Forskere har genskabt lydene af insekter fra dinosaurernes tid

Hvordan var landskabet, dinosaurerne levede i? Hvad så de, og hvad kunne de høre? Der er meget, vi ikke ved om Juratiden for cirka 206-142 millioner år siden, hvor dinosaurerne blev den dominerende dyregruppe på landjorden. Men hvordan insekterne lød, er der nu kommet bud på fra forskere, og det kan ændre den måde, vi ser på dele af evolutionen. Det skriver Sci.News. Forskerne har analyseret 165 millioner år gamle fossiler. Fossilerne indeholder velbevarede dele af de vinger, som insekterne brugte til at frembringe lyd ved at gnide den ene vinge mod den anden. For at rekonstruere lydene kombinerede forskerne flere teknikker. De målte vibrationer i moderne insektvinger med laser og lavede computersimuleringer af, hvordan de fossilerede vinger kan have vibreret. Desuden brugte de AI til at beregne sammenhængen mellem vingernes udformning og insekternes kald. De 20 fossiler, der er blevet undersøgt i studiet, blev derudover gennem en såkaldt fylogenetisk analyse sammenlignet med næsten 100 nulevende insektarter. I en fylogenetisk analyse prøver man nærmest at skabe et evolutionært 'stamtræ' for forskellige arter og organismer, enten gennem deres fysiske træk (morfologi) eller deres DNA. Ved at laserskanne vingerne på de nulevende insekter, der var mest beslægtet med fossilerne, har computermodeller kunnet give det bedste bud på, hvordan insekternes kald har lydt. Mange af de forhistoriske insekter lader til at have lavet lyde omkring 5 kilohertz, der minder meget om kald fra nulevende fårekyllinger (Gryllidae). Men arten Sigmaboilus Peregrinus gav forskerne en overraskelse: Ifølge rekonstruktionen kan den have frembragt kald med frekvenser omkring 20 kilohertz, altså ultralyd, som mennesker ikke kan høre. Flagermus (Chiroptera) er ellers det dyr, som anses for at have drevet evolutionen fremad for ultralydskommunikation gennem ekkolokalisering, men de undersøgte fossiler er 55 millioner år ældre end flagermusene. Det tyder altså på, at insekter var de første til at udvikle denne evne, og ikke flagermus. Studiet er udgivet i tidsskriftet PNAS.