Kompostbunke eller beholder? Hvad er bedst?

Foråret banker for alvor på. Blomsterne dukker op, grenene skyder knopper, og insekterne vågner langsomt fra deres vinterdvale. Det er blevet tid til at få styr på haven. Vores læser Katrien har derfor skrevet til Videnskab.dk's læserbrevkasse, Spørg Videnskaben: "Jeg vil gerne lave kompost, fordi det er bæredygtigt. Men hvordan laver man den bedste kompost? Er det i en beholder, eller er det bedre bare at smide det hele i en bunke og lade naturen gå sin gang?" Vi har spurgt Per Gundersen, haveentusiast og professor i skov- og landskabsøkologi på Københavns Universitet. Han begynder med at rose præmissen for spørgsmålet: "Jeg går meget op i, at man ikke fjerner materiale fra sin have, og at kompostere er helt sikkert vejen frem," siger han til Videnskab.dk. "Hvis man har en have, synes jeg, man kan give sig selv det benspænd, at man ikke kører noget væk, men at alt skal genbruges." Kvashegn- og bede laver humus Hvordan man skal lave komposten, kommer an på materialet, fortæller han videre. Det skal nemlig håndteres forskelligt: "Noget lægger jeg i kompostbeholderen. Det er typisk køkkenaffald som kaffegrums, kartoffelskræller og den slags. Det kan også være hønsemøg, finere materialer som græs eller det, som nogle kalder 'ukrudt' - men som mine biolog-venner kalder 'urter'," siger Per Gundersen. De grovere materialer håndterer han anderledes. Kvashegn, bestående af større grene, giver over tid en grov kompost, der formes nede i bunden af kvashegnet, forklarer han. Mindre grene bliver til gengæld lagt i det, Per Gundersen har navngivet 'kvasbede'. Det vil sige meget lave kvashegn, som kun står 20-30 centimeter over jorden. "Her kan jeg hvert år lægge nyt materiale på, hækafklip, små grene og lignende. Fordi det falder sammen og bliver nedbrudt, bliver der hele tiden plads til mere. Det nederste lag, som efter nogle år er blevet til noget, der minder om humus, kan man så grave af og bruge." Her kan det tilføjes, at når professoren taler om humus, er der ikke tale om den cremede spise bestående af kikærter, hvidløg og olivenolie (og som i øvrigt har to m'er). Men derimod betegnelsen for det organiske stof, der er tilbage, når planternes mest letnedbrydelige materiale er nedbrudt. "Det er en grov form for kompost, men det gør ikke noget, at der stadig er smågrene i. Man kan sagtens bruge det som gødning eller i en potte," siger Per Gundersen. Lav en 'skov' Professoren hiver en tredje mulighed ud af ærmet til dem, der har haveplads nok: "Jeg har et hjørne af haven, jeg kalder 'skoven'," forklarer professoren. "Her går jeg ind og klipper grene i stykker på 10-20 centimeter og lader dem falde på jorden, så det ligner noget, der minder om en slags skovbund. Hvis man har 20 til 50 kvadratmeter, kan man skabe et område, hvor der over tid dannes humus-agtigt materiale, ligesom i en rigtig skovbund." Jo mere humus, jo bedre bliver jorden til at holde på vand og næringsstoffer, og desto bedre levevilkår får planter, mikroorganismer og smådyr, forklarer Per Gundersen videre. "En ekstra fordel ved at lade materialet blive i haven er, at man får gødning gratis. Det betyder, at man sparer bilturen til genbrugsstationen. Og at man ikke behøver købe sphagnum eller kunstgødning, som ofte har et stort klimaaftryk og belaster miljøet." Forskellige former for kompost til forskellige former liv Forskellen på en kompostbeholder og andre metoder handler altså om materialer. Men det handler også om tid, siger Per Gundersen: I en kompostbeholder tager det et års tid for komposten at blive dannet, hvor det i bunker, skovbunde samt kvashegn- og bede sagtens kan tage flere år. Det, der kommer ud af en kompostbeholder, minder meget om den jord, man ellers kan købe i sække. Den er findelt og fuld af næringsstoffer, og derfor egner den sig godt til køkkenhaven. Samtidig skaber forskellige måder at kompostere på også forskellige levesteder i haven. Et kvashegn er varmt og tørt med mange hulrum til for eksempel edderkopper, mens en kompostbeholder er fugtig...