41. Skammen over ikke at kunne gå i skolen fylder hos børnene. Liveoptagelse om børn, der anbringes efter langvarigt skolefravær

Hvad skal blive anderledes denne gang?Sådan beskriver Anne Vestergaard det spørgsmål, mange anbragte børn og unge kan stå med, når de kommer til et børne- og ungehjem efter flere års skolefravær, skoleskift, mislykkede indsatser og møder med stadig nye fagpersoner.Vi har igen i denne uge flyttet podcaststudiet til børne- og ungehjemmet MerVib for at tale om skolefravær blandt børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.I andet afsnit af temaet handler det om børn og unge, der bliver anbragt på et børne- og ungehjem efter måske år med skolefravær og mistillid. Børn, der kommer med en tung bagage af nederlag, mistillid og skam.Anne Vestergaard er gæst og fortæller her som lærer og forfatter til ”Bogen om skolefravær”.Hun fortæller om børn, der har mistet troen på skolen. Om forældre, der gennem år har kæmpet for at få hjælp. Og om medarbejdere på børne- og ungehjem, der skal skabe relationer til børn, som ofte har lært, at voksne forsvinder igen.Du skal også høre historien om en dreng, der ikke havde været i skole i fem år. En dreng, som ikke længere kunne gå uden for sit eget hjem. Ikke fordi han ikke ville, men fordi skammen over ikke at gå i skole var blevet så stor, at den havde lukket verden omkring ham ned."Når børn undgår, og undgåelsesadfærden sætter sig så dybt i dem, kan det ofte handle om, at de er i tvivl om, at de er gode nok," fortæller Anne Vestergaard.Hvordan genopbygger man tillid hos et barn, der har oplevet nederlag efter nederlag? Hvordan hjælper man et barn med at skabe en ny fortælling om sig selv? Og hvad kræver det af de voksne, når barnet spørger – højt eller stille: Hvad skal blive anderledes denne gang? Optagelsen er lavet live og er sponsoreret af børne- og ungehjemmet MerVib.Gæst: Anne Vestergaard er sekretariatschef for ”Videnscenter mod fravær” men deltager i podcasten alene som lærer og forfatter.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Udgivet af Socialt Indblik.