PODCAST · religion
Marias Hjørne
by Maria Louise Gejsing Olesen
Livshistorier, der vidner om livet med Gud.Producer, tilrettelægger og vært: Maria Louise Gejsing Olesen<3 Abonner på YouTubeFølg os på facebook og Instagram
-
117
#108 Klaus Nielsen bliver helbredt af Gud for paranoid skizofreni – i dag er han præsteaspirant
Støt Marias Hjørne Klaus har en usædvanlig livshistorie. Allerede som barn kæmper han med tanker og oplevelser, som han har svært ved at forstå, og som gennem ungdommen udvikler sig til en alvorlig psykisk sygdom. Som 19-årig får han diagnosen paranoid skizofreni, og de følgende år bliver præget af paranoia, indlæggelser, medicin og en tilværelse på førtidspension. Han oplever blandt andet en stærk overbevisning om, at mennesker vil slå ham ihjel, og har voldsomme billeder og tanker, som han ikke selv kan kontrollere.En dag kommer Klaus tilfældigt ind i en frikirke. Her oplever han noget, der er helt anderledes end det, han ellers er vant til: Han føler sig tryg. Han bliver en del af fællesskabet, begynder at læse Bibelen og opdager Jesus og betydningen af det, der sker på korset. Troen vokser langsomt frem, og bøn bliver en del af hans liv.I 2011 bliver Klaus bedt for af en præst. Han mærker ikke noget særligt under forbønnen, men opdager efterfølgende, at hans sygdomssymptomer er væk. Siden har han ikke oplevet symptomer på skizofrenien og lever i dag uden medicin.Hans liv har siden taget mange nye retninger. Han uddanner sig til socialrådgiver, tilbringer næsten fem år på Mariager Højskole og arbejder gennem flere år med rehabilitering. I dag er han gift og er begyndt på et nyt kapitel som præsteaspirant i Rudkøbing frikirke. Klaus beskriver selv sin livserfaring som en ”PhD i lidelse” – men også som en rejse, hvor han trods kampe har holdt fast i sin tro og søgt at følge Guds ledelse.Prædikerens bog 8:1:“Et menneskes visdom får dets ansigt til at lyse, så det hårde ansigt forvandles”.Romerbrevet 8:1:“Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus”.
-
116
#107 Nicolaj Kristensen oplever at Gud leder ham ind på en vej, som han slet ikke havde troet var muligt
Støt Marias HjørneNicolaj er vokset op i en kærlig kristen familie og har haft sin gang i Frikirken i Randers, så længe han kan huske. Allerede som fireårig tager han imod Jesus på et sommerstævne i Kolding. Samme sted oplever hans forældre noget, de aldrig glemmer: En person bag dem siger, at de skal bede for Nicolaj, for når han vokser op, vil han gå en anden vej end mange omkring ham – og Gud vil bruge ham.Som ung møder Nicolaj sin kommende kone, Chrissy, på efterskole, og de bliver gift i en ung alder. Sammen oplever de, hvordan Gud leder dem fra Bornholm til Randers, hvor de bliver en del af Skywalk og er med til at bygge et ungdomsarbejde, der hurtigt får betydning langt ud over Randers. Senere fører Gud dem videre til Aarhus, hvor de sammen bygger ungdomsarbejdet Passion i Aarhus Citykirke.Men bag de synlige resultater ligger der også en langt mere personlig rejse. På en DTS i New Zealand gennemgår Nicolaj en dyb proces, hvor Gud udfordrer hele hans forståelse af, hvem han er. Det føles som en slags død – en død over behovet for at finde sin værdi i det, han gør, præsterer eller er for andre. Noget må dø, for at noget nyt kan få lov til at leve - og dette bliver livsforandrende for Nicolaj.I dag bor Nicolaj i Herning, hvor han oplever, at Gud har kaldt ham og familien ind i et nyt troskapitel. I denne episode fortæller Nicolaj om at blive kaldt, om at miste fodfæstet, om identitet, smerte og tvivl – men også om den Gud, som bliver ved med at være Gud - også når vejen ikke bliver, som man havde forestillet sig.“Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, or du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage” Salme 23
-
115
#106 Isabella Lauridsen tror, hun er færdig på Bibelskolen – men Gud sender hende tilbage med et formål for at genopbygge og gøre noget nyt
Støt Podcasten Marias HjørneIsabella vokser op i en kristen familie og har fra en tidlig alder et brændende ønske om, at mennesker omkring hende skal lære Jesus at kende. Hun bliver født i Australien og tilbringer sine første seks år med at rejse rundt i verden med sine forældre, før familien slår sig ned i Svendborg. Isabella lærer tidligt, at hjem kan være mange steder – og at tro ikke nødvendigvis er bundet til ét bestemt sted.Isabellas vandring med Gud er langt fra en lige vej. Hun har mange spørgsmål, kæmper med tvivl og med at finde sin plads blandt andre kristne. Samtidig vokser hendes kærlighed til Bibelen og hendes trang til at forstå troen i dybden. I dag arbejder hun blandt andet med Bibelens grundsprog hebraisk og græsk.På et tidspunkt er Isabella overbevist om, at hendes vej går gennem business school. Men Gud leder hende i en helt anden retning – til bibelskolen Bethel i Redding, Californien. Selvom alt i hende protesterer, overgiver hun sig til sidst til Guds plan.Efter to transformerende år på skolen oplever Isabella også det fald og de konsekvenser, der rammer Bethel. Hun er sikker på, at hun ikke skal blive et tredje år, men Gud overrasker hende igen. Hun bliver – nu i en rolle med ansvar for at være med til at restaurere og bygge noget op, som er faldet fra hinanden.Pludselig begynder hun at se en rød tråd gennem sit liv: Rejserne til mere end 30 lande, erfaringerne med at stå alene og stadig blive holdt af Gud, hendes spørgsmål, tvivl og teologiske nysgerrighed har alt sammen været med til at forberede hende.En stærk bekræftelse kommer gennem Esajas 58,12:“Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges, du skal rejse tidligere slægters grundvolde. Du skal kaldes den, som tætner revner, den, som gør det nedrevne beboeligt.”I denne episode deler Isabella sin historie om tro, tvivl, kald og om at opdage, at Gud nogle gange har forberedt os til noget længe før, vi selv kan se det.“Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb.” Rom. 5: 3-4"Gud har gjort os til det, vi er. Vi er nye skabninger i Jesus Kristus, så vi kan gøre de gode gerninger, som Gud i forvejen har lagt til rette for os." Ef. 2:10
-
114
#105 Peter Hedelund tager springet fra efterskoleleder til verdens største humanitære flyorganisation, MAF, som bringer hjælp, håb og helbredelse til verdens isolerede og nødlidende
STØT MARIAS HJØRNEPeter er født i København ind i en kristen familie, der er meget involveret i kirkeligt arbejde. Hans far er præst i mange år, og Peter vokser op med et trygt fundament præget af en tillid til Gud – en tro på, at Gud altid er der, og at Han kan alt, som der står det i Lukas 1, 37: ”Intet er umuligt for Gud.” Men tilliden til Gud bliver udfordret, da Peter mister sin lillebror til kræft. Han rammes af en dyb sorg og en frygt for at blive forladt. Det præger hans liv i flere år, indtil han bl.a. under en sjælesorgssamtale oplever at blive sat fri. Det bliver på mange måder et vendepunkt, som også åbner for, at Peter kan møde den kvinde, han i dag er gift med. Sammen har de fire børn. Peter uddanner sig til socialrådgiver og efter uddannelsen får han senere hen arbejde i Kolding Kommunes familieafdeling, hvor han oplever, hvordan Gud er nær i bl.a. arbejdet med børn & unge, der har været udsat for omsorgssvigt. Senere bliver han leder af efterskoletilbuddet Euroclass i Kolding. Her rejser han rundt i verden sammen med lærere og elever og oplever i mission evangeliets kraft, som i f.eks. mirakuløse helbredelser. Op til 2019 mærker Peter et kald til at skifte spor. Først da han selv siger sit job op, åbenbarer Gud, hvad det nye skal være: at blive generalsekretær for MAF Danmark. Her arbejder han blandt andet med at skabe interesse for MAF’s arbejde, skaffe midler og sende volontører til MAF’s programlande. Midt i livet i sin vandring med Gud beslutter Peter sig for at "være på tværs". For ham betyder det at være tværkirkelig og tro på og tjene hele kirken som Kristi legeme – og samtidig være åben over for den verden, vi er sat i. Peter oplever gennem sit liv, at vi mangler nogen eller noget, hvis ikke alle er med. Derfor betyder det meget for ham – både privat og arbejdsmæssigt – at være åben over for andre og det anderledes. Peter er desuden engageret i bestyrelsesarbejde i CKU (Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde) som bl.a. uddeler udviklingsmidler fra Udenrigsministeriet, samt har Peter også udgivet to lovsangsalbum. Men måske vigtigst af alt er Peters inderlige ønske, at alle mennesker må opleve Guds hjerte. For Peter har igen og igen set Guds store kærlighed og omsorg for mennesker. "Der er tre blivende fundamenter: tro, håb og kærlighed, men størst af dem er kærligheden.” 1 Kor. 13,13.
-
113
#104 Jesper Fuchs får tidligt et kald til udsatte mennesker, båret af Guds omsorg og kærlighed
Støt podcasten Marias HjørneJesper vokser op i et hjem, hvor troen på Jesus er en livsstil, og hvor næstekærlighed er noget, man gør. Hans far, Johannes, er frikirkepræst og bruger en stor del af sit liv blandt hjemløse, prostituerede og mennesker i misbrug. Her lærer Jesper, at der findes mennesker, som mangler mere end et måltid mad. De mangler kærlighed, håb og nogen, der ser dem. De har brug for Jesus – men de har også brug for mennesker, som er villige til at række deres arme ud.Som ung oplever Jesper, at Gud helbreder ham, og han giver sit liv til Jesus. Senere beder han en enkel bøn: "Jesus, brug mig, som du vil." Den bøn sender ham ud på en rejse, der bliver langt hårdere, end han havde forestillet sig. En tjeneste i udlandet efterlader dybe sår på sjælen, og i mange år kæmper han med skuffelse og smerte. Først da Gud leder ham ind på tilgivelsens vej, oplever han den frihed, han har længtes efter.Siden fører Gud ham tilbage til arbejdet blandt samfundets mest udsatte – denne gang side om side med sin far. Gennem mødet med mennesker i misbrug, hjemløse og mennesker, som mange har opgivet, opdager Jesper, at Gud ikke kun forvandler dem, han møder. Gud forvandler også Jesper i den helliggørelsesproces, han selv må gå i gennem for hvert nyt skridt, Gud tager ham.Hver eneste historie bliver en ny lektion i Guds nåde, trofasthed og kærlighed i de mange år Jesper har været leder både for værestedet Klippen på Istedgade og Teen Challenge i Taastrup.Og nu har Gud åbnet op for endnu et nyt kapitel. Et profetisk ord, som Jesper og hans kone modtager tidligt i deres ægteskab, ligger i årtier og venter på sin opfyldelse. Da Gud igen minder ham om kaldet, begynder Jesper at bede målrettet. Dag efter dag, måned efter måned, beder han om det hus, Gud har lovet. Til sidst åbner Gud en dør, som ingen mennesker kunne skabe. I Roskilde står nu et hus, som bliver et hjem for visionen – et sted med kirke og café for udsatte, hvor mennesker kan møde både Guds kærlighed og omsorg fra andre mennesker. For Jesper er huset ikke bare en bygning. Det er et konkret og overvældende bønnesvar og et vidnesbyrd om, at Gud holder, hvad han lover – også når svaret lader vente på sig.Jespers historie er virkelig fortællingen om en Gud, der aldrig slipper det menneske, han har kaldt, og som fortsat skriver nye kapitler – både i Jespers liv og i livet hos dem, som verden alt for ofte går forbi.“Så vendte Herren sig til Gideon og sagde: »Drag af sted i al din styrke, så skal du frelse Israel fra midjanitterne. Det er mig, der sender dig.« Gideon sagde til ham: »Hør mig, herre! Hvordan skulle jeg kunne frelse Israel? Min slægt er den mest ubetydelige i Manasse, og jeg er den yngste i min fars hus.« Men Herren sagde til ham: »Jeg vil være med dig! Du skal slå midjanitterne alle som én.«” Dommerbogen 6: 14-16
-
112
#103 Anja Due får tidligt et vigtigt profetisk ord om at helbrede sjæle, som ender med at forme hendes liv med Gud
