Kys, spyt og mikrober: Samlevende par deler 30 procent af deres tarmbakterier

Vi deler ofte mere end blot hjem, livsstil og interesser, hvis vi bor sammen med en partner. Vi kan også komme til at dele en lang række mikroskopiske organismer, som lever på og i kroppen. Denne samling mikroorganismer (primært bakterier, men også virus og svampe) kaldes samlet for det humane mikrobiota (mikrobiomet). De forskellige mikrobiomer i kroppen spiller alle en vigtig rolle for vores sundhed. Allerede ved fødslen begynder vores mikrobiom at tage form gennem kontakten med moren. Her får vi de første mikroorganismer, som er med til at opbygge både vores immunforsvar og fordøjelse. Senere i livet påvirkes dette følsomme økosystem fortsat af de mennesker, vi er tæt på. De mennesker, vi bor sammen med, har stor effekt på, hvilke mikrober der er at finde i vores mikrobiom, især i vores tarme. Men det er ikke kun tarmens bakterier, der kan ligne hinanden. Vi kan også dele mikrober mange andre steder i kroppen med vores partner, og det kan potentielt have betydning for helbredet. Par deler op mod 30 procent af deres tarmbakterier Kost og livsstil anses for at have størst betydning for sammensætningen af tarmens mikrobiom. Men studier af par har vist, at det at bo sammen i sig selv også kan påvirke mikrobiomet. Par, der bor sammen, kan dele mellem 13 procent og 30 procent af deres tarmbakterier. Det gælder også, selv når vi tager højde for kosten, som mange par i forvejen deler. Forskning viser desuden, at par, der bor sammen, har større mikrobiel diversitet end personer, der bor alene. Det er gode nyheder for par, der bor sammen, da et mere varieret tarmmikrobiom er koblet til lavere risiko for irritabel tyktarm (IBS), hjertekarsygdomme og muligvis forhøjet blodsukker. Men det er ikke kun positivt. Forskning viser også, at nogle af de bakteriearter, som parene deler, kan have meget forskellige effekter på helbredet. Et eksempel er bakterier fra Ruminococcus-familien. Mens visse arter af Ruminococcus gavner sundheden, er andre blevet koblet til negative helbredseffekter, blandt andet diabetes og irritabel tyktarm. De samme bakterier har altså ikke nødvendigvis den samme effekt hos alle mennesker. Det viser, hvor komplekst tarmens mikrobiom er - og hvor forskelligt det kan påvirke vores helbred. Vi deler mange bakterier gennem kys Det virker måske indlysende, at vi deler et oralt mikrobiom med vores partner, når man tænker på, hvor ofte man udveksler spyt gennem kys. Et kys på bare ti sekunder kan overføre op mod 80 millioner bakterier. Jo flere kys, desto flere bakterier vil parrene også have til fælles i spyttet. Selvom mange bakterier hurtigt skylles væk fra munden og ned til tarmen, bliver nogle – især på tungen. Det er netop disse mere permanente bakterier, som par ofte deler, og som udgør kernen i mundens mikrobiom. Studier peger endda på, at samlevende par deler 38 procent af det orale mikrobiom sammenlignet med kun 3 procent hos par, der ikke bor sammen. Potentielt skadelige sundhedseffekter Det kan have flere mulige helbredseffekter at dele så stor en del af sit orale mikrobiom. Et sundt oralt mikrobiom er vigtigt for at beskytte mod caries og har antiinflammatoriske egenskaber, det vil sige, at det dæmper kroniske betændelsestilstande i kroppen. En del forskere mener også, at det orale mikrobioms betydning for sundheden kan række helt til både tarmen og nervesystemet. Men nogle af de bakterier, som par ofte deler, kan også have potentielt skadelige sundhedseffekter. Par har oftere nogenlunde samme antal bakterier af typen Neisseria i tarmen sammenlignet med personer, der bor alene. Neisseria-bakterier kan leve i munden i lange perioder uden at forårsage sygdom. Nogle Neisseria-bakterier kan være skadelige og give anledning til blandt andet meningitis (hjernehindebetændelse). Samtidig findes der også Neisseria-arter, som faktisk beskytter mod de sygdomsfremkaldende varianter ved at forhindre dem i at vokse ukontrolleret og gøre skade. Så selvom det af indlysende grunde er en god idé at undgå at kysse en person, der...