke selvom den bruges som arbejdsredskab.“For børn er det ikke en arbejds-iPad. De ser jo et underholdningsunivers,” siger David Madsen.Begge peger på, at pædagoger har en vigtig rolle både i at skabe tydelige rammer i dagtilbuddet og i at gå i dialog med forældre om børns digitale liv.Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil i de små øjeblikke af kontakt. Og hør, hvorfor arbejdet med skærme i virkeligheden også handler om at give tid, nærvær og frihed tilbage til børn og voksne.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Link til det kursus, som David Madsen omtaler.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

“Det er vores liv. Men det er også en barndom, det er et småbørnsliv, og det er et forældreskab.”Sådan siger psykolog David Madsen i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, hvor vi ser nærmere på, hvad sociale medier og digitale vaner betyder for børn – og for det pædagogiske arbejde i dagtilbud.Gæst i programmet er David Madsen, der som psykolog arbejder med digital afhængighed og hjælper både mennesker og kommuner med at skabe bedre balance mellem det digitale og det analoge liv.I afsnittet peger han på, at børn i dag vokser op i en virkelighed, hvor deres opmærksomhed konstant bliver udfordret af teknologier, der er designet til at fastholde den.“Er det os, der bruger teknologien, eller er det teknologien, der bruger os?” spørger David Madsen, der mener, at man også som pædagog er nødt til at forholde sig til børnenes digitale liv.For pædagoger får det nemlig helt konkrete konsekvenser i hverdagen, fortæller David Madsen. Børn kan have sværere ved at finde ro, ved at indgå i relationer og ved at fastholde opmærksomhed, fordi de er vant til konstant stimulation fra skærme.“Relationer og det bærende i dem, det er jo vores nærvær,” siger programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.David Madsen udfordrer forestillingen om, at skærmen kan fungere som en pause i dagtilbud eller hjemme.“Ipad-pausen, det er simpelthen noget, vi er nødt til at tage ud af vores vokabular,” siger David Madsen.Skærmen skaber nemlig ikke ro, selvom vi måske forledes til at tro det, når vi ser på børnene.I stedet kan den ydre ro nemlig dække over og forstærke indre uro.Samtalen peger samtidig på en risiko for, at børn kan gå under radaren. For når et barn sidder stille foran en skærm, kan det se roligt ud – men det betyder ikke nødvendigvis, at barnet trives.Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil for børn, når skærmen fylder en stor del af børnelivet. Og hvordan det påvirker pædagogers arbejde med relationer, opmærksomhed og trivsel i dagtilbud.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Hvad sker der, når pædagoger oplever, at det, de gør, faktisk virker?I denne uges ”Pædagogisk kvarter” taler dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen med Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan hun har arbejdet målrettet med at implementere Marte Meo i fire dagtilbud.I Dagtilbud Vest i Varde Kommune, hvor Marianne Morsing Hansen er leder, begyndte arbejdet med Marte Meo med få medarbejdere på kursus. Men hurtigt skete der noget. Motivation og nysgerrigheden spredte sig i takt med, at medarbejderne så, at det virkede.Flere af kollegerne ville også med. Og metoden voksede fra enkeltstående forløb til en fælles faglig tilgang.Alle medarbejdere skal i dag igennem en grunduddannelse i Marte Meo og med støtte fra en særlig intern Marte Meo-konsulent, der arbejder tæt på praksis, har de skabt en hverdag, hvor medarbejdere får konkrete redskaber – og hurtigt kan se effekten i samspillet med børnene.Sammen med vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Marianne Morsing Hansen om, hvordan motivationen opstår, når man lykkes, hvordan det kan sprede sig i en organisation – og hvad det kræver af ledelsen at holde fast.Programmet er en fortsættelse af sidste uges program, der fortæller mere om metoden Marte Meo.Marianne Morsing Hansen er dagtilbudsleder for Dagtilbuddet Vest i Varde Kommune.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Vi ser en effekt hos barnet meget, meget hurtigt.”Sådan siger dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”.Sammen med programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen sætter hun spot på metoden Marte Meo og dens betydning for kvaliteten i dagtilbud.Marianne Morsing Hansen er dagtilbudsleder for Dagtilbuddet Vest i Varde Kommune. Det vil sige, at hun er leder for i alt fire dagtilbud.Da hun trådte til for seks år siden, var der behov for at løfte kvaliteten. Og Marianne Morsing Hansen valgte at arbejde systematisk med Marte Meo i de fire dagtilbud.Marte Meo er en videobaseret analysemetode, hvor pædagoger filmer korte situationer fra hverdagen – for eksempel en spisesituation eller en leg – og analyserer samspillet mellem barn og voksen for at få øje på, hvad der allerede virker i relationen.“Marte Meo betyder ved egen kraft, og meget kort så er det en videobaseret analysemetode, som handler om at få øje på alt det, vi lykkes med i samspillet, men i virkeligheden også hvad det er, der er børnenes udviklingsbehov,” forklarer programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.Marianne Morsing Hansen fortæller, at arbejdet med metoden hurtigt gav effekt og styrkede kvaliteten i arbejdet med børnene. Og det samme har Anja Kristine Hvidberg Olsen oplevet flere steder.“Det er ret vildt, hvor hurtigt der sker konkret ændring i praksis, som vi kan se,” siger hun.I Dagtilbuddet Vest bruges videooptagelserne blandt andet i situationer, hvor medarbejderne oplever, at relationen til et barn er udfordret. Her kan analysen hjælpe med at få øje på små justeringer i samspillet, der kan styrke kontakten mellem barn og voksen.“Det er den voksne, der skal justere sig i forhold til barnet,” siger Marianne Morsing Hansen, der også fortæller om den skepsis, mange medarbejdere kan føle i starten, når kameraet bliver taget frem – og hvordan og hvorfor den hurtigt forsvinder.Lyt med og hør, hvordan Marte Meo gav pædagoger i Dagtilbuddet Vest i Varde et skarpere blik for samspillet med børnene. Og hvordan små justeringer i den voksnes måde at møde barnet på kan skabe mærkbare forandringer i hverdagen.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Det er jo en form for en forureningstilstand. At man kan gå ind i et rum og simpelthen mærke, at der er dårlig stemning. Og det smitter. Så hvis man er i rummet længe nok selv, så ender man med at blive smittet af det. Sådan siger Rikke Østergaard i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor emnet er følelsesforurening og hvordan vi kan rense og rydde op i den. "Vi bliver nødt til at se det som en egentlig forurening, som et olieudslip. Ikke at vi skal finde ud af, hvor det stammer fra nødvendigvis, men vi bliver nødt til at se det som, at det er forurenet, og det kan vi faktisk rense og rydde op i, og gøre noget ved,” sige Rikke Østergaard. Rikke Østergaard er sociolog. Hun bøgerne ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben” og  ”Befri Preben … og få en fest på arbejdet igen”.Sammen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Rikke Østergaard mere om, hvordan følelser kan forurene og smitte andre, og ikke mindst hvad vi så kan gøre for at undgå det.  Du kan finde mere om Rikke Østergaard og hendes bøger på hendes hjemmeside. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Der er nogle diskurser om, at enhver kan passe børn. Men det kan enhver ikke. For det er ikke pasning, der skal foregå i de danske dagtilbud. Det er understøttelse af menneskers udvikling.”Sådan siger lektor på pædagoguddannelsen ved Københavns Prof­essionshøjskole Anja Marschall i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, hvor hun sammen med programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen, sætter fokus på kvalitet i dagtilbud.Debatten om kvalitet handler nemlig alt for ofte blot om normeringer – og antallet af hænder – mener både Anja Marschall og Anja Kristine Hvidberg Olsen.For hvad er det egentlig, der skaber kvalitet i små børns hverdagsliv? Og hvorfor er det utilstrækkeligt kun at tale om “flere hænder”?Samtalen giver lytteren gode argumenter til at imødegå udsagnet om, at en voksen er en voksen.For pædagogik handler ikke blot om tilstedeværelse, men om faglighed, refleksion og evnen til at forstå børns udvikling, deltagelsesmuligheder og relationer.”Det skal ikke bare være voksne. Det skal være særlige voksne, som har en særlig viden om den opgave, de står overfor,” siger Anja Marschall.Anja Marschall og Anja Kristine Hvidberg Olsen uddyber, hvad uddannelse og faglighed betyder i praksis. Hvordan pædagoger læser situationer, understøtter fællesskaber og skaber deltagelsesmuligheder for børn.Også i hverdagens små øjeblikke, som ved måltidet, hvor pædagogik let kan blive erstattet af vaner og lydighedskultur.Hør også, hvad kontinuiteten betyder. Når voksne forsvinder, forsvinder relationer og viden om børnene – og det kan have konsekvenser for både tryghed, tilknytning og trivsel.Anja Marschall forsker blandt andet i små børns hverdagsliv, pædagogers faglighed og forældresamarbejde og er medforfatter til bogen ”Langsom pædagogik”.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Vi skal tilbage til alt det, som mennesker udvikler sig af og trives af. Og det kræver, at vi trækker tempoet ud af pædagogikken.”Sådan lyder det i ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter” fra lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole Anja Marschall, der igen er gæst hos programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.Afsnittet er en fortsættelse af sidste uges samtale om tempo i dagtilbud. Denne gang handler det om modtrækket: langsom pædagogik.Langsom pædagogik handler ikke om at gøre ting i slowmotion eller om at lave mindre. Det handler om at skabe mulighed for fordybelse og nærvær i hverdagen.Og om de små, næsten usynlige justeringer, som kun kan finde sted, når pædagogen er nærværende og fuldt til stede.”Det er ikke en metode. Det er et fagligt ståsted,” understreger Anja Marschall.Hun giver eksempler på, hvordan et lille pædagogisk greb hjælper et barn ind i en leg sammen med andre børn uden at afbryde den. En situation, der viser, hvordan dyb faglighed og kendskab til børnene kan skabe nye deltagelsesmuligheder her og nu.Samtalen kredser også om behovet for at give hinanden lov til at være ”på børnene”, og om hvordan opgaver og roller kan fordeles, så nærværet ikke bliver det usynlige arbejde.Anja Marschall taler blandt andet om at strække tiden og rutinerne. Om at turde lade en god leg vare lidt længere. Og om små prøvehandlinger i hverdagen. Lyt med og hør, hvordan langsom pædagogik kan begynde i det små – og hvad der bliver muligt, når tid får betydning i børns hverdagsliv.Anja Marschall forsker blandt andet i små børns hverdagsliv, pædagogers faglighed og forældresamarbejde og er medforfatter til bogen ”Langsom pædagogik”.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. 

