Jordskorpen bliver langsomt 'lynet op' under Italien

Når to tektoniske plader bevæger sig mod hinanden, kan bjerge og kløfter opstå i et tempo, der virker uforanderligt for det blotte menneskeøje. Men for Appenninerne – en 1200 kilometer lang bjergkæde, som løber gennem Italien – er det helt anderledes. Her trækker Jordens skorpe sig fra hinanden langs bjergkæden, selvom den presses sammen langs den ydre kant, skriver ScienceAlert. Det betyder - paradoksalt nok - at dele af bjergkæden hæver sig, mens dens ydre dele synker. Hvorfor det er sådan, mener et hold af italienske geologer nu at have fundet svaret på, og har de delt i et nyt studie publiceret i tidsskriftet Communications Earth & Environment. Ifølge geologerne skyldes det, at Jordens såkaldte litosfære - den yderste, stive stenskal, som består af jordskorpen og den øverste del af jordkappen - er ved at løsne sig fra skorpen og synker ned i Jordens kappe. Det er en almindelig proces, men under Appenninerne sker afskalningen ikke langs hele bjergkæden på én gang. Det betyder, at processen ifølge forskerne lige nu sker som en slags lynlås, der lige nu lynes op under Italien, hvor fronten for afskalningen langsomt bevæger sig mod Adriaterhavskysten. Appenninerne blev oprindeligt dannet, da tektoniske plader pressede mod hinanden og foldede Jordens skorpe sammen. Men den plade, der sank ned i Jordens kappe, begyndte senere at trække sig tilbage. Det trak i jordskorpen bag bjergene og var med til at åbne Det Tyrrhenske Hav, som ligger ud for Italiens vestkyst. Men for omkring to millioner år siden stoppede denne udvidelse, samtidig med at bevægelserne i jordskorpen fortsatte. Og det er det, forskerne nu mener kan forklares med den langsomme afskalning under Appenninerne. For at undersøge det nærmere samlede forskerne blandt andet målinger af jordskælv og GPS-data fra flere årtier med observationer fra satellitter, der viste, at mere end 500 kilometer af Appenninerne overlapper grænsen mellem Jordens skorpe og kappe. GPS-målingerne viser samtidig, at bjergkæden udvider sig med omkring fire millimeter om året, mens den ydre kant presses sammen med omkring to millimeter.