LIVE-interview på SommerCamp Mosaik 2026Anja Due får allerede som 17-årig et profetisk ord fra Gud om, at han vil lære hende at bringe lægedom til menneskers sjæle. Gud taler om en særlig evne til at forstå menneskers hjerter og sind og om et kald til at rådgive, undervise og profetere. Det ord bliver begyndelsen på en livslang rejse, hvor Gud – skridt for skridt – former hende til den tjeneste, han har kaldt hende til.I dag er Anja præst i Aalborg Citykirke, underviser og Sozo-facilitator med en dyb længsel efter at se mennesker møde Jesus, blive sat fri og leve i den identitet, Gud har skabt dem til. Hendes livshistorie er præget af en trofast Gud, der gennem profetiske ord, bibelskole, menighedsliv og mange års tjeneste har ledt hende skridt for skridt.Anja vokser op i et kristent hjem, hvor troen på Gud bliver en naturlig del af hverdagen. Allerede som ung oplever hun Guds nærvær stærkt, og gennem årene lærer hun, at Gud ikke blot er virkelig – han er god, kærlig og trofast.Da Anja er gravid med sin datter går vandet i uge 24, og lægerne taler en dom, men Gud griber ind på fuldstændig mirakuløs vis. Og Anja oplever tæt på, hvor vild Gud er. Længslen efter at se mennesker blive hele i deres indre bliver den røde tråd gennem både Anjas liv og tjeneste.Anja har gennem mange år arbejdet med sjælesorg, forbøn, profetisk tjeneste og indre helbredelse. Hun har været engageret i menighedsliv, rejst internationalt med Gospel Outreach, studeret på Bethel School of Supernatural Ministry og underviser i dag blandt andet i Sozo. Hun brænder for at se mennesker i frihed og vokse i deres relation til Jesus.I denne live-episode deler Anja ærligt sin egen historie – om Guds ledelse, frihed fra frygt og mindreværd, profetiske oplevelser og de mange måder, Gud har vist sig trofast gennem livet. Hendes vidnesbyrd peger igen og igen på den samme sandhed: Gud er en god Far, som ønsker at lægge menneskers hjerter og føre dem ind i frihed.“Herren, min Guds, Ånd er over mig, fordi han har udvalgt mig. Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige og genoprette dem, hvis hjerte er knust. Jeg skal forkynde frihed for de fangne og løse de bundnes bånd. Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle, som kommer til ham, men han vil også straffe de ulydige. Han vil trøste dem, der sørger. Ja alle, som sørger i Zion, vil han give festdragt i stedet for sæk og aske, glæde i stedet for sorg, lovsang i stedet for tungsind. De skal kaldes de retfærdige egetræer, og de skal stå som vidnesbyrd om Herrens herlighed.”Esajasʼ Bog 61:1-3 “Godt nok lever vi her i verden, men vi kæmper ikke med verdslige våben. Vi bruger ikke menneskelige metoder i den åndelige kamp, men Guds mægtige kraft, som kan nedbryde tankemæssige fæstningsværker og besejre imponerende argumenter og overmodige tanker, der går imod en sand forståelse af Gud. Vi tager den slags tanker til fange og fører dem ind i lydighed mod Kristus. Og vi er klar til at straffe dem iblandt jer, som stadig måtte være ulydige, efter at resten af jer er blevet lydige.”2. Korinterbrev 10:3-6STØT MARIAS HJØRNE
-
111
#102 Anette Holt Larsen bliver kaldt til profetisk tjeneste og lever et liv ledt af Guds stemme
Anette er vokset op i Indre Mission og Folkekirken, og allerede som barn ved hun, at hun en dag skal være missionær – det er det eneste ord, hun dengang har for det kald, Gud lægger i hendes liv. Hun uddanner sig til sygeplejerske på Sankt Lukas Stiftelsen, hvor hun også møder sin mand. Samtidig vokser en dyb længsel efter et endnu tættere liv med Jesus.Gennem arbejdet i Evangelisk Børnemission får hun undervisning, frelsesvished og frimodighed til at dele evangeliet. Senere oplever hun, hvordan både børn, kolleger og ældre mennesker kommer til tro, mens Gud åbner døre til undervisning og discipelskab. Et afgørende vendepunkt kommer i Aglow, hvor hun bliver døbt med Helligånden og ild. Herefter vokser både den profetiske tjeneste og en stærk kærlighed til Jesus, og hun oplever, at Gud taler tydeligt til hende – både om sit eget liv og om andre mennesker.Gennem årene kalder Gud hende til at prædike og undervise . Hun har været leder i Aglow Danmark og undervist i mange forskellige sammenhænge og tjener i dag både med profetisk og apostolsk fokus. Hun har desuden skrevet et par bøger og er engageret i vægtertjenesten (vaegtertjeneste.dk), hvor hun sammen med andre beder og profeterer over Danmark og nationerne. Anette er tilknyttet Næstved Bykirke og hendes største længsel er fortsat den samme: at mennesker må møde Jesus, vokse i Ham og leve i Helligåndens kraft.“I Ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde. Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, Han selv forud havde fattet om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske” Efeserbrevet 1: 7-10“Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige.” Kolossenserbrevet 1: 12-13”Jerusalem, på dine mure stiller jeg vægtere, aldrig skal de tie, hverken dag eller nat.” Esajas’ Bog 62, 6.Støt podcasten: http://www.friendpay.org/?Pkey=1554
-
110
#101 Christian Tychsen bevæger sig fra en tro funderet på regler til en personlig tro med glæde og liv
Christian vokser op i en lille landsby i en tryg kristen kernefamilie, hvor troen er en naturlig del af hverdagen med andagt ved aftensmaden, tydelige værdier og forældre, der lever et dedikeret liv med Gud. Som stor dreng oplever han Guds nærvær, når han er på børnelejr og det sætter dybe spor i hans liv.Men vejen er ikke uden modstand. I teenageårene gør han oprør og vælger bevidst Gud fra for en tid. Det bliver begyndelsen på en vigtig rejse – fra at leve på sine forældres tro til at finde sin egen, hvor troen bliver personlig, virkelig og relevant.I dag er Christian en del af præsteteamet i Kirkeibyen Kolding og har tidligere været ledende præst i Silkeborg Frikirke. Han er uddannet cand.mag. i anvendt filosofi og har gennem årene erfaret både glæden og omkostningerne ved at leve i tjeneste for Gud.Ægteskab og familieliv bliver for Christian et spejl, der både viser det bedste og det sværeste i ham selv. Samtidig lærer han på den hårde måde, hvad det vil sige at gøre for meget for længe – og af de forkerte grunde – da han rammes af stress midt i et liv dedikeret til Gud.Da han siger ja til kaldet som præst, er det på én betingelse: at kaldet aldrig må blive på bekostning af familien. I dag forsøger han at leve ud fra erkendelsen af, at midlet er målet – og at frugten kun er en ekstra gave. For Christian handler det ikke først og fremmest om resultater, men om den tætte relation til Gud.I samtalen deler han ærligt om kald, kamp, omkostninger og om at finde sin plads i det, han kalder sit A-felt – dér, hvor han er og tjener nu. Det essentielle er, at nådegave, identitet og Guds vilje mødes.“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder – og jeg vil give jer hvile. Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen. Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let.””Mattæusevangeliet 11:28-30 “Ved Guds nåde er I frelst i kraft af jeres tro på Kristus. Det er ikke jeres egen fortjeneste, men en gave fra Gud. Det er ikke en belønning for gode gerninger, og derfor er der heller ingen, der har noget at prale af.”Efeserbrevet 2:8-9
-
109
#1 BØN før du starter din dag - Du behøver ikke at bære det alene: En morgenbøn for styrke og håb
🙏 Start din dag med denne KRAFTFULDE morgenbøn, og inviter Guds ild, beskyttelse, gennembrud og nåde ind i dit liv!Inviter Helligånden ind fra morgenstunden og lad denne bøn forny og bringe enhver stemme, der ikke er fra Gud til tavshedDenne bøn dækker: • At overgive din dag til Gud • Beskyttelse • Bekendelser fra Skriften"Dette er den dag, Herren har skabt; jeg vil glæde mig og fryde mig i den!"Hvis denne bøn velsignede dig, så: 👍 SYNES GODT OM videoen 💬 SKRIV “AMEN” i kommentarfeltet eller del det vigtigste, du tog med dig 🛎️ FØLGGud velsigne dig rigt! Og HUSK - Gud elsker dig med en uendelig kærlighed 🙏✨Musik i baggrunden: Jonas Callesen
-
108
#100 Lynda Faught Was Sexually Abused, Groomed and Controlled, but Found Freedom Through Forgiveness and God’s Healing Power
Lynda's mother was very young when she became pregnant with Lynda, and the first years of Lynda’s life were marked by instability and turmoil. But things took a devastating turn when her mother entered a relationship with a man who began sexually abusing Lynda. The abuse continued for years, and her stepfather threatened to kill her mother and brothers if she ever told anyone what was happening. The abuse escalated over time as her stepfather involved neighbors and other family members. No one protected Lynda, and she sank deeper into despair. Eventually, she no longer wanted to live. When Lynda was 16 years old, something unexpected happened. Her mother decided to take Lynda and her siblings to church. There, Lynda volunteered to serve at a children’s camp in order to get away from home. During that camp, she had a life-changing encounter with Jesus Christ that completely transformed her life. Through that single encounter, she found the strength to forgive her stepfather. Yet the effects of the trauma followed her into adulthood and deeply impacted her sense of identity. The wounds did not simply disappear with time. As an adult, Lynda continued to struggle with hopelessness and suicidal thoughts. But once again, Jesus intervened. A powerful experience of spiritual deliverance and physical healing set her free and changed the course of her life forever. Today, Lynda holds a Master’s degree in Pastoral Psychology and serves as a counselor, helping people heal from deep inner wounds and experience the freedom that Jesus paid for through His sacrifice.Lynda and her husband Bill have a missions ministry called “Legacy of Worship” that specializes in equipping God´s leaders for maximum impact globally. They are fully devoted to expanding the Kingdom of God through closely-knit relationships within the local church. Lynda recently released her book, Scars Still Speak, which shares her remarkable life journey. It is a powerful and honest story that reminds us that God is present even in our darkest moments. He meets us where we are and begins the work of healing and restoration. You don’t need to be whole to be loved by God—but He loves you too much to leave you there.Lynda's testimony is really a firsthand account of darkness survival, and the healing power of Jesus Christ.
-
107
#99 Jens Sofus Alsing vælger drømmerollen i en sitcom fra og tager i stedet i kirke, hvor sandheden bliver åbenbaret for ham
Jens kommer ikke fra en kristen familie, men allerede som barn har han en stærk fornemmelse af, at Gud eksisterer.Som ung teenager oplever Jens store livskriser og udfordringer. Midt i det hele vokser der et dybt ønske frem i ham. Han tænker, at det største, et menneske kan opleve, må være at kende Gud personligt. Derfor beder han Gud om netop det. Han oplever det som at bede om det absolut største, men han får ikke det svar, han håber på.I de tidlige voksenår fortsætter denne søgen. Jens leder efter sandheden gennem spiritualitet og meditation; han eksperimenterer med psykedeliske stoffer og rejser til blandt andet Italien og Indien; men han får ikke et svar, der holder.Da Jens er omkring 27 år gammel, kommer vendepunktet. Han bliver inviteret med i Københavns Frikirke samme dag, hvor hans skuespillerdrøm skulle realiseres, og det ender med, at han vælger Gud - frem for at forfølge sin tidligere vision om at blive skuespiller.Jens indser, at Jesus Kristus er sandheden; og den forvirring, der har fulgt ham siden barndommen, forsvinder.Kort efter spørger han Gud: "Hvad er det, du vil have?" Og svaret, han oplever at få, er enkelt: "Hengivenhed." Jens siger ja med det samme og overgiver sit liv til Gud.Siden da er hans liv blevet forandret. Hvor hans liv tidligere har været præget af jagten på selvrealisering, handler det nu om overgivelse til Guds vilje. I dag er han stadig på opdagelsesrejse – men nu med Gud som centrum.Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed. 1 Timotheus 4: 12Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft. Filipperne 1:9
-
106
#98 Else-Marie Hansen finder vej tilbage til Faderens kærlige Hjerte, og indser hun altid og allerede er elsket
Else-Maries far bliver kristen på radikal vis, og hjemmet er præget af forældre, der står stærkt på Biblens ord; og Else-Marie bliver dog også frelst i en tidlig alder og oplever en spirende børnevækkelse omkring sig. Da familien senere flytter på landet, bliver livet mere isoleret. Teenageårene er præget af ensomhed, men midt i det vokser Else-Marie tættere på Gud. Hun lærer at kende Hans stemme og udvikler en dyb far/datter-relation til Ham. Men noget ændrer sig efter en splittelse i den menighed, hun er vokset op i. Langsomt glider relationen til Gud fra nærhed til præstation. Else-Marie oplever at gå fra at være datter til tjener – og til sidst næsten slave. Lovtrældom og fordømmelse sniger sig ind, og hendes identitet bliver bundet op på at gøre og præstere. Det sætter også sit præg på hendes følelsesliv, som bliver mere svingende. Samtidig står Else-Marie og hendes mand Johs midt i familielivet og menighedsplantning med to små børn. Udadtil sker der meget, men indeni føler hun sig ofte alene.Det store gennembrud kommer, da en profet besøger kirken og taler direkte ind i hendes situation. Else-Marie oplever sig set og genkendt, og da han beder frihed ind over hende, ændrer det alt. Hun bliver fyldt af Guds kærlighed, og relationen til Gud som Far bliver genoprettet. I dag står Else-Marie stærkt på nådens fundament. Hun ved, at hun allerede er – og altid har været – elsket. Det er den nåde, der bærer hende gennem et liv, som både har været et eventyr med Gud og fyldt med store omvæltninger. Hun og Johs bliver blandt andet ledt til at adoptere tre børn ud over de fire, de allerede har på daværende tidspunkt; og senere kalder Gud dem videre fra den menighed, de selv har plantet. Men midt i alle forandringerne oplever Else-Marie igen og igen Guds trofasthed og indgriben. I dag underviser både Else-Marie og Johs på ACTS Academy samtidig med kirkearbejde og forskellige projekter med at disciplegøre og udruste kommende præster og ledere.Jeremias 31:3 (1931-oversættelsen): "Jeg elskede dig med evig kærlighed, drog dig derfor i nåde!"Lukas 1:30 ( ældre oversættelser): "Frygt ikke, thi du har fundet nåde for mig!"
