LIGE FRA HJERTET

Er der dage, hvor energien føles lavere end normalt, eller hvor kroppen kalder på lidt mere plads og restitution?Her kan det være meningsfuldt at give sig selv tid til en lidt længere praksisperiode, hvor yoga og kropsskanning inviterer til at vende opmærksomheden indad og møde kroppen med venlighed.Sekvensen kan bruges når som helst på dagen og fungerer særligt fint som et rituelt skift mellem arbejdsdagen eller dagens gøremål og aftenen derhjemme. Den kan også bruges som en afrunding før sengetid.Hanneli guider cirka 22 minutters yoga og afslutter med 15 minutters kropsskanning.Du har brug for et underlag, du kan ligge nogenlunde fast og komfortabelt på – for eksempel en yogamåtte, et tæppe eller et liggeunderlag. Til kropsskanningen kan det være godt at have en pude og et tæppe ved hånden, så kroppen kan støttes mod slutningen af guidningen.Denne guidning er optaget live på Sol15, på supervisionsforløbet Indre praksis og arbejdsliv.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Pigen på 17. Midt i det hvide rum kun møbleret med et opretstående klaver og et hvidt bord, hvor mit overfyldte ringbind i et slip flyder over med sange egnet til sangundervisning.Bygningen er bygget til musik, og lige netop dette lokale har den perfekte akustik til sang. Ikke for tørt og ikke for levende. Her mødes vi, pigen og jeg. Hver tirsdag eftermiddag i 30 minutter.Hun forsøger endnu engang at få stemmen til at klinge kraftigere. Og endnu engang med samme resultat; det klingende forsvinder, og en hæshed overtager. Jeg mærker et stik af dårlig samvittighed, da det jo er mig, der gennem det sidste år har haft dynamik som et fokuspunkt. "Det er det eneste, du mangler", har jeg hørt mig selv sige. "At kunne synge med mere kraft, så du kan nuancere dit udtryk". Det var ment positivt. Hun er en af de mest musikalske sangelever, jeg nogensinde har haft.Jeg spørger hende, om hun vil være åben for at prøve noget nyt. Efter jeg er startet på kursusforløbet IPA 2, om forholdet mellem indre praksis og vores virke ud i verden, har jeg eksperimenteret med at koble femkanten på min egen sangpraksis. Og jeg er nysgerrig på, om det kunne være en vej her også.Hun er med på den. Jeg beder hende lukke øjnene og mærke 'inderkroppen'. Efter et par dybe, bevidste suk og et slip i åndedrættet registrerer jeg, hvordan hun lander i kroppen. Nu med et roligere kropsligt tyngdepunkt og med en lettere og mere levende energi omkring sig. Alene det afføder et slip i mig. Jeg beder hende tage kontakt til hjertet. Det er sårbart kan jeg mærke. Både for hende og for mig. Hun står der midt i det hvide rum med lukkede øjnene. Og med hjertekontakt. Jeg bliver rørt over tilliden. Hun synger. Med lige delt kontakt til hjertet og til sangens tekst. Hvert ord i sangen klinger, som kom de direkte fra hende. Stemmen får pludselig subtile nuancer og smelter fuldstændig sammen med tekstens bevægelse og stemningsskift.Jeg registrerer, hvordan energien fortættes og intensiveres i rummet, mens hun synger. Og hvordan rollerne forsvinder. Hun er ikke længere sangelev, og jeg er ikke længere sangunderviser. Vi er ligeværdige, og al min vurdering forsvinder. Det er ellers det, jeg får min løn for; at vurdere, korrigere og forbedre.Men lige dér, er der kun et klingende nu. Nuanceret, ægte og vanvittigt rørende.Og så er det slut. Hun vender tilbage til rummet: "Det var rart" Jeg ser resonansen i hendes øjne.Om forfatteren:Line Mortensen er optaget af, hvad der sker, når sang og musikalsk udtryk væves sammen med en kontakt dybere indadtil. Hun arbejder med stemmen både som sanger, sangskriver, foredragsholder og som sangunderviser.Line er kåret som Årets Nordjyske Jazznavn 2024. Hun er sanger og sangskriver i Line Mortensen Trio og Line Mortensen Femme samt forsanger i Nick Cave Uncover. Hun er cand.mag. i Musik & Pædagogik og har studeret rytmisk sang som hovedfag på Musikkonservatoriet.Gennem en årrække har hun desuden fulgt undervisningen på Vækstcenteret og hos Kontemplation.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Vores krop kan være en dør.I denne øvelse foreslår Martin at vi åbner døren ind mod et møde mellem tre tilstande:Fysisk afslapningHjertets naturlige mulighed for at være venligBevidsthedens åbenhedGuidningen består netop af forslag. Opfordringen til os er at vi selv, når vi åbner  indad, undersøger hvordan det føles for os. Der gives få eller ingen løsninger. Vi peges i stedet i retning af en lille personlig opdagelsesrejse i vores eget system: Er det muligt for os selv direkte at erfare sammenhængen mellem afspænding, hjertets åbenhed og bevidsthedsrummet?Og at mærke den mulige dybde når disse tre værensformer forbinder sig?Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Jeg mærker ind. Mærker det hårde gulv under mig. Kulden stråler fra fliserne i et rum, der sjældent er opvarmet.Der er en stor kontrast mellem det kolde gulv og mine bløde fodsåler, som endnu ikke har fået ordentlig kontakt, men bærer mig lidt usikkert hen imod mikrofonen.Jeg ranker mig. Mest udenpå, men det ændrer alligevel noget inden i. En fornemmelse af beslutsomhed og retning blander sig med glimt af taknemmelighed.På vejen søger jeg de andre musikeres øjne. Tavshed. Smil. Koncentration. Vi er her sammen, kan jeg mærke, men også hver især. Vi må hver især bære vores eget ind. Så jeg samler mig igen.Jeg kigger ud. Vi er lige blevet præsenteret, og jeg registrerer, hvordan energien i rummet er høj og dirrende, mens jeg bliver mødt af en sal fuld af parallelle blikke. Det er intenst for mig, og jeg lukker øjnene, mens energien bølger og sitre igennem mig. Så jeg læner mig. Ikke udad, som ville være den naturlige, den vanemæssige retning, men indad. Et bevidst lydløst suk forlader min krop, og det er som om overspændingen slipper lidt, og kontakten indadtil får lidt mere fat. Mikrofonstativet er det eneste, der står imellem mig og blikkene. Jeg læner mig ind mod mikrofonen indtil det hårde, kølige metal stråler en halv centimeter fra min mund. En bølge af noget trygt og kendt hjælper mig på plads.De andre musikere sætter forspillet an, og musikken finder langsomt vej. Jeg venter. Om få sekunder skal jeg starte på en høj tone. Jeg registrer glimt af uro og et skarpt, køligt indre træk, mens fremtidsbilleder i et splitsekund flimrer foran mit synsfelt. Billeder af hvilke konsekvenser, det vil få, hvis stemmen ikke gør, som jeg har planlagt. Jeg kender dem. Billederne. De har sløret min linse før. Da jeg var yngre gav de mig spændinger i halsen, låste mit åndedræt i brystet og gav mig lyst til at forcere. Det kan de stadig gøre i nogle sammenhænge.Men ikke i aften.Jeg lader billederne være og søger i stedet mod hjertet. Giver slip. Læner mig lidt tilbage og lader stemmen gøre arbejdet. Den bevæger sig frit. Jeg forsøger ikke at blande mig, men mærker en bølge af lettelse gennem kroppen, mens jeg slipper lidt mere kontrol. Jeg har fat nu. Vender min opmærksomhed mod publikum og lader sangens tekst og historie bruse igennem mig.Musik. Musikere. Publikum. Stemme. Tekst. Kerne. Alvor. Lethed. Taknemmelighed. Indtil det er ovre Og gulvet igen stråler lidt koldt, mens oplevelsen lander i mig.Om forfatteren:Line Mortensen er optaget af, hvad der sker, når sang og musikalsk udtryk væves sammen med en kontakt dybere indadtil. Hun arbejder med stemmen både som sanger, sangskriver, foredragsholder og som sangunderviser.Line er kåret som Årets Nordjyske Jazznavn 2024. Hun er sanger og sangskriver i Line Mortensen Trio og Line Mortensen Femme samt forsanger i Nick Cave Uncover. Hun er cand.mag. i Musik & Pædagogik og har studeret rytmisk sang som hovedfag på Musikkonservatoriet.Gennem en årrække har hun desuden fulgt undervisningen på Vækstcenteret og hos Kontemplation.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Ligesom for en måned siden står vi, Hanneli, Martin og Peter i døren til Januarpraksis.Men denne gang for at tage afsked. For nu. Til denne januarpraksis.Vi gør det med et smil. Både i taknemmelighed over de tilbagemeldinger vi har modtaget i løbet af den forløbne måned. I glæde over at have været en del af et stort praksisfællesskab.Men også fordi praksis på en måde aldrig slutter. Aldrig behøver at slutte.Som for at understrege det, guider vi her i at praktisere det at bevæge os indad – for måske fra et lidt dybere og lidt mere nærværende og hjerteligt sted at kunne bevæge os udad.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Nogle gange kan man ikke lade være med at tænke på kloden og vi mennesker som var vi én person.Gør man det, må vi sige at denne klode-person er alvorligt udfordret. For nu at sige det mildt.I denne meditation peger Hanneli på at kriser ikke skaber sig selv. At hvis vi mærker kloden og dens liv som én organisme, er vi alle medansvarlige.Hvis det nu er sandt – eller hvis det er en brugbar og konstruktiv måde at tænke på – hvad kan vi gøre?Vi kan i første omgang opdage at vi projicerer – at vi kaster vores skygge, vores mørke og mindreværdige og aggressive sider på andre. At vi skaber fjendebilleder.At opdage det, at turde stå ved det, og bagefter at balancere mellem to yderligheder: Den ene hvor man lægger al skyld på den anden og bekriger hende eller ham – og den anden hvor man, for undgå konflikt strækker sig så langt for at imødekomme de anden at man mister sig selv.I begge disse situationer går vi hjemmefra, forlader vi os selv: I første tilfælde i vrede, i andet tilfælde af konfliktskyhed.Guidningen her forsøger at pege i retning af en løsning: At hvile i sig selv på så selvberoende en måde at der er råd og overskud til at mærke – og måske endda værdsætte- den andens fremmedhed/anderledeshed.Et sted siger Hanneli at ‘Når vi tillader os at sanse rummet mellem virkeligheder, kan der åbne sig en lille sprække, en lettelse i hjertet.’ Og hun beskriver at det er en sådan hjertelettelse, en lille åbning som ikke behøver at være vanskelig eller esoterisk, som er udgangspunktet for hvad vi kalder videregivelse: Den enkle og på en måde selvfølgelige glæde og meningsfylde der ligger i at ønske noget godt for andre – og af og til omsætte dette ønske i handling.