Forskere udgraver sagnomspunden vikinge-metropol: "Enhver arkæologs drøm!" Det polske vikingemekka Broer, bygninger og en masse rav Wolin var et vikinge-emporium Tidlig vokseværk Flere spor venter i Wolin

Forestil dig, at du er en ung viking, der sejler østpå i 900-tallet. Du er vant til et liv med landbrug og små, spredte gårde med urtehaver og husdyr. Du kender alle de lokale danske dufte, og når du mødes med naboer, taler I alle det samme sprog. Men så ser du en stor havneby dukke frem af tågen – og det ligner en totalt fremmed verden. Ved havnens landingsbro ligger der enorme handelsskibe. Byområdet, der breder sig over flere kilometer, er beskyttet af palisader og vagter. Når du nærmer dig byen, kan du se, at den vrimler med mennesker fra hele den kendte verden, der handler med alverdens duftende krydderier, værktøjer og smykker, som de betaler for med sølvmønter prydet med mystiske tegn fra Arabien. Husene ligger stimlet sammen i klynger, hvor beboerne sidder og arbejder i åbne værksteder og taler fremmede sprog. Den imponerende by hedder Wolin, og 1.100 år senere, i 2026, har arkæologer nu gjort nye opdagelser, der bekræfter, at det var en kulturel smeltedigel, hvor skandinavere og slaviske folk fra Østeuropa sandsynligvis levede side om side. "Husene i byen har samme byggestil som i velkendte vikingebyer fra perioden. Der er efterladt nordiske materialer, og kunsten blander skandinavisk og slavisk æstetik," siger Søren Michael Sindbæk, udgravningsleder og professor ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk. Læs med, og bliv klogere på den 'internationale' metropol, der meget vel kan være et stort kapitel i vikingehistorien. Man har længe vidst, at byen Wolin på øen af samme navn kan spores tilbage til vikingetiden, hvor der utvivlsomt har været tilstedeværelse af vikinger. Der er sågar et vikingemuseum og et stort årligt vikingemarked på øen, hvor der også har været adskillige udgravninger over de seneste hundrede år. Men der er et vigtigt spor i jagten på Wolins vikingefortid, der har manglet: "Havnen er det sted i en handelsby, hvor man typisk finder de klareste spor af de aktiviteter og kontakter, der har været mellem mennesker," siger Søren Michael Sindbæk, professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet. "Så der har længe været et ønske om at grave os ned gennem lagene ved vikingebyen Wolins havn. Det fik vi så endelig mulighed for med det her projekt." Udgravningen er led i et treårigt samarbejde mellem blandt andre Aarhus Universitet og Det Polske Videnskabsakademi med midler fra blandt andre Salling Fondene og Aarhus Universitets Forskningsfond. Inden udgravningen startede i 2025, blev der lavet boringer og forundersøgelser for at finde frem til, hvor floden og sejlkanalerne lå for over 1.000 år siden, da vikingetiden var på sit højeste. Det viste sig at være ved det område, der kaldes for Silver Hill – på grund af de mange sølvmønter, man har fundet der i løbet af årene – i udkanten af den nuværende by Wolin. Herefter gik gravearbejdet i gang, der i 2025 viste, at byen allerede havde udviklet sig stor i slutningen af vikingetiden. I år har forskerne gravet sig længere ned til de dybder i jorden, der menes at stamme fra 800-900-tallet. Det er samme periode, hvor andre store vikingebyer i Østersøen opstod. "Det vælter op med genstande, der beviser, at det allerede dengang var en vigtig handelsby," siger Søren Michael Sindbæk. Johan Trap-Godau er en af de danske arkæologer, der har været med til at udgrave havneområdet i både 2025 og 2026. Han startede på projektet som et led i sin uddannelse til arkæolog, som han afsluttede i juni i år. Hans speciale handlede specifikt om Wolins havn fra vikingetiden. "Wolin er virkelig et hotspot for tidlig middelalderarkæologi, fordi der er så gode bevaringsforhold, man ikke ser særligt mange andre steder. Det er enhver arkæologs drøm at arbejde på sådan en udgravning," siger han til Videnskab.dk. "Når vi normalt registrerer bebyggelser fra perioden, er det ved at se på aftryk i jorden fra for eksempel stolpehuller. Men i Wolin kan man rent faktisk finde selve stolpen. Det er meget sjældent." Forskerne har blandt andet fundet resterne af, hvad der formentlig var en l...