-
105
#97 Kate Favre Guldberg Rebels and Runs from God, but He Restores and Renews Purpose
Kate grew up in a loving Christian home, surrounded by faith, family, and ministry. Traveling with her father as he served in different places gave her an early understanding of church life and caring for others. But during her teenage years, she struggled deeply with relationships, school, and questions about faith. Falling into destructive environments, she became involved with drugs, experienced homelessness, and battled depression and addiction while running from both God and home.Yet her story becomes one of restoration. Reconnecting with faith and family, Kate began a journey of healing through rehabilitation, where she experienced God restoring her “orphan heart," which led her to study at Acts Academy in Denmark. As she grew in faith and freedom, she discovered a calling to serve and equip others. Through seasons of formation, leadership, and ministry, Kate developed a passion for communication, storytelling, and teaching. She eventually stepped into a teaching role, helping others grow in faith and identity. Alongside her ministry journey, she also got married and experienced a deep sense of being firmly planted by God in both life and calling.Joel 2:32 “And everyone who calls on the name of the Lord will be saved”
-
104
#96 Naja Friedstrup Nielsen oplever, at Jesus kalder på hende, da alt falder sammen omkring hende
Naja vokser op med store omvæltninger og møder tidligt både sorg, mobning og psykisk mørke. Efter hendes forældres skilsmisse bliver hun introduceret til den kristne tro gennem sin stedfars familie, og allerede som barn begynder hun at søge Gud. Samtidig kæmper hun med voldsom mobning gennem flere skoleforløb, og da hendes far dør af kræft i 2018, ramler hendes verden. Sorgen, stress og depressionen fylder mere og mere, og hun begynder at søge svar i åndelige ting som krystaller og tarotkort.På efterskolen finder hun for første gang et sted, hvor hun trives, men depression, angst og selvmordstanker følger stadig med. Midt i det hele begynder hendes daværende kæreste at fortælle hende om Jesus, og selvom hun først er skeptisk, begynder hun selv at undersøge Bibelen. Kort tid efter udvikler hun voldsom angst og hun isolerer sig mere og mere, men bliver ved med at bede til Jesus hver aften.I starten af 2024 når Naja til et punkt, hvor hun overgiver hele sit liv til Jesus. Hun indser, at hun ikke kan kæmpe alene, og begynder at lære, hvad det betyder at stole på Gud midt i frygt og usikkerhed. Langsomt begynder Gud at genopbygge hende. Hun kommer ud af isolation, begynder at arbejde igen og oplever, hvordan Bibelen og bøn bliver hendes faste fundament.Senere flytter hun til Bornholm, begynder at komme i kirke og bliver en del af et kristent fællesskab. Selvom hendes tro igen bliver udfordret gennem relationer og hjertesorg, oplever hun, at Jesus bliver ved med at kalde hende tættere på sig. Det leder hende til Acts Academy, hvor hun starter i 2026. I april samme år bliver hun døbt som et symbol på, at hendes gamle liv er lagt bag hende, og at hun nu ønsker at leve fuldt og helt med Jesus.Jeremias bog 29:11 - "Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb."Filipperbrevet 4:13 - "Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft."
-
103
#95 Lasse Ketelsen vågner op en dag med en uforklarlig trang til at gå i kirke, og det ændrer hans liv fuldstændigt
Lasse vokser op i en familie uden tro som en naturlig del af hverdagen. Kirke er noget familien besøger til jul og andre højtider. Forældrene bliver skilt, da Lasse går i første klasse, og det bliver skelsættende for ham, idet fundamentet forsvinder under ham, og en utryghed flytter ind hos ham.Faren flytter væk fra familien, men Lasse formår at bevare et tæt forhold til sin far. De ses jævnligt, og Lasse beskriver sin far som sin bedste ven.Da Lasse er 20 år gammel, mister han pludselig sin far efter kort tids sygdom. Det er det største tab i hans liv og rammer ham hårdt. Lasse har ikke nogen, han kan snakke med og dele sorgen med, og den oplevelse kommer til at præge ham dybt.. I dag er han meget bevidst om betydningen af ærlige samtaler mellem mænd og vigtigheden af at kunne tale åbent om følelser og livet. Som 27-årig universitetsstuderende i København sker der noget, der ændrer hele hans liv. En søndag morgen vågner han på sit kollegium med en stærk og uforklarlig oplevelse af, at han skal tage i kirke. Han har ingen kirkelig baggrund og kender næsten intet til tro, men følelsen er så stærk, at han vælger at undersøge det nærmere. Samme dag googler han “Hillsong Denmark” og tager til aftengudstjeneste. Her møder han Jesus på en måde, der forvandler hans liv.I Hillsong bliver Lasse hurtigt en engageret del af fællesskabet. Han bliver ungdomsleder i teenage-arbejdet og senere leder for hele kirkens young adults-community. Kirken bliver et sted, hvor hans tro vokser, og hvor han oplever at finde både identitet, kald og fællesskab.I 2024 besøger han Acts Academy i to dage, og her oplever han tydeligt, at Gud kalder ham til at være der. Det virker umuligt rent økonomisk, men allerede ugen efter vælger hans mor fuldstændig uventet at betale hele hans første semester. Siden da oplever Lasse igen og igen, hvordan Gud sørger for økonomien, så han nu, to år senere, kan se tilbage på et forløb, hvor alle de nødvendige midler er kommet på plads på de rette tidspunkter. For Lasse bliver det endnu et vidnesbyrd om Guds trofasthed og ledelse i hans liv.“Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift.”Mattæusevangeliet 6:33 “Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.” Ords. Bog 4:23
-
102
#94 Sebastian Rindal mister sin mor i en ung alder og står meget alene med sorgen og smerten, indtil han har et radikalt møde med Gud
De første år af Sebastians barndom er trygge og stabile. Han er en glad og aktiv dreng, som bruger meget tid udenfor sammen med vennerne. Men hans liv tager en drastisk vending, da Sebastians mor bliver alvorlig syg.Pludselig bliver hverdagen forandret, og som 9-årig mærker han, hvordan bekymring og usikkerhed sniger sig ind. Da han som 13-årig mister sin mor, rammer sorgen hårdt. Sebastian flytter fra Amager til Esbjerg for at bo hos sin far, som kæmper med et hashmisbrug. I en tid præget af kaos, savn og smerte står Sebastian med en dyb længsel efter støtte og retning.På et tidspunkt er situationen så svær, at Sebastian flytter på opholdssted. Her er han i en periode, hvorefter han kommer i en plejefamilie. Det giver en større stabilitet i hans liv, men der er stadig indre kampe og smerter.Da Sebastian får en kæreste, håber han, at det kan fjerne det, der gør ondt indeni. Men forholdet begynder at smuldre, og de går fra hinanden. I det øjeblik rammer en ny erkendelse ham: Han må finde ud af, hvem Gud virkelig er.Kort tid efter taler han med en kristen ven, som inviterer ham med i kirke. Og dér, i slutningen af januar, får Sebastian et møde med Jesus, som forandrer hans liv fuldstændigt. Den 3. marts bliver han døbt, og siden august 2025 har han været elev på Acts Academy, hvor han er vokset meget i relationen til Gud.I dag står Sebastian med et nyt fundament under fødderne. Han har fundet den klippe, han længe har manglet – og en tro, der bærer ham.“Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.” Korinth. 1, 13: 1-2“Gud, som ved skabelsen befalede, at der skulle blive lys midt i mørket, lod nemlig sit lys skinne ind i vores hjerter, så vi kunne se hans herlighed, som den er åbenbaret gennem Jesus Kristus.”2. Korinterbrev 4:6
-
101
#93 Niklas og Alberte møder hinanden og livet får en ny drejning med Gud i centrum
Niklas og Albertes liv vidner om en rejse fra søgen til tro. Selvom de kommer fra forskellige baggrunde, deler de en fælles længsel efter mening – en længsel, der i dag har fået retning i deres tro på Jesus.Niklas vokser op med sin mor og storebror i et nært og kærligt hjem, hvor Gud ikke fylder. Alligevel bærer han tidligt en nysgerrighed på tro og en fornemmelse af, at der må være noget større. Som 18-årig får han en afgørende oplevelse midt i en svær periode, hvor mørke tanker fylder. Her oplever han pludselig en stærk ro og en tydelig indre vished om, at hans liv har et formål. I årene efter lever han et almindeligt ungdomsliv, men begynder stille at søge Gud gennem små bønner. Senere møder han en troende kollega, som gennem flere år er med til at åbne hans forståelse for Gud og Jesus.Alberte vokser op i en tryg og kærlig familie, hvor Gud heller ikke er en del af hverdagen. Til gengæld bliver hun og hendes familie dybt involveret i New Age, hvilket præger hendes liv, tanker og relationer. Hun opbygger en karriere og bliver selvstændig, men oplever samtidig stress og en indre længsel efter kærlighed og mening. Under coronatiden bliver hun konfronteret med spørgsmålet om godt og ondt, og gennem en samtale med sin mor får hun en åbenbaring: Gud er virkelig, og Jesus er sandheden. Det bliver et vendepunkt, hvor hun forlader New Age og søger en ny vej.I januar 2024 mødes Niklas og Alberte som kolleger i en daginstitution. Deres relation vokser hurtigt gennem samtaler, fælles værdier og en delt tro. Det bliver tydeligt, at Gud spiller en central rolle i deres liv, og ved nytår 2025 bliver de kærester. Samme år bliver de gift, flytter sammen, og Niklas bliver døbt.I dag, i 2026, lever de sammen på landet med nye rammer og en fælles retning. Deres tro er blevet fundamentet i deres liv, og de ønsker at leve med Jesus som centrum i både glæde og udfordringer.“Det, som Gud på den måde har sammenføjet, må intet menneske skille ad”. Markus 10:9“Der er tre blivende fundamenter: tro, håb og kærlighed, men størst af dem er kærligheden”. 1. Korinth. 13:13
-
100
#92 Anne-Mette Fredegod går fra at følge strømmen til at følge sit kald og bliver ledende præst i en ung alder
Anne-Mette er vokset op i en kristen familie, hvor troen har været en naturlig del af hverdagen; men på et tidspunkt stopper hendes familie dog med at komme i kirke, og hun begynder selv at følge strømmen omkring sig – med byture, kærester og det liv, mange unge lever.Men Gud slipper hende ikke. En dag inviterer hendes far hende med på en menighedslejr. Her beder han for hende, og Anne-Mette tager selv et valg: hun beder en frelses bøn. Det bliver et vendepunkt. I gymnasiet bliver hun en del af en netværksgruppe, hvor hun oplever, at Gud er nær og konkret. Hun ser bønnesvar og vokser i sin tro. Efter gymnasiet tager hun på højskole (ACTS Academy) i et sabbatår. Hun beslutter at give Gud tre måneder – men de tre måneder bliver til to år, hvor hendes tro for alvor får dybde og retning.I en sommerferie oplever hun et klart kald til at blive præst. Det bliver senere bekræftet på stærk vis i forbindelse med hendes dåb – hele tre gange oplever hun, at Gud taler tydeligt ind i hendes liv. Hun går på lederlinjen og er en del af Adventure and Mission, hvor hun også møder Sebastian, som senere bliver hendes mand.Undervejs får hun et profetisk ord om Vejle – en by, der skal få stor betydning i hendes liv. Kort efter oplever hun et konkret kald til at tage til Vejle som ungdomsleder. Hun og Sebastian bliver gift efter kun ét år, og de træder ind i tjenesten sammen som ungdomsledere.Anne-Mette begynder på teologistudiet i Aarhus, og efter fem år sker der noget uventet: de bliver spurgt, om de vil være ledende præster i Vejle. Overgangen er hård, og starten er præget af pres og udfordringer. I den tid bliver det tydeligt, hvor vigtigt det er for hende at stå fast i det kald, Gud har givet.Senere bliver hun inviteret ind i Apostolsk Kirkes nationale ledelsesteam. Spørgsmålet om kvindelige præster bliver også nærværende og vigtigt for hende, og det fører til, at hun skriver sin bachelor om emnet.I dag står Anne-Mette som ledende præst i en levende og voksende kirke (Apostolsk Kirke Vejle). Sammen med Sebastian leder hun med en dyb forankring i deres kald – og med en vision, der rækker videre. De oplever nu et nyt kald: at være med til at plante kirke i Billund.“Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder, stol på ham, så griber han ind.”Salmernes Bog 37:5
-
99
#91 Michael Bobjerg skulle ikke have været født, men Gud havde andre planer
Der er masser af tro og kærlighed i det hjem, hvor Michael vokser op; og det er denne dybe tillid til Gud, der gør, at Michael er her i dag, idet forældrene gik imod lægernes anbefalinger og valgte, at moren skulle gennemføre graviditeten.Denne kærlighed til Gud er fundamentet i familien, og Michael går gennem opvæksten i søndagsskole, ligesom han i mange år er medlem af en drengekor, som turnerer en stor del af året.Da der på et tidspunkt flytter nogle nye kristne til byen, bliver det til et møde med det karismatiske - både for Michael og resten af familien. Michael bliver fyldt med Helligånden under en lejr, det profetiske bliver levende for ham, og han ser også mange helbredelser.Det hele kulminerer med, at familiens hjem bliver til en kirke, og Michaels tro og tjeneste vokser. Da hans egne planer går i vasken, giver Gud nye fremtidsplaner, hvilket bl.a. betyder at Michael begynder at studere russisk. Endvidere bliver han kaldt til præstegerningen og social mission. Michael har siden 2013 været en del af en bølge af mission på gaden, der har rullet hen over Danmark. Han har et stort hjerte for, at troen og de kristne skal mere ud i det offentlige rum - der sker noget i mødet med mennesker, og det er Michaels inderlige ønske, at vi skal se endnu mere af Guds kraft til helbredelser og mirakler. Michael er også forfatter til bøger om kirkelige emner og udover at have arbejdet som præst i mange år, har han været leder for Apostolsk Kirkes Børn og Unge (AKBU) og medarbejder i landsdækkende kirkelige organisationer, og han har arbejdet som journalist og pressemedarbejder.I dag står Michael i spidsen for foodbank Kolding, der er en del af det sociale arbejde med Foodbank, Café Nærværket og Familienetværket, der foregår i samarbejde mellem Kirkeibyen Kolding og Blå Kors Danmark.Her har Michael også fået et hjerteprojekt op at stå, hvor han leder gudstjenester og arrangementer for ukrainere. Derudover er Michael også, sammen med Heidi Ravn, vært på podcasten “Profetisk Podcast”, som handler om at blive motiveret til at leve et liv, hvor Gud taler til dig.„Længe før jeg dannede dig i din mors liv, havde jeg planer for dig. Før du blev født, udvalgte jeg dig til at være profet for folkeslagene.”Jeremias’ Bog 1-5 “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder – og jeg vil give jer hvile. Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen. Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let.” Matt. 11: 28-30
-
98
#90 Paninnguaq Zeeb Nathansen mister sin lillesøster og livet bryder sammen, men Gud træder ind i mørket
Paninnguaq er født og opvokset i Nuuk i Grønland. Hun vokser op i en familie, hvor tro ikke fylder meget i hverdagen. Selvom hendes aanaa (mormor) er kristen, bliver der ikke talt om Gud i hjemmet. Kirken er primært noget, familien besøger ved højtider og særlige begivenheder.Barndommen er præget af uro i hjemmet og forældrenes skilsmisse, og allerede som ung oplever Paninnguaq stor sorg og ansvar. Som 16-årig mister hun sin far under tragiske omstændigheder, og fra den dag tager hun på mange måder en voksenrolle i familien og bliver næsten en mor for sine yngre søskende.Senere i livet oplever hun endnu en dyb smerte, da hun mister sin lillesøster i 2024. Det kaster hende ud i en svær depression, hvor hun trækker sig tilbage, isolerer sig og kæmper med livet.Men midt i mørket sker der noget afgørende. Gud begynder at arbejde i Paninnguaqs liv, og hun begynder at gå i kirke. Det ender med, at Paninnguaq tager med kirken til Canada, og her sker noget epokegørende. Under et ophold i Iqaluit har Paninnguaq et personligt møde med Jesus. Hun beskriver det som et mirakuløst øjeblik, hvor Gud møder hende netop dér, hvor hun er allermest sårbar og knust.I dag bærer hun en stærk historie om smerte, håb og forvandling – en fortælling om, hvordan tro kan finde vej, selv når livet føles allermest mørkt."For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." Johannes 3:16
-
97
#2 Andagt - Gud ser dig
Denne andagt handler om, hvordan Gud ALTID ser dig. Andagten tager udgangspunkt i fortællingen om Hagar (første mosebog kap. 16)Hagar er en egyptisk trælkvinde, som tilhører Abrahams hustru Sara. Da Sara ikke kan blive gravid opfordrer hun Abraham at tage Hagar som medhustru. Formålet er at få en søn via Hagar, men da der rent faktisk sker det, at Hagar bliver gravid, opstår der spændinger mellem Sara og Hagar, Sara har en oplevelse af, at Hagar begynder at se ned på hende.Det deler Sara med Abraham og siger, at han har ansvaret for den uret, der er overgået hende.Abraham reagerer ved at sige, at Sara kan gøre med Hagar, som hun vil. Sara behandler nu Hagar så hårdt, at hun flygter gravid ud i ørkenen.