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Det er ikke nemt at tænke på døden. Endnu sværere er det at vove at forestille sig sin egen død rent fysisk.Men måske giver det alligevel mening.I denne praksis tager  Peter udgangspunkt i at alle de store spirituelle traditioner anbefaler at man af og til gør sig klart at vi alle skal dø.Døden forestiller de fleste af os nok er den helt store afsked. Med alt hvad vi har og elsker. Det er nok noget af det der gør den så skræmmende.Men, siger de spirituelle lærere: Hvis  vi alligevel finder modet til at se ind i det faktum at vi engang skal slippe alt, så får vi mulighed for at mærke hvor vi her og nu holder fast. Hvor vi ikke vil give slip.På  den måde peger tanken på en afslutning ind i nuet.Dér hvor vi ikke vil give slip, siger Peter, er der binding. Og hvor der er binding er der magtesløshed og ofte også vrede.Fordi den eller det vi er bundet til, ejer noget af vores lykke. Ejer et stykke af vores liv.Så måske er tanken på døden, på at vi engang skal tage afsked med de elskede, en vej dybere ind i kærligheden. En hjælp der, hvis vi finder modet til den, kan støtte os i at mærke hvor kostbare vores nære mennesker er. Hvor kostbare verden og livet er. Hvordan kærlighedens samhørighed er en form for mirakel. For lige nu lever vi.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Vi veksler alle i vores hverdag mellem at være nærværende og at forlade os selv i distraktion. I fravær eller i emotioner.Det er derfor vi siger 'Jeg var ude af mig selv' når vi har været revet med af følelser. Det er derfor ordet 'fravær' netop betyde at være væk fra. Væk fra nuet.Denne øvelse hjælper os tilbage til nuet ved at pege på vores fysiske sansning. Ved at bevidstgøre og skærpe sanserne.At mærke kropsligt med bevidsthed øger næsten øjeblikkeligt intensiteten i vores væren.Det er en intensitet som ikke kun er kropslig. Martin peger her på hvordan vi ikke behøver at benævne eller tolke de data som strømmer ind til os gennem sanseportene. Vi han nøjes med at åbne til dem og registrere dem uden at benævne dem. Uden at dømme dem. Derved gennemtrænges det sansede nærvær af mindfulness - bevidst, ikke-vurderende opmærksomhed.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Vi har alle haft lærere – og fortsætter vi ikke på mange gode måder med at være i livsvarige læreprocesser? Til hvilke vi har brug for støtte, inspiration og vejledning?Når vi er så heldige at finde en lærer, bliver vi taknemmelige. En lærer udvider vores horisont, gør verden større, hjælper os til at vågne til en større virkelighed.Det kan være en lærer vi møder i folkeskolen, i gymnasiet eller på universitetet. Det kan være en spirituel lærer. Og det kan være en lærer som ikke optræder undervisende, men hvis væsen hjælper os videre.Hvis vi åbner til det kan børn, vores egne eller andres, være lærere. Den åbenhed og kreativitet børn er med i verden – hvis de får lov – kan vi inspireres af og lære af.Vores kærlighedspartnere er vel altid vores lærere – og vi er deres. Hvis vi giver dem og os selv lov.Læreprocesser er måske simpelthen en afgørende del af den måde verden og menneskeheden går videre på.Denne guidning peger på taknemmeligheden til lærerne - og til læreprocesserne.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Hvile, afspænding og søvn står i intim forbindelse med vores vågenhed.I denne guidning inviteres du til at berøre forskellige områder af kroppen, hvor adgangen til det  parasympatiske nervesystem – der har med ro og hvile at gøre – kan aktiveres. Denne del af nervesystemet kaldes ofte for ’kroppens ro- og fordøjelsessystem’. Det aktiveres under hvile, søvn og afslapning og medvirker til at genopbygge kroppen – og det er aktivt under fordøjelsesprocesserne og ved restitution og velvære.Direkte forbundet til dette nervesystem er den 10. hjernenerve, vagusnerven, der kommer ud ved kraniekanten. Den kaldes også den vandrende nerve, fordi den har så mange forgreninger.Vagusnerven er en central del af det parasympatiske nervesystem og deltager i kommunikationen mellem krop og hjerne. Når vagusnerven påvirkes og aktiveres, produceres beroligende stoffer, som sendes ud i kroppen, til vores organer, kirtler og til hver eneste celle. Som signalerer, at der ikke er fare på færde, og at restitution og hvile er mulig.I denne proces udskilles i kroppen forskellige stoffer, hvoraf det vigtigste er neurotransmitteren acetylcholin.Acetylcholin virker beroligende og antiinflammatorisk og er ansvarlig for at sænke hjerterytmen, stimulere fordøjelsen og fremmer afslapning.Derudover frigives oxytocin – tilknytningshormonet, som også populært kaldes ’kærlighedshormonet’.Oxytocin er involveret i  følelsen af tryghed, social kontakt og ro.Der sker også en øget produktion af forskellige fordøjelsesenzymer og galde, når vagusnerven er aktiv, hvilket hjælper med nedbrydning af den næring vi indtager, og stimulerer til flere tarmbevægelser. Ro og hvile hjælper os på den måde med at fordøje det, vi indtager, og giver os ny energi.I denne guidning inviteres du til at massere bestemte områder omkring nakken og ansigtet, hvor vagusnerven ligger yderligt. Nerven har også et net af nervefibre indlejret i mellemgulvsmusklen, som kan aktiveres, når du har fokus på længere og dybere udåndinger. Dette er muligvis en medvirkende årsag til  at et roligt og dybt åndedræt kan hjælpe i angstfyldte situationer eller ved nervøsitet. Du kan på den måde aktivere det parasympatiske nervesystem, som udretter det modsatte af adrenalin.Adrenalin produceres af det aktiverende sympatiske nervesystem. Vi kan rent faktisk støtte produktionen af beroligende stoffer, hvis vi trækker vejret langsomt og roligt i en presset situation. For på den måde at øge adgangen til de nervemæssig beroligende  aspekter.Du kan udføre øvelsen liggende, siddende eller stående. Gennemføre den i sin helhed eller udvælge dele af den. For eksempel i løbet af dagen, når du har brug for en pause.Den kan ligge som et ritual, inden du lægger dig til at sove – og som selvberoligelse, hvis du føler dig presset.Er det muligt når du udfører den, at være nysgerrig og undersøgende? At mærke din krop og dit tankerum før og efter? Hvad sanser du?Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Inspireret af den måde Michael i denne øvelse bringer hjertet til stemmen og stemmen til hjertet citerer vi pædagogen, forskeren og humanisten William W. Purkey, først på engelsk:You’ve gotta dance like there’s nobody watchinglove like you’ll never be hurtsing like there’s nobody listeningand live like it’s heaven on earthOg så vover vi vores egen amatøroversættelse:Dans som om ingen kan se digElsk som forladt bliver du aldrig merSyng som er du aleneLev som om himlen er herDer er, får vi i denne guidning at vide, en nær forbindelse mellem stemmebrug, tale og sang, hjertet og den del af nervesystemet som er aktivt ved tillids- og afspændingsprocesser.Og vi får det ikke kun at vide – vi får lejlighed til at prøve det af.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Jeanette er antropolog – og har boet og levet med folkeslaget tjukterne i Sibirien.Som baggrund for denne dags praksis fortæller hun om en tragisk drukneulykke som hun oplevede på nært hold.Det er den måde som tjukterne mødte, rummede og bearbejdede denne tragik på, som her er det centrale.Hvor vi i Vesten, siger Jeanette, uvilkårligt forsøger at placere ansvaret et bestemt sted – ofte også for selv at prøve at håndtere vores ubehag ved at skyde skylden bort fra os selv, møder tjukterne sorgen kollektivt. Vægten i sorgprocessen ligger på sammen at bære den snarere end at analysere og placere skyld.Måske har vi i Vesten, i udviklingen af den stærkt individualiserede personlighedsstruktur vi alle lever i og ud igennem, mistet noget af forståelsen for at de store begivenheder som fødsel og død også altid er kollektive. De berører ikke kun de som helt direkte er involverede, men åbner også altid døren ind mod dødens og livsopståelsens mysterium.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Ordet ‘intention’ kommer fra latin, intentio, at strække eller at række eller,  som i denne morgenøvelse, at rette opmærksomheden mod noget.Søren foreslår her at vi udnytter den helt særlige og delikate stemning i hvilken vi vågner. Uanset om vi vågner til indre og ydre lys eller mørke, er opvågningsatmosfæren for de fleste af os delikat. Sårbar. Morgenatmosfæren er jo døren ind til den kommende dag. Så hvordan vi går igennem den, er vigtigt.I denne guidning få vi på flere måder en håndsrækning, en støttende hånd i ryggen. Støtte til at mærke kroppen. Fra søvnens jo på en måde næsten kropsløse dimension er det vigtigt at vi på den bedst mulige måde lander i vores fysik. Tager vores krop i besiddelse.Støtte til at vi mærker hjertet. For eksempel som her gennem en rolig, uprætentiøs kontakt med den naturlige mulighed for medfølelse.Overskriften på meditationen er ‘Morgenens intention’. En intention er blødere end et løfte. En intention er, som det beskrives her, at etablere en blid hensigt i forhold til den kommende dag. At sætte sig et mål som har med kroppen, hjertet og bevidstheden at gøre og som er fri af præstation.For at vi kan bevæge os fra morgenen og ud i dagen med kontakt til kroppen, til hjertet og med en venligsindet retning i bevidstheden. Med en morgenintention.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Vores ven, Anders Laugesen, bidrager her generøst til Januarpraksis.Han tager os i hånden og med ind i dagens sidste stille stund.Som i klostertraditionen kaldes vesper, eftermiddags- eller aftenbønnen.Som, fortæller Anders, i kristendommen markerer døgnets begyndelse. Fordi verdens lys blev skabt ud af mørket.De stille øjeblikke, de stille stunder, er med til at give dagen meningsfylde og dybde.De er både noget man kan beslutte sig til, og de kan opstå spontant – fordi noget, måske i naturen, måske indefra, kalder på os.Der er, siger Anders, en mulighed for i en sådan periode afsat til bøn eller meditation, til stille praksis, at give dagens tanker og følelser tilbage til universet. At give slip.En særlig mulighed for at opleve vores forbundethed med verden. Vores kærlighed til andre. Og tæt ved kærligheden: Taknemmeligheden.Bag ethvert øjeblik, og bag enhver stille stund, siges det her, ligger et langt spor bagud af samhørighed. Med historien og med de rækker af mennesker vi er forbundet med.Når vi læner os ind i stilhedens hvilen i sig selv – den sig selv vidende og hvilende stilhed – mærker vi måske disse lystråde af forbundethed.Anders fortæller hvordan han inde i stillestundens øjeblik tænker på betydningen af at  elske Gud – eller Det Højere – og vores næste som os selv.Og når så hjertets hvilen i stilheden bliver forstyrret – og bliver vi ikke alle jævnligt og uundgåeligt trukket ud af stilheden? – kan vi igen læne os ind i denne kærlighed til den anden, vores næste, og til Det Højere.At elske sig selv, er, forklarer Anders, ikke at stryge sig selv med hårene – men at læne sig ind mod sokia, Guds åndedræt, den kosmiske kærlighed.Denne meditation munder ud i tre minutters stilhed inden afslutningsklokken lyder – tre minutter til at lytte til stilheden.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

