Hvor farlige er flåter for hunde og katte? Næsten 4 ud af 10 havde antistoffer i blodet Kan blive meget syge Borreliose og TBE er ikke den største trussel for dyr Anaplasmose er farligst for dyr Anaplasma rammer ofte får Flåtmiddel kan blive nødvendigt hele året Forskelle mellem hunderacer Drop dyr test af dit kæledyr Se på dyrets almene tilstand Flåter kan lure i græsplænen Fugle smitter flåter

"Der er stadig meget, vi ikke ved om, hvor mange dyr der udvikler sygdom efter et flåtbid," fortæller flåtforsker Vivian Kjelland. Men forskeren ved Universitetet i Agder ved dog én ting med stor sikkerhed: Rigtig mange hunde i Norge har påviselige antistoffer mod flåtbårne virus og bakterier i blodet. Også danske hunde har udviklet antistoffer - se mere i faktaboksen længere nede. Disse antistoffer afslører, at hundene har været smittet med flåtbårne sygdomme. I et helt nyt norsk studie af 433 hunde fra det meste af landet fandt Vivian Kjelland og hendes kolleger, at 38 procent af disse kæledyr havde antistoffer i blodet mod mindst én flåtbåren sygdom. Forskerne fandt antistoffer mod Borrelia-bakterier, som kan forårsage sygdommen borreliose, hos 20 procent af hundene. I alt 19 procent havde antistoffer mod TBE-virus, som kan give hjernesygdommen TBE (tick-borne encephalitis – på dansk: flåtbåren hjernebetændelse). I alt 11 procent havde antistoffer mod Anaplasma-bakterier, som kan forårsage sygdommen anaplasmose. At dyrene har antistoffer mod en flåtbåren sygdom i blodet, betyder dog ikke nødvendigvis, at de har udviklet sygdommen. I de fleste tilfælde har dyrets eget immunforsvar sandsynligvis bekæmpet infektionen, inden sygdommen nåede at udvikle sig. "Forbavsende mange hunde i Norge har antistoffer i kroppen, som viser, at de har haft flåtbid, der har ført til smitte med flåtbårne mikroorganismer, siger Vivian Kjelland. Tidligere har man antaget, at hunde og katte sjældent bliver alvorligt syge efter smitte fra flåter. "Men vi ved, at nogle hunde kan blive meget syge af flåtbårne sygdomme. I nogle tilfælde får infektionen dødelig udgang." "Vi ved også, at både hunde og katte ofte forsøger at skjule symptomer på sygdom. Derfor er det ikke altid let at opdage," siger Vivian Kjelland. Sygdommene borreliose (Lyme-borreliose) og TBE er de to vigtigste flåtbårne trusler mod mennesker i Norge og Danmark. For dyr er det derimod sygdommen anaplasmose, som er den største trussel, flåter bringer med sig. "Når det er sagt, er det vigtigt at være opmærksom på, at både Borrelia- og TBE-infektioner i nogle tilfælde kan medføre meget alvorlig sygdom hos vores kæledyr." Anaplasmose er en langt mere almindelig flåtbåren sygdom hos dyr end borreliose og TBE. Det er velkendt, at især får bliver hårdt ramt, men også dyr som hunde og heste kan udvikle symptomer. Hunde, der får anaplasmose, kan blive ramt af feber, sløvhed og halthed. Mange katte bliver også smittet med anaplasma-bakterien. Kun nogle få af dem udvikler dog sygdommen anaplasmose. Både dyr og mennesker bliver som regel raske af anaplasmose ved behandling med antibiotika. "Anaplasma-bakterien inficerer de hvide blodlegemer, som er vigtige for immunforsvaret. Når de hvide blodlegemer bliver inficeret, svækkes immunforsvaret, hvilket kan gøre dyrene meget syge," fortæller Vivian Kjelland. Får er meget udsatte for Anaplasma-bakterien. Mange fåreavlere har gennem årene frygtet en sygdom, som på norsk kaldes 'sjodogg'. Bakterien kan også inficere mennesker, hvor den medfører sygdommen 'human granulocytær anaplasmose'. Navnet stammer fra ordet 'sjødogg' (havgus), fordi man langs kysten tidligere troede, at fårene blev syge af den fugtige havluft, som drev ind over land. Men sygdommen er i virkeligheden anaplasmose, som overføres af flåter. Også elge i Norge kan udvikle sygdom ved infektion med anaplasma. Der er mistanke om, at det kan være en medvirkende årsag til tilbagegangen i elgbestanden. "Her på Sørlandet, hvor jeg bor, er der mange flåter lige nu," fortæller Vivian Kjelland. "Men ejere af hunde og katte er blevet meget dygtige til at behandle deres kæledyr med flåtmidler," tilføjer forskeren. Nogle typer flåtmidler gør, at flåten ikke har lyst til at sætte sig i pelsen. Andre midler får flåten til at dø, hvis den begynder at suge blod. En dyrlæge kan rådgive dig om, hvilket flåtmiddel der er bedst til dit kæledyr. Flåtforskeren anbefaler, at du dagligt tjekker dine kæledyr f...