-
96
#89 Mie Nielsen råber til Gud; Han svarer hende og hun går fra åndelig søgen til ubetinget kærlighed
Mie vokser op i et hjem med New Age og allerede fra barndommen er hun meget åndelig søgen. I folkeskolen bliver Mie udsat for kraftig mobning, og hun fyldes med følelsen af forkastelseI gymnasiet har Mie dog en periode, hvor hun oplever, at hun er populær, og hun falder ind i en rolle, som passer med den gruppe af piger, som hun går med; men hun ryger også ind i et dysfunktionelt forhold, som bekræfter hendes inderste følelse af ikke at have værdi.Senere finder Mie en ny kæreste, og livet er godt i en periode; men på et tidspunkt ramler det hele igen, og i desperation råber hun på Gud. Til hendes store overraskelse åbenbarer Han sig for hende. For første gang mærket Mie den ubetingede kærlighed, som hun har søgt hele livet.I dag er Mie elev på ACTS Academy, og hun mærker en kæmpe brand for, at alle må lære Gud at kende. At mennesker må finde ind i Hans nærvær og opdage den kærlighed, der forvandler alt.“Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn.“ Johannes 15:16“Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” 2 Korinth. 5:17
-
95
#1 Guds kærlighed - Maria Louise Gejsing Olesen
Gud er i sin kerne ren kærlighed. Lyt til denne andagt og lad dig fylde af Guds kærlighed."Og HERREN gik forbi ham og råbte: 'HERREN, HERREN, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed". 2 Mosebog 34:6Dette vers beskriver Guds karakter som barmhjertig, nådig, tålmodig og trofast. Da Gud afslører sin storhed overfor Moses; gør han det ved at beskrive sin karakter. Det vigtigste for Gud er, at vi skal vide, at Han er medfølende og nådig.Gud er ren kærlighed.
-
94
#88 Claus Møller går fra at være flipper og høj på stoffer til at blive fuldstændig fyldt med Helligånden
I mere end 40 år har Claus oplevet, hvordan Gud sætter fri og helbreder mennesker. Claus rejser 200-250 dage om året, og han har været med på mange korstog og talt i mange kirker rundt om i verden. Det er blevet til rigtig mange helbredelser, hvor blinde har fået deres syn, lamme har rejst sig fra deres kørestol mm.Claus start på livet var ellers ret tumult, idet han er født uden for ægteskabet, og Claus oplever en del forkastelse, da moren gifter sig med en mand, der ikke er interesseret i Claus.Han oplever derfor en del forkastelse, og som 14 årig, begynder han at tage stoffer. Det bliver en flugt fra alt det svære i Claus, og flipperne bliver den nye familie for Claus.Claus begynder at handle med stoffer og anskaffer sig også en gård med sin kæreste og bliver selvforsynende med sin egen marihuana- plantage. Men et møde med en gudfrygtig landmand bliver total livsforandrende for Claus. Han oplever forvandlingen en morgen, hvor han får læst et skriftsted op fra Matthæusevangeliet kap. 6:26 “Se på fuglene! De hverken sår, høster eller samler forråd, men deres Himmelske Far søger for dem. Er I ikke mere værd end dem?”Da landmanden er færdig, spørger han Claus “tror du på Jesus?”, og inden Claus når at tænke sig om, svarer han “ja”, og i det øjeblik bliver Claus født på ny og fyldt med Helligånden. Kort tid efter stopper Claus ligeledes med at ryge hash. Han bliver sat helt fri og brænder også sin marihuana plantage.Herefter kommer Claus ind i den karismatiske bevægelse, og det bringer Claus ud på missionsmarken, hvor han flere gange har været vidne til vækkelse.Claus har siden han blev frelst haft en stor sult på skriften og den frihed, der er i Guds ord, og Claus er meget taknnemmelig over, hvordan Gud gennem alle årene har vist stor trofasthed, og har velsignet Claus med helbredelse og god økonomi. Claus ønsker, at alle mennesker skal tage imod Jesus og opleve den inderlige kærlighed, som Jesus elsker os med. Som Claus understreger, så er Jesus kilden til et kraftfuldt liv; og når vi erkender vores svaghed, så virker Gud, og vi oplever miraklerne og kraften i fuld funktion.“En åben by uden mur: en mand uden selvbeherskelse.” Ordsp. 25:28“Se på fuglene! De hverken sår, høster eller samler forråd, men deres Himmelske Far søger for dem. Er I ikke mere værd end dem?” Matt.evangeliet kap. 6:26
-
93
#87 Malik Denbæk Reimer lukkede Gud ude, men nu brænder han for at bringe håb og frihed til sit hjemland Grønland
Malik vokser op i Grønland. Han mister sin far i en tidlig alder, og da moren gifter sig igen bringer det stor utryghed og frygt i Maliks liv. I ungdomsårene begynder Malik at lytte til en præst på TikTok, og han kan mærke, at det gør noget indeni ham. Derfor vælger han en søndag at tage med sin mor i kirke, og det bliver livsforvandlende for ham.Alligevel følger en tid med udfordringer, svære valg og nederlag. Men en ældre i kirken ser Malik, og i dag er Malik elev på Højskolen ACTS Academy, og her er Gud i gang med at fjerne frygt og skam og at genoprette alt det, der var brudt.Malik har en stor kærlighed til Grønland, og han har, siden han startede på Bibelskolen, bedt til Gud om, at der kunne blive arrangeret en missionstur til Grønland. Nu står han og skal lede en sådan tur til Nuuk!Det er Maliks inderlige ønske, at befolkningen på Grønland skal kende Guds kærlighed og vide, at Gud ikke har glemt dem.“Derfor giver jeg jer en ny befaling: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden! Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle kunne se, at I er mine disciple.””Johannesevangeliet 13:34-35
-
92
#86 Sophia-Amalie Fjelstrup forelsker sig i den forkerte og går fra vold, krisecenter og mørke til at blive fundet af Guds nåde, lys og kærlighed
Sophia vokser op i en kristen familie, og har også selv en personlig tro på Gud.Hun har nogle svære ungdomsår, hvor hun søger kærligheden de forkerte steder, og hun flygter ind i fester og alkohol. Til en privat fest møder Sophia en charmerende mand, som fortæller at han sidder i fængsel, men hun indleder alligevel et forhold til ham. Det bliver til nogle år med manipulation, økonomisk, psykisk vold mm. De får et barn sammen, og det hele kulminerer med, at Sophia havner på et krisecenter. Men midt i alt smerten og afmagten bliver Jesus vejen ud i frihed. En proces med udfrielse, genoprettelse og mirakuløs helbredelse fra PTSDSophias mor Birgitte Fjelstrup har skrevet en bog med udgangspunkt i sin datters historie med titlen “Lænket i kærlighedens navn”. Moren ønsker med bogen at belyse de psykiske voldshandlinger, som udøves i det skjulte; idet det ofte er et tabu for offeret at tale om, da der er så meget skam og identitetsforstyrrelse forbundet med det.Budskabet er at uanset hvor mørkt det er, så bliver lyset tændt, når Gud bliver inviteret ind.“Men ikke bare det. Vi glæder os endda over at blive forfulgt, for vi ved, at forfølgelserne styrker vores udholdenhed. Udholdenheden giver os karakterstyrke, og karakterstyrken giver os en stærk forventning om at få del i Guds herlighed engang. Og vi bliver ikke skuffet i vores forventning, for Gud har givet os Helligåndens kraft og fyldt vores hjerter med sin kærlighed. Mens vi endnu var magtesløse og ugudelige, kom Kristus i rette tid og ofrede sit liv for at redde os.”Romerbrevet 5:3-6
-
91
#85 Vlado Lenz har været på livsforandrende rejse fra patruljevogn og tv-betjent til at se Jesus og finde hjem i troen
Vlado Lenz er politibetjent og kendt fra tv-programmet Politijagt. Han blev født i det tidligere Jugoslavien (nutidens Kroatien) og kom til Danmark som niårig. Hans mor var katolik og Vlado fik en kristen opdragelse, selv om den kommunistiske skole i Jugoslavien benægtede Guds eksistens. I teenageårene glider Vlado væk fra troen, men der kommer et vendepunkt mange år senere.På en ferie læser han Rick Warrens bog “Det målrettede liv” og det gør noget i ham. I dag er Vlado meget engageret i frikirken og troen har også betydning for hans arbejde som politibetjent. Derudover er Vlado også forfatter og har skrevet bogen “Vlado “Goddag, det er færdselspolitiet””, hvor han også kommer ind på sin tro. I februar udkommer endnu en bog med titlen “I farten”, som giver et stærkt og sjældent indblik i de skæbnesvangre øjeblikke i trafikken.Vlado Kobas Lenz’ livshistorie er virkelig livsbekræftende, og viser endvidere den positive effekt, det har på alle områder i livet, når vi inviterer troen i vores liv.“Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv.”Johannesevangeliet 3:16 “I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud. Alt blev til gennem det Ord, ja uden det blev intet af det til, som nu findes. Ordet havde Livet i sig, og det Liv blev menneskenes Lys. Lyset strålede midt i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.”Johannesevangeliet 1:1-5
-
90
RUNDBORD #9 - Gud ser dig
Denne rundbordssamtale er inspireret af fortællingen om Hagar, der oplever hvordan Gud ser hende i hendes nød (1. Mosebog 16). Deltager Elon Jepsen (#78), Philip Brolund (#67) og Filip Engelhardt Fredensborg (#45), som alle har oplevet den essentielle betydning af at blive set af Gud og den livsforandring, der følger med, når vi indser, at Gud ser os og elsker os uendeligt. Uddrag fra samtalen:Vi er skabt til fællesskab med Gud. Jeg skal ikke gøre mig fortjent til Guds kærlighed. Ofte når vi flygter, så ved vi ikke, hvor vi er på vej hen. Vi har brug for at erkende vores afhængighed af Gud. Hvis der ikke findes en Gud, så er alt en tilfældighed. Gud er ikke skuffet over dig - Han ser dig. Vigtigt, at vi også bliver gode til at se hinanden. Det skønneste ved Himlen er, at Gud er der. Når vi er ydmyge overfor andre, så er det også Gud, vi adlyder. Forsoningen og helbredelsen er vigtig. Tænk at kunne tjene, selv der, hvor ikke bliver set. Tænk at kunne se andre, der hvor de ikke ser os. “Hagar kaldte Herren, som havde talt til hende, »Du er Gud, der ser«. For hun tænkte: »Har jeg virkelig på dette sted set ham, der ser mig?” Første Mosebog 16:13“Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.”1 Johannesbrev 4: 11-12
-
89
#84 Bent Ole Sørensen rammer bunden og er fanget i misbrug og håbløshed, men et møde med Gud ændrer alt
Bent Ole starter livet som en helt almindelig dreng. Han dyrker sport og har drømme for fremtiden.Men stille og roligt ændrer det sig. Et stofmisbrug begynder at fylde mere og mere. Det, der før gav glæde og mening, forsvinder og erstattet af én ting: afhængigheden. Til sidst handler stort set alle valg om stoffer.Men midt i det hele sker der noget uventet. Bent Ole tager med til et møde i Pinsekirken i Aalborg. Her er der noget, der rammer ham dybt, og han er efterfølgende forandret indeni. Bent Ole kommer nu på rehabiliteringscentret Betesda, og nu begynder et spændende men også udfordrende livBent-Ole har i dag vandret 50 år med Jesus, og han har igen og igen oplevet Guds trofasthed. Jesus er for Bent Ole det faste holdepunkt - et fyrtårn og en klippe, der står urokkeligt.“Lyset strålede midt i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.”Johannesevangeliet 1:5
-
88
#83 Maja Winther Rasmussen oplever frihed fra menneskefrygt, og taler nu frimodigt til alle om den Jesus som sætter fri