Hvad sker der, når tempoet i pædagogikken bliver så højt, at hverdagen begynder at ligne ren afvikling?Det spørgsmål besvarer Anja Marschall i ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter” med Anja Kristine Hvidberg Olsen som fast vært og ekspert.De taler om tempoet i dagtilbuddet. Om alle de opgaver, der er kommet til over tid, om dokumentation, læreplaner og planlægning, og om hvordan systemets tid kan komme til at trumfe børnenes tid.”Vi mister fokus på det, der egentlig er kerneopgaven i den pædagogiske praksis – de små børns hverdagsliv – når vi som professionelle bliver optaget af alt for mange andre ting end at være helt tæt på børnene. Så det er egentlig de helt små børn, der betaler prisen, men pædagogerne betaler selvfølgelig også en høj pris ved at have vældig mange opgaver, der peger i alle mulige retninger.” siger Anja Marschall, der peger på, at ansvaret ikke ligger hos pædagogerne, men er politisk.”Det handler om at få rykket ved nogle strukturer oppefra. Man kan sige, man prøver lidt med normeringerne, men det går ikke helt så godt og så hurtigt, som man havde håbet eller ønsket. Det kræver, at man politisk slækker lidt på den detailstyring, som vi har set igennem de seneste 25 år. At give pædagogikken tilbage til pædagogerne. For de ved godt, hvordan det skal foregå, og det er de uddannet til,” siger hun.Samtalen tager også fat på den sorg og afmagt, mange professionelle kan stå tilbage med, når de ved, hvad kerneopgaven er, men ikke får mulighed for at løse den i praksis.Og så handler den om sprækkerne: hvor kan der opstå små lufthuller i hverdagen, hvis man tør tale om tid, rutiner og organisering på nye måder?Medvirkende:Anja Marschall er lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og forsker blandt andet i små børns hverdagsliv og pædagogers faglighed. Hun har skrevet flere bøger, blandt andet Langsom pædagogik sammen med Crisstina Munck.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Hvis man skal koge pædagogik ned til det allermest centrale og det, der virker, så skal vi sørge for, at de mennesker, vi arbejder med, oplever autonomi. Men det skal være i en struktur,” siger Jakob Lentz, der er uddannet lærer i år 2000, men siden 1995 har arbejdet med børn og unge med særlige behov i forskellige sammenhænge. Jakob Lentz er gæst i ugens udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om autonomistøtte. ”Vi kan ikke altid give reel autonomi, men vi kan prøve at skabe følelsen af autonomi. Det er det, der er det pædagogiske trick. Og når vi lykkes med det, så er vi godt på vej,” siger Jakob Lentz, der også er medforfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”, som han har skrevet sammen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen.I programmet fortæller de, hvorfor autonomi er vigtigt, og hvordan man kan arbejde med at skabe autonomi for børn i dagtilbud og skole.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Hvordan kan leg blive en vej til kontakt, regulering og tryghed?Det handler det om i ugens ”Pædagogisk kvarter”, hvor programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med ergoterapeut Connie Nissen om Theraplay, der er en legebaseret metode, der arbejder med relationer og udvikling gennem fire dimensioner: omsorg, engagement, struktur og passende udfordring.Connie Nissen fortæller, hvordan Theraplay handler om at dosere legen og være tæt på barnets signaler. Hvornår skal man blive i kontakten i fire sekunder – og hvornår i længere tid? Og hvordan skaber man små mikroøjeblikke, hvor barnet mærker nærvær og ro, uden at det bliver for meget?Et af Connie Nissens centrale budskaber i afsnittet er, at børn skal erfare, at voksne kan tage ansvar uden at gøre barnet forkert.I afsnittet kobler Connie Nissen Theraplay til sanseintegration, som hun har fortalt om i de to foregående afsnit. Og hun fortæller, hvordan leg, struktur og regulering hænger sammen og hvordan voksne kan justere både tempo, kontakt og rammer, så flere børn får mulighed for at være med.Lyt med og hør om Theraplay, og hvordan leg kan bygge relationer, skabe tryghed og give børn erfaringer med, at voksne kan lede med ro.Om de medvirkende:Connie Nissen er ergoterapeut med speciale i børn, sansemotorik og sanseintegration. Hun har gennem mange år arbejdet med børn, der har udfordringer med regulering, trivsel og deltagelse i fællesskaber, og hun underviser bredt i dagtilbud, skoler og på specialområdet.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Hvordan opdager man de børn, der har udfordringer med sanseintegration? Og hvordan hjælper man dem?De spørgsmål tager ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter” fat på i en fortsættelse af programrækken om sanseintegration.Gæst er ergoterapeut Connie Nissen, der i mange år har arbejdet med børn, sansemotorik og regulering.Sammen med programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler hun om de børn, der ofte er svære at forstå – og om hvad der sker, når voksne mister blikket for det, der ligger bag børns reaktioner.Connie Nissen beskriver, hvordan sanseudfordringer kan komme til udtryk på vidt forskellige måder. Nogle børn reagerer kraftigt på lyde, berøring eller tempo. Andre melder sig stille ud af fællesskabet, uden konflikter og uden tydelige tegn – men med et blik, der har mistet lysten til at være med.Connie Nissen gør op med tanken om, at faste øvelser og standardløsninger er vejen til at hjælpe børnene. I stedet peger hun på, hvor individuelt arbejdet med sanseintegration er. Og hvorfor forståelse, relation og kropslighed ofte er vigtigere end metoder.Hun slår et slag for, at personalet i dagtilbud arbejder med en mere legende tilgang, hvor bevægelse, grin og fælles kropslige erfaringer kan være en vej til både regulering og fællesskab.Lyt med og hør, hvordan viden om sanseintegration kan ændre blikket på børn, der trækker sig eller reagerer voldsomt – og hvorfor det, der ligner modstand, ofte handler om sanser, nervesystem og manglende ro.Connie Nissen er ergoterapeut med speciale i børn, sansemotorik og sanseintegration. Hun har gennem mange år arbejdet med børn, der har udfordringer med regulering, trivsel og deltagelse i fællesskaber. Connie Nissen er forfatter til flere bøger om sanseintegration og underviser bredt i dagtilbud, skoler og på specialområdet.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Hvorfor er der et barn, der nægter at tage sko eller strømper på? Hvorfor reagerer nogle børn kraftigt på lyde, berøring eller tempo? Og hvad er det, vi som voksne risikerer at overse, når vi hurtigt tolker det som modstand?Det taler Anja Kristine Hvidberg Olsen om i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” i en samtale med ergoterapeut Connie Nissen, der i mange år har arbejdet med børn, sansemotorik og regulering.Afsnittet handler om sanseintegration – og om alt det, der kan ligge bag børns reaktioner, når verden bliver for meget.Connie Nissen beskriver, hvordan børn konstant bombarderes af sanseindtryk, som skal sorteres, forstås og hæftes op på noget kendt. For nogle børn kan det være overvældende – og føre til uro og reaktioner, der let bliver misforstået.I programmet forklarer hun, hvad sanseintegration er, og hvordan viden om sanserne kan gøre voksne mere nysgerrige på, hvad der er på spil for børn i helt konkrete hverdagssituationer i både dagtilbud og familieliv. Det kan handle om tøj, lyde, lugte og berøring. Og om de øjeblikke, hvor et barns nervesystem kommer på overarbejde, uden at det nødvendigvis er synligt for omgivelserne.Connie Nissen fortæller også om den sensoriske hukommelse, og hvordan oplevelser lagrer sig i kroppen, og hvorfor noget, der for nogle kan virke neutralt eller sjovt, for andre kan være forbundet med utryghed, tab af kontrol eller tidligere ubehag.Connie Nissen har et budskab, som måske vil overraske nogle. Vi har ikke blot fem sanser, men hele otte sanser, som vi skal kende for at forstå vigtigheden af de sanser, der skal integreres. Særligt peger hun på den indre sans for, hvordan kroppen har det på indersiden. Lyt med og forstå sanseintegration og de otte sansers betydning.Hør, hvorfor sanseintegration kan være nøglen til at forstå børn, der reagerer kraftigt, trækker sig eller siger nej – og hvorfor det nogle gange ikke handler om vilje, men om sanser. Om de medvirkende:Connie Nissen er ergoterapeut med speciale i børn, sansemotorik og sanseintegration. Hun har gennem mange år arbejdet med børn, der har udfordringer med regulering, trivsel og deltagelse i fællesskaber. Connie Nissen er forfatter til flere bøger om sanseintegration og underviser bredt i dagtilbud, skoler og på specialområdet.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Tilrettelæggelse: Niels SvanborgProgrammet er udgivet af Socialt Indblik.

