Korsetter, arsenik og radium: 6 af historiens farligste modetrends Farlig trend nummer 1: Tårnhøje og ustabile sko Farlig trend nummer 2: Det dødbringende korset Farlig trend nummer 3: Giftige kjoler Farlig trend nummer 4: Giftig makeup Farlig trend nummer 5: Livsfarlige frisurer Farlig trend nummer 6: Brandfarlige skørter

Det kan koste både på helbredet og komforten at være med på moden. Nutidens trends – som stramt shapewear, der former kroppen, tynde ballerinasko, der mangler stødabsorbering, og enorme muleposer, der belaster ryggen skævt – har givet mange brugere sundhedsgener. Men sammenlignet med flere af historiens modediller virker de næsten harmløse. Nogle af fortidens trends var ligefrem dødelige. Her får du en overflyvning over 6 af historiens mest ubehagelige og farlige modediller. Da stilethælen blev opfundet i 1950'erne, delte den vandene: For en del blev den et symbol på femininitet og styrke, og mange satte pris på den ekstra højde. Andre syntes ganske enkelt, at skoene var ubehagelige og svære at gå i. Der opstod hurtigt bekymring for, hvor farlige de smalle hæle kunne være. I 1953 bragte det britiske fotomagasin Picture Post en artikel med titlen 'The Hazards of the Stiletto Heel'. Her advarede læger om risikoen for alt fra forstuvede ankler til knoglebrud. Mange årtier senere er bekymringen ikke forsvundet. Forskning peger på en direkte sammenhæng mellem brug af høje hæle og skader i muskler, led og knogler. Men det er ikke kun dét at gå i stiletter, der kan være farligt. I 2016 skrev den britiske avis The Telegraph, at stilethæle var blevet brugt som våben i hundredvis af overfald. I 2013 blev amerikaneren Ana Trujillo, som fik tilnavnet "stiletmorderen", idømt livsvarigt fængsel efter at have stukket sin kæreste 25 gange med hælen på en blå ruskindsstilet. Korsettet har en lang og omdiskuteret historie, der kan spores flere århundreder tilbage. Fra 1500-tallet blev det brugt som undertøj til at forme taljen. Barder (de frynsede hornplader, der hos bardehvalerne erstatter tænder, red.) blev brugt til fremstilling af stivere til korsetter, og nogle gange brugte man sågar stål. Med tiden voksede bekymringen for de helbredsskader, korsetter kunne føre med sig, især når de blev snøret meget stramt. I 1793 udgav den tyske læge og anatom Samuel Thomas von Sömmerring for eksempel en bog, hvor han advarede mod langvarig, stram snøring. Han beskrev, hvordan den kunne presse ribbenene og de indre organer sammen og deformere brystkassen. I juni 1890 bragte det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet også en artikel om de alvorlige følger af stramt snørede korsetter. Her blev blandt andet brækkede ribben, skader på de indre organer, vejrtrækningsproblemer, misdannelser og i værste fald dødsfald nævnt. Selvom moden med ekstremt stramme korsetter stort set er forsvundet, er der stadig bekymring for, hvordan moderne varianter som shapewear (figurformende undertøj og strømper, der er designet til at glatte, støtte og forme kroppen under tøjet, red.) påvirker kroppen. Forskning har vist, at meget stramt tøj kan hæmme vejrtrækningen. I victoriatiden i 1800-tallet blev en bestemt smaragdgrøn farve højeste mode. Den dukkede op på alt fra tekstiler og møbler til kjoler og andet tøj. Men grøn var vanskelig at fremstille. For at ramme den klare og eftertragtede nuance brugte man derfor ofte farvestoffet Scheeles grøn, som indeholdt store mængder arsenik. Først i 1862 blev offentligheden for alvor opmærksom på faren. Her udgav den anerkendte kemiker A.W. Hofmann artiklen 'Dødsdansen', som afslørede, hvor giftigt det grønne farvestof var. Ugen efter bragte det britiske satiremagasin Punch en tegning med titlen 'Arsenikvalsen', hvor et skelet optrådte i balkjole. Konsekvenserne kunne være alvorlige. Kvinder, der bar kjolerne, risikerede blandt andet sår, organsvigt og i værste fald døden. Også de unge kvinder, der syede kjolerne på fabrikkerne, blev syge. De kunne få åbne sår, kramper og opkastninger, og en del døde af forgiftning. Dronning Elizabeth 1. (1533-1603) af England var kendt for sin porcelænshvide hud, som på den tid blev opfattet som et tegn på både skønhed og høj status. Men den makeup, hun brugte for at opnå det blege udseende, fungerede også som en maske, der skjulte ar efter slemme skoldkopper. Hun brugte blandt andet venetiansk...