Voldsom solstorm vil ramme Jorden: Så galt kan det gå 1989: Kæmpe-blackout viste et sårbart elnet 2003: Forvirrede traktorer viste vores satellit-afhængighed 2025: 'Proton-regn' på ISS viste os faren ved rumrejser

I september 1859 vågnede store dele af verden op til forvirring. I troperne dansede usædvanlige farver rundt på nattehimlen. I USA var der så kraftigt lys på nattehimlen, at minearbejdere stod op midt om natten for at gå på arbejde, fordi de troede, det var morgen. Den nyeste kommunikationsform, telegrafen, begyndte at opføre sig underligt i alverdens lande. Man kunne sende beskeder, mens strømmen var koblet fra, og nogle telegrafmaskiner gav endda stød og udsendte gnister. Årsagen til alle de mærkelige fænomener var det samme. Jorden blev ramt af en ualmindeligt kraftig solstorm: Et kæmpeudbrud af elektrisk ladede partikler fra Solen. Solstorme er voldsomme udbrud af elektrisk ladede partikler fra Solen, som kan ramme Jorden og forstyrre vores teknologi. Solstormen i 1859 blev døbt Carrington-eventet efter astronomen Richard Carrington, der observerede aktiviteten på Solen. "Vi har ikke oplevet noget lige så kraftigt som Carrington-eventet siden 1859, så vi kender ikke præcist omfanget af, hvad konsekvenserne vil være med den teknologi, vi har i dag," siger Sarah Schultz Beeck, der forsker i effekterne af rumvejr. Ifølge forskere, Videnskab.dk har talt med, er det ikke et spørgsmål om et nyt Carrington-event rammer Jorden, men hvornår. Verdenssamfundet var i 1859 ikke afhængigt af elektricitet, men det ændrede sig. Det fik borgerne i Québec-provinsen, Canada, at mærke i marts 1989, da en massiv solstorm ramte Jorden. På 90 sekunder blev elnettets transformatorer overophedet, og afbryderne slog fra, så strømmen forsvandt i et enormt område. Canadiere var fanget i elevatorer og tog, og op imod seks millioner borgeres hjem gik i sort i ni timer. Især lande som Canada, Norge og Sverige er i fare for store strømnedbrud ved solstorme på grund af deres geografi og undergrund. "Lande med lange højspændingsledninger, der står i grundfjeld mellem byerne, er særligt sårbare," siger Rasmus Dalberg, katastrofehistoriker og lektor på RUC med fokus på beredskab. De lange højspændingsledninger fungerer som en slags antenner for de elektromagnetiske forstyrrelser, solstormen forårsager. Samtidig har grundfjeldet høj modstand mod elektricitet, så det går i stedet ud over transformatorstationer. Men selvom vores skandinaviske naboer er mere sårbare end os, er vi stadig i risikozonen. "Vores elforsyning er ikke isoleret, så nedbrud i ét land kan sagtens ramme flere lande som en dominoeffekt," siger Rasmus Dahlberg, der har skrevet romanen Solstorm om, hvor galt det vil kunne gå Danmark. Vi er dog langt hen ad vejen beredt mod de strømnedbrud, der måtte opstå som følge af en solstorm, hvilket også er et punkt i Nationalt Risikobillede. "Vi har ikke et beredskab mod rumvejr specifikt. Det hører under et 'all hazards approach', hvor flere sektorer skal være forberedt på blandt andet strømnedbrud." I 2003 ramte voldsomme solstorme Jorden i oktober, hvilket har givet hændelsen det uofficielle navn 'Halloween-stormene'. Fly måtte omdirigeres væk fra polerne for at beskytte passagererne mod stråling, og GPS-systemerne drillede. Forskere på Antarktis mistede radiokontakt med omverdenen i dagevis. Op imod halvdelen af alle satellitter blev påvirket. Nogle opførte sig sært, en japansk forskningssatellit gik i stykker, og flere blev væk i en kortere periode. Det gav udfordringer på Jorden. "Vi er i stigende grad afhængige af satellitter til positionering og navigation," siger Sarah Schultz Beeck fra DTU Space, der blandt andet forsker i konsekvenserne af voldsomt rumvejr i Grønland. Satellitter, der bruges til navigation og positionering, for eksempel GPS-satellitter, er baseret på, at der sendes signaler fra og til satellitter igennem atmosfæren med nøjagtig tidsangivelse og position. Men signalets rejse gennem atmosfæren kan blive forstyrret af elektrisk ladede partikler, når vi rammes af solstorme. "Det kan påvirke navigationsudstyr, målinger i byggeri og minedrift, forsvarsteknologi, kommunikation, droner, landbrug og så videre." Landbruget opleve...