“Jo mindre børn er, jo mere imiterer de også som voksne. Hvor har børn set, at det er sådan, man behandler hinanden? Hvor er det, børn har set, at man slår hinanden? Der er faktisk studier, der viser, at hvis de voksne er anerkendende og lyttende og understøttende, både i forhold til hinanden og til børnene, så er børnene der også i forhold til hinanden."Det fortæller psykolog og lektor emerita Grethe Kragh-Müller i dette afsnit af Pædagogisk Kvarter, der handler om børnesyn, opdragelse, lydighed og læring - og om hvorfor debatten bliver ved med at vende tilbage.Samtalen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen tager afsæt i det paradigmeskifte, som stadig er i gang: fra lydighedsidealer til et børnesyn, hvor børn i højere grad skal støttes i ansvarlighed, deltagelse og demokrati.Men de gamle lydighedsmetoder er ikke væk, siger både Anja Kristine Hvidberg Olsen. De dukker op igen og igen, også i den politiske debat. Og det vil de blive ved med, mener Grete Kragh-Müller.Begge ser, at lydighedsmetoder ofte dukker op, når voksne bliver pressede. Og når der mangler tid, refleksion og fælles fagligt sprog. For når hverdagen spidser til, er det ofte de gamle mønstre, der tager over.Lyt med og hør, hvorfor børnesyn ikke kun er noget, vi taler om, men noget, der leves i relationer, handlinger og hverdagsvalg – og hvorfor den måde, vi som voksne møder børn på, har betydning langt ind i deres voksenliv.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Grethe Kragh-Müller er psykolog, forsker og lektor emerita ved Aarhus Universitet med speciale i børnepsykologi, pædagogik og kvalitet i daginstitutioner.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Grethe Kragh-Müller kan sætte sig i et hjørne af et dagtilbud, og blot på lydene og stemningen kan hun fornemme kvaliteten.I dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” sætter psykolog og lektor emerita Grethe Kragh-Müller og programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen ord på det, der ellers kan være svært at sætte ord på: pædagogisk kvalitet.Samtalen bevæger sig fra forskning og kvalitetsmodeller til helt konkrete hverdagssituationer i vuggestuer og børnehaver: toner, indretning, rutiner, relationer og de små mødeøjeblikke mellem børn og voksne.“Vi kan næsten alle sammen mærke, når vi kommer ind i en daginstitution, om det her er et godt sted at være,” siger Grethe Kragh-Müller.For ifølge hende opstår kvalitet først for alvor, når pædagoger begynder at stille spørgsmål som: “Hvorfor gør vi det her?” og “Hvad betyder det for børnene?”Men ligesom man kan lytte sig frem til den gode kvalitet, så viser den dårlige kvalitet sig også i hverdagens tempo og toner.Når rutinerne overtager opmærksomheden fra børnene og det, der skaber glæde og udvikling for dem. Som når institutionen bliver et sted, hvor børn ’køres igennem dagen’, frem for et sted hvor der leves børneliv.“Stemning tror jeg er rigtig vigtigt. Hvordan har vi det her? Er her fedt at være?”Lyt til et afsnit om kvalitet som noget levende og relationelt, og om hvorfor refleksion, børnesyn og arbejdsglæde er afgørende, hvis dagtilbud skal være steder, der styrker børns trivsel og udvikling.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Grethe Kragh-Müller er psykolog, forsker og lektor emerita ved Aarhus Universitet med speciale i børnepsykologi og kvalitet i daginstitutioner.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

“Det var jo fantastisk, når man fik sit barn i børnehave. Pædagoger havde høj status i samfundet, og der var en høj grad af diskussion omkring, hvad det pædagogiske indhold skulle være.”Det fortæller psykolog og lektor emerita Grethe Kragh-Müller.Grethe har både privat som mor til fire børn og i sit professionelle liv fulgt udviklingen i daginstitutionerne siden 1970’erne, hvor idealerne var store.For dagtilbud kan ifølge Grethe Kragh-Müller være med til at styrke børn og skabe et godt børneliv. Hvis kvaliteten er god.Det fortæller hun om i ”Pædagogisk kvarter”, hvor hun og programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen i dette og de næste programmer taler om kvalitet i dagtilbud. Meget har nemlig forandret siden 1970’erne, fortæller Grethe Kragh-Müller.Nedskæringer, dokumentationskrav og fokus på struktur har rykket blikket væk fra relationer, nærvær og fri leg over på mål, målinger og såkaldt læring.Lyt til en samtale om, hvordan dagtilbud kan være en måde at skabe gode børneliv på, men som på grund af politiske mål og pressede ressourcer ikke altid understøtter et godt børneliv. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Grethe Kragh-Müller er psykolog, forsker og lektor emerita ved Aarhus Universitet med speciale i børnepsykologi og kvalitet i daginstitutioner. Hun har desuden medvirket i en lang række projekter om daginstitutioners pædagogiske kvalitet og børns trivsel – og er stadig aktiv med forskning og debat om, hvad der skaber tryghed, udvikling og omsorg i institutionslivet.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Rigtig mange oplever det som en statustrussel, et tab af ansigt, eller at de mister noget, når de taber.  Altså vi taler om det der med at være en god taber, men jeg synes jo også, det er ret vigtigt at øve sig på at være en god vinder. Altså når du vinder, hvordan reagerer du så? Sådan siger Anette Prehn i ugens ”Pædagogisk kvarter”, der handler om, hvordan vi kan hjælpe børn til både at tabe og vinde.  Og det er et emne, der optager mange forældre, fortæller programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.”Når jeg er ude til møder med forældre, så er der tit sådan en kø oppe ved os bagefter eller i en pause, hvor der er forældre, der er frustrerede og siger, ”jeg har en dreng, der har så svært ved at tabe. Han bliver så ked af det, så hvordan kan jeg understøtte ham bedre?” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.I programmet taler Anette Prehn og Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan man hjælper børn, der har svært ved at tabe eller vinde. Og du får et par gode råd til at håndtere begge situationer. I programmet henviser vi til et blogindlæg på Anette Prehns blog. Det finder du her.  Anette Prehn er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik” og ”Hjernesmarte børn”. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels SvanborgRedigering: Ida Frisk Carstensen