I denne hvilepraksis er opfordringen til en dybere accept af os selv og verden hovedtemaet.På en lavmælt måde får vi på den måde støtte til at et af bevidsthedens små mirakler kan begynde at folde sig ud: Når vi bliver opmærksomme på noget, når vi slipper ønsket om at præstere og giver plads til det forhåndenværende, når vi tilfører bevidsthed til noget som her kroppens forskellige områder, og til åndedrættet, så er det som om vi begynder at blive mere hele.Det er ikke ønskeligt og det er ikke muligt at gå gennem livet kun i accept. Naturligvis skal vi kunne reflektere og handle forandrende. Men erfaringen viser at jo mere hel og afspændt et sted i os selv forandringsønsket kommer fra, jo bedre  er muligheden for at det kan bære frugt.Bevægelsen ind mod vores egen helhed giver en dybere hviletilstand mulighed for at komme til stede. her med støtte af en diskret baggrund af musik – og med den hviletilstand gennemstrømning. Måske med den en glimtvis oplevelse at der er mere i livet end det at være på vej. At det faktisk er muligt undertiden, hvis vi hengiver os til det at hvile med nærvær, at opleve livet som om vi allerede er ankommet.Og måske er vi – Musik: Lynx af Luchs, Epidemic Sound  Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Et sted siger lægen og psykoanalytikeren Carl Gustav Jung at ‘Vi bevæger os ikke mod lyset ved at forestille os skikkelser af lys. Vi vokser ved at bevidstgøre mørket. Denne bevidstgørelse er ubehagelig – og derfor noget de færreste ønsker og vover’.I denne øvelse tager Martin os i hånden og inviterer til et kig ned i mørket.Jung har forklaret at vores ubevidste altid er projiceret ud – på mennesker og omverden. Så hvis vi vil have et glimt af vores eget ubevidste, skal vi bare se os omkring.Et sådant kig er ikke nemt. Men i denne øvelse er der foreslået en på én gang direkte og alligevel  nænsom fremgangsmåde: At se lidt dybere ind i relationen til et menneske som vi til en eller anden grad ikke bryder os om.At undersøge hvorfra i os denne misbilligelse stammer. Samtidigt med at vi bærer over. Med os selv og, i det omfang det er muligt, rigtig gerne også med den anden. Eller i hvert fald: begynder at bære over.Og så kan vi næsten ikke undgå at nævne at Jung i sin dybdepsykologiske forskning, var meget optaget af litteratur.Man kan ikke lade være med at tænke på om han mon ikke har taget begrebet ‘skyggen’ fra H. C. Andersens rystende eventyr af samme navn.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Vi er rigtig glade og taknemmelige for at Jes Bertelsen i år har sagt ja til at bidrage til Januarpraksis.I denne meditation føres vi trinvist til et dybere aspekt af femkanten – til et sted hvor dens fem døre begynder at opløses.Femkanten er en figur, der peger på fem aspekter af os selv. Når vi bevidst mærker dem, kan de føre os ind mod dybere lag i vores væren: opmærksomheden på kroppen, på åndedrættet, på hjertefølelserne, på bevidstheden og på altings foranderlighed.Udgangspunktet for Jes’ beskrivelse i denne guidning er at vi forestiller os vores eksistens som en livsrejse frem ad en vej hvor vi sidder i en karet (et billede Jes fortæller han har fra Platon) – som er forspændt med en helikopter (det billede er helt sikkert ikke fra Platon, men fra Jes selv). Det første gear er aktivt når vi bruger femkanten til helt basalt at mærke vores krop, hjerte og bevidsthed – og i afspændingen læner os eller lytter ind mod vores essens. Den inderste eller dybeste del af vores menneskelighed. Det andet gear kører vi i når vi har sat os i kareten og fra et lidt dybere og mere afspændt sted i os selv, med lidt mere medfølelse, empati og nærvær, bevæger os ud mod verden og vores relationer.Det tredje gear er aktiveringen af den helikopter vi har spændt for vognen.Her har vi flyttet os, siger Jes, fra kareten til helikopteren. Som nu stiger lodret op.Opstigningen mod svævet får vi hjælp til at kontakte ved de billeder af vores krops cellulære uendelighed som beskrives her på forskellige måder.Og ved at mærke muligheden for, i glimt, at vove at opleve at vores kærlighedsrum kan være uden grænser.Har man ikke tidligere mødt femkanten, er det også her muligt at finde link til Martin Guldberg introduktion til femkanten.⁠ Foto: Anne-Li EngströmMusik: Martin GuldbergBesøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Denne meditation og gennemgang af femkanten er tænkt som en introduktion til Jes Bertelsens meditation 'Om vågenhed' som vi bringer den 18. januar.'Femkanten er en figur og en liste over fem grundlæggende aspekter af vores menneskelighed - aspekter der samtidigt kan fungere som fem hovedveje eller døre ind mod vores essens - eller kontakt med nuet.De fem døre er: bevidstheden om kroppen, om åndedrættet, om hjertets samhørighedfølelser, om bevidstheden som sådan. Og realiseringen af at alt hvad vi opfatter af os selv og omverdenen er i processer af konstant og evigt forandring, det vi kalder grundkreativiteten.At disse aspekter af os selv er døre, betyder at hver gang vi arbejder med at bevidstgøre og mærke dem, og derfra spænder af indad, nærmer vi os vores menneskelige essens. De dybere dele af hvem vi er.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Denne session er optaget live på Sol15 i Nørre Snede.Vi kan høre og fornemme de praktiserende som Hanneli taler til – og får dermed støtte til at opleve at vi er til stede mens dette foregår.De fleste af os foretrækker at det går opad. I livet og i meditation. Vi kan lide de opadstigende bobler. Bruset. Løftet.Men hvad livet angår, er dette ikke altid muligt – livet går snart opad, snart nedad. Og meditation handler om at finde ind til et sted der er fri af opad/nedad. Som ligger dybere end begejstring og fortvivlelse.Det er i retning af det dybere sted Hanneli peger os i denne guidning.Som insisterer på betydningen af også at turde gå nedad. Og indad.Til bunden af kroppen. Ind til åndedrættet, ind mod rygsøjlen. Længere ind i hjertet.På den måde får vi hjælp til at mærke en dobbelthed: På den ene side er meditation helt enkel. Ved igen og igen at rette opmærksomheden indad, indtræder en oplevelse af gradvist at kunne mærke vores kerne bedre.På den anden side har vi alle af og til brug for at nogen, som her, rækker os en hjælpende hånd og på stadig nye måder tager os med indad. Som det gøres her.Dobbeltheden er altså: Vi kan selv – og vi har brug for vejledning.En anden vigtig dobbelthed ligger i et ord i denne sessions titel: centrering.På den ene side er denne følelse, som langsomt kan vokse frem, meget fysisk. Ved igen og igen at huske åndedrættet, mærke hjertet og hvile nedad i kroppen, bliver vores tyngdemæssige centrum, som ligger lavt i bugmidten, omkring hara, tydeligere.Og på den anden side er denne centrering også en følelsesmæssig sag. En oplevelse af at bevæge sig mod en forankring i et stemningsmæssigt roligere sted i sig selv.Dobbeltheden er altså: Centrering er fysisk, kropslig – og den er nøjagtig samtidig følelsesmæssig.Vi må nævne en sidste dobbelthed med forbindelse til overskriftens ‘vågen, afspændt’.I vores vågenhed er der noget oprejst. En rettethed. Ofte et fokus.I afspændtheden er der en fylde, en bredde, en defokusering.At bringe de to aspekter sammen er meditation.Og det er denne forening en øvelse som denne har retning mod.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

