Blækspruttens 'sexarm' er lige blevet endnu mere speciel

Hos blæksprutter foregår parringen på en helt anden måde end hos mennesker og andre pattedyr. Hannen har nemlig ingen penis. I stedet bruger han én af sine arme til at aflevere en lille pakke med sæd til hunnen. Nu har forskere opdaget, at den specialiserede arm også kan mange andre ting. Den kan snuse sig frem til hunnens kønsorganer, konkluderer de i et studie i tidsskriftet Science. "Det er virkelig sjovt," siger Petter Bøckman. Han er zoolog og universitetslektor ved Naturhistorisk Museum. Som en lille hjerne i hver arm Blæksprutten er det klogeste af de hvirvelløse dyr - dyr uden skelet. Og den har et særegent nervesystem, påpeger Petter Bøckman. "På en måde har den en slags hjerne i hver arm." Udover den centrale hjerne i hovedet har de en hjernelignende nerveknude i hver arm. Og én af hannens arme spiller altså en helt særlig rolle. Når blæksprutter svømmer, fylder de kappen, der dækker kroppen, med vand og presser det ud igen. Så farer de af sted som en raket, forklarer Petter Bøckman. Under denne kappe sidder kønsorganerne. Når blæksprutterne skal parre sig, fisker hannen en sædpakke frem fra undersiden af kappen med sin sexarm. Derefter lirker han armen ind under hunnens kappe og finder frem til hendes kønsorganer. Troede, armen var en parasit Armens mange anvendelsesmuligheder er blevet observeret før. "Af og til ser vi, at de river armen af sig, og så bevæger armen sig videre på egen hånd," fortæller Petter Bøckman. Tidligere troede en del biologer, at den løsrevne arm var en parasit. Den specialiserede tentakel blev navngivet Hectocotylus Men selvom biologerne længe har vidst, at armen kan finde vej på egen hånd, har det været et mysterium, hvordan den gør. Kan smage hormoner Svaret er, at armen har et slags sanseorgan, viser det nye studie. Organet, som fungerer som en tunge, er fyldt med såkaldte CRT1-receptorer, der kan smage kønshormonet progesteron. Et naturligt næste skridt vil være at undersøge, hvordan det fungerer hos andre blækspruttearter, påpeger Petter Bøckman. "Når man finder noget nyt, åbner det altid for nye forskningsområder," slutter biologen. ©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.