”Hjernen visker det ud, der er abstrakt i en sætning. Og den hæfter sig ved det konkrete, det billedskabende, det som vi kan se for os,” fortæller Anette Prehn. Hun er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik” og ”Hjernesmarte børn”.I ugens afsnit af ’Pædagogisk kvarter’ fortsætter vi vores lille tema om hjernen og pædagogik. Og i denne uge handler det om brugen af det lille ord ”ikke”. Det har hjernen det nemlig med at viske ud, og derfor så får det ofte den stikmodsatte virkning, når vi fortæller, hvad børnene ikke må. I stedet skal vi bruge ”henimod” sprog.Hvad det så er, og hvordan vi får det ind i vores daglige sprog og pædagogik, fortæller Anette Prehn om sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen. Anette Prehn er desuden foredragsholder og holder workshops. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.I programmet henviser Anette Prehn til flere gode råd om ’henimod’-alternativer til ”du må ikke bide”. Dem finder du i linket her.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels SvanborgRedigering: Ida Frisk Carstensen

Hvordan kan vi bruge viden om hjernen i pædagogisk arbejde? Det spørgsmål tager vi op i ugens afsnit af Pædagogisk kvarter.   Til at hjælpe med at svare på det har vi Anette Prehn, der er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik”og ”Hjernesmarte børn”. Anette Prehn øser i podcasten af sin store viden om hjernen.Hun fortæller, hvorfor og hvordan viden om hjernen kan være nyttigt i det pædagogiske arbejde. Og hvordan børnene selv kan bruge viden om hjernen. Det har hun nemlig en række øvelser til, som hun også fortæller om.Med som altid har vi programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen. Og hun er ikke i tvivl om at viden om hjernen kan styrke pædagogikken.”Det er vanvittigt afgørende, at pædagoger og lærere har indblik i, hvordan hjernen fungerer. Særligt fordi, at hjerner jo er så formbare og plastiske, som de er. Så det at vide noget om hjernen, får betydning for børnene. Vi kan træde så mange uhensigtsmæssige stier i børns hjerner, hvis vi ikke er klar over, hvad sproget gør, og hvad vores tilgang gør,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i podcasten.Anette Prehn er desuden foredragsholder og holder workshops. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Foto på cover: Maria SattrupTilrettelæggelse: Niels SvanborgRedigering: Ida Frisk Carstensen

”For hver gang vi siger, at det er hjemmeforholdene, der er problemet, fratager vi os selv muligheden for at gøre en forskel. Så holder vi op med at arbejde. Og det er et dobbelt svigt. For selv hvis forældrene svigter barnet, må vi aldrig gøre det samme.”Sådan siger psykolog Bo Hejlskov i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor han sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om børnesyn.I denne uge med fokus på forældresamarbejdet og forældrenes ansvar for det, der sker i skolen eller dagtilbud.For hvad sker der egentlig, når pædagoger og lærere forsøger at ’aktivere’ forældrene gennem Aula-beskeder og formaninger om, at barnet burde gå tidligere i seng eller øve sig på at samarbejde bedre? ”Vi tror, vi har en fjernbetjening til barnet,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen og fortsætter:”Men det gør både fagprofessionelle og forældre magtesløse. Forældrene kan jo ikke ændre på en situation, de ikke selv har adgang til.”Bo Hejlskov beskriver, hvordan fokus på forældrenes ansvar ofte bliver en måde at fralægge sig sit eget ansvar på.”Vi tænker, at jo mere ansvar, forældrene tager, jo mindre behøver jeg at tage. Men ansvar fungerer ikke som et nulsumsspil. Alle har 100 procent ansvar – hver især. Når vi begynder at tale om, at hjemmeforholdene er problemet, så har vi allerede opgivet arbejdet.”Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen mener begge, at det ikke kun gør arbejdet sværere, men også rammer fagligheden og arbejdsglæden, når man sender ansvaret tilbage til barnets forældre.”Når teams og stuemøder bruger det meste af tiden på at tale om, hvad forældrene eller barnet burde gøre, bliver der kun få minutter tilbage til at tale om det, vi selv kan ændre. Og så vokser følelsen af afmagt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Bo Hejlskov peger desuden på, at samme mekanismer findes på politisk niveau.”Når en børne- og undervisningsminister taler om ”pissedårlig opdragelse”, lukker han sine egne handlemulighed ned. Han placerer skylden hos forældrene – og gør dermed sig selv magtesløs.”Lyt med, når Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen sammen folder ud, hvordan vi kan bevare vores handlekraft som fagprofessionelle – og hvorfor ansvaret ikke bliver lettere af at blive sendt ud af huset.Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne. Herudover har Bo Hejlskov i mange år arbejdet med arbejdsmiljø. Bo Hejlskov har skrevet en række fagbøger om pædagogik, etik og adfærd, ligesom han medvirker i en række podcasts.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Pædagogisk kvarter udgives af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Når vi siger, at børn gør det godt, hvis de kan – hvad betyder det så i praksis? Og hvordan hænger den tanke sammen med det at stille krav, holde fast og skabe struktur?Det er temaet i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor psykolog Bo Hejlskov igen er gæst og sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om det nye børnesyn.De taler begge om den skepsis, som de indimellem oplever, at pædagoger og lærere møder udsagnet ”børn gør det godt, hvis de kan” med. Og de fortæller, hvorfor det alligevel kan være et af de mest virksomme perspektiver i pædagogisk praksis.”Uanset om vi tror på det eller ej, så giver det os flere handlemuligheder, når vi arbejder ud fra det. For så bevarer vi nysgerrigheden og fleksibiliteten,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Kritikere af det nye børnesynet har fremført, at børn også skal mødes med krav frem for blot en tro på, at de gør deres bedste. Bo Hejlskov peger på, at det, børnesynet ikke handler om, er, at man skal lade stå til.”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet – ellers bliver de bare endnu en måde at fortælle barnet på, at det ikke lykkes.”Lyt med og hør, hvorfor modstanden mod det nye børnesyn ofte er størst i skolens overbygning, hvad der sker, når voksne placerer ansvaret uden for sig selv – og hvordan kravtilpasning og refleksion kan være en vej til både bedre trivsel og et mere bæredygtigt arbejdsliv.Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og forfatter til en række bøger om low arousal-pædagogik.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.”Pædagogisk kvarter” er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Når vi vælger at tro, at barnet gør sit bedste, tager vi handlemulighederne tilbage til os selv – og skaber bedre betingelser for læring og ro.Sådan siger psykolog og forfatter Bo Hejlskov, der gæster Pædagogisk kvarter i tre programmer om børnesynet.Sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen taler han om forskellen på at tro, at børn gør det godt, hvis de vil – og at de gør det godt, hvis de kan. Og om hvorfor det ikke svækker fællesskabet, men gør det stærkere.”Når vi tænker, at nogen burde kunne, gør vi dem forkerte,” siger Bo Hejlskov.”Ofte handler det ikke om manglende vilje, men om at de voksne mangler metoder.”Lyt til et program om menneskesyn, pædagogik og fællesskab – og om, hvordan forståelse virker bedre end moralisering.Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Pædagogisk kvarter er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels SvanborgSkriv dig op til nyhedsbrevet