I denne meditation inviterer Martin os med udenfor. Hvor han lægger et mikroskop ned over det at gå langsomt, roligt, afspændt og med nærvær.At gå er den mest almindelige menneskelig bevægelsesform. Og på mange måder vel den vigtigste. Fordi den hver dag og hele tiden er nødvendig når vi skal fra sted til sted. Fordi den, som Martin foreslår vi mærker, kan være fuld af nydelse. Og fordi den er et fundamentalt billede af vores bevægelse gennem livet.Derfor er der så mange tankevækkende citater om at gå. Vi citerer et par af dem efter hukommelsen:Thomas Jefferson, en af den amerikanske uafhængighedserklærings vise fædre, sagde, cirka, at ‘Det at gå er den bedst form for træning der findes – væn dig til at gå langt.’Kirkegaard – som havde meget at kæmpe med både inden i og uden for sig selv, skriver i dagbøgerne ‘Når bare man går så går det.’Den taoistiske oplyste Lao Tsu, har efter sigende sagt at ‘Husk at en rejse på tusind mil begynder med det første trin.’Og Helen Keller – der blev blind og døv som halvandenårig af skarlagensfeber, endte med at blive forfatter og spirituelt søgende og at rejse verden rundt og hjælpe mennesker, har denne smukke quote: ‘At gå med en ven igennem mørket er bedre end at gå alene i lyset.’‘Martin tager os her med på en nærværstur. Her bliver det at gå til en undersøgende praksis hvor vi får hjælp og lov at dvæle ved hvert skridt. Og vejledning i mens vi går at lade nærværet brede sig til hele kroppen.På denne måde kan gående meditation blive dør gennem hvilken vi kan føre vores meditative nærvær fra puden ud i verden.Og den kan være en fuldgyldig praksis i sig selv.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Nogle gange kan det, vi kalder virkeligheden, få en drømmeagtig karakter.  Sådan var det for Britta, da hun morgen efter morgen i den forgangne sensommer iagttog en lille harekilling på udkig efter mad i hendes urtehave. Med en lille fortælling om det møde inviteres du til at mærke aspekter af det at indtage føde – at spise. Måske kender du også til at være vidne til dyrs adfærd.Og måske kan du med din kontemplative forestillingsevne føle dyrets sanselighed og mærke din egen evne til sanselighed. Og vi kan røbe, at der var mad nok til både dyr og mennesker i urtehaven. Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Ser man nærmere efter er rigtig meget kunst bygget op som små meditationer. I denne guidning tager Peter afsæt i digtstrofer af blandt andet Lise Sørensen, Sophus Claussen, Tom Kristensen, Apollinaire og Henrik Nordbrandt – og mærke hvordan de med små chok - og med humor – inviterer os med ind i hjertets og bevidsthedens åbenhed.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Ordet 'bærebølge' beskriver en energistrøm som fører noget med sig. Det kan for eksempel være information.Eller det kan være et menneske - måske dig.I denne rejse mod søvnen skaber Søren en dobbelt bærebølge. Af musik som roligt strømmer frem mod afspænding og hvile. Og af ordene. Som først peger på kroppen og åndedrættet, på hvordan vejrtrækningens bevægelse i kroppen i sig selv kan opleves som en beroligende bølge. Der har mulighed for at føre os i retning af en indre fredfyldthed hvorfra vi kan hvile dybere.Derfra tager bølgerne, musikken og guidningen, os videre mod følelsernes og hjertets samling og stilhed. Mod en ro hvorfra vi kan nærme os indsovningen.Musik/Solfeggio-frekvenser: Søren MunkBesøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Global samhørighed kræver ikke nødvendigvis omfattende studier. Måske ligger følelsen af at være del af en familie der tæller menneskeheden – og alt levende – som en medfødt mulighed i os alle.I denne øvelse tager Michael udgangspunkt i at vi, som alle højere former for liv, trækker vejret. Gennem en enkel visualisering fører han vejrtrækningen, nervesystemet og et globalt og spirituelt aspekt sammen. Fra det såkaldte essenspunkt, et punkt cirka 30 centimeter over hovedet, hentes åndedrættet ned til hjertet og derfra, på udåndingen, ud til hele kroppen.Og derefter på indåndning fra hele kroppen tilbage til hjertet – og derfra på udåndingen gennem issen tilbage til verden.For at sige lidt om essenspunktet: Når vi glimtvis får oplevelse af at være i kontakt med et højere aspekt af tilværelsen, et aspekt vi for eksempel kan kalde ‘nåde’ eller ‘spiritualitet’, vil vi ofte opleve det som om det strømmer ned til os oppefra. Fra et punkt over hovedet. Det er det som kaldes essenspunktet.I virkeligheden, siger de store traditioner, findes det højere aspekt af tilværelsen overalt. Men det kontaktes som sagt ofte først som en oplevelse af at noget gives os oppefra.I pauserne mellem instruktionerne får vi her lejlighed til at mærke både vejrtrækningens kostbarhed og den måde åndedrættet forbinder på. Forbinder os mennesker – og os mennesker med planter, med dyr og med hele biosfæren.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

