Forskere udfordrer udbredt kræft-budskab: Det er ikke screening, der redder liv 1. Effektiv behandling har bremset brystkræft 2. Spreder sig før det kan ses 3. Screening skaber risiko for overdiagnosticering For sortsynet Borgerforslag bliver vurderet Ikke det samme som bilsyn Etisk dilemma

Siden 1990 er dødeligheden af brystkræft faldet dramatisk i den vestlige verden. I Danmark og en række andre lande er risikoen blandt yngre kvinder for at dø af sygdommen i dag under halvdelen af, hvad den var for 30 år siden. Der er også sket et betydeligt, men dog mindre, fald blandt de ældre aldersgrupper. Udviklingen er i høj grad blevet tilskrevet regelmæssig screening for brystkræft. Men et videnskabeligt debatindlæg i det ansete videnskabelige tidsskrift Annals of Internal Medicine udfordrer denne fortælling. Deres artikel er et indspark til en diskussion og ikke en videnskabelig undersøgelse. "Vi har fået at vide igennem mange, mange år, at tidlig detektion af brystkræft er utrolig vigtig i forhold til overlevelse," siger professor Karsten Juhl Jørgensen, som sammen med to amerikanske forskere står bag indlægget, til Videnskab.dk. Forskerne mener i stedet, at bedre medicinsk behandling forklarer, hvorfor flere overlever brystkræft. Stadig mere viden om brystkræfttumorers biologi taler samtidig imod, at tidlig screening reelt gør en forskel, påpeger de. Derfor bør vi i fremtiden tilbyde færre, men mere målrettede, screeninger til kvinder i risikogruppen, siger forskerne. Og vi bør ikke udvide screeningsprogrammet herhjemme fra 50- til 40-årige, som det lige nu anbefales i et borgerforslag, som Sundhedsstyrelsen er i færd med at vurdere. Anbefalingen til kvinder, der bliver tilbudt brystkræftscreening, er ikke, at de bør takke nej til tilbuddet, men at de beslutter sig på et informeret grundlag, lyder det fra forskerne. Professor, overlæge og mangeårig kræftforsker Stig Egil Bojesen, Herlev og Gentofte Hospital, har læst indsparket fra de tre forskere for Videnskab.dk. Han er enig i, at forbedret behandling spiller en stor rolle i brystkræftoverlevelsen. Værdien af den gamle screeningsparole om "jo tidligere, jo bedre" er blevet mere usikker, siger han. Professoren har dog også kritikpunkter til forskernes indlæg, som han kalder for sortsynet. Men hvorfor mener forskerne, at vi ser forkert på screeningens betydning for brystkræft? Her kommer tre argumenter fra deres videnskabelige debatindlæg. Forskerne fremhæver konkret to forhold i Danmark, der ifølge dem har bremset dødeligheden af brystkræft: Effektive medicinske behandlinger som anti-østrogen og kemoterapi Og centraliseret, specialiseret behandling: i 1990 blev brystkræftkirurgien for eksempel foretaget på hele 73 forskellige afdelinger i landet, men i dag er den samlet på 15 specialiserede afdelinger Karsten Juhl Jørgensen henter blandt andet sin argumentation ved at sammenligne Danmark med resten af Skandinavien. Siden 1986 har Sverige eksempelvis tilbudt screening til kvinder fra 40-års-alderen. Danmark har først i 2009 tilbudt kvinder fra 50-års-alderen screening for brystkræft. Alligevel har faldet i brystkræftdødelighed været større i Danmark end i Sverige i perioden, hvor svenskerne er blevet screenet. Halveringen i dødeligheden herhjemme kan dermed ikke skyldes tidlig opsporing, og slet ikke for kvinder i 40'erne, da danske kvinder i aldersgruppen aldrig er tilbudt screening, mener forskerne. "Danmark har for kvinder i 40'erne indhentet sine nordiske nabolande, udelukkende ved at opbygge et højt behandlingsniveau uden screening," siger Karsten Juhl Jørgensen, der er professor og cheflæge ved Cochrane Danmark, Center for Evidensbaseret Medicin Odense samt Institut for Klinisk Forskning ved Syddansk Universitet. Generelt peger de tre forskere også på ny viden om tumorer som en vigtig årsag til, at langt flere kvinder nu overlever brystkræft i de vestlige lande. Her peger forskerne på en særlig model, kaldet "Big Bang"-modellen, som forskere på Stanford University har udviklet. Modellen viser, at en tumors evne til at sprede sig, og hvor godt tumoren reagerer på behandling, biologisk set afgøres meget tidligt i et kræftforløb. Tumorer, der har egenskaberne til at sprede kræftceller og danne kræftknuder andre steder i kroppen - også kaldet metastaser - gør de...