Maja voksede op midt i smerte – og midt i et mirakel. Barndommen er præget af en mor med konstante smerter og mange timer i sengen. Alligevel oplever Maja aldrig mangel. Tværtimod vokser hun op i en dyb tryghed, båret af forældre med en urokkelig tro på Gud. Majas mor står fast på de løfter, hun har fået fra Gud om helbredelse – og da Maja er 12 år, bliver hele familien vidne til et overnaturligt mirakel.Med en stærk tro i rygsækken begynder Maja på kristen efterskole, men her bliver hendes tro udfordret. Anerkendelse fra mennesker kommer til at fylde mere end relationen til Gud. Efter gymnasiet bliver hun til en fest konfronteret med et enkelt, men livsforandrende spørgsmål: “Er du flov over din tro?” Det blev et vendepunkt. Gud kalder hende på bibelskole, hvor hun kommer i brand for Ham og oplever frihed fra både menneskefrygt og skam. I dag stråler Maja af kærligheden til Gud – og hun brænder for, at andre skal opleve den samme frihed og livsforvandling, som hun selv har fået.“Lad da også os med udholdenhed gennemføre det løb, som ligger foran os, inspireret af den mængde af troshelte, som allerede har fuldført løbet. Lad os kaste alt det bort, som tynger os, og synden, som så let griber fat i os og får os til at snuble.”Hebræerbrevet 12:1 “Gud har ikke givet os en Ånd, der gør os frygtsomme, men en Ånd, der giver os kraft, kærlighed og sund fornuft.”2. Timoteusbrev 1:7 “Jeg vil forandre jer indefra ved at give jer et helt nyt hjerte, der længes efter at gøre det rigtige, og en ny ånd i jeres indre, så I lærer at tænke på en helt ny måde. Jeg vil tage jeres gamle og stædige stenhjerte ud og give jer et nyt og lydigt hjerte.”Ezekiels Bog 36:26
-
87
#81 Solskin Christophersen oplever svigt og forkastelse fra mennesker, men Gud bærer hende og sætter foden på klippen
Solskin er født i Odense og voksede op med fire søskende. Da hun er syv år, bliver hendes forældre skilt, og hun flytter med sin far. Barndommen er præget af omsorgssvigt, vold og utryghed. Hendes far var selvmordstruet, og allerede fra en tidlig alder lærer Solskin at overleve i kaos.Som 12–13-årig tager Solskin imod Jesus. Samtidig er hendes mor meget fraværende og kæmpede med psykisk sygdom og alkohol. Solskin bliver voldsomt mobbet i skolen, søger hjælp hos kommunen uden resultat og som 15-årig forsøger Solskin at tage sit eget liv.Efterfølgende kommer hun på en kristen efterskole og senere ind i kristne fællesskaber, hvor Solskin oplever stærke møder med Gud; men også så dybe svigt, at hun mister følelsen af at have værdi.Solskin bliver gift, får børn og levede i et psykisk voldeligt forhold med misbrug. Årene er barske med flugt, krisecentre og retssager. Som 31-årig oplever Solskin, at Gud griber ind. Gud sætter hendes fod på klippen og viser sig som den far, hun aldrig har haft. Der begynder en dyb genoprettelse.Senere møder Solskin sin nuværende mand Michael. De bliver gift, får børn og starter en tjeneste sammen med lovsang.Der har været en del kamp i Solskins liv, men i dag har hun sammen med Gud fundet sit fodfæste; og hele hendes liv vidner om en Gud, der aldrig har fordømt hende, men elsket og løftet hende gennem alle udfordringerne. Og det er den Gud, som Solskin ønsker, at alle skal lære at kende."Han genopretter min sjæl. Han er min hyrde, Han sørger for mig og helbreder min sjæl." Salme 23:3
-
86
RUNDBORD #8 - Helbredelse
I denne stærke og opmuntrende rundbordssamtale fik jeg besøg af Heidi W. Rasmussen, Peter Holmsgaard og Peter Tinggaard til en snak om, hvordan Jesus har betalt den fulde pris for vores frihed - både i forhold til sygdom, lidelse, smerte, mentale udfordringer, mindreværd, skam, utilgivelighed mm.Glæd jer til en stærk, rørende og personlig snak om at holde fast i Jesus uanset, hvad vi går igennem.Uddrag fra samtalen•Vi er helbredt ved hans sår•Stå fast på sandheden•Jesus har altid helbredelse til os•Der kan være minimum 13 grunde til mangel på gennembrud•Jesus er vores vejleder•Jeg var nødt til at finde en anden vej end lægerne•Et stærkt våben er taksigelse•Fjenden hader, når vi bliver taknemmelige•Jeg har lært at værdsætte processen•I min brudthed kom jeg tættere på Jesus•Ventetiden gjorde noget godt ved mig•Den eneste udvej for mig var at få fat i det, Gud havde til mig•Vi skal holde fast i Guds ord•Sandheden skal gøre os frie•Jeg var nødt til at vende mig væk fra offerrollen•Det var ord fra Jesus, der satte mig fri•Vi skal kende vores autoritet i JesusDa det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger: Han tog vore lidelser, - han bar vore sygdomme. (Matthæus: 8: 16-17)
-
85
#80 Annemette Dinesen oplever svigt i sin barndom og er på vej ned af en farlig glidebane, men en sang får hende til at stoppe op og søge Gud
Det er et utrygt hjem, som Annemette vokser op i. Annemette er kun halvandet år, da moren dør, og faren får forholdsvis hurtigt en ny kæreste. Det er et ustabilt forhold, og der er meget fysisk og psykisk vold i hjemmet.Det eneste lyspunkt i Annemettes liv er, når hun om sommeren er hos fasteren, som er kristen. Her bliver sået et frø, da Annemette får en følelse af at have værdi og blive set.Det ender med, at Annemette kommer til en plejefamilie; men her kan hun ikke blive, og hun kommer til en anden familie. Det fungerer dog ikke, og som 17 årig bliver Annemette smidt ud.Annemette flytter for sig selv og i hverdagene drikker hun og sidder på værtshuse, hun er fuld af smerte, vrede og forkastelse men på et tidspunkt bliver hun tiltrukket af et aktivitetshus i Vejle. Her møder hun Christian Hedegaard, som sidder og spiller guitar. Christian spiller en sang, som Annemette genkender fra sine somre hos fasteren, og noget vækkes i hende. Hun får åbenbaret, at der kun er en vej ud af mørket: Gud. Annemette begynder at gå i kirke, og hun møder bl.a. Johs og Else-Marie Hansen, som tager Annemette under sine vinger, og det ender med, at hun tager med dem, da de tager til Lemvig for at starte kirke op. I dag er Annemette tilbage i Vejle; og hun har virkelig oplevet vigtigheden af, at vi finder vores identitet i Guds ord, og får brudt med gamle mønstre, som ikke er gode for en - både åndeligt og menneskeligt.Annemette har et stort hjerte for at hjælpe mennesker, da hun kender den betydning det har, at blive inviteret ind i en familie; og det er i Annemettes DNA, at vi skal give plads til hinanden, åbne vores hjem, invitere, række ud, elske og vandre med hinanden.“Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier, for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.” Salme 23
-
84
#79 Daniel vokser op i Iran som muslim og er plaget af dæmoner, men et møde med Guds kraft ændrer alt, og Helligånden flytter ind i Daniels hjerte
Daniel bliver født i Iran og vokser op i en muslimsk familie i Iran. Moren er koranlærer, så der var meget religiøst aktivitet i huset. Alt, hvad Daniel hører, handler om islam, så han er overbevist om, at den Gud, de tilbeder, er den sande Gud. Selv om moren underviser i koranen, så forstår hun ikke indholdet, og det er der heller ikke andre, der gør. Der er fokus på oplæsningen, udtalen og ritualerne - bl.a. skal de bede til Allah fem gange om dagen.Da Daniel er omkring 12 år gammel, bliver han angrebet af dæmoner. Forældrene forsøger at hjælpe Daniel via heksekraft, men det gør ikke en forskel i Daniels liv, og frygten for dæmoner vokser i Daniel.I forbindelse med de mest hellige dage i Iran, har Daniel som 17-18 årig en oplevelse, som ændrer Daniels syn på islam, idet Daniel overværer en ekstrem selvskadende og ødelæggende adfærd.Daniel bliver ateist og flytter til Tyrkiet, hvor han bor i fem år. Her hører Daniel også om Jesus for første gang, og Daniels bedste ven konverterer til kristendommen. Det vækker Daniels nysgerrighed, og da han får en bibel af en turist, vælger Daniel at læse hele Biblen. Der sker noget i Daniel, og troen begynder at spire i ham.En længsel efter at blive fyldt med Helligånden vokser i Daniel, og han tager til et kickstart møde med Torben Søndergaard. Her har Daniel et kraftfuld møde med Jesus, hvor det bliver åbenbaret for Daniel, at Gud er hans kærlige og omsorgsfulde Far. Daniel bliver døbt med Helligånden, og hans liv ændrer sig fuldstændigt. Daniel får et nyt liv og bliver sat fri fra frygt og alle afhængigheder. Daniels hjerte er transformeret, og han fyldes med Guds styrke og uendelige kærlighed.“Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter.” Matt. 7: 18-20“For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Hebræerbrevet 4:12
-
83
#78 - Elon Jepsen bliver sygemeldt som folkekirkepræst, og den periode leder ham ud i en brydekamp med hans gudsbillede og bønsliv
I løbet af sin opvækst søger Elon en mening med livet, og han reflekterer også over, hvorvidt Gud findes; men det er først som udvekslingsstudent i USA, at der sker noget skelsættende.Elon får en kristen ven, som udfordrer Elons syn på Gud. Vennen taler om Gud som en nær ven, og deler også de åndelige oplevelser, som han har haft. Elon begynder at åbne mere op for Gud og begynder også at besøge de amerikanske kirker. Elon beder også en bøn til Gud, da han tænker, at han gerne vil kende Gud, hvis Han findes.På et tidspunkt tænker Elon, at der må være “nogle huller i osten”, at det med kristendommen ikke kan være rigtigt, og derfor begynder Elon at læse i Biblen. Meget overraskende oplever Elon, at ordene i Biblen bliver levende for ham. Han får en åbenbaring, hvor han ser, at det han som udgangspunkt troede var en spændetrøje, det er den sande frihed.Det helt transformerende sker, da Elon har en dialog med Gud, hvor Gud besvarer alle de kritiske spørgsmål, som Elon har, og derefter oplever Elon et fuldstændig overnaturlig Gudsnærvær, som varer i fem dage. Det var en oplevelse af at gå i en konstant åbenbaring.Da Elon kommer tilbage fra USA, er han fyldt med en eksistentiel fred, som han gerne vil dele med andre mennesker. Han er overbevist om, at meningen med livet er at være sammen med Gud. Elon søger efter en kirke i frikirkemiljøet og havner i pinsekirken.Elon har et missionalt kald i maven, og tanken om at læse teologi rumsterer i ham, og i en alder af 25 år kaster han sig over studierne på Menighedsfakultet (MF) i Århus.Efter studierne får Elon sit første embede i Harte ved Kolding. Seks år senere vil han gerne til et større bysogn, og han bliver præst i Vor Frelsers Kirke i Vejle. Det er Elons overbevisning, at folkekirken er den bedste platform for at nå ud til danskerne med budskabet om Jesus, og det absolut vigtigste for Elon er at præsentere Jesus for folk, så de får lyst til at følge Ham.I efteråret 2023 er Elon igennem en sygdomsperiode, som udfordrer hans forhold til Gud. Det resulterer i, at Elon begynder at skrive bønner ned med afsæt i Biblens ord. Det er nu blevet til en bog, som er blevet skabt ud fra Elons egen længsel om at have et sprog for bøn og at komme tættere på Gud.“Gud, du er min Gud, og jeg opsøger dig. Min sjæl tørster efter fællesskab med dig. Hele min krop sukker efter et møde med dig i dette afsvedne og tørre land. Jeg har oplevet din nærhed i helligdommen, jeg har set din magt og herlighed. At opleve din godhed er mere værd end livet. Derfor vil jeg altid lovsynge dig. Jeg vil takke dig, så længe jeg lever, løfte mine hænder i tilbedelse til dig.”Salmernes Bog 63:2-5
-
82
Julespecial: Jesu fødsel
Velkommen til denne særlige julespecial, hvor vi ønsker at sætte fokus på, at det er Jesus, vi fejrer i julen. I dette afsnit satte jeg mig omkring bordet sammen med Anette Bergen og Dorthe Ahlmann for at dykke ned i Jesu fødsel – ikke blot som en hyggelig julefortælling, men som opfyldelsen af Guds store frelsesplan.Vi taler om Maria, der sagde ja til Guds plan og vi ser på Josef, en mand der var ydmyg, lydig og følsom over for Guds ledelse.Sammen udfolder vi, hvordan alt omkring Jesu fødsel var profetisk. Vi ser på, hvorfor han blev født i Betlehem og hvorfor det var hyrder, som var de første til at modtage budskabet om Guds offerlam. Vi ser på vismændene fra Østen, som faldt ned og tilbad Barnet som Kongernes konge.Samtalen minder os om, at julen ikke først og fremmest handler om os – men om Guds plan, Guds kærlighed og Guds trofasthed. Jesus er centrum, både i julen og i vores liv.