De spirituelle traditioner beskriver to hovedveje ind mod opvågning:Den ene er hjertets og afspændingens vej: At smelte. At gøre som Rumi foreslår:’Vær som en kærte – giv lys og varme – og smelt!’Den anden vej er disruptionen, zenstavens pludselige lille slag på skulderen, det nøjagtigt doserede chok.I denne korte meditation findes et helt kort anslag af disse to veje: Den bløde, gradvise og den pludselige.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Denne guidning gennemgår hvordan vi forbinder os dybere med vores hjerte.I første omgang energetisk – ved at øge opmærksomheden i hjerteregionen og dens forbindelser til andre kropsområder.Martin har en omfattende baggrund i meditationslæreren og healeren Bob Moores undervisning.Selv om det ikke nævnes direkte i det sagte, synes vi at man tydeligt kan mærke dette fundament under den måde der her etableres hjertekontakt på.Denne guidning – som vi måske også kunne kalde en meditation på hjertet med et fokus på dets energimæssige aspekter – sigter på at vi, når vi går verden i møde, samtidigt kan holde kontakt indadtil til vores hjerte.Betyder det at vi tager denne indadvendte del af vores nærvær bort fra omverdenen og fra vores relationer?Nej, siger Martin. Det er omvendt. Den indadvendte opmærksomhed åbner vores modtagelighed overfor vores omgivelser.Men test det selv, foreslås det her. Martin vil være den første til at sige -Don’t believe me, just try!I brystområdet er der en fysisk og energimæssig refleks at de følelser som har med samhørighed at gøre: venlighed, sympati, indføling, kærlighed, medfølelse og taknemmelighed.Der er derfor også en anden mulig effekt af at huske hjertet i hverdagen end at vi bevarer kontakten indadtil: Hjertet er også et sanseorgan. Det sanser den kærlighed som, siger de store lærere, er overalt i verden. Måske giver vores kultivering af hjeretbevidsthed os en fornemmelse af dette.Her et citat af den amerikanske psykiater David Viscot. Som blev den første psykiater med sit eget radioprogram. Og  som brugte en stor del at sit liv til at hjælpe mennesker uden betaling.‘Når du elsker og bliver elsket, skinner solen på dig både forfra og bagfra – samtidigt.’Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Hanneli guider os her ind i en kropsscanning der har en enkelhed og en ro, der kan støtte os i at mærke kroppen som sansende og levende, samtidig med at sindet får lov til at falde til ro.En øvelse, hvor vi undersøger muligheden for en meditativ balance mellem klarhed og ro, og inviterer til fordybet, nænsom kropsbevidsthed og mental afspænding.Man kan sige at der i kropscanninger kun skal formidles det minimum af information udefra som er nødvendigt for at det egentlige kan ske: Det egentlige er at vi får mulighed for at hengive os. Ikke så meget til det som bliver sagt, som til den forfinede information fra vores egen krop og eget sind som begynder at kunne høres når vi i et stræk - her lidt mere end ti minutter - ophører med at handle.Der ligger en betydningsfuld viden i ordet 'hengivelse'. Når vi bevæger os mod den tilstand, giver vi noget fra os: Vi afgiver noget af vores aktivitet og bevæger os 'hen' til et andet sted, en anden side i os selv: hen mod aktivitetens ophør. Hen til en kropsligt funderet hvilende vågenhed.Når vi hengiver os, så både afgiver vi noget - aktiviteten - og vi giver os selv noget: muligheden for at en forfinet dimension af afspændt indre sansning kan åbne. En tilstand af vågen krop og hvilende sind.Afsluttende musik: While you where sleeping af Vincent & A Secret fra Epidemic Sound.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Det er banalt. Vi har alle sammen oplevet det. Det er så almindeligt at vi kan glemme at det er noget helt særligt. Det finder over alt i verden sted. Hele tiden. Det er muligvis den vigtigste faktor i verdenshistorien. Og alligevel kan vi som ingenting overse det.Vi taler om det helt enkle: Glæden ved at gøre noget for andre.I din helt særlige bog, The Empathic Civilisation, genfortæller fremtidsforskeren Jeremy Rifkin verdenshistorien på en ny måde: som en bevægelse mod gradvist stigende empati. Mod gensidig venlighed og samhørighed.Det er en kompleks bevægelse. Som ikke gå i en lige linje. Verdenshistorien er også fuld af gru, af uendelige mængder af lidelse.Alligevel er den, som Rifkin beskriver den, også en bevægelse mod hjertets muligheder.En bevægelse som vi måske nu står foran at kunne accellerere.Som menneskehed står vi måske på tærkslen til et empatisk spring. Et nødvendigt empatisk spring.Denne lille guidning følger og undersøger den empatiske handling det er at gøre noget for andre i hverdagen. Og peger på den dybe glæde der ligger som mulighed i dagligdagens små selvtilsidesættelser.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Alle chakraer er lige vigtige – og alle er særlige.Når det er sagt, så er der noget helt særlig ved hara – lystcenteret.Hara ligger neders i bugmidten, lige omkring eller sammenfaldende med kroppens fysiske tyngdepunkt.Dansere og atleter og boldspillere kender betydningen af at have kontakt til det kropsområde hvis man vil bevæge sig hurtigt og præcist.Bagwan Rajneesh, den kontroversielle indiske lærer som senere tog navnet Osho, tog sig på et tidspunkt for at undersøge i hvilket chakra de store spirituelle kvinder og mænd var centreret. Hans konklusion var at de var centreret først og fremmest i hara.I Japan havde og har man, i hvert fald i visse traditioner, efter sigende den oplevelse at tanker fødes i hara og derfra stiger op og ind i det mentale.Jung vender i sit forfatterskab igen og igen tilbage til hara. Selv om han kun undtagelsesvist taler om chakraer.I stedet taler han om lyst.Det vestlige menneske har, siger han, erhvervet sig din enorme kulturelle, politiske og økonomiske landvindinger på bekostning af kontakten til sin indre natur. Idag ville vi sige: Også på bekostning af sansen for den ydre natur.Det vestlige menneske har, siger Jung, hvepsetalje. Det er lystmæssigt indsnøret.Det er derfor en opgave for nutiden at frisætte lysten. Ikke i en primitiv og grov, men i en nuanceret form.I denne øvelse tager Martin et lidt andet udgangspunkt. Det er, siger han, hvis vi ønsker at holde kontakten til os selv i en ofte travl hverdag – og hvem af os ønsker ikke det – en god idé at udvikle en kontakt til et kropsområde. Og til den bevidsthedsform som er knyttet til det område.Han guider os langsomt, som gennem en tragt, først til en bevidsthed om hele kroppen. Fra denne kropshelhed zoomer instruktionerne så ind på hara. Hvor vi opfordres til også at hvile.Fra denne fordybede kontakt kan vi eksperimentere med at gå ud i verden. Og måske både registrere og undersøge om vi har støtte til nærværet. Og hvem véd – måske en dybere kontakt til lysten?Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Lige nu véd vi vi er vågne.I hvert fald opleves det sådan.Men hvorfra véd vi det?Nogle gange er spørgsmål lige så givende som svar. Eller mere givende?Denne meditation er bygget op som en række spørgsmål – som en invitation til at undre sig. Over at vi på den ene side ikke rigtig véd hvad vågenhed er – og på den anden side er sikre på at det er noget vi er. Lige nu.Der kan være noget svimmelt ved at stille store spørgsmål. Som at spørge hvad uendelighed er.Men der er også noget spændende ved denne svimmelhed der måske ikke har svar. Og måske er den, altså uvisheden, i sig selv en vej mod vågenhed.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

I denne meditation åbner Hanneli en række døre ind mod vores mulighed for at mærke os selv som en åbenhed. Et rum.Èn dør der åbnes her, er afspændingens.En anden er sansekanalernes dør – der, siges det, fører ind til en naturlig åben lytten.En tredje vej eller åbning indad er stilheden – den atmosfære som opstår når vores tanker kan begynde at falde til ro.Ved at registrere hvordan der i og omkring dette indre rum er stemninger, som udgør en baggrund og en farvning af åbenheden, får vi yderligere støtte til at give lidt dybere slip.I dette rums afspændte åbenhed  kan vi gøre noget så enkelt som at huske på venlighed – og dermed mærke glimt eller strejf af hjertefølelser – som et lille stjerneskud ind i det åbne, lyttende indre rums værenskvalitet.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Guidninger til meditation eller yoga indtales normalt af en enkelt person.En sjælden gang imellem af to.I Kontemplation har vi, jo blandt andet sammen med musikere, eksperimenteret med at to personer veksler. I dialog med musikken.Men her på Januarpraksis anden dag har vi i Kontemplations team sat os sammen i en gruppe.For på skift pege i retning af – og sige noget om – årets tema.Denne session er tænkt som en varm nytårshilsen til jer som følger os. Som en præsentation også af stemmer som I måske ikke kommer til at høre i resten af Januarpraksis – men som i høj grad er med bag kulisserne.Vi er mødtes på Landro, på vores vens, Michaels, gård, ud til Limfjorden. I en flod af lys fra vandfladen ind gennem de store vinduer.Vi har ikke aftalt andet end temaet. Så det man hører her er improviseret.Guidningen falder i to afdelinger: De første instruktioner er direkte guidninger ind mod nuet. Hvorefter Martin opsummerer.De følgende stemmer fortæller om personlige erfaringer med at være vågen i verden. Og om vågenheden i kunst – og som fænomen. Som noget der er brug for, måske mere end nogensinde, i en turbulent verden.Stemmene der guider denne fællesmeditation tilhører:Hanneli ÅgotsdatterBritta KarlshøjJeanette LykkegårdKirsten Rotbøll LassenLotte MeinertEsther Cecilie LangeMartin GuldbergMaria Bjørnstad MelingPeter HøegBesøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

