Skal du gøre antibiotikakuren færdig? Amerikansk studie får danske professorer op af stolene Korte antibiotikakure er ofte bedre end lange - men ikke altid I Danmark er vi godt med Fra 10 til få dage Udviklingen går mod mere individualiseret behandling Nogle læger føler mere tryghed ved en længere kur Ingen ny, fast regel kan opsættes - men her er 3 råd Lyt til lægen

Spis op. Det er ikke kun børn, som vrænger af broccolien, der har fået dén besked gennem generationer. Det har også været mantraet for os alle, når antibiotika har været på menuen. Reglen om altid at gøre antibiotikakuren færdig lever i bedste velgående, viser et nyt amerikansk studie. Knap 90 procent af amerikanere er af den opfattelse, at antibiotikakuren altid skal tages til ende, uanset om man føler sig rask igen inden da. Her tænker du måske: Jamen, skal den da ikke det? For 'spis-op-opfattelsen' er nok også udbredt herhjemme i Danmark, bekræfter professor Lars Bjerrum. Han er læge og professor i almen medicin ved Københavns Universitet og forsker i overforbrug af antibiotika. Der findes ikke tilsvarende danske data, som kan fortælle, hvor udbredt myten er i Danmark, fortæller han. "Men dansk patientinformation tyder på, at det gamle budskab stadig lever," siger Lars Bjerrum til Videnskab.dk. Han støder stadig ind i information, som understreger, at det er vigtigt at gennemføre hele den ordinerede antibiotikakur. Problemet er bare – hvad det amerikanske studie også påpeger – at der findes mere end 120 randomiserede kontrollerede studier på verdensplan, der for længst har vist, at kortere antibiotikabehandlinger ved almindelige infektioner er mindst lige så effektive, mere sikre og ikke øger risikoen for resistens. Vil det så sige, at rådet om at spise op altid er forkert? Nej, så enkelt kan man desværre ikke stille det op, lyder det fra tre danske professorer, som er førende eksperter på området. De tre danske professorer er helt enige med det amerikanske studies konklusion om, at der er overvældende evidens på verdensplan for, at kortere kure ved almindelige infektioner som hals- og lungebetændelse er mindst lige så effektive, sikrere og ikke skaber mere resistens end lange behandlinger. Men det betyder ikke - understreger de alle tre - at man som patient skal tro, at man selv kan skære ned på den antibiotikakur, som lægen har ordineret. For i Danmark er de officielle faglige retningslinjer faktisk allerede blevet justeret. De gamle, lange 10-14-dages kure er for længst fortid, fortæller de tre professorer. "Vi har løbende skåret markant ned på behandlingslængderne, i takt med at den videnskabelige evidens er opstået," siger Hans Jørn Kolmos, læge, dr.med. og professor i klinisk mikrobiologi ved SDU og forsker i antibiotikaresistens. Det betyder, at hvor din bedstemor for 30 år siden fik en hård 10-dages kur mod en ukompliceret blærebetændelse, ordinerer lægen i dag typisk kun en kur på 3 dage. På samme måde behandles en helt almindelig lungebetændelse eller halsbetændelse i dag ofte på kun 5 dage i stedet for de tidligere 14 dage. Før i tiden gav man desuden forebyggende antibiotika i en hel uge før og efter en operation. I dag giver man kun et enkelt, højdoseret skud antibiotika 30-60 minutter før operationen. Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) udgav i 2024 opdaterede retningslinjer for luftvejsinfektioner, som netop afspejler udviklingen mod meget kortere kure. Dertil kommer, at den generelle danske antibiotikavejledning på Medicin.dk går endnu videre og skriver, at antibiotikabehandling ofte vil kunne stoppes, når patienten er klinisk rask. "Danmark har altså allerede bevæget sig væk fra lange standardkure," siger professor Lars Bjerrum. En vigtig årsag til at begrænse antibiotikabehandlingen er risikoen for resistens. Jo længere tid, kroppen udsættes for antibiotika, desto større bliver presset på kroppens gavnlige bakterier, så resistente bakterier får bedre mulighed for at overleve og formere sig. Derfor er mere antibiotika ikke nødvendigvis bedre. Udviklingen mod kortere antibiotikakure foregår stadig, fortæller de danske professorer. Faktisk er man kommet så langt ned, at man også nogle gange er gået for langt. Hans Jørn Kolmos fortæller, at man har forsøgt at behandle blærebetændelse med bare én enkelt dosis antibiotika på ét døgn. "Den gik altså ikke. Det var ikke godt nok. Så det ligger på tre dage nu...