H.G. Clausen, gensynstrøst og udødelighed (3sep)

Oplysning er både et begreb, en periode i historiebøgerne og en brydningstid. I dette afsnit taler vi om sjælens udødelighed. Det gør vi med afsæt i H.G. Clausens prædiken til 3. søndag efter påske (Joh 16,16-22), hvor han fremhæver religionens evne til at trøste folk, som har mistet. Kun folk, som har mistet, kender til sorg, og kun religionen kan trøste dem, for den ved, at de døde har det bedre i efterlivet end de havde det i livet. Den påstand er siden kritiseret, bl.a. af P.G. Lindhardt, som vi også kommer omkring i dette afsnit, som er optaget 28. april. 2025 i KU's Podcaststudie med teknisk hjælp fra Rene Lindekrone Christensen. Samtalen føres af Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup.        Henrik Georg Clausen (1759-1840) var oplysningsmand, prædikant og med til at grundlægge pastoralseminariet i København, hvor han underviste i homiletik. Prædikenen, vi undersøger, er fra trebindssamlingen: Prædikener, holdne i Frue Kirke i Kjøbenhavn (anden del, tredje oplag, 1813).