”Når vi arbejder med vores relationskompetence, får vi ikke bare bedre kontakt til børnene – vi får også øje på alt det, der faktisk virker.”Sådan siger pædagog og tidligere institutionsleder Tina Brandt, som igen i denne uge gæster ”Pædagogisk kvarter” sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.I programmet fortæller de, hvorfor relationskompetence er en forudsætning for at skabe udvikling, trivsel og tryghed – og hvordan små ændringer i den voksnes adfærd kan få stor betydning for børnene.”Vi, der arbejder med mennesker, er jo selv redskabet. Derfor er det afgørende, at vi har blik for, hvad vi bringer med os ind i relationen – med vores stemmer, ansigter og måde at være på,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Sammen gennemgår de fem kendetegn på god relationskompetence, som skoleforsker Louise Klinge har udviklet, og de giver samtidig konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med dem i praksis.Lyt med og få inspiration til:• Hvordan du styrker din professionelle relationskompetence• Hvordan du skaber bedre kontakt og mindre modstand• Hvorfor det virker at fokusere på det, der lykkesPædagogisk kvarter er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Hvad sker der, når personalet hele tiden bliver udskiftet – og børnene igen og igen skal knytte sig til nye voksne?Det er emnet for ugens udgave af ”Pædagogisk kvarter”.Programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med pædagog og tidligere institutionsleder Tina Brandt om, hvordan kontinuitet – eller mangel på samme – påvirker kulturen i et dagtilbud.”Det værste er jo, at børnene får nogle helt særlige erfaringer med at knytte sig til andre mennesker, når der er så stor udskiftning,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Tina Brandt fortæller, hvor sårbar kulturen kan være, når ledelsen skifter, eller når mange nye medarbejdere kommer til. For når kontinuiteten brydes, risikerer man, at jungleloven tager over – og at børnene bliver dem, der mærker konsekvenserne først.”Når ledelsen sætter ud, sætter jungleloven ind,” siger Tina Brandt i podcasten og uddyber:”På få uger kan en velfungerende kultur ændre sig, hvis ingen holder fast i retningen.”Hør, hvordan man som leder og personale kan holde fast i de fælles værdier, støtte nye kolleger og skabe en refleksiv kultur, der beskytter både børn og voksne.Lyt med og få inspiration til:• Hvordan kontinuitet påvirker tryghed og relationer• Hvordan kultur kan styrkes – også når mange er nye• Hvad ledelsen kan gøre for at undgå “jungleloven”• Hvorfor fælles refleksion er afgørende for kvalitetenAnja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.”Pædagogisk Kvarter” er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels SvanborgFå vores nyhedsbrev her

Når støjen i dagtilbuddet bliver for høj, peger vi ofte på børnene. Men hvad hvis det i virkeligheden er os voksne, der skaber den uro, som børnene bare reagerer på?Det spørger vi om i ugens udgave af ”Pædagogisk kvarter”, hvor pædagog og tidligere institutionsleder Tina Brandtgæster programmet.Sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler hun om det, Tina kalder for ”støjtapetet” – den summen af musik, bevægelse, beskeder og hektisk tempo, som mange daginstitutioner er præget af.Hun har som institutionsleder selv taget fat på at se kritisk på, om ”støjtapetet” i virkeligheden kom fra både pædagoger og forældre.”Børn gør, hvad vi gør. Hvis vi farer rundt som hovedløse høns, så gør de det samme. Hvis vi sidder stille, så falder de også til ro,” siger Tina Brandt, der i dag er selvstændig foredragsholder og underviser samt forfatter til bogen ”Pædagogens relationskompetence”.”Vi bevæger os for hurtigt, vi taler hen over hovederne på børnene – og så kalder vi det deres uro,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Hør, hvordan man som personale og ledelse kan registrere sin egen rolle i uroen – og tage konkrete skridt mod et roligere miljø, hvor børnene trives bedre.Det handler blandt andet om at trække tempoet ud af pædagogikken, tydeliggøre rollerne og turde sidde stille – også når man føler, man “ikke laver noget”.Lyt med og få inspiration til:• Hvordan tempo og adfærd hos voksne påvirker børns nervesystem• Hvilke små greb der kan skabe mærkbar ro i hverdagen• Hvorfor tydelige roller og klare rammer dæmper støj• Hvordan ro og nærvær kan gøres til en fælles faglig værdiAnna Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg 

Supervision kan være afgørende, når frustration og afmagt fylder i hverdagen. Men hvordan skaber man et trygt rum, hvor fagprofessionelle tør dele tvivl og udfordringer – og hvad kræver det af supervisoren?”Jeg havde supervisorer, der var meget tydelige i rammerne, og det gjorde, at jeg kunne slappe af og finde nye handlemuligheder. Når rammen manglede, brugte jeg alt for meget energi på bare at være i rummet,” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i ugens udgave af ”Pædagogisk kvarter”, der fortsætter sidste uges fokus på vigtigheden af supervision.Gæst er igen Kirstine Hockerup. Hun har 20 års erfaring som lærer på specialområdet, og så er hun uddannet psykoterapeut og supervisor.Kirstine giver et indblik i, hvordan hun arbejder med psykologisk tryghed og sit ”etiske kompas” i supervision.”Jeg skal komme ind med et roligt nervesystem, så de fagprofessionelle kan læne sig ind i det. Supervision er ikke bare en hyggesnak – det er et rum, hvor man kan blive udfordret på en tryg måde og finde ny energi til arbejdet.”Sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller hun, hvordan supervision kan forankres i hverdagen i dagtilbud og skoler, og hvorfor det ikke må blive en luksus, man kun tager frem i krisesituationer.Lyt med og få inspiration til:• Hvordan tydelige rammer skaber tryghed i supervision• Hvorfor psykologisk tryghed er en forudsætning for læring og refleksion• Hvordan ledere kan præsentere supervision som en investering i trivsel• Hvad der kendetegner en god supervisorAnja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.”Pædagogisk kvarter” er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Supervision er iltmasken for den fagprofessionelle – den maske, der gør, at vi kan blive ved med at give relevant støtte til de børn og unge, vi arbejder med.”Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i ugens udgave af ”Pædagogisk kvarter”, der denne uge sætter fokus på vigtigheden af supervision.”Supervision betyder overblik. Det er et rum, hvor man kan folde sine dilemmaer ud og finde nye handlemuligheder sammen med andre,” forklarer Kirstine Hockerup, der er ugens gæst i ”Pædagogisk kvarter”.Hun har 20 års erfaring som lærer inden for specialområdet og er videreuddannet som narrativ terapeut, psykoterapeut og supervisor. Kirstine Hockerup giver et indblik i, hvad der faktisk sker i et supervisionsrum, og hvordan man opdager sit eget behov for supervision – også når man tror, man ikke har tid.Både Anja Kristine Hvidberg Olsen og Kirstine Hockerup oplever begge, at supervision er en stor mangelvare i både dagtilbud og skoler.I programmet fortæller de, hvorfor supervision er så afgørende netop i en travl hverdag, og hvordan den kan forebygge forråelse, styrke den psykologiske tryghed og skabe mere arbejdsglæde.Lyt med og få inspiration til:• Hvordan supervision kan være en livline i det pædagogiske arbejde• Hvornår man opdager, at man har brug for supervision• Hvordan gruppesupervision kan skabe fælles sprog og styrke teams• Hvordan man kan organisere kollegial supervision og refleksionAnja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”En god konfliktkultur er dér, hvor vi tør være nysgerrige på hinandens faglige uenigheder – uden at det opleves som et angreb. Det kræver tillid og klare rammer – og det kommer ikke af sig selv.” Det fortæller Mette Madelaire. Hun er gæst i denne uges udgave af ”Pædagogisk Kvarter”, hvor vi taler om, hvordan man kan udvikle en sund konfliktkultur, der både styrker fagligheden og skaber mere trivsel og psykologisk tryghed på arbejdspladsen.Mette Madelaire er uddannet konfliktmægler fra Center for Konfliktløsning og rådgiver og underviser ledere og medarbejdere i konflikthåndtering.Programmets faste ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen, peger på, at især i dagtilbud kan ønsket om at være konsensussøgende og enige give benspænd.Hvis fagligheden skal udvikles, kræver det, at personalet tør belyse uenigheder og blande sig i hinandens praksis – også når det føles ubehageligt.I programmet deler Mette Madelaire konkrete modeller og erfaringer fra sit arbejde med dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser og fortæller, hvordan man kan opbygge trygge rammer og et fælles sprog om konflikter, så både medarbejdere og ledere bliver klædt på til at tage svære samtaler i ”fredstid” frem for i ophedede situationer.Lyt med og få inspiration til:• hvorfor konflikter og uenighed er en styrke, hvis de håndteres rigtigt• hvordan ledere kan gå forrest og skabe trygge rammer for faglig uenighed• konkrete modeller og greb til at arbejde systematisk med konflikter• hvordan et fælles sprog og fælles værktøjer kan løfte både faglighed, trivsel og psykologisk tryghedAnja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Skriv dig op til nyhedsbrevet.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Jeg er nok selv konfliktsky. Jeg finder stort ubehag ved konflikter. Og jeg har klart en tendens til at prøve at undgå dem. Jeg trækker mig og bliver ”strusseagtig”, indtil jeg alligevel bliver nødt til at kigge på det.” Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er medvært og ekspert i Pædagogisk kvarter, der denne uge handler om, hvordan man kan bruge viden om en konflikthåndtering til at styrke samarbejdet, trivsel og psykologisk tryghed på arbejdspladsen.  Gæst i denne uge er Mette Madelaire, der uddannet konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning, og blandt andet holder kurser og workshops til ledelse og medarbejdere i konflikthåndtering.“Konflikter er en helt naturlig del af hverdagen. Når vi tager hånd om dem, kan vi løfte både faglig kvalitet og psykologisk tryghed på arbejdspladsen. Mange ledere bruger rigtig meget energi på at være på bagkant med konflikterne. Ved at arbejde aktivt med dem, kan du stå mere roligt og få overskud til kerneopgaven," siger Mette Madelaire.Lyt med og bliv inspireret til at skifte fra at være på bagkant af konflikterne – til at stå stærkt og frigøre energi til kerneopgaven.Få indblik i, hvorfor konflikter ikke er farlige – men kan blive en ressource, hvis du håndterer dem rigtigtLær, hvordan du som leder kan løfte både faglighed, trivsel og psykologisk tryghed gennem konflikthåndteringOpdag dine egne triggerpunkter – og lær at omsætte dem til nysgerrighed og handlemulighederFå konkrete værktøjer til at balancere mellem hensynet til fællesskabet og den enkeltes behov.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg 

