#39 - Sunneva Ellingsgaard finder tilbage til Gud i sit ægteskab og oplever mirakuløs helbredelse

I sin opvækst havde Sunneva en helt naturlig relation til Gud, hun læste i Bibelen og elskede at være på kristen sommerlejr, men da hun møder en voksen forkynder, som ikke har tillid til, at Guds ord stadig er virkende, påvirker det Sunneva så meget, at hun bevæger sig væk fra troen.Sunnevas opvækst er også meget påvirket af, at hun har en rygsygdom, som gør, at hun skal gå med korset i sine teenageår, og derudover har hun en far, der opfører sig som alt andet end en far overfor hende. Det gør, at Sunneva flere gange flygter fra hjemmet - først til England og senere ind i et ægteskab, der kun holder i få år.Sunneva har på dette tidspunkt kun oplevet betinget kærlighed, og hun mærker stærkt i sit hjerte, at skal hun i et nyt forhold, så skal det være fuldstændig hengiven og ubetinget kærlighed. Gud velsigner Sunneva med sådan en mand, og hun bliver gift igen. Denne gang er det et lykkeligt ægteskab, men længslen efter den glæde, hun havde oplevet i de kristne fællesskaber som ung, er stadig til stede. Og det fuldstændig vidunderlige sker. Gud taler til både Sunneva og hendes mand Peter, og Gud sætter Peter fri fra alkohol og helbreder Sunneva fuldstændig efter mange år med bevægelseshæmmelse og smerter, der var ved at tage livet af hende.Sunneva har haft et rigt liv med Gud, og i dag er Sunneva med til at bede for mennesker i Healing Rooms Esbjerg, hvor hun adskillige gange har oplevet, at mennesker er blevet sat fri både i sjælen og legemet. “Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,Han leder mig til det stille vand.Han giver mig kraft på ny,Han leder mig ad rette stierfor sit navns skyld.Selv om jeg går i mørkets dal,frygter jeg intet ondt,for du er hos mig,din stok og din stav er min trøst.Du dækker bord for migfor øjnene af mine fjender.Du salver mit hoved med olie,mit bæger er fyldt til overflod.Godhed og troskab følger mig,så længe jeg lever,og jeg skal bo i Herrens husalle mine dage.” Salme 23