EPISODE · Nov 7, 2023 · 38 MIN
Du kan få ret eller være gift + 5 andre råd til det gode langvarige parforhold
from Psykologen i Øret · host Birgitte Sølvstein
Jeg havde en snak med en veninde den anden aften, hvor jeg beklagede mig over, at det langvarige parforhold er så besværligt. Hun mindede mig om, at det er svært for de fleste, når man åbner døren ind til de små hjem rundt omkring. Det hjalp, at hun mindede mig om det, og nu sender jeg påmindelsen videre til dig derude.Hvis du kæmper med det langvarige parforhold, så er det ikke bare dig. Det er en udfordring for de fleste. Det fremstilles nogle gange som om, parforholdet er noget, der lykkes af sig selv, hvis vi blot finder “den eneste ene”. De fleste vil dog erfare, at et godt langvarigt parforhold kræver en stor indsats.Der er ikke én opskrift på det gode parforhold, men i denne episode deler jeg om ting, jeg har lært hen ad vejen i mit eget parforhold gennem 18 år. Det har været lidt af det hele; fantastisk, sjovt, svært, håbløst til tider, udfordrende og givende. Jeg har uden tvivl lært meget om mig selv, som jeg ikke kunne have lært på andre måder, og her giver jeg nogle erfaringer videre.Hvad jeg har lært om at bevare og udvikle det langvarige parforholdJeg er taknemmelig for, at vi stadig er sammen i dag. Især for, at jeg kan kigge på min mand og mærke samme nærhed og kærlighed, som vi havde, da vi først mødtes. Vi er ikke nyforelskede længere, men kærligheden og nærheden er intakt og har fået en anden dybde. Det er ikke ren idyl til daglig. Vi har faktisk en del konflikter og vedvarende mønstre, vi arbejder med. Som du også kan høre mig sige i dag, er det noget, jeg ser som et sundhedstegn, for vi vil begge hinanden. For os begge to er parforholdet og familien absolut vigtigste prioritet, og det er den vigtigste grund til, at det er lykkedes at bevare nærheden. Her kan du lytte til podcastepisoden, hvor jeg deler om følgende 6 ting, jeg har erfaret:Du kan få ret, eller du kan være giftVi er forskellige, og derfor passer vi sammenKonflikter og evnen til at reparere forholdet er essentielleDer skal være tilpas god afstand i forholdet, så vi kan leve hver vores livJeg må tage ansvar for min banehalvdel og min kommunikationParforholdet ændrer sig over tid – vi må give slip på vores oprindelige forventningerI podcasten kommer jeg også med min anbefaling, hvis man er et svært sted og er gledet fra hinanden. Længere nede finder du link til ting nævnt i episoden. Lyt med her:Links og til bøger og andet, der er nævnt i episoden:Bog: “Profeten” af Kahlil GibranParterapi: Center for FamilieudviklingPodcastepisode: Hvordan det mentale load belaster parforholdetPodcastepisode: Om at sige undskyld og reparere relationerI episoden læser jeg et citat op fra bogen “Profeten” af den libanesiske digter Kahlil Gibran, som jeg på det varmeste kan anbefale. Du kan læse hele indlægget og citatet her. Kærlig hilsen Birgitte
Embed this episode
NOW PLAYING
Du kan få ret eller være gift + 5 andre råd til det gode langvarige parforhold
No transcript for this episode yet
Similar Episodes
Jul 19, 2026 ·56m
Jun 28, 2026 ·60m