Blogcast: OM AT OPDAGE AUTOMATPILOTEN af Kirsten Rotbøll Lassen | Indtalt af Morten Winkler

Vi har alle tusindvis af små og store gøremål dagen igennem. Livet igennem. Opgaver og praktiske gøremål der er rettet udad mod verden.Og vi har indadrettede aktiviteter som overvejelser, tanke- og følelsesstrømme hvis indhold er noget der berører os, og ting vi skal tage stilling til før vi handler.På en måde er vi hele tiden i gang med et omfattende sorteringsarbejde der går ud på, at afstemme det indre med det ydre.Dette arbejde foregår nogle gange i stræk eller flow. Passager hvor tingene bare glider. Andre gange møder vi modstand og emotioner som kan føles som om vi bliver trukket væk fra nuet. Eller som tvinger os til at stoppe op og opleve ubalancen mellem det vi gør, og det vi gerne ville.Mange af disse daglige gøremål og tankerækker kender vi rigtig godt. De vedrører ydre og indre forhold som vi kender og udfører nærmest i søvne fordi de er så inkorporeret i vores liv, og fordi de opleves som gentagelser. Handlinger vi har foretaget mange, mange gange, og tankerækker og følelser som vi kender ud og ind. De fleste af dem vil være helt dagligdags som at børste tænder, at brygge kaffe, at gå, cykle eller køre bil.Vi kan se på det som en form for vaner. Vaner som kan foretages automatisk. Hvad der let fører til at vi ender i situationer hvor vores sinde, samtidig med disse automatiske handlinger, er i færd med at planlægge. I færd med at associere. I færd med at erindre. I færd med at ønske og dagdrømme.Denne situation, hvor bevidstheden ikke er fuldt til stede i kroppens handlinger, men er i gang med at leve sit eget tankeliv, kalder vi at være på ”automatpilot”. Vi ”véd” det bare ikke, mens vi gør det.Besøg os her:kontemplation.dkeller følg os på vores sociale platforme:FacebookInstagramYoutubeDu er velkommen til at skrive til os her:[email protected]