Om at sætte rammer frem for at sætte grænser

Mange af os kæmper eller har kæmpet med at sætte grænser. Vi øver os i at sætte grænser, for det er ikke rart at bliver kørt over. Men selvom vi gør alt, hvad vi kan, for at gøre det på en god måde, er det som om vi taber alligevel. Vi sidder tilbage med en klump i maven. En blanding af skyld, sorg og ensomhed. For grænser skaber afstand. Og det er lige det modsatte vi længes efter, inderst inde. Vi længes efter fællesskab. Et sandt fællesskab, hvor vi kan modtage og blive modtaget, som vi er. Hvor vi kan opleve samhørighed og enhed.Når vi (igen) erfarer at det ikke virker at sætte grænser, prøver mange af os så at hugge en hæl og klippe en tå for at passe ind. Men heller ikke det giver os det, vi længes efter. Og så svinger pendulet tilbage, og vi prøver igen at sætte grænser....Og sådan fortsætter mange af os år ud og år ind. Er der mon noget vi har overset? Er der en tredje vej? Hvordan forholder det at sætte grænser sig til at sætte rammer? Er der overhovedet en vej til at opleve samhørighed og enhed her på jorden? Eller er det en utopi?Må denne podcast være til gavn og inspiration ♥️Kærligst, Tomas og PernillePs.  Hvis du har lyst til at deltage i vores livestreams og følge med i hvad vi ellers laver, er du hjerteligt velkommen til at tilmelde dig vores facebookgruppe 🤗  Ps.Ps. Og har du lyst til at høre flere af Tomas´sange, så finder du dem her 🎵Ps.Ps.Ps. For dig der er ny til vores undervisning og til dig, der har været med et stykke tid, men gerne vil gå lidt dybere, holder vi jævnligt en gratis online workshop. Du kan se hvornår vi holder workshop næste gang og tilmelde dig her 🌷Support the show