#38 - Louise Poulsgaard Gammelgaard møder Gud i sin bil

Hvis Louise var blevet spurgt, om hun ville konfirmeres, havde hun sagt nej, da hun på ingen måde troede på Gud. Det spirituelle interesserede hende i det hele taget ikke, og det til trods for, at hendes barndom var præget af frygt, idet hendes søvn blev forstyrret af, at der var skygger, der bevægede sig på hendes værelse. Denne sensitivitet over for det åndelige fulgte Louise ind i ungdom- og voksenlivet, men der går alligevel nogle år, før Gud kommer ind i Louises liv.Til gengæld falder Louise tilfældigvis over lovsang, da hun er i start 20’erne, men hun tænker ikke over, at det er sange, der priser Gud. Hun synes bare, at det lyder godt, og derfor lytter hun til musikken.Da Louise skal have sit første barn, gennemgår hun en forfærdelig fødsel, hvor hun bliver presset til det yderste. Hun får bl.a. vestimulerende drop, og på et tidspunkt, hvor en sygeplejerske er ved at stikke hende, kigger hun på sin mand og siger “jeg er på vej væk”. Louise mærker bogstavelig talt, at hendes personlighed forsvinder, og efter fødslen ryger hun ud i en voldsom depression.Derfor kan Louise heller ikke overskue at skulle have et barn mere, da hun uplanlagt bliver gravid igen. Det betyder, at Louise vælger at få en abort, og det får nogle store konsekvenser ind i hendes liv. Hun får lov til at se det lille foster på 9 uger, og det går op for Louise, at det er et fuldkomment lille menneske. Den store åbenbaring omkring Guds eksistens sker en dag, hvor Louise sidder i bilen og synger med på lovsange. Her har hun en kæmpe oplevelse, hvor Gud fjerner sløret fra hendes øjne, og sandheden bliver fuldstændig åbenbaret for hende.“(…) Og husk: Jeg er altid hos jer indtil verdens ende.”” Mattæusevangeliet 28:20“Hør! Jeg står uden for døren og banker på. Hvis du hører min stemme og åbner døren, så vil jeg komme indenfor, og vi kan have fællesskab med hinanden." Joh. Åbenbaring 3: 20