-
81
#77 - Jaco Nybo van Zettens barnetro kommer på prøve da han vokser op, men nu er visheden om Gud og hans store kærlighed grundvolden i Jacos liv.
Jaco har virkelig oplevet Guds trofasthed midt i livets op- og nedture. Jaco er født i Nørre Nebel og vokser op i en rigtig landmandsfamilie med hollandske forældre. Gud er en naturlig del af familiens liv, og troen fylder gennem Jacos opvækst, som er præget af tryghed og harmoni. I skolen, som er en lille friskole, indledes dagen med Fadervor; og barndommen er fuld af natur, eventyr, fiskeri, rideture og arbejde i stalden. Samtidig lever han med en stærk barnetro og en dyb vished om, at Gud er med ham.Senere kommer ungdomsårene med efterskole, landbrugsskole og praktikforløb, og verden rammer hårdt. Fristelser, præstationspres og følelsen af at Gud er langt væk bliver virkelige kampe. Jaco kaster sig ind i arbejdet, og han får stor succes i landbruget, men bag facaden vokser presset. Da stress og tomhed rammer, begynder Gud at kalde på ham igen. Gennem fællesskab i kirken og mødet med sin nuværende hustru Mirjam oplever Jaco, at Gud genopretter troen og giver nyt liv.I dag arbejder Jaco som klovbeskærer, og det nye arbejdsliv giver ham ro og tid til Gud, det kristne fællesskab og familien. Sammen med Mirjam venter Jaco nu deres første barn, og han står fast i visheden om, at han er Guds barn – intet kan rive Jaco ud af Guds hånd.“Jeg vendte mig om for at se den røst, der talte til mig, og da jeg vendte mig om, så jeg syv guldlysestager og midt mellem lysestagerne en, der lignede en menneskesøn, iført en fodlang dragt og med et guldbælte om brystet. Hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld, som sne, og hans øjne var som luende ild, og hans fødder var ligesom skinnende malm, der gløder i ovnen, og hans røst var som lyden af vældige vande. I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke. Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som død; men han lagde sin højre hånd på mig og sagde: »Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den, som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget.” Joh.åbenbaringen 1: 12-18“Hvis ikke Herren bygger huset, bygger bygmestrene forgæves. Hvis ikke Herren våger over byen, våger vægteren forgæves.” Salme 127: 1
-
80
RUNDBORD #7 - Frihed fra porno
I denne rundbordssamtale tager vi fat på et emne, som der godt kan være en del berøringsangst omkring, og som måske også kan virke kontroversiel for mange, men som de fleste kender til. Vi skal snakke om porno ud for et bibelsk perspektiv. Altså, hvad siger Guds ord om porno, og hvordan kommer man ud i den fulde frihed. I den forbindelse fik jeg besøg af Rasmus Kolding, Peter Skov og Philip Matras Andreasen, som alle har oplevet velsignelsen ved at blive sat fri fra pornoafhængigheden.Uddrag fra samtalenDanmark er det første land, der frigiver pornoSandheden sætter os friPorno reducerer mennesket til et stykke kødDet er farligt at reducere Guds skabningPorno er satans legepladsSex er enten til ære for Gud eller til ære for satanPorno tager styrken ud af mændDjævlen havde fat i mig, da jeg så pornoVi skal turde at tale om pornoafhængighedenVigtig, at vi anerkender, at det er syndJeg oplevede, at det angreb mig i tankerne hele tidenVigtigt at blive bevidst om, at det er en kamp, der skal kæmpesVi skal fylde os selv med Guds ordJesus hjælper os, hver gang vi falderVi er nødt til at have en kampplanAlle afhængigheder holder man fast i af en grundDet er Guds nåde, at jeg kunne stoppe med pornoPorno smadrer ens selvbilledeMit intime liv med min kone er blevet meget bedre efter, jeg blev fri fra pornoJeg blev mig selv igen, da jeg stoppede med at se pornoDe præster jeg gik til for at få hjælp kæmpede også med pornoHvis jeg ikke føler, at Gud er god og tilfreds med mig, så har jeg et problemJeg skulle lære at tage autoritet over urene ånderVi skal passe på vores hjerterVigtigt at løbe ind i Guds kærlighedVi skal have fat i roden og hive den opPorno er en flugt fra det negative Der er meget skam forbundet med pornoVigtigt, at vi skaber et rum i kirken, hvor vi kan snakke om det sårbareDjævelen er vild med, at vi ikke taler om pornoVi er hele tiden et klik fra pornoDe fleste går alene med detVigtigt at anerkende, at det kan være en kamp at stoppePornoen gav mig dårligt selvværd, og jeg isolerede migJeg havde brug for at anerkende, at pornoen var forkertJeg så porno, når jeg følte mig afvistNår vi drager os nær til Gud, så drager Han nær til osDa jeg så porno tilbad jeg satan - porno blev en afgudFølelser kan blive afguderSandheden er, at Gud elsker osPorno er et betændt sår, der ikke er blevet helbredtVi har ALT i GudMennesker søger porno, fordi de ikke kender Guds kærlighedLøb væk fra seksuelle fristelserGud renser vores tanker“I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med at hele dit legeme kastes i Helvede. Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.” Matthæus 5: 27-30“En åben by uden mur: en mand uden selvbeherskelse”Ordsp. 25:28“Så længe jeg lever under syndens herredømme, gælder den grundlov, at når jeg ønsker at gøre det gode, kommer det onde til udtryk. Selvom jeg i mit inderste glæder mig over Guds lov, så finder jeg, at der er en anden lov, der styrer mine handlinger og ødelægger mine gode fortsætter. Jeg er taget til fange af synden, som regerer i mit liv” Romerbrevet 7: 21-23“Gå ind gennem den snævre port. Vid er den port og bred den vej, der fører til fortabelsen. Mange er de, der følger den. Snæver er den port og smal den vej, der fører til livet. Få er de, der finder den” Matthæus 7: 13-14Den som sønnen sætter fri skal virkelig være fri (Joh. 8:36)
-
79
#76 - Johs (Johannes) Hansen er vokset op med Gud og overnaturlige oplevelser, men det største mirakel i Johs´ liv er, da Gud bryder hans hjerte og giver ham en kæmpe nød for mennesker
Gennem sin opvækst oplever Johs nogle forældre, der er brændende kristne, og som har et kæmpe kald til kirken. Johs har altid set det som noget meget positivt, at forældrene var så engagerede, og alle Johs’ søskende har været enten præster eller missionærer.Johs har et radikal møde med Jesus i sommerferien mellem første og anden HF, hvor Johs efterfølgende ved, at det eneste, han ønsker at leve for er at tjene Jesus.Mens Johs læser på HF, bliver der startet et nyt initiativ op i Vejle med udgangspunkt i YFC. Der er fokus på evangelisation, og i den forbindelse er Johs med til at starte en kaffebar op i Vejle. Det ender med, at alle de unge, som er involveret, starter et kristen kollektiv op, hvor tanken er, at de bl.a. kan hjælpe unge misbrugere ved at tilbyde dem at flytte ind og blive en del af fællesskabet. Kollektivet bliver en succes, hvor Gud gang på gang griber ind på mirakuløs vis. Men det absolut største mirakel sker indeni Johs, idet Gud bryder Johs´hjerte. Johs oplever at få en kæmpe nød for mennesker.I den periode møder Johs også sin kommende hustru Else-Marie, som også har et stort hjerte for udsatte mennesker. Johs starter på Universitetet i Århus for at læse teologi. Mens Johs læser tager han sammen med Else-Marie til en missionskonference i Holland. Her deltager Johs i et seminar, som hedder “Church planting in a post-Christian Europe”, som bliver en åbenbaring for Johs. Han har en oplevelse af, at himlen åbner sig; og en brand for menighedsplantning aktiveres i Johs. Det ender med, at Johs og Else-Marie tager til Lemvig, hvor de starter en menighed op. Samtidig med, at menigheden bliver etableret, vokser deres familie også. Da de har fået deres fjerde barn, tror de, at familien er fuldtallig, men Gud har andre planer, og det ender med, at Johs og Else-Marie på rørende vis bliver forældre til syv børn.Mens familien er i Lemvig, bliver Johs også Landsleder for Apostolsk Kirke i Danmark, og efter 12 år i Lemvig sker der noget, som parret ikke er forberedt på. Johs bliver kaldt til at være præst i Apostolsk Kirke, Aalborg; og i 2002 flytter familien til Aalborg. I 2027 bliver Else-Marie også formelt indsat som præst i kirken. Johs er i dag præst i Apostolsk Kirke, Viborg. Det er en stor del af Johs´DNA at bryde nyt land, se muligheder og sætte nye ting i gang; og sundhed i Kristi Legeme er også noget, Johs er meget optaget af; og han er lige nu i gang med at skrive en bog om den femfoldige tjeneste.