I denne introduktion til Januarpraksis 2026 står Hanneli, Martin i Peter i døren og byder os velkommen.Egentlig står de ikke, de sidder – og ikke i en dør, men i Martins lydstudie i hans have.Men følelsen er at de står i døren for at tage imod os og følge os ind mod den kommende måneds praktikker – én ny praksis hver dag.Det er vel ikke meningen af vi skal forbinde et forløb som Januarpraksis med ordet ‘anstrengelse’?Helst skal det se naturligt ubesværet ud.Men i denne intro giver de tre alligevel et glimt af at der også ligger meget forberedelse bag den kommende måned. Faktisk,  siger de, måneders forberedelse. Og at de derfor også er (lidt) spændte.Det bliver også nævnt at Januarpraksis er et holdarbejde. En indsats af et team. Som alle Kontemplations aktiviteter.Og de tre peger på at ligesom der er det lille team som direkte er involveret i produktionen og virkeliggørelsen, er der et større fællesskab.Det udgøres af os som, mere eller mindre, alt efter hvad der passer for os, kommer til at følge Januarpraksis i den kommende måned. Og sammen vil danne et januar-praksisfelt.Hele Januarpraksis-forløbet er i virkeligheden tænkt som én stor dør – som åbner både ind til os selv og ud til det nye år.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Når den kommende dag trækker i dig - kræver et højt tempo, kræver beslutninger, forlanger nærvær i mange retninger - kan denne meditation være en støtte til at finde et roligt og centreret udgangspunkt. Den inviterer kroppen til at lande og sindet til at samle sig.  For at skabe forudsætninger for at bevæge sig ind i den kommende dag med lidt mere klarhed, ro og kontakt til dig selv.En morgenpraksis til en balanceret og bæredygtig begyndelse.Guidningen bygger på kendskab til åndedrætsøvelserne Krone-Rod og Pineal-Hara.Den er optaget live under undervisning på Sol15 i Nørre Snede.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Søren Munk skriver om det buddhistiske begreb De fire umålelige tanker. Begrebet stammer helt tilbage fra den historiske Buddha’s undervisning, og findes som en fælles del af fundamentet bag alle versioner og traditioner af buddhisme.  Det er en indstilling som traditionelt har været brugt som støtte til ens meditative praksis og også til ens liv generelt.De fire umålelige tanker, indstillinger eller kvaliteter, er:Kærlig venlighedMedfølelseMedglædeLigevægtKærlig venlighed er en kvalitet vi umiddelbart genkender, en venlighed der har udspring i et ønske om at det må gå godt for andre. Medfølelse kender vi også, det basale ønske om at andre må være fri af lidelse.Medglæde, et sjovt og dejligt, men også lidt uvant ord. Man kunne også sige at 'glædes på andres vegne’. Ordet dækker over kvaliteten at glæde sig når det går godt for andre.Ligevægt er i denne sammenhæng nok bedst dækket af det engelske ord content, at være glad eller tilfreds med tingene som de er i ens liv.  Ved ikke at være taget af ønsket om at have mere af noget og at ville undgå eller slippe af med andet. I en tilstand af at have nok, hviler vi i os selv, i en  indre balance eller harmoni, ligevægt.De første par gange jeg hørte om de fire umålelige tanker, var ordet “umålelig” lidt mærkeligt for mig. Både fordi det er et ord jeg ikke var stødt på ret ofte, og fordi det virkede lidt pompøst og storladent. Det fik mig til at føle, at de fire tanker og de metoder, der er knyttet til dem, ikke rigtig var noget jeg kunne bruge. Jeg kunne kun opfatte udtrykkene sprogligt, teoretiske og abstrakte, og ikke forbinde mig nærmere med dem. Det tog mig noget tid at tage dem ind. Men heldigvis opdagede jeg med tiden, at deres betydning og indhold slet ikke er teoretisk eller abstrakt - men at de rummer anvisninger der peger i retning af konkret og jordbunden visdom og glæde.Lyt med til Søren Munks blogcast her >>Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Denne meditation er tænkt som en ledsager, når angst eller uro melder sig.Hanneli inviterer os til at møde det, der opstår, med venlig vågenhed – at lade opmærksomheden falde til ro i kroppen, i åndedrættet og i hjertet.Guidningen åbner for en udforskning af de indre landskaber af angst og uro – tilstande, vi naturligt kan have modstand mod at mærke. Ved at vende os mod dem, som de er, opøver vi gradvis fortrolighed med det svære og styrker evnen til at rumme os selv med omsorg og præcision.En invitation til at finde hvile i kroppen, åndedrættet og bevidstheden, og bevæge sig lidt friere i livet – også når mørket falder på.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

I dag er meditation et ord, de fleste kender. Men sådan har det ikke altid været. Da Søren Munk voksede op, var meditation et ukendt begreb i den offentlige samtale – ofte betragtet som noget mystisk eller lidt komisk. I dag er situationen en anden: meditation er blevet en del af mange menneskers liv.Samtidig er ordet blevet en betegnelse for en bred vifte af metoder og tilgange, lige så mangfoldige som sport kan være – fra dart til Ironman. Nogle mediterer for at finde ro, andre for at udvikle sig, andre igen for at udforske selve bevidstheden.I dette indlæg viser Søren, hvordan man kan forstå sin praksis gennem tre grundlæggende tilgange:Selvregulering – at skabe ro, stabilitet og balance.Selvudfoldelse – at opdage og udfolde indre ressourcer og potentialer.Selvbefrielse – at undersøge bevidstheden selv og fornemme dybere samhørighed.De tre tilgange er ikke et fast system, men en hjælp til at se, hvor vi selv står, og hvad vores praksis kalder på netop nu.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Når verdensmål ikke er nok – og bevidsthed bliver handling.Et oplæg af Steen HildebrandtHvordan skaber vi en bæredygtig fremtid – ikke kun i systemer og strukturer, men i os selv?I dette oplæg, holdt under supervisionsforløbet Indre praksis og arbejdsliv, taler professor emeritus Steen Hildebrandt om nødvendigheden af en ny etik i en verden præget af klimakrise, konflikter og afmagt.Han forbinder FN’s verdensmål med Inner Development Goals (IDG) og stiller det grundlæggende spørgsmål:Hvordan måler vi egentlig det, der virkelig tæller?Et oplæg om ansvar, håb og bevidsthed – og om de mange små fællesskaber verden over, hvor mennesker samles i fordybelse, kontemplativ praksis og aktivt engagement.For det, vores tid kalder på, er både indre fordybelse og ydre handling – et samspil mellem bevidsthed, medfølelse og ansvarlig aktivitet.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

I denne guidede meditation inviterer Hanneli til en gående praksis, hvor opmærksomheden kan hvile i kroppen og i kontakten med jorden under fødderne.Vi går her med hende ved Limfjorden, hvor fuglesangen anes i baggrunden, og hvor det indre og ydre landskab kan opleves som mere forbundet.Hun giver anvisninger til, hvordan vi ved at forankre blikket indadtil – som om øjnene har rødder i fødderne – kan støtte en vågenhed, der er både rolig og nærværende.At gå bliver i denne praksis en mulighed for at lade sindet falde til ro og mærke jordforbindelse – uanset om man bevæger sig på stier ved vandet, på asfalt i byen eller med bare fødder i græsset.Meditationen giver plads til individuel frihed: bevægelserne, rytmen og omgivelserne kan få lov at tale til hver enkelt, og indre ro kan næres ved hvert trin.Så vi kan ankomme, hvor vi end måtte være i verden – med kontakt indadtil, og med nærvær, venlighed og vågenhed i mødet med vores omgivelser.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