”Når vi siger ”gå ind på værelset og kom ud, når du er glad igen”, kan vi lige så godt sige, ”kom ud, når du kan flyve”. Et lille barn kan ikke regulere sig selv. Vi skal låne barnet vores ro.”Det fortæller Christina Abilgaard, der i ugens Pædagogisk kvarter fortæller om børns selvregulering og den helt afgørende rolle, de voksne spiller i at hjælpe børn tilbage til ro.“Selvregulering er evnen til at registrere en følelse og få den til at finde sin plads. Det udvikles over tid – jo flere gange børn møder rolige voksne, jo mere udvikler de selvreguleringen, siger hun”Christina Abildgaard er uddannet pædagog og har taget mange forskellige efteruddannelser, som fx Marte Meo-supervisor, og så er hun forfatter til bogen ”I stedet for skældud”, som hun har skrevet sammen med Erik Sigsgaard.Sammen med fast medvært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler hun om, hvordan vi omsætter viden om nervesystemer til konkret pædagogisk praksis i dagtilbud og skole.De taler om de klassiske hverdagssituationer – når børnene græder ved aflevering, børn der nægter at tage gummistøvlen på, konflikter der hurtigt blusser op – og om hvorfor voksne ofte selv bliver triggede. Hvad gør man, når man har “prøvet alt” og alligevel mærker afmagten stige?Lyt med, og bliv klogere på, hvordan din egen ro bliver børnenes vigtigste værn i store følelser.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg 

”Pædagog, du er familie for mig. Jeg elsker dig. Vi ses på mandag.”Sådan skrev musikeren Thomas Blachman i et opslag på Facebook i slutningen af sommerferien.Det blev hurtigt delt ivrigt på sociale medier og var en kærlighedserklæring til de pædagoger, der hver eneste dag udfører et vigtigt job for samfundet, forældrene og selvfølgelig for børnene.I dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” taler fast ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen med pædagog Christina Abildgaardom, hvorfor netop sådan en stemme kan være med til at ændre fortællingen om pædagogfaget. Og hvordan der er brug for, at flere taler pædagogfaget op.”Vi har brug for, at det pædagogiske fag bliver anerkendt meget mere. Det er det fornemmeste hverv – og den anerkendelse mangler vi at se,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Christina Abildgaard er uddannet pædagog og har taget mange forskellige efteruddannelser, som fx Marte Meo-supervisor, og så er hun forfatter til bogen ”I stedet for skældud”, som hun har skrevet sammen med Erik Sigsgaard.Både hun og Anja Kristine Hvidberg Olsen mener, at både forældre, fagfolk og politikere kan være med til at give professionen et tiltrængt løft.Og de fortæller, hvordan de selv blandt andet gennem en række events vil ”drysse glimmer over pædagogikken” uden at skjule virkelighedens udfordringer ude i dagtilbuddene. Pædagogik skal præsenteres og iscenesættes på nye måder, mener de.Lyt med og få inspiration til, hvordan små handlinger og store fællesskaber kan skabe energi og stolthed i pædagogfaget.Vil du se mere om den event, som Anja Kristina Hvidberg Olsen og Christina Abildgaard taler om, kan du se det her.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Ekstra info: Her link til et afsnit om indretning og farver som omtales i podcasten

For børn kan det være hårdt at vende tilbage fra en ferietid med mindre stress, færre regler og et andet tempo – og så lige pludselig igen stå i en institution med mange børn på få kvadratmeter og få voksne. Det skal pædagoger og ledere være klar til at håndtere fra første dag efter ferien – også selvom de måske lige er lidt nede i tempo. Der fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i ”Pædagogisk kvarter”. ”Skru ned for ambitioner og planer i den første tid efter ferien. Det handler om nærvær og at understøtte børnene i deres tætte, nære relationer og få fællesskaberne godt på vej. Der er noget arbejde i at tænke, hvordan kan vi lave mindre grupper og lave nogle voksenstrukturerede pauser, så vi ikke lader børnene træde direkte ind i det kaos, som det nogle gange kan være i dagtilbuddene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen. Hvad det betyder for børnene at vende tilbage, og hvordan man som pædagog kan hjælpe børnene til en god start, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om i podcasten.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Ensomhed er ikke det enkelte barns ansvar. Det er fællesskabets ansvar. Og det er i fællesskabet, at vi skal hjælpe børn, der er ensomme.Det mener pædagog og forfatter Anne Søgaard, der har introduceret begrebet vensomhed.Hvad det så er, fortæller hun om i ugens udgave af Pædagogisk kvarter, hvor Anja Kristine Hvidberg Olsen som altid er med som fast ekspert. Hun husker selv, hvordan hun kunne være ensom som barn, uden at der var en voksen, der lagde mærke til det.Anja Kristine Hvidberg Olsen ser, at ensomhed i dag er noget, der fylder mere hos børnene, end vi måske går og tror.For Anne Søgaard skal alle børn være vennevigtige, og derfor skal vi i blandt andet i dagtilbud og skole skabe en vensom kultur. Det fortæller hun om i ugens afsnit, og i næste afsnit fortæller hun, hvordan vi så skaber den vensomme kultur. Anne Søgaard er uddannet pædagog og har skrevet bogen Vensomhed. Hun holder foredrag og workshops og arbejder med at skabe en kultur, der fremmer trivsel og venskaber blandt børn og unge. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Pædagogerne var nogle af velfærdssamfundets frontløbere for 40 – 50 år siden. Pædagogikken var et magtfuldt fag, der var med til at forme samfundet, og det skabte en enorm energi og selvtillid til det pædagogiske fag. Den magt skal pædagogikken erobre tilbage, siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.  Bent Madsen mener, at pædagogikken bør fylde langt mere i samfundsdebatten, fordi den ifølge ham rummer svar på en lang række af de udfordringer om ikke mindst mistrivsel, som samfundet har i dag.For pædagogfaget har mistet magten over faget. Hvad han mener med det, og hvilken magt faget skal have, taler han om med Anja Kristine Hvidberg, der nu gennem 85 programmer har været med i programmet som fast ekspert og medvært.  Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev 