-
78
#75 - Per Holbo vil ikke tro på Gud, men råber alligevel til Ham en mørk angstfyldt nat. Herefter starter et spændende liv med Gud, hvor Per bla får på hjertet at afsløre Islams sande DNA
Per er opvokset i Frelsens Hær og har haft en tryg barndom, men det med kristendommen havde Per svært ved at forstå. Per er meget filosofisk orienteret, og i 11 års alderen beslutter Per sig for, at Gud ikke eksisterer. Trods denne beslutning kan Per ikke give slip på Gud, og han beder ofte til Gud.En nat sker der så noget livsforvandlende. Per vågner op - badet i angstens sved. Han er fyldt med frygt, skam og mørke tanker. Og lige der i mørket kommer han i tanke om en historie fra søndagsskolen, og Per råber på Jesus “Jesus, hjælp mig”, og i samme øjeblik Per råber, sker der den vildeste lettelse og Per bliver fyldt med ro, accept og Guds kærlighed.Den nat ændrer Pers liv. Verden ser meget lysere ud, og efterfølgende tvivler Per ikke på Guds kærlighed.Per begynder at læse i Biblen. Han vil gerne lære Gud bedre at kende, og i årene efter dykker Per mere og mere ned i Biblen. Han begynder at se mange sammenhænge, og ordene bliver levende for Per. Senere bliver Per fyldt med Helligånden, og herefter begynder nogle begivenheder at indtræffe i Pers liv, hvor han får viden om forskellige ting, som han ikke burde kunne vide. Det profetiske bliver levende i Pers liv, og Gud taler til Per i forskellige skelsættende sammenhænge.Efter at have vandret en del år med Jesus begynder Per at dykke ned i Islam. Det kommer af, at Per ikke tror på de fortællinger, han hører om Islam. Per leder efter “fredens religion”, og han begynder at læse i koranen ud fra en tanke om, at han gerne vil kunne forsvare Islam, når religionen bliver kritiseret. En kamp opstår i Per, da han dykker ned i Islam; han bliver lettere chokeret over det, han læser. Det ender med, at Per Holbo sammen med Massoud Fourozzandeh skriver bogen “Koranens Dilemma”, som stiller spørgsmålstegn ved den fortælling om koranen, som Vesten blindt og ukritisk har taget til sig uden at undersøge, om det holder stik.I bogen gør forfatterne op med de mange misforståelser, som Vesten har om islam, og de konkluderer:”Koranen er ikke en hellig bog, men derimod en 600-tals arabisk krigsherres redskab til at opnå størst mulig opfyldelse af sit eget begær for penge, sex og magt!” (s. 224).Per er en flittig debattør, og har også podcasten “Hjørnesparket - Islams sande DNA2, hvor Per fra et kristent perspektiv og med stor viden belyser Islam. Det er Pers inderlige ønske, at alle mennesker skal opleve kærligheden fra Jesus.“Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. “Efeserbrevet 6:12
-
77
#74 - Tina Frederiksen har oplevet at betale prisen for at følge Jesus, men det har været alt værd
Det var på ingen måde et kristent hjem, Tina voksede op i. Forældrene var ateister, og det med Gud var fraværende; men i forbindelse med konfirmationen har Tina en meget særlig oplevelse, hvor Gud rører hende på uventet vis. Og det med Gud begynder at åbenbare sig for Tina. Hun begynder at spørge forældrene om Gud, men de er fortsat afvisende. Til gengæld er de åbne over for det okkulte; og den åndelige verden bliver også levende for Tina på en måde, hvor hun bliver fyldt med frygt og angst, idet der er stor dæmonisk aktivitet i det hus, hvor forældrene bor.Senere eksperimenterer Tina også med “ånden i glasset”, og i den forbindelse kommer der dæmoner ind i rummet, og Tina bliver slået omkuld af en ånd. Til trods for denne voldsomme oplevelse kommer Tina dybere og dybere ind i den alternative verden, da hun tror, at det er her hun skal finde helbredelse og lægedom for lavt selvværd, følelsen af værdiløshed og en tomhed indeni.Tinas mor var syg gennem hele hendes barndom, og Tina har savnet tryghed, hvilket gør, at hun går meget i byen, drikker, tager stoffer og har mange forhold - med både mænd og kvinder, idet Tina har en dyb længsel efter accept og kærlighed.Efter at Tina har haft en voldsom oplevelse med en spåmand; er hun en dag ude at gå, og her taler Gud til hende omkring en kvinde. Det viser sig at være en kristent kvinde, og mødet bliver skelsættende for Tina. Det ender med, at Tina tager med til et møde hos Hans Berntsen, hvor hun bliver væltet omkuld og sættes fri fra frygt; og i løbet af den aften tager Tina imod Jesus; og hun oplever en kærlighed fylde hendes indre på måde, der er fuldstændig transformerende. Fra det øjeblik, hun træder ud af mødet, har Tina bare lyst til at fortælle alle om Jesus.Tina vidner således også for hendes forældre, og det vilde sker, at forældrene også får et stærkt møde med Gud. Og det bliver også åbenbaret for Tina, at hun har en særlig gave til at profetere over mennesker. Ligesom Tina også har unikke evner til at skrive, synge og komponere musik. I dag bor Tina i Kolding med sin mand, og hun har haft og har et forunderligt smukt liv med Gud. Et liv, der byder på mange velsignelser. Bl.a. har Tina været med til at starte kirke op og hjælpe udsatte mennesker i Kbh. Tina har også været igennem nogle prøvelser, men har oplevet Guds nådige hånd ind i det. Og Gud har virkelig åbenbaret for Tina, hvor stort det er med Frelsen, og hvor uendelig dyb Guds kærlighed er. Det ønsker hun, at alle mennesker skal opleve.“Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd. Jeg tager jeres stenhårde hjerte ud og giver jer i stedet et føjeligt og lydigt hjerte.” Ezekiels Bog 11:19“Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår.” Ef. 3:20
-
76
#73 - Hansa Vestergaard har erfaret Guds kærlighed, trofasthed og trøst gennem den absolut største sorg og smerte en mor kan opleve
Det var et meget kærligt og trygt hjem, som Hansa voksede op i. Forældrene var troende, og Hansa har også altid troet på Gud, men det var først senere i livet, at Hansa virkelig lærte Gud at kende.Hansa er 18 år, da hun møder Niels Vestergaard, og allerede et år efter bliver det unge par gift. De bosætter sig på landet, og deres fremtidsplaner er at drive landbrug; men en dag får de besøg af nogle venner, som fortæller, at de har haft et møde med Jesus. Det vækker noget i Hansa og Niels, som kort tid efter tager med vennerne på bibelcamping. Her bliver de begge berørt af Guds ånd og derefter brænder deres hjerte for Gud; men tankerne for fremtiden er stadig de samme. Hansa nyder livet på landet og at være mor. Men samtidig begynder Gud at vække noget i deres hjerte i forhold til at hjælpe mennesker, der er i nød. Det starter med en kriminel mand, som de finder sovende i deres hæk. Han har opsøgt det unge par for at få fællesskab og hjælp til et bedre liv. Efterhånden kommer der flere og flere mennesker til deres hjem, og det ender med, at de køber en nedlagt skole og starter rehabiliteringscentret Betesda op. Hansa har ikke tidligere arbejdet med misbrugere og kriminelle, men hun oplever, hvordan hun kan bruge det, hun har lært i barndomshjemmet, da det først og fremmest handler om at møde de mennesker, der kommer til stedet med masser af omsorg og kærlighed. Ligeledes bliver det tydeligt for Hansa, at der er en stor styrke i ægteskabet med Niels, da de lige meget, hvad de står i, støtter og hjælper hinanden. Hansa ser også dagligt, hvordan Gud sørger for alle deres behov på Betesda. Senere opretter Niels og Hansa Sdr. Bork Efterskole for bogligt svage, og igen oplever de, hvordan Gud leder og guider gennem det hele.Den absolut største tragedie indtræffer i parrets liv, da de mister deres to yngste børn i en brand. Denne traumatiske oplevelse er det værste ægteparret har oplevet, men det lykkedes dem at komme igennem sorgen i bevidstheden og troen på, at børnene nu er hos Gud; og Hansa deler, hvordan hun så engle, der bragte deres børn væk fra det brændende hus og ind i paradiset. Og selv om det var en voldsom sorg at komme igennem, så har Hansa bevaret kærligheden i sit hjerte - både til Jesus og til mennesker, og det er Hansas inderligste ønske, at alle mennesker skal opleve Guds kærlighed.“Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” Matt. 6: 33“Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.” 2. Korintherbrev 12: 9“Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.” Matt. 7: 7
-
75
#72 - Philip Matras Andreasen bliver sat fri fra lavt selvværd, social angst, tankemylder og afhængighed af porno, da han overgiver sig til Gud
Philip er vokset op på en gård lidt uden for Esbjerg i en ikke-troende kultur kristen familie.I 2019 flyttede Philip til Odense for at læse på universitet, og her begynder han at få det mentalt svært. Under corona kæmper Philip med lavt selvværd, social angst, tankemylder og afhængighed af porno.Philip bliver mere og mere isoleret og lever størstedelen af tiden foran en skærm. Det er også her, at Philip bliver interesseret i nogle kristne youtube videoer; og langsomt bliver det tydeligt for Philip, at Jesus virkelig har været på jorden, og Bibelens budskab giver pludselig mening.Gud drager Philip nærmere, og det ender med, at han bevæger sig ud af sit værelse og søger fællesskab i kirken. Her bliver Philip en del af et troende fællesskab med andre unge, og i december 2022 bliver han døbt med fuld neddykking.I forbindelse med sin praktik flytter Philip til Esbjerg. Her bliver han en del af menigheden Livets Kilde, hvor Philip også involveres i ungdomsarbejdet. Samtidig udfordrer Gud også Philip i det karismatiske. I sommeren 2024 bliver Philip en del af lederskabet i ungdomsgruppen; og Philip bliver også kaldet til at være en del af Lovsyng med Christoffer Højegaard efter en stærk åndelig oplevelse til en lovsangsaften.Philip har fået et helt nyt liv efter mødet med Gud og i sommeren 2025 blev han gift med sin store kærlighed Bjørk, som han mødte i Livets Kilde.Lige nu oplever Philip, at der er vækst i ungdomsgruppen - både i antal og åndelighed; og det er stærkt på Philips Hjerte, at Gud kalder sit folk tilbage til den simple kærlighed og relation med Ham. At vi skal passe på ikke at miste Guds rene nærvær og kraft i vores travle og planlagte hverdag. Vi skal tilbage til den første kærlighed, hvor vi løber i armene på Jesus.“Lad da også os med udholdenhed gennemføre det løb, som ligger foran os, inspireret af den mængde af troshelte, som allerede har fuldført løbet. Lad os kaste alt det bort, som tynger os, og synden, som så let griber fat i os og får os til at snuble. Lad os rette blikket fremad mod Jesus, som startede os på troens vandring og også vil føre os til målet.”Hebræerbrevet 12:1-3“Jeg ved, at du har været udholdende og har lidt for mit navns skyld, og at du ikke er kørt træt. Men jeg har det imod dig, at du har mistet din første kærlighed. Tænk derfor over, hvorfra du er faldet. Kom tilbage og gør, som du gjorde i begyndelsen.”Johannes Åbenbaring 2:3-5“Det var Gud, som begyndte sit gode værk i jer, og jeg er overbevist om, at han også vil fuldføre det. Han vil fortsat arbejde med jer indtil den dag, hvor Jesus Kristus kommer igen.”Filipperbrevet 1:6
-
74
#71 - Bent-Ole Højegaard bliver sat fri af en anklagende religiøs plageånd og lever i dag et liv med Gud i frihed, glæde og fred
Igennem sin opvækst tog Bent-Ole afstand til troen, selv om han aldrig tvivlede på Guds eksistens; men som 17-årig siger Bent-Ole “ja” til Jesus. Helligånden kommer ind i Bent-Oles liv, og i flere måneder går han rundt i Guds kærlighed og nærvær. Men på et tidspunkt begynder tvivlen at komme ind, og det ender med, at Bent-Ole falder fra.Bent-Ole går igennem en svær tid, men på et tidspunkt ser Bent-Ole, hvordan Jesus står med armene strakt ud mod ham, og som 20-årig kommer Bent-Ole tilbage til Gud.Der opstår en kamp i Bent-Oles indre, da han aldrig vil opleve at falde fra igen. Bent-Ole bider tænderne sammen og gør alt for at være god nok for Gud. Konsekvensen er, at Bent-Ole i mange år er plaget af en religiøs ånd, fordi han er bange for, at Gud fordømmer ham.I efteråret 2027 sker der det, at Bent-Ole bliver alvorlig syg. For første gang i lang tid er Bent-Ole tvunget til at holde sig i ro. Gud åbenbarer i en drøm for Bent-Ole, at den fordømmelse, som han i mange år havde været udsat for ikke kom fra Gud, men at det var en dæmonisk binding, som Bent-Ole skulle sættes fri af. Bent-Ole bliver chokeret, for han troede ikke, at kristne kunne have dæmonisk binding; men han får kontakt med Henrik Csizmadia, som har skrevet bogen “Befri Fanger”, og de aftaler et møde, hvor Bent-Ole skal bedes for. Her oplever Bent-Ole, at den fremmede røst, der i årevis havde anklaget ham, forsvinder fuldstændig; og at han derefter kan leve et liv med Gud i fred, kærlighed og glæde. Bent-Ole har haft mange skønne oplevelser med Gud, og er i dag præst i Nykøbing Mors Frikirke. Han har tidligere været forkynder og præst i Thisted Pinsekirke. Både ham og hans hustru Susanne har et stort hjerte for mennesker og favner meget bredt. De har begge et stort ønske at se alle mennesker komme ud i den fulde frihed, som Jesus har købt til os på korset.“Vi blev altså accepteret af Gud, da vi kom til tro på Jesus Kristus, vores Herre. Derfor er vi nu forsonet med Gud og har fået fred i hjertet.”Romerbrevet 5:1 “Kristus var syndfri, men Gud lagde vores synd på ham, så vi derigennem kunne blive frikendt og accepteret af Gud.”2. Korinterbrev 5:21
-
73
#70 - Maria Louise Gejsing Olesen finder den sande kærlighed og fred i mødet med Jesus
