Er generation Z den første generation, der er dummere end sine forældre? Et tvetydigt billede Skærmtid og koncentration Bliver vi virkelig dummere?

For hver generation er vi siden 1930'erne tilsyneladende blevet mere intelligente. Det fænomen kaldes for 'Flynn-effekten' og beskriver, hvordan den gennemsnitlige IQ i verden er steget de seneste 100 år. Men nu er udviklingen i de vestlige lande efter sigende vendt, så vi ser en negativ Flynn-effekt. Generation Z, født mellem 1997 og 2010, er derfor den første generation, som er mindre intelligent end de forrige generationer. Sådan lyder påstanden i hvert fald på blandt andet LinkedIn og ifølge en amerikansk neuroforsker. "Det er den første generation i moderne historie, der får en lavere score i standardiserede kognitive tests end den foregående generation," sagde neuroforskeren Jared Cooney Horvath til New York Post. Politiken og Weekendavisen har også begge beskrevet, hvordan IQ'en er faldet, og at vi er blevet dummere. Men er det rigtigt, at den unge generation er dummere end de forrige? Der er en del evidens for, at IQ'en i højindkomstlandene er faldet, og at der derfor er tegn på en negativ Flynn-effekt. Selvom IQ-scoren ser ud til at være faldet, er det dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at generation Z er dummere end tidligere generationer. For IQ-tests er ikke 100 procent retvisende for et individs kognitive evner. Og det kan også være, at den yngre generations kognitive evner blot er blevet tilpasset den digitale tid, vi lever i. Derfor kan man ikke konkludere, at den unge generation i Vesten er mindre intelligente end deres bedsteforældre. Vi har spurgt følgende intelligensforskere: Lars Larsen, ph.d., lektor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Erik Lykke Mortensen, cand.psych., professor emeritus, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. De seneste årtier har studier peget på, at IQ-scoren er faldet: I et amerikansk studie fra 2023 analyserede forskere 394.378 amerikaneres IQ-resultater fra 2006 til 2018. Der var et fald i IQ-scoren uanset alder, uddannelse og køn, men det største fald i IQ var hos de 18-22 årige og dem med kort uddannelse. Lignende data findes her i Norden, hvor et studie fra 2018 viste, at IQ'en for norske mænd, der aftjener værnepligt, er faldet. Data peger på, at den årtier lange fremgang i testresultater toppede omkring 1993, hvorefter scorerne begyndte at falde. Faldet tilskrives primært dårligere præstationer i ordforståelse og evnen til at forstå, analysere og arbejde med tal og matematiske sammenhænge. Et dansk studie af mænd til sessionsprøve i Forsvaret mellem 2006 og 2019 har vist en tilbagegang i intelligensscorerne. Data peger på, at scorerne først faldt og derefter stagnerede – en stagnation, som ifølge forskerne i virkeligheden kan skjule et reelt fald i befolkningens IQ, fordi flere i dag bliver fritaget fra at tage testen. En analyse af PISA-tests fra 48 lande i perioden 2000 til 2018 viser, at udviklingen går i retning af faldende testscorer i mange lande. Studiet viser især fald i de lande, hvor befolkningen i forvejen scorer højt i intelligensmålinger og klarer sig godt i skolen – altså typisk de rigeste og mest økonomisk udviklede lande. "Der har været en fremgang gennem en del årtier, og så er den fremgang vendt omkring årtusindskiftet. Der er det gået ned ad bakke," siger Lars Larsen. "Så den vej rundt kan man godt sige, at der fra generation Z sker nogle forandringer." Erik Lykke Mortensen mener også, at det ligner et fald i den kognitive præstation hos yngre generationer. Alligevel er det ikke helt entydigt, hvad forskningen har vist om udviklingen af intelligens. Selvom nogle højtudviklede lande har oplevet, at intelligensscorerne er stagneret eller faldet, viser flere store metaanalyser og studier fra forskellige lande (for eksempel her og her), at IQ'en på verdensplan samlet set fortsat er stigende. Det er heller ikke alle vestlige, fuldt udviklede lande, der oplever 'den omvendte Flynn-effekt'. Flere studier finder heller ikke tegn på et generelt fald i intelligens i bestemte befolkninger: Tysktalende befolkninger (2005–2024): Et ...