De var alle stoflige. Materielle.Hvor er den moderne verdens syv underværker?Er de, eller er nogle af dem, måske fordi vi er ved at opdage bevidsthedens betydning, immaterielle?Er de 17 verdensmål ét af den moderne verdens underværker? Er kvantemekanikken? Er en moderne, dogmefri essens af de store spirituelle traditioners visdom, The Perennial Philosophy  som Aldous Huxley kaldte det, et sådant moderne og tidløst fænomen?Jeg har i hvert fald yderligere ét seriøst forslag til et moderne underværk. Som i en vis forstand igen er stofligt: Èt af verdens syv underværker er vareudbuddet i Brugsen i Nørre Snede. Eller vareudbuddet i et hvilket som helst supermarked et hvilket som helst sted i den rige verden.Dette sortiment er et mirakel. Af teknologisk og landbrugsteknisk kunnen, af tranportlogistik, af smagsmæssig forfinelse: Økologisk Kenyansk kaffe. Økologisk ahornsirup, champagne, granatæbler, mango, bananer, manitobamel, jomfruhummer, safran, vaniljestænger fra Madagaskar, hel kardemomme.For mig er der en let fryd forbundet med at købe ind: Om lidt spiser jeg kålsalat med Hanneli. Om lidt drikker jeg café au lait med Michael Stubberup. Om lidt har jeg smurt en madpakke på surdejsbrød til Helle Jensen og mig til når hun om et par timer henter mig i sin røde bil, og vi  kører mod Villa Fohrde til endnu et modul i Børns Livskundskabs internationale uddannelse i Berlin. En legal og vel forståelig menneskelig glæde ved smagsmæssig forfinelse, kreativitet og social kontakt omkring måltidet.Og så er der, når jeg lytter omhyggeligt efter, langt inde en let uro.Der er en lille del af fryden ved at købe ind, hvad enten vi køber madvarer i Brugsen eller et par Vivo Barefoot sko på nettet, som  stammer fra at vi forsøger at dække en indre angst med stoflighed. Der er en lille del af købet som skjuler at jeg, ved at anskaffe og forbruge en ydre stoflighed, camouflerer at jeg skal dø. Skjuler at livet er uden for kontrol. At kærligheden er uberegnelig. Og utilregnelig.De kan ikke have haft den samme mulighed for stoflig omsætning i antikken. Eller i middelalderen. Der var meget færre penge, meget mindre forbrugsmæssig udveksling. Meget færre valgmuligheder.De har levet i en anden form for personlighed. Som må have været meget mere tyndskallet. Meget mere sårbar. Men også uden den ansvarstyngde der kommer af at have et medansvar for sit eget liv. For sin egen samtid.På et eller andet tidspunkt, fra oplysningstiden og frem, er den tilgængelige energimængde begyndt at vokse. I personlighederne og i samfundet. Først en umærkelig vækst og siden eksponentiel.Lyt med for at høre resten af teksten, eller læs den her: https://kontemplation.dk/indre-og-ydre-baeredygtighed/Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

‘Når jeg elsker et menneske, er der samtidig i mig en frygt for at miste dette menneske,’ siges det i denne guidning.‘Kærlighedens mørke side er på den måde adskillelsen – som vil komme før eller siden.I det ligger den dobbelthed som kærligheden er født til.’Det er vel ét af livets store mysterier og paradokser at kærligheden, noget af det vigtigste og mest meningsfulde for de fleste af os, på én gang har noget med både binding og frihed at gøre. På én gang er begrænset i tid og har en atemporal karakter, en følelse af evighed. På én gang er stærkt attraktiv og skræmmende.Kærligheden er på én gang unik og individuel og altid forskellig – og noget vi alle deler erfaringer af og længsel efter.Med respekt for både denne forskellighed og den måde vi har fælles erfaringer på, foreslår Peter i denne meditation at:‘Hvis vi finder hjertemodet til at se ind i vores følelsesbindinger, kan kærligheden måske få lov at strømme friere.Ved at få lys på det sted i hjertet hvor vi holder fast, kan vi undertiden på én gang mindske bindingerne og derved måske opdage at dette ikke gør kærligheden mindre, men tværtimod øger den.’Sådan siges det i denne guidning – som måske kan opleves lidt mere konfrontativ end andre af vores meditationer. Ved at den følger kærlighedsfølelsen hele vejen ind til bevidstheden om døden.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Hanneli læser højt af digte skrevet af den spanske digter og nobelprismodtager Juan Ramón Jiménez – digte der kredser om det at være menneske, om det at lytte indad, give slip og træde over tærsklen til noget ukendt.Jeg er ikke jegJeg er hamSom jeg ikke ser gå ved siden af mig …Poesien bliver en slags meditation. En bevægelse ind gennem en indre portal. Først hengivelsen til sproget – så afkaldet. Som om ordene både viser vej og peger ud over sig selv.I 1940’erne oplevede Jiménez en dyb indre krise – kreativt og menneskeligt. Han trak sig tilbage til stilheden og naturen i Pyrenæerne. Her, i tre måneders alenetid, retreat, vendte poesien tilbage i en ny form: mere nøgen, mere stille, mere sand.“Indre poesi undviger ord,” sagde han.“Når man ønsker at udtrykke noget dybtgående, er sproget en begrænsning.”I denne oplæsning inviterer Hanneli ind i netop denne form for poesi – som videregivelse. Som portal. Som enkelhed - nøgent nærvær.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Normalt forsøger vi at holde os vågne under en kropsscanning. Denne guidning derimod forsøger at støtte os i at falde i søvn.  Peter fortæller at de i hans familie  havde en fast falde-i søvn-hilsen: 'Godrolig nat'. Ordene og musikken har her fra begyndelsen kurs mod netop dette: en god og rolig nats søvn. Mod søvnens helende, genopbyggende og livsbekræftende hvile.  Peter begynder med at foreslå at vi viser omhu for nattens fysiske omgivelser, for sengetøjet, for dynen, for selve sengen. Derefter kommer Torbens bas ind med et blidt gentaget og stilfærdigt varieret tema, som en lavmælt nynnet godnatsang. Vi bliver støttet i at tage afsked med dagen der er gået, med dens lys og dens mørke, for at vende os indad mod søvnen, mod hjertet som er det sted vi alle falder i søvn fra.  Herefter bevæger instruktionerne og musikken sig gennem kroppen, gradvist langsommere, stadig mere stille, som for med så lidt indblanding som mulig at ledsage os ind mod den dør hvor vi giver slip og glider ind i søvnen.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

Denne guidning beskriver hvordan man meditativt kan forholde sig når man er ramt af smerte som migræne og hovedpine.Fysisk smerte kan være en ekstremt udfordrende livsomstændighed. Og en af de sværeste betingelser at praktisere under.Alligevel har mange erfaret at kan man samle styrke til at møde smerte med selvomsorg og opmærksomhed, kan der vise sig muligheder for at arbejde med ubehaget.I disse instruktioner foreslår Hanneli konkrete øvelser, ting man kan gøre, som forskellige måder at øge opmærksomheden på kroppens periferi for på den måde at fordele og mildne den opspænding som næsten altid ledsager smerte.Hun beskriver også en holdning: I den forsøger man, i det omfang man finder mod og kræfter til det, at møde smerten. At vende sig mod den i stedet for at vende sig bort fra den.Begge strategier, øvelserne og nærværsholdningen, hviler på selvomsorg. På en forståelse af at hvis smerte, i hvert fald nu og her, er en del af virkeligheden, er det at tage vare på den, ved både at rumme den i bevidstheden og ved nænsomt at forsøge at arbejde med den, en måde at skabe lindring på som på sigt kan ændre ens holdning til lidelse.Denne guidning omtaler specifikt migræne - men er muligvis anvendelig også ved andre former for smerte.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

