Kig op i juli: Sæt pris på stjernerne – måske kan du ikke se dem om ti år Slut med stjernekiggeri, som vi kender det Satellitter, kæmpe-antenner og 500.000 spejle Hvor realistisk er scenariet? Kig op i juli og øv dig på fremtidens tomme stjernehimmel Planeterne Månen og Solen

Det er ikke kun lyse nætter, der kan gøre det svært at få øje på himmellegemerne. Om få år er det måske slut med at kunne se stjerner uanset årstid. Selv fra de mørkeste steder på Jorden. Og det er ikke vore lokale aktiviteter med at lade kunstigt lys sprede sig ud over nattehimlen, der bliver problemet, men først og fremmest kunstigt lys ude i selve rummet, lyder det fra Olivier Hainaut, astronom fra European Southern Observatory (ESO). I et nyt studie, der er optaget i tidsskriftet 'Astronomy & Astrophysics', men endnu ikke udkommet, gennemregner Hainaut de astronomiske konsekvenser, hvis en række store firmaer får opfyldt deres ønsker om at sende utallige nye satellitter ud i rummet. Det ser mildt sagt sort ud for stjernehimlen. Som astronom er udsigten til en satellitspækket himmel uhyggelig, men også for helt almindelige mennesker er der udsigt til en så oplyst nattehimmel, at stjernerne vil være svære at få øje på. Denne måneds 'Kig op' er derfor lidt anderledes end normalt: Vi ser nærmere på det nye studie og dets dystre forudsigelser for alle os, der elsker stjernehimlen. Planlægger du en tur ud under nattehimlen for at nyde stjernerne, mens vi stadig kan, finder du en lille anbefaling til et sjældent syn natten mellem 4. og 5. juli i bunden af artiklen. Og så til det helt store problem: Hvis det går, som en række store firmaer håber, vil vi omkring 2035 have 1,7 millioner satellitter i kredsløb om Jorden, ifølge Hainauts optælling - ja, jeg skrev 1.700.000! Kort fortalt vil man ikke kunne fotografere et område af himlen med astronomiske teleskoper uden at få mindst én kraftig og forstyrrende lysstribe fra en passerende satellit med på billedet, medmindre man kun fotograferer i timerne tæt omkring midnat. Der vil i gennemsnit konstant være 8-9 satellitter indenfor ethvert område på himlen, som det, der for eksempel dækkes af Fuldmånen. For alle os, der elsker at se på stjerner med det blotte øje, vil det være slut med den mørke himmel alle steder på Jorden. Hele himlen bliver så lys, at kun de allerklareste stjerner og planeter vil være synlige, ifølge beregningerne i det nye studie. Studiet handler kun om de astronomiske konsekvenser, altså den tiltagende lysforurening på nattehimlen frem mod 2035. Men i en medfølgende pressemeddelelse fra ESO lægges der også vægt på de miljømæssige konsekvenser: "Lysforureningen fra meget klare satellitter kan påvirke menneskers helbred og livsfunktioner på Jorden ved at forstyrre biologiske ure og økosystemer," står der i pressemeddelelsen. "De mange opsendelser af satellitter med mere har også en direkte indvirkning på luftkvaliteten, og desuden fra den forurening af atmosfæren, som skyldes at satellitterne brænder op på vej ned efter endt levetid." Den amerikanske statsorganisation FCC (Federal Communications Commission) har modtaget ansøgninger fra firmaer i USA om tilladelse til at opsende mindst så mange satellitter og konstant at opretholde satellitkonstellationer i rummet i det omfang. Hvis det bliver tilladt, er det slut med astronomi og stjernekiggeri, som vi kender det. For tiden er der cirka 14.000 aktive satellitter i kredsløb. Tallet er siden 2019 steget fra cirka 2.000 især på grund af de mange Starlink-satellitter, som opsendes af firmaet SpaceX. Regner man 'døde' satellitter med, altså satellitter der ikke længere fungerer men stadig kan lysforurene, er tallet nu mere end 32.000. SpaceX har til hensigt at opsende cirka en million satellitter inden 2028, som skal danne et rumbaseret datacenter under betegnelsen Orbital Data Centers og Starmind. Andre firmaer som for eksempel E-Space og Kinas CTC-1 og -2 har lignende men mindre ambitiøse planer, blandt andet for kæmpe-antenner, som kan kommunikere direkte med din mobiltelefon. Firmaet Reflect Orbital har ansøgt om tilladelse til at opsende cirka 50.000 (inden 2035) spejle, hver med et areal på 3.000 m2 (knapt 1/2 fodboldbane). De vil kunne oplyse en fem km plet på jordoverfladen med et lys fire gange fuldmånens; nok...