Hvorfor bliver patienter væk? Nyt studie kommer med overraskende svar Største danske studie: Udeblivelserne er få, men ikke ubetydelige Derfor møder folk ikke op Breve i e-Boks når ikke altid frem Fire veje til færre udeblivelser Nærvær virker bedre end nye systemer

Dovne patienter, tomme stole og læger, der venter forgæves. Skattekroner direkte ud af vinduet. Sådan tegnes billedet af udeblivelser fra aftaler på danske hospitaler i den offentlige debat. Men resultaterne fra vores nye studie viser, at virkeligheden er en anden i Region Syddanmark: Næsten alle patienter møder faktisk frem som planlagt. Kun cirka to procent af de planlagte aftaler gennemføres ikke. Men selv et lavt niveau har betydning i et sundhedsvæsen med mange millioner kontakter hvert år. I stedet for at placere ansvaret hos patienterne undersøger vi, hvordan hospitalernes organisering og arbejdsgange kan bidrage til at mindske ulighed i fremmødet. Vi analyserer, hvilke patienter der oftere udebliver, og hvordan systemet kan indrettes, så færre falder fra. Vi har kigget på mere end 3,8 millioner hospitalsaftaler i Region Syddanmark, der dækker 20 procent af den danske befolkning. Kun to procent af aftalerne endte med, at patienten udeblev (se flere tal fra studiet her). Resultatet viser, at antallet af udeblivelser er mindre, end vi har troet – i hvert fald i Region Syddanmark. Udeblivelser er dog fortsat et betydeligt problem, og omfanget kan være større andre steder i landet. Vores studie er det hidtil største af sin slags i Danmark. Men studiets resultater fortæller kun, hvem der bliver væk – ikke hvorfor. Derfor har vi sat gang i et nyt studie, hvor vi følger patientforløb og arbejdsgangene på hospitalet tæt. Her taler vi med både patienter, pårørende og personale for at forstå, hvad der ligger bag de aftaler, der ikke lykkes. Vi undersøger netop nu, hvordan sundhedsvæsenets egne rutiner og digitale systemer kan gøre det unødigt svært for patienten at møde op. Det kan eksempelvis være, når brevene er svære at forstå, de digitale løsninger ikke er tilgængelige for alle, eller aftalesystemet er uigennemskueligt. Selvom udeblivelserne er relativt sjældne, fordeler de sig ikke tilfældigt. De ses oftere blandt unge voksne, personer med psykiske lidelser, borgere uden dansk nationalitet og mennesker, der bor alene. Der er en markant ulighed i, hvem der udebliver. Det peger på, at sundhedsvæsenet ikke giver alle lige muligheder for at møde op. Vores kvalitative studie viser, at udeblivelser ofte hænger sammen med uklare breve, sprogvanskeligheder, administrative fejl og praktiske forhindringer i hverdagen. Her er et par eksempler: "Min mand var kaldt til Svendborg Sygehus i går. Han kunne ikke registrere sig ved skærmen. Vi henvendte os i receptionen, og de fortalte, at der stod Odense i deres system. Han havde heldigvis indkaldelsen med, og i den stod der Svendborg," beskriver en pårørende. En ung studerende fortæller: "Jeg er i skole mellem kl. 8-15. Jeg vil ringe og aflyse min tid. Jeg beder læreren om lov til at gå ud på gangen. Men når man må vente i så lang tid i telefonen, er jeg nødt til at gå tilbage til klassen igen efter 30 minutter, fordi jeg ikke kan blive ved med at ringe." Digital Post og sms-påmindelser får mange patienter trygt frem til aftalen, men langt fra alle. For dem uden computer, mobil eller tilstrækkelig dansk sprogforståelse kan selv en kort besked blive til en mur. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er 95 procent af danskerne (15+ år) tilmeldt Digital Post, mens kun 64 procent bruger NemSMS. Hvis beskeden ikke kan læses eller modtages, ved patienten måske slet ikke, at de har en tid. "Mange [af dem, vi tolker for] oplever, at brevene ikke kommer frem. Omkring 70 procent af dem, jeg tolker for, får slet ikke breve i e-Boks. Ofte når indkaldelserne med tider aldrig frem," fortæller en tolk fra Region Syddanmark. Tidligere studier viser desuden, at bøder for udeblivelse er ineffektive og ikke hjælper synderligt på fremmødet. Vores studie understøtter de fund. Indførelse af gebyr bygger på en idé om, at udeblivelse er patientens eget valg, men vores data viser, at de fleste ikke udebliver af glemsomhed eller 'ond vilje'. Bøder vil især ramme unge, patienter med psykisk sygdom og mennesker med færre ...