En vej til ro · Ānāpānasati Sutta · Femte trinVi er her nået til femte og sidste trin i Martin Guldbergs præsentation af de første praksisvejledninger fra den berømte buddhistiske grundtekst Ānāpānasati Sutta, som stammer fra den buddhistiske kanon, det vil sige den store tekstsamling på sproget pali som tilskrives den historiske buddha.På de fire tidligere trin hjalp Martin os til:1.     at bevidstgøre åndedrættet2.     at mærke vejrtrækningens kvaliteter3.     at følge vejrtrækningens faser4.     at holde punkt 1 – 3 i bevidstheden og samtidig mærke kroppen.Vi er nu nået til femte og sidste trin:BEROLIGENDE NEUTRALITETDet femte trin i fordybelse af nærværet – som altså er det femte og afsluttende trin i vores lille serie - beskriver en effekt af mindfulnesstræningen, nemlig kroppens beroligelse. I Ānāpānasati Sutta beskrives dette således (frit oversat): ”Idet jeg ånder ind, beroliger jeg kroppen. Idet jeg ånder ud, beroliger jeg kroppen.” Formuleringen kunne lede os til at tro, at der er tale om en aktiv handling, altså at vi skal gøre noget for at berolige kroppen. Men der er snarere tale om en effekt af at vi, som beskrevet her, trinvist har øget og fordybet bevidstheden om vejrtrækningen.Selv om det ikke er ekspliceret i teksten, er der nemlig en bagvedliggende præmis om, at nærværet er neutralt i alle dele af denne træning. Med andre ord forsøger vi at undgå at manipulere med oplevelsen af åndedrættet og kroppen. Vi iagttager neutralt – men interesseret, ja nysgerrigt - en naturlige udfoldelse og sansning af åndedrættet og kroppen.Den neutrale indstilling er essentiel, blandt andet fordi den løsner vores bundethed til det, vi er nærværende omkring. På længere sigt giver indøvelse af denne indstilling en langt større frihed og manøvredygtighed i livets forhold generelt.I forhold til kroppen er det en erfaring, at den beroliges gennem vedholdende neutral iagttagelse. Det sker måske ikke i begyndelsen - men på længere sigt vil et vedholdende neutralt nærvær berolige kroppen. Og den rolige krop er tæt forbundet med det fysisk at føle sig godt tilpas. Og det der vejen ind mod en dybere kontakt med os selv.På dette trin fokuserer vi nærværende både på åndedrættet og kroppen. Med neutralitet. Som på sigt vil føre til større og større afspænding. Som så på længere sigt føre til en dybere og dybere ro i kroppen. Foto: Ulrich HaldBesøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

En vej til ro · Ānāpānasati Sutta · Fjerde trinI ordet ’åndedræt’ indgår ’ånd’ som peger ind mod det dybeste i os selv.I denne serie på fem trin, følger Martin Guldberg os gennem de første stadier af den bevidstgørelse af åndedrættet som er beskrevet i den klassiske buddhistiske tekst Ānāpānasati Sutta, ’åndedræts-nærværs-instruktion’.I de første trin gjorde vi os åndedrættet bevidst, gjorde os klart at vi trak vejret.Vi undersøgte dernæst nogle af vores vejrtræknings kvaliteter, spurgte eksempelvist os selv om vi åndede hurtigt eller langsomt.På tredje trin fulgte vi en hel åndedrætscyklus med opmærksomheden, så og mærkede indåndingens start og fulgte derefter bevægelsen til dens afslutning og derefter på samme måde med udåndingen.Vi er nu kommet til fjerde trin:AT MÆRKE KROPPENØvelse nummer fire fokuserer på den anden oversættelse af trin tre i Ānāpānasati Sutta. Det er nok den mest anvendte, og her udvides fokus i forhold til de tidligere trin. Idet den praktiserende ånder ind og er nærværende om åndedrættet som beskrevet i de tidligere trin, udvides opmærksomhedsfeltet nu også til at omfatte kroppen.Det kan være vanskeligt at mærke hele kroppen på én gang. Derfor har man i flere træningssystemer anvist en trinvis inddragelse af kroppen i nærværet. For eksempel gav den indiske lærer, S. N. Goenka, i sit vipassanā-træningsprogram særlig opmærksomhed til en trinvis inddragelse af kroppen gennem kropsskanning. Man kan således inddele denne træningstilgang i først en trinvis inddragelse af nærvær med kroppen, og dernæst – når man behersker den trinvise tilgang bedre – en fuld inddragelse af bevidstheden om kroppen.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

En vej til ro · Ānāpānasati Sutta · Tredje trinMartin Guldberg præsenterer os i denne serie på fem enkle øvelser for en 2000 år gammel vej til fysisk og psykisk ro.Øvelserne følger de første fem trin af den berømte tekst Ānāpānasati Sutta som er et berømt og elsket buddhistisk grundskrift.Ānāpānasati Sutta er sanskrit og betyder ordret ’åndedræt-nærværs-instruktion’.I de to første trin gør man sig klart at man trækker vejret, bliver altså helt enkelt bevidst om åndedrættet.¨I andet trin øger man opmærksomheden ved at undersøge nogle af vejrtrækningens kvaliteter, er den for eksempel dyb eller overfladisk, fri eller kontrolleret, hurtig eller langsom.Herfra går man så til tredje trin:AT FØLGE ÅNDEDRÆTTETS FASERDette trin i Ānāpānasati Sutta kan oversættes på to måder – vi vil lade os inspirere af begge måder.Denne tredje øvelse fokuserer på den første af disse. Her prøver man opmærksomt at følge indåndingen hele vejen fra begyndelsen til slutningen. På samme måde prøver man at være nærværende om udåndingen hele vejen fra begyndelsen til slutningen. Ved på denne måde at inddrage tidsdimensionen mere eksplicit inviteres den praktiserende til at holde fokus i hvert øjeblik af åndedrætsprocessen. Man er stadig nærværende om, at man ånder ind, når man ånder ind, og at man ånder ud, når man ånder ud. Man er også stadig bevidst om åndedrættets beskaffenhed. Når tidsdimensionen inddrages, altså nærværet med hvert øjeblik af åndedrætsprocessen, kan fokus og nærvær øges yderligere. Foto: Ulrich HaldBesøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

En vej til ro - Ānāpānasati Sutta · Andet trin Denne enkle øvelse er andet trin i Martin Guldbergs lille øvelse på fem trin, bygget op over den 2000 år gamle buddhistiske tekst Ānāpānasati Sutta.Første trin bestod helt enkelt i at gøre sig klart at man trækker vejret – at føre bevidsthed til åndedrættet.Når dette lykkes, kan man gå videre til følgende andet trin: AT SKÆRPE NÆRVÆRETI andet trin skærpes nærværet med åndedrættet. Den praktiserende inddrager flere detaljer ved åndedrættet i opmærksomhedens fokus. Er udåndingen dyb eller overfladisk? Er indåndingen dyb eller overfladisk? Føles vejrtrækningen fri eller hæmmet? Hurtig eller langsom? Andet trin kræver således et skærpet nærvær, hvilket hjælper til, at den praktiserende kan øge og udvide opmærksomhedens fokus.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]

En vej til ro - Ānāpānasati Sutta.I denne lille sekvens på fem øvelser tager Martin udgangspunkt i en berømt og elsket 2000 år gammel tekst fra den buddhistiske kanon, nemlig Ānāpānasati Sutta.En tidløs og krystalklar vejledning i, ved bevidstgørelse af åndedrættet og dets forbindelse med kroppen, at bevæge sig mod kropslig og psykisk ro.Ānāpānasati Sutta er sanskrit og betyder ordret ’åndedræt-nærværs-instruktion’.Man kan spørge hvorfor vi her vælger at tage udgangspunkt i en tekst som er 2000 år gammel.Til det er der flere ting at sige: For det første fordi teksten er så klar og præcis. Der er noget fascinerende ved at mennesker for så længe siden har formuleret praksis på en måde som den dag i dag på en måde ikke kan siges bedre.Og ikke alene er det fascinerende. Det minder os også om at det vi i øvelser som disse giver omsorg, det vi kultiverer, sandsynligvis ikke er bundet til en bestemt tid og en bestemt kultur. Snarere retter denne træning sig mod fundamentale menneskelige muligheder: Vores medfødte talent for at være bevidste, for at mærke vejrtrækningen, for at sanse kroppen med vågenhed og nysgerrighed.Og så er Ānāpānasati Sutta en berømt tekst.I hvilken der beskrives 16 trin i fordybelsen af nærværet – hvoraf vi her koncentrerer os om de første trin.Nærværstræning er i udgangspunktet let både at beskrive og forstå. I praksis er det dog også let at blive distraheret og gå ad vildveje. Her kan så en trinvis beskrivelse hjælpe med til, at man bedre kan orientere sig i, hvad der er kaldet på i fordybelsen af nærværet.Første trin: FOKUS OG DISTRAKTIONDet første trin i nærværstræning er i næsten alle graduelle beskrivelser øvelsen i at samle opmærksomheden.Typisk er den almindelige, dagligdagsopmærksomhed adspredt. Den hopper fra tanke til tanke eller fra tanke til følelse til kropsfornemmelse. Eller den springer mellem fortid, fremtid og et kommentarspor til her og nu.Derfor trænes først evnen til at holde et fokus. I forhold til åndedrættet betyder det slet og ret, at den praktiserende forsøger at være bevidst om indåndingen, når der åndes ind.På samme måde trænes nærvær med udåndingen, når der åndes ud. Hver gang man opdager, at man har sluppet fokus på henholdsvis indånding og udånding, genetablerer man dette fokus. Når man er i stand til at holde fokus i længere tid uden distraktion (måske cirka to minutter), kan man gå videre til næste trin. Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]