Maria lærte i en tidlig alder at bede fadervor, og hun har aldrig været i tvivl om, at Gud er virkelig; men det var ikke et kristent hjem, som Maria voksede op i, idet morens slægt havde stærke rødder i den spiritistiske tro. Maria lærte tidligt om reinkarnation, og at det var muligt at tage kontakt til den åndelige verden.Det betyder, at Maria i konfirmationsalderen både går til præst med klassen hos den lokale præst samtidig med, at hun også hver uge er hos sin mormor, hvor hun lærer den spiritistiske tro.Hun får således en sammenligningsgrundlag, og her oplever Maria, at Gudsbilledet i den spiritistiske tro er meget kærlig og åben modsat den Gud, som folkekirkepræsten fremstiller, hvor Gud virker hård og dømmende. Maria vælger derfor at blive spiritistisk velsignet sammen med sin fætter.Senere i livet er Marias lykkelig, da hun møder sin kommende ægtemand, og de bliver forældre til de skønneste tvillinger. Maria oplever en tryghed og kærlighed, som hun har længtes efter, men nogle tragiske begivenheder indtræffer, og det hele kulminerer med en grim og meget hård skilsmisse. Herefter bliver Maria fyldt med frygt, usikkerhed og angst, og på et tidspunkt flygter hun ind i New Age, da hun tror, at det er her, hun skal få den healing, som hun længes efter. Ligeledes har hun hele livet haft en søgen efter sandheden, og hun tror, at hun kan finde den i det alternative miljø. Maria udøver yoga, tager på enneagram-kurser, køber krystaller, læser englekort, tager på ayahuasca ophold mm. Især bliver Maria fanget af tantra, hvor hun også ender med at facilitere kurser og festivaler. Maria forstår ikke, hvilke mørke åndelige kræfter, der står bag alle disse tilbud i det alternative, men hun kan mærke, at hun ikke opnår det, hun søger efter. Jo mere hun dykker ned i New Age, jo dårligere får hun det.På et tidspunkt, hvor Maria er meget ulykkelig og fyldt med skyld, får hun et billede, hvor hun får vist, at Jesus har taget alt skyld på korset. Men den endelig opvågning sker først nogle år efter, hvor Gud viser Maria et skelsættende syn, som er fuldstændig transformerende, da Maria erkender, at Jesus er vejen, sandheden og livet.I dag lever Maria et liv, hvor hendes inderligste ønske er, at alle mennesker skal lære Jesus at kende, og her er Maria meget taknemmelig for, at Gud ledte hende til at starte podcasten “Marias Hjørne” op, hvor mennesker over hele Danmark hver uge deler deres vandring og liv med Gud.“Jeg er kommet for at bringe lys ind i denne mørke verden, så de, der tror på mig, ikke skal forblive i mørket”. John. 12:46“Han vil hjælpe forældre til at blive forsonet med deres børn og børn til at blive forsonet med deres forældre” Malakias 3:24“I udtænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode.” Første Mosebog 50: 20“De, der sår under tårer, skal høste med jubel.” Sal. bog 126: 5“Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, der tilhører Jesus Kristus”. Romerbrevet 8: 1“„Jeg er Herren, og jeg helbreder jer.”” 2. Mosebog 15:26“Derpå sagde Herren: „Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” Jeg svarede straks: „Herre, det vil jeg! Send mig!””Esajasʼ Bog 6:8 “De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord.”Åbenbaringsbogen 12:10-11
-
72
#69 - Peter Skjold Petersen troede ikke på mirakler og helbredelser, før han selv blev guddommeligt helbredt
Peter Skjold er vokset op i et kristent hjem i Sdr. Felding ved Vestjylland, hvor han ofte var med forældrene til møder i indre Mission. Det var et harmonisk hjem, hvor Peter oplevede stor tryghed. Og selv om han ikke delte sin tro på Gud med så mange, så var Peter ikke i tvivl om Guds eksistens. I løbet af sin ungdom voksede Peter meget, og det gjorde, at han havde stærke smerter i sin ryg. Skolelægen konstaterede, at ryggen var skæv. Senere sagde den praktiserende læge det samme, og til session fik Peter samme besked - at hans ryg var skæv.Smerterne var så kraftige, at Peter flere dage i året ikke kunne komme ud af sengen. Det varede typisk 3-4 dage, før det blev bedre.En dag på arbejde hører Peter om Volvo-manden Hans Berntsen; om de vilde helbredelser, der skete på hans møder. Det var nyt for Peter, at bøn med håndspålæggelse kunne helbrede, så Peter var meget skeptisk.Men det ender med, at Peter deltager på et af møderne, og her ser han en masse helbredelser ske lige for øjnene af ham. Det ender med, at Peter går op til forbøn - men med en nagende tvivl. Hans Berntsen beder en kort bøn for Peter, og pludselig føler Peter sig 50 kg. lettere. Al stivhed og smerte forsvandt på et halvt sekund.Få dage efter mødet bliver Peter igen røntgenfotograferet, og her får han svaret, at ryggen er helt normal og perfekt. Og det bliver tydeligt for Peter og omgivelserne, at de har været vidne til et mirakel.Trods denne store Guddommelige indgriben i Peters liv, går der nogle år, før han træder ud i det kald, som Gud har til ham, da der stadig er en nagende tvivl i Peter om, hvorvidt det kun er nogle særlige, der har modtaget nådegaven til at lægge hænderne på syge.Men en dag ser han en YouTube-video med en amerikaner ved navn Pete Cabrera, som siger, at alle kristne kan bede for syge! Det gør, at Peter begynder at bede for mennesker omkring sig - på gaden, arbejdet, familien mm. Og med det samme ser Peter mirakler udspille sig for øjnene af ham. Langt over halvdelen af dem, han beder for, kan mærke en forskel eller bliver helt raske. Og i dag er der ingen tvivl i Peters hjerte. Gud er den samme i går, i dag og i morgen, og Han ønsker at se alle mennesker i frihed. Peter har bedt for over tusind mennesker, og han har et inderligt ønske om, at alle mennesker skal vide, hvor elsket de er af Gud.“Jesus kaldte de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdomme. Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og helbrede de syge” Luk. 9: 1-2“Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer.” 10: 9“De blev der i lang tid og forkyndte frimodigt i tillid til Herren, som bekræftede ordet om sin nåde ved de tegn og undere, der skete ved deres hænder” ApG. 14: 3“Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet” Matt. 10: 7-8“Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår, ham være ære i kirken og i Kristus Jesus i alle slægtled i evighedernes evighed! Amen.” Ef. 3: 20-21
-
71
#68 - Nickie Charlotte Boysen går fra at være biseksuel, blive gift med en kvinde til at opleve frihed i Jesus
Nickie er vokset op i en kristen familie og har altid troet på Gud. Nickie har også rakt ud til Gud gennem sin barndom, når hun har stået i noget svært, men den dybere forståelse og tætte relation til Gud havde hun ikke på daværende tidspunkt.I løbet af sin opvækst kæmper Nickie med usikkerhed, og det bliver især udfordrende for hende, da hun i sin ungdom bliver forelsket i en pige. Hun forsøger at flygte fra disse følelser, først ved at tage til England og senere ved at træde ind i militæret.I militæret bliver Nickie mødt af en kultur med fester og alkohol, og det bliver også en måde, hvorpå Nickie kan dulme den indre smerte, hun mærker. I slutningen af militæret bevæger Nickie sig ind i det homoseksuelle miljø. Det er et stort skridt for Nickie, og hun er bekymret over forældrenes reaktion, men hun bliver kun mødt med accept.Jo dybere Nickie bevæger sig ind i det homoseksuelle miljø, jo mere har hun en oplevelse af at miste sig selv. Hun oplever en del hjertesorg, og dulmer det ved at kaste sig ud i forskellige forhold, da hun tror, at smerten, tomheden og længslen skal heales via mennesker. Midt i dette kaos er der en kristen veninde, som inviterer Nickie til en kristen camp, og Nickie har en fornemmelse af, at der er noget, der kalder, men samtidig er hun ikke klar, og kort tid efter indleder hun et forhold til en kvinde, som hun ender med at blive gift med. Ægteskabet bliver dog opløst efter nogle år, hvilket er voldsomt for Nickie, men midt i smerten, hvor Nickie føler sig som en fiasko, begynder Gud på sin stille og tålmodige måde at kalde på hende.Nickie kunne mærke, at der var noget mere. Noget ægte. Hun begynder at få stærke oplevelser, hvor hun møder Gud på den nærværende og levende måde, som hun havde længtes efter. Nickie begynder at læse i Biblen, og det bliver livsforvandlende. I dag er Nickie overgivet til Jesus, og hun er gift med en kristen mand, og sammen lever de et liv centreret omkring Gud.“Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden”Romerbrevet 8:1-4“Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig”Galaterne 2:20“Han vil tørre hver tåre af deres øjne,og døden skal ikke være mere,ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.Thi det, der var før, er forsvundet.Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande”Åbenbaringen 21:4-5
-
70
#67 - Philip Brolund befries fra misbrug, selvmordstanker og kriminalitet og lever i dag kaldet som brændende evangelist fuldt ud
Det var et kristent hjem, Philip voksede op i. Familien kom i apostolsk kirke Vejle, og Philip er kun 15 år, da han bliver døbt med Helligånden på Kolding stævnet. Philip går på Kildevæld efterskole, og han har aldrig været i tvivl om, at Gud findes. Philip mærker meget tidligt et kald på at fortælle alle om Jesus. Han har et inderligt ønske om, at alle skal kende Gud; men i ungdomsårene bliver Philip også hårdt ramt af verden, og det resulterer i, at Philip kommer ned af en mørk vej med misbrug og kriminalitet.Efter et år i USA begynder Philip og hans lillebror at sælge stoffer, og de bliver en del af et undergrundsmiljø i Vejle. Da Philips daværende kæreste bliver gravid ser Philip en mulighed for at komme væk fra miljøet, og han flytter sammen med kæresten til Langeland. Her starter et nyt liv som familie, men Philip slipper ikke helt det tidligere miljø; og da han bliver skilt, ryger Philip ned i et dybt mørkt hul, hvor alkoholen og stofferne tager til, og han pines også af selvmordstanker. Han begynder også at søge ind i New Age og er bl.a. optaget af David Icke.Da Philip er i det dybeste hul råber han i desperation til Gud og beder Ham om at sende mennesker. Gud hører hans bøn og mange forskellige kristne begynder at dukke op i Philips liv på fuldstændig overnaturlig vis; og Philip ser og mærker virkelig Guds kraft ind i sit liv. I dag er Philip lykkelig gift med Helga, og han lever som brændende evangelist. Philip ønsker at se samarbejdet mellem evangelister og kirkerne blive styrket. Ligesom han har en drøm om at se kirkerne i tæt samarbejde og enhed, for som Philip siger, så har vi brug for hinanden, og Gud kan virkelig skabe vækkelse, når mennesker begynder at gå i takt."Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og lær dem at holde alt det, som jeg har befalet jer". Matthæus 28:19“Han løftede mig op fra afgrunden, op af den mudrede sump. Han stillede mig på et sikkert sted, gav mig fast grund under fødderne.”Salmernes Bog 40:3 “For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.”Matt. 19: 26
-
69
#66 - Mogens Frismodt er dyrlæge og ateist, men bliver nysgerrig på Gud, da han til et møde oplever mennesker, der handler på Guds ord
Det er et kulturkristent hjem, som Mogens vokser op i, og han har absolut ingen planer om at følge Gud. Mogens læser meget gennem sin opvækst, og han forsøger også på et tidspunkt at læse Biblen, da han finder det interessant, at så mange mennesker er optaget af den; men Mogens forstår ikke, hvad han læser. Det undrer han sig over, da han ellers forstod alt den litteratur, som han kastede sig over.I voksenlivet fylder karrieren som dyrlæge meget. Mogens har visioner om at gøre det anderledes end normen på det tidspunkt, og det ender også med, at han er med til at starte et dyrehospital op. Mogens havde absolut ingen tanker om, at Gud skulle være med i hans liv. Mogens går dog i en længere periode i folkekirken, da det er et ønske fra hustruen Birgit; og det er også hende, der en dag ønsker at gå til et møde med en vækkelsesprædikant. Mogens ender modvilligt med at tage med, og her ser han noget, som han ikke tidligere har oplevet i kristne sammenhænge. Han ser mennesker, der handler på ordet og hjælper hinanden på grund af Guds ord.Det vækker en nysgerrighed hos Mogens, og han tager efterfølgende med til et teltmøde, hvor han ender med at gå til forbøn. Her møder han Niels Vestergaard, som beder en frelser-bøn for Mogens. Kort tid efter bliver Mogens også døbt med Helligånden, og derefter ændrer hans liv sig. Mogens og Birgit melder sig ud af folkekirken, da de længes efter en kirke med liv og handling. Efterfølgende spørger de Gud, hvad der skal ske, og Gud svarer med en hørbar stemme, at Han vil give dem en menighed i byen. Det bliver starten til “Varde Frikirke” som i 2008 blev fusioneret med Livets Kilde i Esbjerg.“Jesus svarede: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig.”Johannesevangeliet 14:6 “Gud har gjort os til det, vi er. Vi er nye skabninger i Jesus Kristus, så vi kan gøre de gode gerninger, som Gud i forvejen har lagt til rette for os.”Efeserbrevet 2:10
-
68
#65 - Ruben Tychsen bevæger sig fra præstegerningen ud i et nyt afsnit i sit liv og tjeneste
I løbet af Rubens opvækst var Gud en fuldstændig naturlig del af dagligdagen. Han er opvokset i Luthers Mission, og forældrene var viceværter i missionshuset. Ligeledes var de med til at starte kristen friskole op i Adsbøl, hvor Ruben gik hele skoletiden. Det var også naturligt med bøn, og familien oplevede på nært hold, hvor meget kraft, der er i bøn, når de bad for alle på gaden.Lige før Ruben starter på efterskole i Mariager, går han igennem et par år med mobning, og det gør, at han har en periode, hvor han har svært ved at agere socialt. Det påvirker ham stærkt, og Ruben erkender sin magtesløshed i situationen, hvilket gør, at han giver sit liv til Jesus.I ungdomsårene oplever Ruben også en fascination over den karismatiske bevægelse, og han kaster sig ud i kirkearbejde - både som teenage-leder og lovsangsleder. Han læser også en HF, hvor han får kontakt med et metal band. Medlemmerne er oprørske og kan nærmest kaldes satanister, men efter en kort tid giver de alle deres liv til Jesus. Herefter kommer Ruben med i banded og de fortsætter nu med at spille kristen metal. Efter HF bliver Ruben volontør i Frederiksværk, og det er her, han først gang får kaldet til at være præst; men tilbage i Åbenrå læser han først til ingeniør som en forberedelse til teologistudiet.I 2013 oplever både Ruben og hans kone Janni en kald til mission, men Ruben får tilbudt at blive præst i Apostolsk Kirke Odense, og derfor udskyder parret deres missionstur.Men i vinteren 2024 bliver det tydeligt for Ruben og Janni, at de skal af sted; og Gud tilrettelægger det hele, således at de fra sommeren 2025 kan træde ind i et nyt afsnit af deres liv og tjeneste. Det er nu tid til at leve deres kald til mission ud.Https://wearenomad.dk/stoette/ “For hans værk er vi, skabt i Kristis Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.” Ef. 2, 10“Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag - det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.” Rom. 12, 1-2“Den må kun bruges af præsterne, og I må ikke fremstille salveolie efter samme opskrift til privat brug. Olien er særlig indviet.”2. Mosebog 30:32
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Livshistorier, der vidner om livet med Gud.Producer, tilrettelægger og vært: Maria Louise Gejsing Olesen<3 Abonner på YouTubeFølg os på facebook og Instagram
HOSTED BY
Maria Louise Gejsing Olesen
CATEGORIES
Loading similar podcasts...