BLOGCAST | Fjerde søndag i advent | Skrevet af Peter Høeg | Indtalt af Jeanette Ishi Lehn

Vi bragte de tre sidste uger, første, anden og tredje søndag i advent, tre indlæg som vi havde modtaget under betingelse af at vi bragte dem anonymt, og som lå i forlængelse af hinanden.De omhandler et dokument som angiveligt er nedskrevet så tidligt at Jesus endnu var i live, og som fuldstændig kan ændre vores syn på Frelseren.Forfatteren til indlægget oplever at være forfulgt. Hun har nu, til fjerde søndag i advent, sendt os endnu en tekst. Hendes identitet er redaktionen bekendt.Jeg véd jeg nærmer mig en afgørelse jeg ikke mere kan udsætte.Hvad jeg end beslutter mig til, vil det påvirke verdens gang. Den tekst som dette handler om, Q, den tekst der er tættest på den historiske Jesus, den tekst som jeg er det eneste nulevende menneske der har set, rummer så høj intensitet at den, uanset i hvilken retning jeg forsøger at dreje dens fremtid, vil have indflydelse på verdenshistorien.For at du kan forstå mig – og måske også for at jeg kan forstå mig selv – er det afgørende at jeg tager endnu et skridt for at fordybe tilliden mellem mig og dig der læser dette. Jeg bliver nødt til at sige noget om min alder.Også fordi det i dag er min fødselsdag.Jeg har tidligere forberedt dig på at jeg er fyldt 40. Dette udsagn kommer jeg nu til at præcisere en smule: I dag fylder jeg faktisk 45.Når jeg har tøvet med at sige det, er det overhovedet ikke fordi jeg ønsker at være yngre end jeg er. Tværtimod er det fordi jeg normalt ikke bliver troet når jeg står ved min alder. Alle tror jeg er yngre, langt yngre. Hver anden gang jeg køber en flaske champagne hos Kjær og Sommerfelt, forlanger de at se billedlegitimation. Og netop her, i denne sammenhæng, er det afgørende at man tror mig. At du tror mig.Emnet min fødselsdag kommer op da vi nærmer os Nyhavn.Mig og Jakob, manden i mit liv som jeg ikke har set siden jeg for uendelig lang tid siden forlod ham på Valby Bakke og satte mig ind i linje 6 og så Jesus som jeg har gjort rede for i tidligere afsnit af denne reportage, vi er flygtet ud af hans bageris, Brødets, bagindgang og er krydset gennem to baggårde for at undslippe de to forfølgere jeg har efter mig.Jakob standser op.-Det er 35 år siden du forlod mig. Det føles som om det var i går. Og du har fødselsdag i morgen!Jeg får tårer i øjnene. Jeg er ikke meget for fødselsdage. Alt hvad fødselsdage gør, er at minde én om at man skal se at få fornyet sit abonnement i bedemandsforretningen og vælge urnen og pladsen til skovbegravelse mens man endnu kan sanse og samle.Og så alligevel. En fødselsdag er også en lejlighed til at huske hvor meget der er at glæde sig over. For eksempel at andre husker den.-Véd du hvad det minder mig om, siger Jakob. -Det minder mig om at jeg 34 gange er gået glip af muligheden for at invitere dig ud. Nu er chansen her. ---Lyt med her på LIGE FRA HJERTET, eller læs teksten på bloggen.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]