#80 Annemette Dinesen oplever svigt i sin barndom og er på vej ned af en farlig glidebane, men en sang får hende til at stoppe op og søge Gud

Det er et utrygt hjem, som Annemette vokser op i. Annemette er kun halvandet år, da moren dør, og faren får forholdsvis hurtigt en ny kæreste. Det er et ustabilt forhold, og der er meget fysisk og psykisk vold i hjemmet.Det eneste lyspunkt i Annemettes liv er, når hun om sommeren er hos fasteren, som er kristen. Her bliver sået et frø, da Annemette får en følelse af at have værdi og blive set.Det ender med, at Annemette kommer til en plejefamilie; men her kan hun ikke blive, og hun kommer til en anden familie. Det fungerer dog ikke, og som 17 årig bliver Annemette smidt ud.Annemette flytter for sig selv og i hverdagene drikker hun og sidder på værtshuse, hun er fuld af smerte, vrede og forkastelse men på et tidspunkt bliver hun tiltrukket af et aktivitetshus i Vejle. Her møder hun Christian Hedegaard, som sidder og spiller guitar. Christian spiller en sang, som Annemette genkender fra sine somre hos fasteren, og noget vækkes i hende. Hun får åbenbaret, at der kun er en vej ud af mørket: Gud. Annemette begynder at gå i kirke, og hun møder bl.a. Johs og Else-Marie Hansen, som tager Annemette under sine vinger, og det ender med, at hun tager med dem, da de tager til Lemvig for at starte kirke op. I dag er Annemette tilbage i Vejle; og hun har virkelig oplevet vigtigheden af, at vi finder vores identitet i Guds ord, og får brudt med gamle mønstre, som ikke er gode for en - både åndeligt og menneskeligt.Annemette har et stort hjerte for at hjælpe mennesker, da hun kender den betydning det har, at blive inviteret ind i en familie; og det er i Annemettes DNA, at vi skal give plads til hinanden, åbne vores hjem, invitere, række ud, elske og vandre med hinanden.“Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier, for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.” Salme 23