Pædagogerne var nogle af velfærdssamfundets frontløbere for 40 – 50 år siden. Pædagogikken var et magtfuldt fag, der var med til at forme samfundet, og det skabte en enorm energi og selvtillid til det pædagogiske fag. Den magt skal pædagogikken erobre tilbage, siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.  Bent Madsen mener, at pædagogikken bør fylde langt mere i samfundsdebatten, fordi den ifølge ham rummer svar på en lang række af de udfordringer om ikke mindst mistrivsel, som samfundet har i dag.For pædagogfaget har mistet magten over faget. Hvad han mener med det, og hvilken magt faget skal have, taler han om med Anja Kristine Hvidberg, der nu gennem 85 programmer har været med i programmet som fast ekspert og medvært.  Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev 

”Vi behøver ikke flere forskningsprojekter, der beviser, at hvis pædagogik skal lykkes, så skal der være tid, rum og kontinuitet til at skabe tillid og tryghed. Det har pædagoger sagt hele tiden.” Sådan siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion.  Han ser at tempoet er blevet skruet alt for højt op for børn og unge, og hvor mål i dagtilbud og skole mere handler om at nå noget inden for en bestemt tidsramme end at børnene trives.Hvad det opskruede tempo betyder for børnene, taler Bent Madsen om sammen med programmets faste medvært Anja Kristine Hvidberg Olsen.Anja ser en fare for at de mange krav om hastighed også får aftryk på den pædagogiske hverdag, hvor man risikerer at sætte kerneopgaven til side for at nå de mange mål, som er udstukket administrativt. Så hvordan kan vi selv sænke tempoet for os selv og børnene?Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev Tilrettelæggelse: Niels SvanborgLyt til vores nye serie "Kanariefuglenes stemmer" - Hvad skal vi forstå om trivslen blandt børn og unge? På Apple På Spotify

”Når vi er i hovedet, så tænker vi, og vi tænker, og vi tænker. Vi tænker hele tiden, hvordan vi har det, og vi tænker over, hvad andre tænker, og vi tænker over vores egne tanker, og vi tænker over vores følelser. Men vi mærker det ikke. Og ofte bruger vi faktisk ikke engang vores hoved særlig optimalt, fordi vi tænker meget de samme tanker.” Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. Hun har selv erfaret, hvad det betyder, når det hele foregår i hovedet, og kroppen ikke følger med. Og i ”Pædagogisk kvarter” taler hun med programmets faste ekspert og medvært, Anja Kristine Hvidberg Olsen, om, hvad det betyder. Og hvordan man får kontakt til kroppen.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.     

”Jeg kommer fra elitedansen, som handler om at præstere og blive bedst. Det handler om at være flot og dygtig. Jeg er vokset op i præstation, og jeg har været min egen største konkurrent. Og hvis ikke jeg selv var det, så havde jeg en dansepartner eller en træner, der var det. Tilmed er jeg vokset op foran et spejl. Så jeg har hele tiden set mig selv udefra, og det var aldrig godt nok”. Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. I dag har hun fundet modet til at leve autentisk. Og hun taler for, at vi sætter langt mere fokus på det autentiske liv.  Det taler hun om sammen med programmets medvært og faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.Hun mener, at vi ikke mindst for vores børns skyld har brug for at finde ind til vores autentiske liv. Vi skal nemlig være bedre rollemodeller for vores børn, så de måske kan sænke skuldrene og slippe præstationsræset.Men hvordan lever vi så autentisk? Og viser vi det til vores børn? Det er emnet for ugens Pædagogisk kvarter.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev. 

”Når jeg bliver stor, så vil jeg tale med børn om de svære ting. Og jeg vil lære de voksne, hvordan. For de er elendige til det.” Ordene kommer fra en niårig Susanne Schwartau, der i dag er uddannet socialpædagog og blandt andet har udviklet modellen ”TALK”, der er en samtaleguide til samtaler med børn og unge.Susanne Schwartau oplevede som barn flere store svigt, som de voksne forbigik med tavshed.Første gang da hun som fireårig fik at vide, at hendes far var død i en arbejdsulykke, og sidenhen da hun nogle år efter blev anbragt på et børnehjem. Hun blev kørt til børnehjemmet og efterladt her sammen med sin søster. Og ingen talte med hende om hvorfor, eller hvornår hun igen skulle hjem til sin mor, der var psykisk syg. Hverken mens hun var anbragt eller i årene efter.  ”Når jeg så forsøgte at tale med en lærer, eller en pædagog nede i klubben, så de virkelig ud, som om de syntes, det var ubehageligt, at jeg talte om det. Så sagde de, ’Kom skal vi ikke gå ud og spille bold ude i gården’,” fortæller Susanne Schawartau.Hør, hvordan det kom til at påvirke hendes barndom og ungdomsliv, og hvordan hun siden har gjort det til sin mission, at vi skal blive bedre til at tale med børn om de svære ting. For selvom hendes historie ligger mange år tilbage, så er vi stadig dårlige til det, fortæller hun.Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet videreuddannet sig som Marte Meo-terapeut, Licensed Marte Meo-supervisor og psykoterapeut. Hun er ejer af virksomheden selvindsigt.com Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.

Kender du dine skygger? Og kender du dit tilknytningsmønster? For det har stor betydning for om du er i særlig fare for at blive ramt af relationstræthed.  Det taler Anja Kristine Hvidberg Olsen om med Susanne Schwartau, der er gæst i ugens afsnit af Pædagogisk kvarter.  Lyt med og hør mere om, hvad vores egne skygger og tilknytningsmønstre betyder for relationstrætheden, hvordan vi kan arbejde med at blive klogere på betydningen og ikke mindst, hvad vi så kan gøre.Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet videreuddannet sig som Marte Meo-terapeut, Licensed Marte Meo-supervisor og psykoterapeut. Hun har virksomheden selvindsigt.comAnja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Læs mere om deres pædaogiske dag på Bremen Teater her.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.

”Når man er blevet relationstræt, så er der opstået en ubalance mellem, hvad vi giver ud til andre, og hvad vi giver til os selv”. Det fortæller Susanne Schwartau, der er uddannet socialpædagog og har taget en lang række andre uddannelser, som fx psykoterapeut og Marte Meo-terapeut.Hun fortæller, hvordan relationstrætheden kan komme snigende, uden vi opdager det. Og her er den allerfarligst for os selv, for kollegerne og for de børn eller unge, som har brug for relationen.”Vi kan komme i den situation, at vi smiler, vi lytter, vi er tilgængelige, og vi giver ud. Men lige pludselig, så lægger vi måske ikke engang mærke til, at vi er blevet helt trætte og i virkeligheden ikke overkommer at give mere ud. Problemet er, at hvis ikke vi opdager det undervejs, så kan vi ende med at blive relationstrætte, i stedet for bare at være lidt trætte den dag.” Relationstrætheden kan ifølge Susanne Schwartau vise sig på mange måder. Man kan måske ikke længere mærke sin empati over for børn eller kolleger, man bliver irritabel, får let til gråd og kan generelt ikke rigtig mærke sig selv og sine følelser. I denne uges ”Pædagogisk kvarter ”fortæller Susanne Schwartau og Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om tegnene på relationstræthed, hvordan den belaster, og hvordan den kan føre til forråelse. Men også om, hvad det kræver at gøre noget ved den.Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet videreuddannet sig som Marte Meo-terapeut, Licensed Marte Meo-supervisor og psykoterapeut. Hun har virksomheden selvindsigt.com Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger. Læs mere om Pædaogisk dag på Bremen Teater her.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.

