Medicinsk cannabis er blevet lovligt: Er det godt eller skidt for patienterne? Permanent cannabis-ordning efter 10 års debat Hidtil "bedste" cannabis-forsøg deler forskere Politikere vil have "trygge rammer" om medicinsk cannabis Syn på traditionel medicin deler forskere

Fra januar 2026 har Danmark fået en permanent ordning for medicinsk cannabis. Det betyder, at alle læger kan udskrive recepter til bestemte typer patienter med kvalme eller smerter - hvis de altså vurderer, at det kan få en god virkning. Foreningen Danske Patienter har kaldt udviklingen for "positiv". Lægeforeningen har kaldt ordningen for "helt utilstrækkelig". Men hvad siger forskerne? "Der er stadig grund til bekymring, både i forhold til effekten af medicinsk cannabis, til bivirkningerne og risikoen for afhængighed," siger professor og smerteforsker Nanna Brix Finnerup fra Aarhus Universitet til Videnskab.dk. Peter Leutscher er mere optimistisk. Han forsker i behandling med medicinsk cannabis ved Aalborg Universitet og kalder i udgangspunktet evidensen for "begrænset". "Men det er ved at ændre sig," siger han og peger på et nyt studie med lovende resultater. Den permanente ordning er derfor "et tegn på nysgerrighed over for at kunne hjælpe patienter med smerter på en ny måde", siger Peter Leutscher. Danmark indførte en forsøgsordning med medicinsk cannabis fra januar 2018. Formålet var at give bestemte smertepatienter lovlig adgang til cannabisprodukter, hvis de ikke havde oplevet bedring med traditionel medicin. Samtidig ville man opsamle viden om effekter og bivirkninger af behandlingen. Men der er fortsat stor usikkerhed på spil, siger begge de forskere, Videnskab.dk har talt med. "Problemet er ikke en mangel på studier. Det er kvaliteten og sammenligneligheden af dem," siger Peter Leutscher, som også er overlæge ved Regionshospital Nordjylland. I 2024 fik han udgivet en oversigt i Ugeskrift for Læger med en konklusion om, at den bedste forskning på området indeholder flere mangler: En blanding af vidt forskellige smertetyper indgår i de samme analyser. Behandlingerne er af forskellig varighed (nogle får medicin i en uge, andre i flere måneder). Produkterne, der er undersøgt, er i forskellige former og udgaver (cannabis som tørret blomst til at inhalere som damp eller drikke i en te, cannabis i kapsler, olie-ekstrakt eller mundhulespray). I studierne er der et stærkt varierende indhold af de aktive stoffer i cannabis - også kaldet cannabinoider - primært THC og CBD. "Når vi ser på den samlede forskning i medicinsk cannabis, er det som at se på en frugtskål med æbler, bananer, pærer og clementiner," siger Peter Leutscher. "Det er svært at konkludere noget samlet." Til gengæld er nyere forskning ved at ændre billedet, mener han. Noget af den forskning, Peter Leutscher taler om, omhandler et nyt lægemiddel med et ekstrakt fra cannabisplanten. Efter det første store lodtrækningsforsøg med lægemidlet, som blev publiceret i efteråret 2025, var konklusionen, at det reducerede kroniske smerter I studiet var 820 deltagere med lændesmerter tilfældigt inddelt i to grupper, og i løbet af 12 uger fik de enten et cannabis-ekstrakt eller et placebomiddel ('snydemedicin' uden virkning). Resultatet: En signifikant reduktion i smertescoren hos de patienter, der fik ekstraktet, sammenlignet med placebogruppen. Desuden var der forbedringer i søvn, fysisk funktion og livskvalitet - sekundære mål for forsøget, som Peter Leutscher også tillægger stor værdi. "Vi kan næsten ikke bede om mere," siger han og kalder studiet "det bedste" inden for medicinsk cannabis. Nanna Brix Finnerup er delvist enig. Hun forsker i smerter som professor ved Aarhus Universitet, og kalder det "vigtigt" med et nyt lodtrækningsforsøg udgivet i et velanset tidsskrift. Men effekten af behandlingen er "for beskeden", den er faktisk "lavere end ved nogle af de præparater, vi bruger i dag," udtalte hun til Videnskab.dk om studiet i november 2025. Desuden er der bivirkninger ved behandlingen, især i form af kvalme og svimmelhed, fremhæver hun. Så hvorfor er den danske forsøgsordning blevet gjort permanent? Det er først og fremmest en politisk beslutning med et bredt folketingsflertal bag sig. Som daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) har sagt, så har formålet vær...