Sabeltigeren kan have døjet med indavl, inden den uddøde

Istiden kan nærmest virke som et fantasiland. Mange af dyrene har lignet dem, vi kender i dag, men måske med lidt større eller anderledes træk. Mammutten (Mammuthus), en elefant med hår. Kæmpedovendyr (Megatheriidae), der, som navnet siger, var ret store. Og så var der sabeltigeren (Smilodon), en tiger med hjørnetænder så store, at de voksede ud af munden på den. Noget tyder nu på, at det prægtige kattedyr kan have været præget af indavl, hvilket muligvis har øget forekomsten af genetiske sygdomme, inden dyret uddøde. Det skriver ScienceAlert. I et nyt studie har forskere skannet mere end 3.700 ryghvirvler fra sabeltiger-arten Smilodon fatalis med det formål at kortlægge eventuelle skader, sygdomme eller genetiske defekter. Mange af ryghvirvlerne gemte på alvorlige tegn på sygelige tilstande som eksempelvis kronisk inflammatorisk sygdom. 200 af ryghvirvlerne var også præget af medfødte misdannelser, og yderligere 50 var sammenvoksede ryghvirvler. Hos nogle individer fandt forskerne desuden forandringer i ryghvirvlerne, som kan være tegn på, at dyrene kan have haft tumorer i rygmarvsnerverne. Det er en meget sjælden type af svulst, der er mere sandsynlig ved indavl. Hos hunde med disse former for svulster forårsager de ofte smerte og muskelsvind. Noget, forskerne peger på, sabeltigeren også kan have oplevet, hvilket i så fald har hæmmet dem i deres jagt efter føde. Forskerne kan dog ikke med sikkerhed afgøre, om de undersøgte sabeltigere led af indavl, da det vil kræve DNA-analyser, som endnu ikke er lavet på sabeltigeren. Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Veterinary Science