Willerslevs nye fund genantænder strid om pestens gåde Dansk studie går verden rundt Spredte hoste pest for 5500 år siden? Eller var det afføring? Professor: Lugter af dødeligt udbrud Er rotter uretmæssigt blevet syndebuk? Dræbte pest stenalderbønder i hobetal? Intern uenighed om stenalderbønder

Sygdommen pest har dræbt millioner af mennesker og spillet en afgørende rolle i menneskehedens historie. Men i årtier har forskere været uenige om, hvordan pestbakterien egentlig har smittet gennem tiden. Var det virkelig rotternes skyld, at pesten spredte sig i middelalderen? Og hvilken rolle har murmeldyr, lopper, lus og andre dyr spillet for fortidens smittespredning? Et nyt studie med den berømte danske DNA-jæger Eske Willerslev i spidsen genopliver nu det, som Willerslev selv beskriver som en "ophedet debat." "Diskussionen har kørt i flere årtier og handler grundlæggende om, hvordan pestbakterien har spredt sig, og hvor dødelig den har været igennem historien," siger professor Anders Gorm Pedersen, som selv beskæftiger sig med fortidens pestudbrud. Det kan måske virke som en fjern, akademisk diskussion om fortiden, men flere forskere understreger, at diskussionen fortsat er relevant, fordi pest stadig findes og dræber mennesker i dag. For at kunne forudsige pest og andre bakteriers udvikling - og nye dødelige udbrud - er det vigtigt at kende bakteriens historie, lyder det. Det nye studie finder rekordgamle spor efter en tidlig udgave af pestbakterien blandt 18 begravede jæger-samlere, som levede i Sibirien for op mod 5.500 år siden. Willerslev og hans team konkluderer, at den 5.500 år gamle udgave af pestbakterien har smittet mellem mennesker og givet anledning til dødelige udbrud. Den konklusion går i øjeblikket verden rundt i medier som New York Times, CNN, Reuters, Associated Press, The Guardian og Scientific American. "Andre studier har foreslået, at de tidligste udgaver af pestbakterier kun gav anledning til mild sygdom og ikke var særlig smitsomme," siger Martin Sikora, som er lektor ved Center for Geogenetik på Københavns Universitet og en af hovedforfatterne bag det nye studie. "Men vores studie viser, at bakterien helt klart var dødelig, og at den kunne smitte mellem mennesker." Den "tolkning af data" er professor Hendrik Poinar, som selv har beskæftiget sig med fortidens pestepidemier, imidlertid uenig i. "Det er uden tvivl super interessante og bemærkelsesværdige data," siger Hendrik Poinar, som er evolutionsbiolog på McMaster University i Canada, til Videnskab.dk. "Men hvordan bakterien smittede folk, og hvor dødelig den var, er stadig meget usikkert." Hidtil har nogle forskere antaget, at pest var mindre smitsomt i sin tidlige ungdom. Forskning har nemlig vist, at de tidligste udgaver af pestbakterien mangler nogle af de genetiske egenskaber, som senere gjorde det muligt for bakterien at sprede sig via lopper - sådan som man mener, byldepesten gjorde i middelalderen. De nye DNA-analyser bekræfter, at pestbakterien for 5.500 år siden efter alt at dømme ikke spredte sig via lopper. I stedet peger studiet på, at pestbakterien formentlig kom fra et murmeldyr, som de sibiriske jæger-samlere måske spiste eller var i kontakt med på anden vis. Herefter bredte smitten sig mellem mennesker – formentlig via hoste og dråber, konkluderer forskerne. "Tidligere har det været en udbredt sandhed, at betingelserne for epidemiske sygdomsudbrud først kom meget senere med landbrugssamfundet, hvor folk begyndte at bo tættere sammen," siger Martin Sikora til Videnskab.dk. "Men her viser vi, at dødelige udbrud også kan ske i små jæger-samlersamfund, som bor spredt fra hinanden." Professor Hendrik Poinar er ikke enig i, at de nye data peger på reelle epidemiske udbrud mellem jæger-samlerne, selvom han anerkender, at de begravede i Sibirien med meget stor sandsynlighed er døde af infektion med pestbakterien. Han mener, det er mere sandsynligt, at den fortidige pestbakterie gav anledning til såkaldt fækal-oral smitte, hvor bakterien via afføring gives videre til andre. "Forestil dig en familie eller gruppe mennesker, som spiser inficeret kød og bliver syge," siger Hendrik Poinar. "De kaster måske op eller har diarré, og landskabet omkring dem bliver hurtigt fyldt med bakterier, som smitter videre." Smitten kan eksempelvis have spre...