”Der er rigtig mange eksempler i dag på det, man kan kalde ’childwashing’. Især når det handler om politikudvikling, hvor der måske er nogle børn, der er blevet hørt, men man har ikke sørget for, at alle de relevante børn, der i virkeligheden burde have været hørt i den konkrete sag, også er blevet hørt.”  Det fortæller Cecilia Decara i ”Pædagogisk Kvarter”, der igen i denne uge handler om børns rettigheder. Cecilia er stifter af den socialøkonomiske virksomhed Børn & Samfund. Hun er også tidligere national chef hos UNICEF Danmark og chefkonsulent og programleder for uddannelse hos Institut for Menneskerettigheder.Cecilia Decara fortæller, hvordan børn rent faktisk har krav på at blive inddraget ifølge FN’s Børnekonvention. Ikke bare i deres hverdag i dagtilbud og skole. Men også generelt i samfundet.Her står det sløjt til. Undersøgelser viser, at kun syv procent af børn og unge oplever, at voksne lytter, når der træffes beslutninger, der vedrører dem i kommunen. Og det er kun fem procent af kommunerne i Danmark, som har en politik eller strategi for børneinddragelse. Men også i både dagtilbud og skole kan vi blive bedre til at lytte til børn og unge, fortælle podcastens faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen.  Hør, hvordan det står til med inddragelsen af børn og unge. Hvad er egentlig deres rettigheder? Og hvad vinder vi ved reel inddragelse både i det store samfundsperspektiv og i den enkelte skole og dagtilbud?Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev. 

”Vi siger, at vi gør det. Men gør vi det reelt set, når vi kigger ned i praksis? Har børnene reelt set den stemme, de egentlig har krav på? Så bliver det lidt, ”vi hører, hvad I siger”. Men vi kan ikke se spor af det i praksis overhovedet bagefter”. Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i Pædagogisk kvarter, der i denne uge handler om børns rettigheder. Til at fortæller om det, har vi besøg af Cecilia Decara, der er stifter af den socialøkonomisk virksomhed Børn & Samfund. Hun er tidligere national chef hos UNICEF Danmark og chefkonsulent og programleder for uddannelse hos Institut for Menneskerettigheder.Cecilia mener, at vi også i både skole og dagtilbud skal have langt mere fokus på børns rettigheder.For rettighederne, som blandt andet er formuleret i FN’s Børnekonvention, sætter en ramme for pædagogikken, så vi går fra ”sysninger” til rettigheder.  Når børn eksempelvis skal høres og inddrages, så er det ikke bare noget, vi gør, fordi vi synes, at det er rigtigt pædagogisk. Så er det også fordi børnene har krav på det.Lyt med når Cecilia Decara og Anja Kristine Hvidberg Olsen taler om, hvilke rettighederne børnene har, hvad de betyder for pædagogikken, hvorfor børnene selv skal kende deres rettigheder, og hvordan vi i skole og dagtilbud får mere fokus på børnenes rettighederne – også når det bliver besværligt for os selv. For det er særligt her de bliver vigtige.Cecilia Decara er i dag stifter og direktør for den socialøkonomisk virksomhed Børn og samfund, som har til formål at understøtte udviklingen af det, du kalder et mere børnevenligt samfund.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.

Hvem har egentlig valgt, at vores børn skal være i institution så længe, som det er tilfældet for de fleste børn i dagens Danmark. Er det forældrene, eller forsøge de blot at leve op til nogle krav fra samfundet, som de måske hellere skulle kæmpe imod.Det spørgsmål stiller antropolog Sarah Blicher-Koch, der i denne uge er gæst i Pædagogisk kvarter. I en ny bog opfordrer hun til at forældre taget et opgør med de samfundsstrukturer, hvor det forventes, at forældre skal gå på arbejde fra 8 til 16, og hvor deres børn skal være i daginstitution lige så længe.Lyt med når hun taler med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen om pædagogerne i bedste mening ind i mellem kommer til at beskytte forældrene fra at vide, at børnene måske ikke altid trives, når de er mange timer i dagtilbud. Og om dagtilbuddene overhovedet har fået tid og ressoucer til at løfte den opgave, som arbejdsmarkedet pålægger dem, når børn skal være så meget i institution. Var det overhovedet meningen? Hvad gør vi for at ændre det? Kan forældre og pædagoger stå i fælles front?Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.

”Fremtidens skole er en skole, der opleves af børnene som et sted, man har lyst tilat være meget mere. Et sted, man måske ikke har lyst til at tage hjem fra, og hvor man virkelig har den her oplevelse af at have værdi på grund af den, man er”. Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i ugens Pædagogisk kvarter taler med pædagog og skoleleder på Spjellerup Friskole Brian Skau Juhl om fremtidens skole. Begge er de enige om, at vi har viden og værktøjer til at skabe en bedre skole, men det kræver, at vi reviderer tankerne om, hvilket sted skolen skal være.  ”Det handler om, at vi tør at lave en ”time-out”, se hinanden i øjnene og sige: ”Hvad er det egentlig, vi drømmer om for vores børn og unge mennesker? Hvad er det for en fremtid, de i virkeligheden skal repræsentere?” siger Brian Skau Juhl og fortsætter:”Vi skal ikke tro, at morgendagens skole er skabt med snuptag, hvor vi kan lave nogle regler for noget så simpelt som mobiltelefon, og så trives alle. Jeg tror, det handler om at have åbne øjne og måske i virkeligheden turde tænke meget mere ud af boksen”. Hør hvordan han arbejder med at skabe fremtidens skole allerede i dag, og hør hvorfor han og Anja Kristine Hvidberg Olsen ligefrem opfordrer til civil ulydighed i kampen for en bedre skole. Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.

”Hvis du som leder tror på, at mennesker gør det godt, hvis de kan, så vil det være gennemsyret i dit dagtilbud eller på din skole. Hvis du derimod repræsenterer et synspunkt, hvor mennesker gør det godt, hvis de vil, så vil du også være den leder, der mistænkeliggør medarbejderne, mener, at børnene skal stramme sig an, eller at deres forældre skal sætte flere grænser, i stedet for at ændre de pædagogiske rammer eller tilgange. Lederen skal være et fyrtårn, der giver klare signaler.” Det fortæller fast ekspert og vært i ”Pædagogisk kvarter” Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i denne uge taler om ledelse og forandring i både dagtilbud og skole.Med som gæst er igen Brian Skau Juhl, der er uddannet pædagog og skoleleder på Spjellerup Friskole. Han fortæller, hvordan han som leder forsøger at gå foran i udviklingen af en skole, der gerne vil forandre skolen og ændre på mange års forståelse af, hvordan en skole skal være.Og sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen giver han gode råd til lederen, der vil gå forrest i arbejdet med forandring. Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.

"Skolen skal rekonstrueres. Det er menneskeskabte strukturer, der gør at der er mange børn, der kommer i mistrivsel og der har vi så mange muligheder for at ændre."Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i Pædagogisk kvarter. Ugens program, sætter spørgsmålstegn ved skolens mange logikker.Hvorfor skal skolen være på en bestemt måde? Hvem siger, at der skal være en klokke? At timerne skal være lige lange? At der skal være et spisefrikvarer? Eller at fagene skal være opdelt på en bestemt måde? Er trivsel den bedste vej til faglig udvikling?Brian Skau Juhl er uddannet pædagog og skoleleder for Spjellerup Friskole. Og i Pædagogisk kvarter taler han med Anja Kristine Hvidberg Olsen om de mange logikker, der er knyttet til en skole og skolens struktur. Kan vi vende rundt på nogle af logikkerne ? Og kan pædagogikken spille en mere aktiv rolle i udviklingen af skolen? Brian Skau Juhl er uddannet pædagog og skoleleder for Spejllerup Friskole Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg