#45 - Filip Engelhardt Fredensborg har altid elsket Gud men får en ny åbenbaring af Faderkærligheden

Filip er vokset op i et kristent hjem med nogle forældre, som var meget trofaste kirkegængere, og som hver eneste aften læste andagt og sang med børnene. Det betyder, at Filip altid har været meget grundfæstet i troen, og han er kun 13 år, da han vælger at blive døbt. Ligeledes begynder han også allerede i sin ungdom at tjene i kirken.Det er også i ungdommen, at Filip begynder at evangelisere, og her har han nogle opmuntrende møder, hvor han oplever, at mennesker de beder for på gaden begynder at komme i kirken. Filip var også i en tidlig alder med i ungdomsgrupper, hvor de gik på gaden og optrådte med drama og breakdance. Et stærkt vidnesbyrd fra deres tid på gaden er, da politiet fortæller dem, at de kunne se, at volden var faldet efter, at de var begyndt at bede for de unge om natten. Da Filip er 18 år, bliver han ramt af Helligånden på en helt særlig måde. Filip tager til Mariager, hvor en australier beder for ham, og Filip ryger i gulvet.Nogle år efter oplever Filip, at han skal starte et kristen diskotek med sin lillebror. Det bliver en stor succes, og de turnerer rundt i landet i flere år, hvor de oplever mange unge blive frelst. Filip har gennem sit liv tjent i mange forskellige kirker, og har bl.a. fungeret som ungdomsleder i mange år. Det har altid været naturligt for Filip at være aktiv i kirken, og det har været en stor velsignelse for Filip; på et tidspunkt ryger Filip ind i en krise, hvor han over tid begynder at mærke, at branden for at tjene bliver mindre.I den periode kommer Filip væk fra Gud, og pornografien kommer snigende ind i hans liv - en kamp som han har oplevet on/off gennem sit liv. Med krisen kommer der nogle nye erkendelser ind i Filips liv, da han giver fuldstændig plads til Helligånden. Han får en ny åbenbaring af Guds kærlighed og en stærkere og dybere forståelse af faderkærligheden.“Gud viste sin utrolige kærlighed over for os ved at sende sin eneste Søn til verden, for at vi gennem ham skulle få evigt liv. Den sande kærlighed blev altså demonstreret ved, at Gud elskede os nok til at sende sin Søn som soning for vores synder, ikke ved, at vi elskede Gud.”1. Johannesʼ Brev 4:9-10